52008DC0612

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 7.10.2008

KOM(2008) 612 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Endelig evaluering af Told 2007-programmet i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 253/2003/EF af 6. februar 2003 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2007)

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Endelig evaluering af Told 2007-programmet i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 253/2003/EF af 6. februar 2003 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2007)

TOLD 2007-PROGRAMMET

Told 2007-programmet blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 253/2003/EF af 6. februar 2003. Det var Fællesskabets tredje handlingsprogram for toldvæsenet og dækkede perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2007. Deltagelsen i Told 2007 var åben for de 27 EU-medlemsstater samt for Kroatien og Tyrkiet. Udgifterne til programmet blev fordelt mellem Det Europæiske Fællesskab og de deltagende lande.

Told 2007-programmet var primært beregnet til at yde støtte til og fremme samarbejde og koordinering mellem medlemsstaternes nationale toldmyndigheder, som var programmets primære målgruppe. Med henblik på gennemførelsen af programmets mål (som er beskrevet i handlingsplanen for Told 2007, del I) var det hovedsagelig baseret på:

- fælles foranstaltninger, bl.a. seminarer, workshops og projektgrupper, udveksling af tjenestemænd, uddannelsesaktiviteter, benchmarking og andre foranstaltninger. Sådanne fælles foranstaltninger udgjorde omkring 20 % af programmets budget

- informationsteknologiske (it-) systemer, herunder det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS), samt en række tarifrelaterede systemer (inklusive informationssystemet over Fællesskabets integrerede toldtarif - TARIC) samt risikostyrings- og informationssystemer (inklusive det formularbaserede elektroniske risikoinformationssystem - RIF). Næsten 80 % af programmets budget var øremærket til it-systemerne.

Den finansielle ramme for programmets femårige løbetid blev fastsat til 165,55 mio. EUR.

FORMÅLET MED DEN ENDELIGE EVALUERING

I artikel 19 i beslutning 253/2003/EF hedder det, at Told 2007-programmet "evalueres løbende[1] af Kommissionen i samarbejde med de deltagende lande." Den endelige evaluering blev iværksat i november 2007 og afsluttet i maj 2008. Den dækkede hele foranstaltningen (2003-2007). I mandatet for den endelige evaluering hedder det, at hovedformålet er at vurdere:

- hvilken virkning (resultater og indvirkninger) der er opnået

- hvordan det har bidraget til gennemførelse af målsætningerne (effektivitet)

- samt hvorvidt virkningen er opnået til en rimelig omkostning (omkostningseffektivitet).

Ved den endelige evaluering indsamlede man tilbagemeldinger og data fra alle interessentgrupper for programmet: Kommissionen, de deltagende landes toldmyndigheder og erhvervsdrivende (også betegnet økonomiske operatører). I lyset af problemerne med at finde enkle indikatorer til måling af succesen med Told 2007 (på grund af programmets komplekse og multifacetterede karakter og det store antal målsætninger) vurderede man ved evalueringen virkningerne af Told 2007 i bredere forstand ved hjælp af en blanding af kvalitative oplysninger og kvantitative data (hvor sådanne foreligger) for at bedømme dets virkninger og effektivitet.

METODOLOGI

Metodologien for indsamling af data og information omfattede følgende:

- evalueringsspørgeskema til de nationale toldmyndigheder: Der blev udsendt et detaljeret spørgeskema til de nationale kontaktpunkter for Told 2007 i alle 29 deltagerlande, hvor de blev bedt om at give deres mening til kende om programmet og underbygge deres synspunkter ved hjælp af data og faktuelle oplysninger

- informationsspørgeskema til Europa-Kommissionen: Kommissions Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD) fremlagde flere (for det meste kvantitative) data om input og output i Told 2007-programmet

- casestudier: Der blev gennemført fire casestudier, som hver fokuserede på en af programmets prioriteringer. Som led i disse casestudier blev der gennemført mere end 80 interviews med deltagere i en stikprøve af fælles foranstaltninger, bl.a. med toldembedsmænd fra 23 forskellige deltagerlande, erhvervsdrivende og tjenestemænd fra GD TAXUD

