EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52000DC0336

Beretning fra Kommissionen - Finansielle Tjenesteydelser: status - Anden rapport

/* KOM/2000/0336 endelig udg. */

52000DC0336

Beretning fra Kommissionen - Finansielle Tjenesteydelser: status - Anden rapport /* KOM/2000/0336 endelig udg. */


BERETNING FRA KOMMISSIONEN Finansielle Tjenesteydelser: Status - ANDEN RAPPORT

BERETNING FRA KOMMISSIONEN Finansielle Tjenesteydelser: Status - ANDEN RAPPORT

Det Europæiske Råd i Lissabon - En Milepæl

Det Europæiske Råd i Lissabon tog på sit møde i marts et vigtigt politisk skridt mod et integreret marked for finansielle tjenesteydelser og kapital i den Europæiske Union. På dette møde anerkendte stats- og regeringscheferne den centrale rolle, som effektive finansielle markeder spiller for konkurrenceevnen i Europa på lang sigt og for udviklingen af den nye økonomi - hvor Unionen har sat sig som strategisk mål at blive "...den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed...". Stats- og regeringscheferne gik et skridt videre med et krav om, at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [1] bliver gennemført senest i 2005, og handlingsplanen for risikovillig kapital senest i 2003. Denne og alle efterfølgende revisioner af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og risikovillig kapital vil nu tage udgangspunkt i disse årstal.

[1] Finansielle Tjenesteydelser - Etablering af en ramme for de finansielle markeder: En handlingsplan. Kommissionens meddelelse af 11.05.1999 KOM(1999)232

Det Europæiske Råd i Lissabon var også meget konkret med hensyn til visse prioriterede indsatsområder på kort sigt for finansielle tjenesteydelser. I punkt 21 i formandskabets konklusioner hedder det, at "...for at fremskynde gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser skal der,...under hensyn til prioriterede områder som f.eks...., gøres en indsats for at" :

- fremme den videst mulige adgang til investeringskapital i hele EU, bl.a. for SMV'er, ved hjælp af ét "fælles emittentpas"

- gøre det lettere for alle investorer at få udbytte af deres deltagelse i et integreret marked, idet hindringer for investering i pensionsfonde fjernes

- fremme yderligere integration af markederne for statsobligationer og få dem til at fungere bedre gennem mere udbredt konsultation og større åbenhed om tidsplaner, teknikker og instrumenter for obligationsudstedelse, at få markederne for grænseoverskridende salg og genkøb ("repo") til at fungere bedre

- øge sammenligneligheden af virksomhedernes balancer

- intensivere samarbejdet mellem de organer, der regulerer EU's finansmarkeder

- hurtigt at gøre fremskridt med hensyn til de langvarige drøftelser af forslagene om overtagelsestilbud og om sanering og likvidation af kreditinstitutter og forsikringsselskaber for at forbedre det europæiske finansielle markeds funktion og stabilitet.

I de Overordnede Politiske Retningslinier er der ligeledes tænkt på disse prioriteter.

Den vægt, der lægges på prioriterede tiltag angående de finansielle engrosmarkeder og opfordringen til at fremskynde deres implementering, afspejler vigtigheden af deres bidrag til økonomisk vækst og behovet for at følge med markedsudviklingen. Tilsvarende opfordrede Det Europæiske Råd (i punkt 11) navnlig Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigst muligt i løbet af 2000 at vedtage den lovgivning, der er under drøftelse, om de retlige rammer for elektronisk handel, elektroniske penge og fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Kommissionen og Rådet blev også opfordret til at overveje, hvordan man kan øge forbrugernes tillid til elektronisk handel, navnlig ved alternative ordninger for bilæggelse af tvister.

Der var specielt en erkendelse af betydningen af, at der oprettes et gunstigt miljø for etablering og udvikling af små og mellemstore virksomheder, der begunstiger iværksætterånd og innovation generelt og spreder anvendelsen af risikovillig kapital. Rådet anmodede om, at EIB's og EIF's finansielle instrumenter inden udgangen af 2000 gennemgås med henblik på at omdirigere midlerne, så der ydes støtte til iværksættere, højteknologivirksomheder og mikrovirksomheder samt andre initiativer med risikovillig kapital, der foreslås af EIB.