- onlineundersøgelser: Der blev gennemført to separate undersøgelser – en rettet mod toldembedsmænd, der deltog i fælles aktioner under Told 2007 og/eller benyttede it-systemerne (der indkom 1.243 svar på denne undersøgelse), den anden over for erhvervsdrivende, som var involveret i Told 2007-aktiviteter (133 svar)

- skrivebordsforskning: Ved den skrivebordsbaserede forskning gjorde man brug af eksisterende kilder som ART- og CIRCA-databaserne samt andre dokumenter, der enten er offentligt tilgængelige eller blev stillet til rådighed af interessenterne.

De informationer, der blev indsamlet ved hjælp af disse værktøjer og metoder, blev analyseret inden for nogle rammer bestående af vurderingskriterier og indikatorer, der blev udarbejdet under den første fase af evalueringen. Store dele af disse rammer var baseret på interventionslogikken for programmet (afledt af strukturen for mål, prioriteringer og delprioriteringer i Told 2007-handlingsplanen). Hvor det var muligt og gennemførligt, anvendte man også kvantitative indikatorer, som var udviklet i 2003 med henblik på programevaluering.

RESULTATER OG VIRKING/EFFEKTIVITET

Told 2007 havde følgende fire hovedformål (jf. Told 2007-beslutningen og Told 2007-handlingsplanen, del I):

- beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser: navnlig at sikre den nødvendige beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser og tilvejebringe sikre og trygge vilkår for EU-borgerne

- lette samhandelen: at sætte medlemsstaternes myndigheder i stand til at opfylde de krav, som stilles til dem som følge af globalisering og stigende samhandel, og bidrage til at forbedre konkurrencevilkårene for Den Europæiske Union

- ensartede resultater/infrastrukturer: at sætte medlemsstaternes myndigheder i stand til at arbejde sammen og udføre deres opgaver lige så effektivt, som hvis de var en enkelt myndighed, og opnå ensartede resultater overalt i Fællesskabets toldområde

- udvidelsen: at tage nødvendige skridt til at forberede udvidelsen og til at støtte integrationen af nye medlemsstater og garantere sikkerheden ved EU's kommende ydre grænse.

Man formulerede otte evalueringsspørgsmål med udgangspunkt i formålet med evalueringen og programmets mål. De fire første spørgsmål drejede sig om, hvorvidt Told 2007 har bidraget til gennemførelsen af hvert af disse mål. Under det femte spørgsmål bad man om en separat vurdering af, hvorvidt it-systemerne bidrog til gennemførelsen af disse mål. Hovedkonklusionerne på disse aspekter sammenfattes i de følgende afsnit.

Har Told 2007 bidraget til at tilvejebringe sikre og trygge vilkår for EU-borgerne og til at beskytte Fællesskabets finansielle interesser?

Konklusionerne på de oplysninger, der er indsamlet i løbet af evalueringen, er, at Told 2007-programmet har ydet et væsentligt bidrag til at beskytte Fællesskabets relevante interesser. Mere end 80 % af alle de nationale toldmyndigheder anførte, at Told 2007 har bidraget "noget" eller "meget" både til at tilvejebringe sikre og trygge vilkår for borgerne og til at beskytte Fællesskabets finansielle interesser. Dette blev opnået gennem talrige foranstaltninger inden for programmet, der drejede sig om forenkling, rationalisering, standardisering og/eller generelle forbedringer af toldlovgivning og procedurer samt foranstaltninger til forbedring af samarbejdet mellem toldmyndighederne i almindelighed.

Samlet set giver tilbagemeldingerne fra interessenterne en stærk indikation af, at Told 2007 i høj grad opfattes som et vigtigt redskab og en katalysator for et pragmatisk og frugtbart samarbejde mellem alle relevante aktører inden for toldlovgivning, -procedurer og -formaliteter (herunder forebyggelse af svig og kampen mod falske varer). De konkrete resultater fra de forskellige arbejdsgrupper, der er/har været aktive på dette område, de bredere virkninger af den forbedrede kontrakt mellem de nationale myndigheder (f.eks. gennem udveksling) samt it- og informationsudvekslingssystemerne, der er udviklet under Told 2007, har alle bidraget til, at Told 2007 overvejende opfattes som havende en positiv virkning for beskyttelsen af Fællesskabets interesser.

Har Told 2007 bidraget til at lette samhandelen?

Overordnet set har Told 2007 spillet en blandet rolle med hensyn til at lette samhandelen. Der findes en klar tendens (navnlig gennem de seneste tre til fire år) til, at de erhvervsdrivende får mulighed for at deltage i arbejdsgrupper, seminarer og andre fælles foranstaltninger og dermed for at bidrage til samarbejde gennem hele processen med udformning af nye regler, procedurer, specifikationer osv. De erhvervsdrivende satte stor pris på Kommissionens (og til en vis grad også medlemsstaternes) vilje til og bestræbelser på at inddrage dem og være lydhør over for deres ønsker. Det store flertal af toldembedsmændene glædede sig ligeledes over, at de erhvervsdrivende i højere grad bliver inddraget, selv om nogle få udtrykte bekymring for, at en "overdrevet" involvering af de erhvervsdrivende undertiden kan være en hindring for en effektiv og omkostningseffektiv beslutningsproces.

På den anden side var de erhvervsdrivende noget mindre entusiastiske med hensyn til, hvorvidt samarbejde rent faktisk kan bidrage til at minimere byrderne for den lovlige samhandel og til at forenkle og modernisere toldprocedurer og -formaliteter. Selv om adskillige foranstaltninger inden for Told 2007-programmet har bidraget til at mindske byrderne for de erhvervsdrivende (f.eks. indførelsen af det nye edb-baserede forsendelsessystem), klagede man over, at de fleste af de nye foranstaltninger og initiativer, der er gennemført i Europa siden terrorangrebene den 11. september, især har været fokuseret på sikkerhedsspørgsmål og ofte har ført til yderligere byrder for erhvervslivet. Det forholdsvis lave antal fælles foranstaltninger, som eksplicit har været rettet mod programmets målsætning om at lette samhandelen, er en yderligere indikation på en vis ubalance (selv om det skal bemærkes, at talrige andre foranstaltninger, som ikke eksplicit hænger sammen med dette mål, også efter al sandsynlighed har bidraget indirekte til at lette samhandelen).

Har Told 2007 hjulpet de nationale toldmyndigheder med at arbejde som en enkelt myndighed?

Evalueringen har vist, at Told 2007-programmet har ydet et betydeligt bidrag til dette mål ved at lette en ensartet gennemførelse af toldlovgivningen og harmoniseringen af arbejdsmetoderne på mange forskellige områder. Dette hænger sammen med ønsket om at sikre ensartede resultater overalt inden for toldområdet, og det bekræftes af de erhvervsdrivendes reaktion på undersøgelsen, at EU-medlemsstaternes toldmyndigheder har gjort betydelige fremskridt i retning af at udføre deres opgaver, som om de var en enkelt enhed.

Told 2007 har helt klart bidraget til at bringe de nationale toldmyndigheder tættere sammen og til at harmonisere og standardisere processer og metoder. Af konkrete eksempler kan nævnes de fælles it-systemer, der er udviklet inden for Told 2007, samt den fælles undervisningsmetode og e-læringsværktøjerne. På et blødere og mere "menneskeligt" niveau gør foranstaltningerne inden for Told 2007 det lettere at udveksle viden, erfaringer, god praksis og ganske enkelt etablere personlige kontakter på tværs af landegrænserne og derved bidrage til en bedre koordinering af det arbejde, som toldmyndighederne over hele Europa udfører.

Har Told 2007 ydet støtte til de nye medlemsstater og kandidatlandene med hensyn til deres integration og forberedelser til tiltrædelse?