Samlet er der med disse konklusioner taget et syvmileskridt. De stiller de politisk ansvarlige for finansielle tjenesteydelser, Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og alle andre interesserede parter over for den klare udfordring at overholde disse tidsfrister og efterleve de mål, som stats- og regeringscheferne har fastsat.

Rådet opfordrede Kommissionen til løbende at rapportere om de fremskridt, der gøres for at støtte gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Kommissionens rapport er blevet udarbejdet med assistance fra ØKOFIN-ministrenes personlige repræsen tanter, der mødtes i Politikgruppen for Finansielle Tjenesteydelser. I denne anden rapport til ØKOFIN-Rådet [2] undersøges de vigtigste udviklingstendenser i den finansielle sektor, som er af betydning for de politikker, der understøtter handlingsplanen (afsnit I); handlingsplanen gør status over gennemførelsen af de deri indeholdte foranstaltninger (afsnit II og bilag); og endelig ser den på de områder, hvor udviklingen skal fremskyndes, eller hvor der skal afstikkes nye politiske retningslinjer (afsnit III).

[2] Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser - Statusrapport, november 1999. Kan hentes på Internettet: http://europa.eu.int/comm/internal_market

1. Centrale udviklingstendenser i den finansielle sektor

Integrerede europæiske kapital markeder er nødvendige for varig vækst og beskæftigelse

Finansielle tjenesteydelser tegner sig for omkring 6% af EU's BNP og 2,5% af beskæftigelsen. Det er en sektor, som understøtter al økonomisk aktivitet og også en sektor, hvor Unionen har de største ekspansionsmuligheder.

Et integreret europæisk værdipapirmarked og en dynamisk finanssektor er nu inden for rækkevidde. Virksomhederne vil drage fordel af muligheden for at rejse kapital i hele Den Europæiske Union; der vil opstå billigere og mere fleksible finansieringsmuligheder for erhvervslivet; innovative iværksætter virksomheder vil kunne opnå finansiering, der bedre imødekommer deres behov, f.eks. iværksætterydelse og risikovillig kapital. For investorerne vil det betyde bedre afkast: den eksisterende opsparede kapital vil kunne arbejde mere produktivt, og vil frigive ressourcer til andre anvendelsesformål. Den private sektors opsparing i Europa tegner sig for ca. 20% af BNP - et værdifuldt aktiv, som, hvis det anvendes effektivt, vil kunne stimulere vækst og jobskabelse. Set i lyset af en situation med lave rentesatser, vil det være nødvendigt at finde på nye måder at få denne opsparingspulje til at give et højere afkast til investorerne og opsparerne. Dette er især vigtigt for at overvinde den offentlige sektors mellemfristede gældsoverhæng.

Boks 1 Hvordan finansmarkederne bidrager til jobskabelsen

Moderne finansmarkeder, som er alment tilgængelige for alle selskaber, kan bidrage til, at der opstår en ny generation af iværksættere og skabes nye jobs: for de virksomheder, der er noteret på Europas børser for små virksomheder, var der tale om en gennemsnitlig vækst i beskæftigelsen på 40% (Neuer Markt) og 47% (Nouveau Marché) i perioden fra 1996 til begyndelsen af 1999. Men antallet af selskaber, der betjenes af disse markeder, er fortsat lille - i alt 785 selskaber var noteret på EASDAQ, AIM og Euro-MN pr. marts 2000 sammenholdt med 4800 selskaber, der er noteret på NASDAQ. Markedskapitaliseringen af disse tre markeder var 1/17 af NASDAQ's. Investering af risikovillig kapital i Europa lå også langt under niveauet i USA - der blev investeret omkring 7 mia. EUR i venturekapital, hvilket skal sammenholdes med 12 mia. i USA. Dette gab er udvidet yderligere i 1999. For jobskabelsen er det en nødvendighed, at der etableres små vækstvirksomheder og tilvejebringes den fornødne finansiering heraf (jævnfør handlingsplanen for risikovillig kapital).

EU's kapitalmarkeder er under hastig forandring...

Europen har sat sig sine spor på de internationale kapitalmarkeder. Den har allerede opnået en markedsandel på omtrent 40% af det internationale værdipapirmarked.