Baseret på tilbagemeldinger fra toldmyndighederne i de nye medlemsstater og kandidatlandene har Told 2007-programmet været meget nyttigt for deres integration og forberedelser til EU-medlemskab (flertallet erklærede, at programmet har bidraget "meget" til dette mål). Casestudiet bekræftede, at Told 2007-programmet er særdeles værdsat af toldembedsmænd i de nye medlemsstater, som fremhævede dets værdi med hensyn til videndeling, udveksling af erfaringer og metoder samt netværkssamarbejde i almindelighed.

Støtten fra Told 2007 til tiltrædelsen og integrationen af de nye medlemsstater stammer især fra tre typer af initiativer.

- Der har været en række foranstaltninger specifikt rettet mod nye medlemsstater og/eller kandidatlande (herunder benchmarkingprojekter og teknisk bistand). Disse har ofte haft en positiv indvirkning på kapacitetsopbygning og indførelsen af mere effektive metoder og procedurer.

- Kandidatlandene har mulighed for at deltage i programmet og dets forskellige (ikke udvidelsesfokuserede) arbejds- og projektgrupper, seminarer osv. fra en tidlig fase i deres tiltrædelsesproces. Dette giver kommende medlemsstater indsigt i EU's lovgivning, procedurer og formaliteter samt deres gennemførelse fra første færd og giver dem mulighed for at begynde at ajourføre og tilpasse deres egne regler og processer, allerede inden de officielt kommer med i EU.

- De forskellige it-systemer, som blev udviklet med støtte fra Told 2007, og aktiviteterne til støtte for deres indførelse og oplæring af brugerne har også bidraget til en vellykket integration af toldmyndighederne i de nye medlemsstater.

I hvilken udstrækning har it-systemerne bidraget til at nå målene for programmet?

Under Told 2007-programmet har man gjort store fremskridt med hensyn til at sikre (inter)operabiliteten af talrige it-systemer. I dag kører alle de evaluerede systemer tilsyneladende problemfrit, og den store grad af tilfredshed hos brugerne er en stærk indikation af deres nytteværdi. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke fortsat er problemer. Ved evalueringen har man identificeret en række svagheder ved specifikke it-systemer, der bør afhjælpes.

Samlet set tyder evalueringsresultaterne på, at it-systemerne har bidraget betydeligt til at gøre fremskridt i retning af programmets mål II (lette samhandelen) og III (ensartede resultater/infrastruktur). Hvad angår førstnævnte, har det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS) tilsyneladende ydet det største bidrag, idet det har ført til enklere og hurtigere forsendelsesprocedurer for både erhvervsdrivende og myndigheder i de deltagende lande. Nogle tarifrelaterede systemer - navnlig informationssystemet over Fællesskabets integrerede toldtarif (TARIC) og det europæiske bindende tariferingsoplysningssystem (EBTI) - har også bidraget til at lette samhandelen ved at forbedre adgangen til information og styrke retssikkerheden for de erhvervsdrivende.

Med hensyn til programmets mål I (beskyttelse af Fællesskabets interesser) herskede der udbredt enighed om, at it-systemerne (navnlig de tarifrelaterede systemer) har forbedret adgangen til data og dermed bidraget til beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser. På den anden siden var kampen mod svig ikke det vigtigste fokus for it-systemerne, idet udvikling og vedligeholdelse af it-systemer beregnet til kampen mod svig er omfattet af andre juridiske instrumenter[2]. Men det formularbaserede elektroniske risikoinformationssystem (RIF) ventes at få større og større betydning for forbedringen af toldkontrollen og dermed for at forhindre svig fremover, mens udviklingen af fælles ramme for risikoforvaltning fortsætter.

EFFEKTIVITET, NYTTEVÆRDI OG LEVEDYGTIGHED

De tre sidste spørgsmål i evalueringen drejede sig om effektiviteten, nytteværdien og levedygtigheden af Told 2007-programmet. Hovedkonklusionerne på disse tre aspekter sammenfattes i de følgende afsnit.

Kunne Told 2007 være mere effektivt og nå de samme resultater og virkninger til lavere omkostninger?