Markedsværdien af obligationsudstedelser i den private sektor fortsætter med at stige i alle medlemsstater (1,5% om året i gennemsnit). Eksempelvis udgjorde markedsværdien af de noterede private obligationsudstedelser i begyndelsen af 1999 mere end 110% af BNP i Danmark, næsten 70% i Tyskland og over 40% i Nederlandene.

Kapitaliseringen af værdipapir markederne i EU er fortsat stigende...

Kapitaliseringen af værdipapirmarkederne i Europa ligger fortsat kun på ca. halvdelen af niveauet i USA, men der er tegn på fornyet vækst. I 1999 rejste nye selskaber på disse markeder kapital for over 130 milliarder euro på de europæiske markeder, hvilket var mere end en fordobling i forhold til 1998.

Kapitaliseringen af værdipapirmarkedet udtrykt i % af BNP

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Kilde : Eurostat

Gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser vil bidrage til disse markeders yderligere ekspansion. Handlings planen indeholder en række centrale tiltag, der skal fjerne de mange barrierer, der fortsat består. Disse tiltag er en reaktion på den hurtige udvikling af infrastrukturen på værdipapirmarkederne i EU: mere end 20 nye handelssystemer er opstået, og de "traditionelle" børser og regulerede markeder har reageret herpå ved at fusionere eller indgå alliancer, særligt "Euronext" og "IX" projecterne.Der arbejdes med fornyet styrke på at få etableret fælles regler for integrerede værdipapir- og derivatmarkeder, effektive procedurer for fremskaffelse af kapital i hele EU-området, og kun et enkelt sæt regnskabsstandarder for børsnoterede selskaber (se neden for).

For de europæiske virksomheder er finansmarkederne blevet en mere populær måde at tilvejebringe finansiering på. Det bekræftes af den lavere selvfinansieringsgrad i disse virksomheder. De store stigninger i kapitaliseringen, der har fundet sted på værdipapirmarkederne i alle EU-medlemsstater (med undtagelse af Østrig og Luxembourg) siden 1997 peger på en total omlægning af virksomhedernes finansieringsstrategier. På trods af den opmuntrende udvikling er det fortsat de almindelige forretningsbanker, der tilvejebringer broderparten af virksomhedernes finansiering (i EU-11 udgjorde den samlede aktivmasse i bankerne 212% af BNP, hvor de samlede aktiebeholdninger til sammenligning tegnede sig for 47,9% af BNP: det modsatte gør sig næsten gældende i USA, hvor aktier andrager 160% af BNP og bankernes aktiver 62,5%).

Den stigende betydning af institutter til erhvervspensions opsparing for et Europa med stadig flere ældre.

Som en umiddelbart tilgængelig kilde til langfristet finansiering stimulerer pensions fondene også strømmen af midler til den private sektors investeringer, under overholdelse af strenge tilsynskrav, der beskytter pensionsfondsmodtagerne. Dette vil stimulere jobskabelsen ved at nedsætte de indirekte lønomkostninger og lempe den voksende byrde med at finansiere alderspensioner som følge af de demografiske ændringer. Aktiverne i pensionskasserne kunne stige fra ca. 2 000 mia. EUR (halvdelen af de samlede indskud i bankerne i EU) til 3 000 mia. EUR ved udgangen af 2005. Hvis medlemsstaterne i relative tal havde lige så mange aktiver i pensionsfonde som Nederlandene, ville der kunne være omkring 3-5 trillioner EUR mere til disposition på de europæiske kapitalmarkeder.

Figur 3 langsigtede aktieinvesteringer giver bedre afkast end obligationer

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Kilde : Rebuilding Pensions - Europa-Kommissionen 1999

Med indførelsen af euroen vil brugen af valutamatchingregler i eurozonen være ophævet for både institutter for erhvervspensions opsparing og livsforsikringsselskaber. Aktivkategoriregler bør ikke være for restriktive med henblik på at tillade, at institutter med langfristede investeringsbehov, som f.eks. pensionsfonde, kan investere i realøkonomien og opnå optimalt udbytte af den opsparing, der er betroet dem. En effektiv spredning af aktiverne vil hjælpe med til at frembringe de højst mulige afkast,mens sikkerheden vedrørende pensionshenlæggelse opretholdes. Derved kan det tillades institutter for erhvervspensions opsparing at udvælge aktiver, som bedre og samtidigt passer til deres passivers reelle langfristede karakter, og risikoen kan derved reduceres. Samtidig med at der tages behørigt hensyn til de forskellige strategier i medlemsstaterne, vil fornuftige risikoforebyggende regler, med det formål at give pensionsfondene mulighed for at optimere deres porteføljestruktur, kunne give betydelige fordele. Som meddelt i handlingsplanen vil Kommissionen til sommer fremsætte forslag til et direktiv, der skal komme disse udfordringer i møde.