Samlet set viser evalueringsresultaterne, at Told 2007-programmet er effektivt. Hvad angår de fælles aktioner, anser modtagerne (navnlig arbejdsgrupper, projektgrupper og udvekslinger) de mest effektive værktøjer for at være de mest udbredte og dem, hvor størstedelen af budgettet anvendes. Casestudierne viste ligeledes, at der kun var få muligheder for at reducere omkostningerne i den stikprøve på 20 foranstaltninger, der blev vurderet nærmere. Omkostningseffektiviteten for udvikling og support af de forskellige it-systemet på toldområdet gennem Told 2007 er vanskeligere af bedømme. Men tilbagemeldinger fra brugere og modtagere synes at vise, at der er udbredt tilfredshed med it-systemerne, og at man vurderer, at deres virkninger kan retfærdiggøre udgifterne.

Programmets forvaltningsstrukturer og -procedurer blev også vurderet til at fungere godt af programmets modtagere. Men adskillige deltagerlande anså mængden af ressourcer (navnlig menneskelige ressourcer), der var til rådighed på nationalt plan til administration og koordinering, for at være tilstrækkelige til, at man kan opnå alle de potentielle fordele ved Told 2007.

Endelig var kun omkring 60 % af det budget, der er øremærket til Told 2007, reelt blevet brugt ved udgangen af 2007. Selv om der er planlagt yderligere anvendelse af de midler, der er forpligtet under Told 2007, i 2008 og 2009 (under langtidskontrakter indgået under Told 2007, primært til it-relaterede tjenester), vil det samlede beløb fortsat ligge betydeligt under de maksimale samlede budgetmidler. Dette skyldes især, at udgifterne til udvikling og support af it-systemer har været betydeligt lavere end ventet. Årsagerne til dette ligger formentlig i en kombination af flere faktorer, hvilket gør det vanskeligt at udlede klare konklusioner vedrørende programmets effektivitet. Det skal ikke desto mindre bemærkes, at Told 2007 opnåede sin virkning, ikke med en udgift på 165,55 mio. EUR, men omkring 95 mio. EUR til dato plus yderligere udgifter, der skønnes at ligge omkring 10-15 mio. EUR for de kommende år.

Svarer virkningerne til de identificerede behov og de problemer, der skal løses?

Ved evalueringen fandt man, at de opnåede virkninger ved programmet i vid udstrækning svarer til de identificerede behov og de problemer, der skal løses, idet:

a) alle Told 2007-programmets hovedmål er relevante og vedrører vigtige behov og prioriteringer hos de nationale toldmyndigheder i deltagerlandene. Der findes tilsyneladende ingen andre væsentlige behov hos deltagerlandene, som programmet skulle have dækket

b) virkningerne af Told 2007 har (i nogen grad) bidraget til gennemførelsen af alle fire programmål (se ovenfor).

Som følge af dette har programmets nytteværdi været stor. Ved at tilbyde mekanismer, redskaber og processer til alle relevante aktører over hele EU på toldområdet, så der er mulighed for i fællesskab at behandle, drøfte og løse vigtige spørgsmål vedrørende toldlovgivning og -procedurer, har Told 2007 helt klart hjulpet de nationale toldmyndigheder med at gøre fremskridt i deres bestræbelser på at fungere, som om de var en enkelt myndighed. Programmet har også ydet et vigtigt bidrag til forberedelserne til udvidelsen og integration af nye medlemsstater samt til beskyttelse af Fællesskabets interesser. Selv om det er uklart, hvorvidt de indførte foranstaltninger under Told 2007 har bidraget til at lette samhandelen, er det tydeligt, at programmet har været nyttigt med hensyn til at mindske byrderne for den lovlige samhandel inden for visse områder og til at begrænse de yderligere byrder, der skyldes visse nye foranstaltninger til forbedring af sikkerheden.

Vil virkningerne af Told 2007 vare ved på mellemlang og lang sigt?

Told 2007-programmet har utvivlsomt givet en række konkrete resultater, hvis virkninger vil vare ved på mellemlang og lang sigt. Nøgleeksempler på sådanne varige virkninger omfatter tekstudkast fra arbejdsgrupperne under Told 2007, der er blevet en del af en lovgivning, som allerede er vedtaget eller er på vej til at blive det, en række operationelle it-systemer, hvis udvikling og gennemførelse er blevet hjulpet betydeligt gennem aktiviteter under Told 2007, og e-læringsmoduler, der er udviklet og allerede anvendes af flere medlemsstater.

Ikke desto mindre afhænger en fuldstændig udnyttelse af de potentielle positive virkninger af, at programmet videreføres. Programmet udgør en vigtig mekanisme, hvor man følger, drøfter og udvikler igangværende såvel som nye initiativer på toldområdet (af lovgivningsmæssig, proceduremæssig, teknologisk, politisk eller anden art), i sidste instans med henblik på at forbedre deres kvalitet, effektivitet, sammenhæng og mulighed for at få det accepteret af deltagerlande og erhvervsdrivende. En afbrydelse af toldprogrammet ville skabe alvorlige bekymringer hos alle modtagere og interessenter for, at samarbejdet og koordineringen mellem dem vil lide skade og give problemer med de fortsatte fremskridt i retning af Told 2007-målene.

ANBEFALINGER

Generelle anbefalinger

Den endelige evaluering har bekræftet, at Told 2007-programmet har haft en positiv indvirkning på toldarbejdet i Europa. Dette værdsættes højt af modtagere og interessenter og bidrager effektivt (i nogle tilfælde overordentlig meget) til opfyldelsen af alle de væsentligste mål. Den endelige evaluering bekræfter derfor igen det, som allerede stod klart ved midtvejsevalueringen – at det er nødvendigt at videreføre Told 2007-programmet. For at sikre, at de(t) efterfølgende program(mer) fungerer så fleksibelt og effektivt som muligt, skal det sikres, at:

- det/de fortsat er baseret på den målbaserede forvaltningsstrategi, så alle aktiviteter forfølger et sæt klart definerede målsætninger i tråd med programmets overordnede mål og dermed letter overvågning og evaluering

- man reviderer listen over prioriteringer og delprioriteringer, så den målbaserede strategi baseret på et klart hierarki af relevante og gennemførlige mål fortsat er gyldig. Nogle Told 2007-prioriteringer er måske ikke længere relevante, mens andre kan være for brede eller specifikke

- man forøger synligheden og nytteværdien af det årlige arbejdsprogram ved at anvende et sæt meget tydelige prioriteringer for det kommende år (i stedet for at begrænse det ved at gå igennem alle mål og prioriteringer i handlingsplanen)

- man fortsat gør udstrakt brug af projekt-/arbejdsgrupper og udveksling, som viste sig at være den mest effektive type af foranstaltninger for modtagerne, og som, når de fokuseres korrekt, har vist sig at kunne frembringe meget nyttige og konkrete resultater

- andre typer af fælles foranstaltninger (herunder seminarer, benchmarking osv.) kan også være meget nyttige under særlige omstændigheder, men deres succes afhænger i høj grad af, hvordan de tilrettelægges. Told 2007-retningslinjerne for især benchmarking bør revideres for at rette op på svagheder ved brugen af dette værktøj, som er blevet identificeret under evalueringen.

Særlige problemområder

Ved evalueringen har man identificeret en række problemer vedrørende særlige emneområder, som skal behandles. Med henblik på fortsat at kunne bygge videre på de hidtidige fremskridt og løse de problemer, der er vigtigst for interessenterne, bør efterfølgeren til Told 2007-programmet:

- lægge øget vægt på at lette samhandelen. Dette er den centrale målsætning for de erhvervsdrivende samt for mange af de deltagende landes nationale toldmyndigheder, men dette aspekt har fået forholdsvis begrænset opmærksomhed under Told 2007 (sammenlignet med de øvrige hovedformål). For at bidrage til at minimere byrderne på den legitime samhandel bliver det særligt vigtigt at:

- sikre rettidige resultater inden for e-Told-initiativet og undgå at bremse processen, inden fordelene for de økonomiske operatører begynder at vise sig

- prioritere aktiviteter vedrørende enhedstilladelser, herunder autoriserede økonomiske operatører og enkelttilladelser til forenklede procedurer og arbejde i retning af en virkelig ensartet anerkendelse og anvendelse af disse begreber over hele EU

- fortsat inddrage de erhvervsdrivende i relevante fælles foranstaltninger, således at disses behov, erfaringer og synspunkter anerkendes og medtages ved udviklingen af nye regler, procedurer, værktøjer osv.

- gennemføre yderligere arbejde inden for risikoanalyse og -forvaltning, hvilket er et centralt område for forbedring og standardisering af toldkontroller og –procedurer, samt effektiv bekæmpelse af svig. Det fortsatte arbejde med risikoprofiler, indikatorer, regler osv. samt med at finde metoder til at lette og maksimere deres anvendelse ved de nationale toldmyndigheder bør fokusere på:

- identificering af politisk følsomme elementer ved risikoforvaltning (til dels fordi det, der er lovligt i én medlemsstat, kan være ulovligt i en anden), og løsning af dem på de relevante niveauer

- fortsat fremhæve aktiviteter og praktiske øvelser, der er rettet direkte mod en yderligere harmonisering af risikoforvaltningsmetoderne over hele EU

- fortsat tilstræbe og gennemføre den nye fælles uddannelsesmetode, idet man samtidig sikrer, at udarbejdelsen af moduler til e-læring/blandet læring ikke bliver et mål i sig selv, og at man ikke forsømmer andre indsatsområder. Dette omfatter:

- en åben dialog for alle mellem Kommissionen og deltagerlandene med henblik på at fastsætte prioriteringerne for de kommende år (herunder hvilke andre uddannelsesrelaterede områder deltagerlandene ønsker taget op i programmet)

- revision og – om nødvendigt – tilpasning af indholdet, hyppigheden, varigheden og strukturen af møderne i gruppen for uddannelsesadministration for at give den mulighed for at spille en mere aktiv rolle med hensyn til at koordinere programaktiviteterne på uddannelsesområdet

- fortsat bygge videre på fremskridtene med it-systemerne ved at udforske og arbejde med områder, der skal forbedres, og/eller nye foranstaltninger som:

- løsning af de særlige udfordringer og svagheder, som blev konstateret ved evalueringen, og som påvirker flere af de it-systemer, der i øjeblikket anvendes på EU-niveau

- bestræbelser på en fælleseuropæisk harmonisering af grænsefladerne over for de erhvervsdrivende for alle toldprocedurer. Kommissionen har tidligere foreslået retningslinjer for harmoniseringen af sådanne grænseflader for hele EU, og ved evalueringen fandt man, at næsten halvdelen af deltagerlandene mente, at Told 2007 kunne eller burde have ydet større støtte til harmoniseringen af grænseflader på europæisk plan.

Ledsageforanstaltninger

Endelig findes der nogle ledsageforanstaltninger, som evalueringspanelet anbefaler, at man overvejer for at styrke programmets effektivitet og derved bidrage til dets evne til at nå sine mål:

- opfordring til deltagerlandene om at sikre, at der afsættes tilstrækkelige menneskelige ressourcer til programkoordinering, -forvaltning og -administration inden for de enkelte nationale toldmyndigheder

- udvikling af kommunikationsaktiviteter rettet mod relevante institutionelle modtagere (navnlig de respektive nationale ministerier med ansvar for toldområdet) for at styrke Told 2007's profil og bevidstheden om dets rolle, de muligheder, det indebærer, og de virkninger, det har haft (og derved bl.a. øge chancerne for, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed)

- revision af de succesindikatorer og -mål, der blev opstillet ved starten af Told 2007-programmet, med henblik på at fastlægge en endelig liste over relevante og brugbare indikatorer, der kan anvendes til programovervågning og -evaluering fremover.

[1] Midtvejsevalueringen blev afsluttet i december 2005. Se arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Report from the Commission: Mid-term evaluation of the Customs 2007 programme, SEK(2006) 35.

[2] Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997) og Rådets konvention udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om brugen af informationsteknologi på toldområdet, undertegnet den 26.7.1995 (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 34-47).