Den europæiske finanssektor: et ændret landskab

Tendensen i retning af dannelsen af finansielle konglomerater ændrer grænsefladerne mellem forskellige finansielle aktiviteter (bank, forsikring, porteføljestyring, investeringspleje).

Boks 4 Siden 1995 er der etableret mere end 250 finansielle konglomerater

Siden 1995 er der rapporteret om over 1 300 nye tilfælde af indenlandske koncerner, der beskæftiger sig med bank-, fonds- og forsikringsvirksomhed. Der er hovedsagelig tale om indenlandsk virksomhed, selvom grænseoverskridende konglomerater har set dagens lys i Skandinavien og Benelux-landene. I fem medlemsstater (Belgien, Spanien, Nederlandene, Portugal og Sverige), ejes over 2/3 af de indenlandske bankaktiver af banker, som indgår i et finansielt konglomerat (bank/forsikring). I fire medlemsstater (Frankrig, Finland, Spanien og Irland) udbydes mere end 50% af alle livsforsikrings produkter af forsikringsselskaber, som indgår i bankkoncerner.

Commission, april 2000

Også koncentrationen og konsolideringen af den europæiske finanssektor fortsætter med uformindsket styrke. Dette rejser visse problemstillinger omkring effektivt tilsyn og kræver, at politikkerne på området udbygges yderligere (se nedenfor).

Boks 5 Konsolideringen på bankmarkedet i EU

Andelen af bankaktiver for de ti største europæiske banker er steget fra 35% i 1997 til 41% i begyndelsen af 1999). Fusioner og virksomhedsovertagelser (M&A's) i EU finder hovedsagelig sted inden for det pågældende lands grænser; kun i 24 af de 190 M&As i den europæiske banksektor, som fandt sted i første halvdel af 1999, var en udenlandsk bank involveret (heraf var 19 banker fra tredjelande).

City University Business School, december 1999 og ECB april 2000

E-handel og alternative handels systemer

Den hast, hvormed e-handel udvikler sig, er ved at få landskabet for finansielle tjenesteydelser til at ændre karakter. For eksempel har mere end 20 alternative handelssystemer i Europa betydelige konsekvenser for engrossalget af værdipapirer. Det vil være en afgørende prøve på Unionens evne til at skabe og tilpasse sig nye forretningsmuligheder, at den udnytter de muligheder, som knytter sig til e-handel. Det kræver, at der skabes lovmæssige og institutionelle rammer på europæisk plan, som skal stimulere innovation, investering og økonomisk effektivitet.

Handlingsplanens strategi er tostrenget: dels skal forbrugerne beskyttes mod unfair handelspraksis, og dels skal det gøres muligt for dem at indhente de bedste tilbud på markedet. Det er i denne proces afgørende, at der opbygges tillid, og at der etableres voldgiftssystemer, som er fair, åbne og effektive i hele Fællesskabet. I takt med, at de nye elektroniske teknologier bringer finansielle produkter inden for internetbrugerens rækkevidde, bliver hindringerne for grænseoverskridende salg af finansielle masseprodukter mere og mere tydelige.

Boks 6 Antallet af netbanker i EU stiger hastigt

Engelske finansieringsinstitutter har etableret 18 netbanker, efterfulgt af Tyskland med 16; Spanien med 12; Østrig med 9; Sverige med 7; og Portugal, Frankrig og Italien med hver 5. Finland, Irland og Nederlandene har 3 netbanker; Danmark 2. I denne oversigt er indeholdt de såkaldte "virtuelle banker". Antallet af europæere, der benytter sig af netbanker, forventes at stige med 30% til mere end 20 millioner i 2004. Den første virtuelle bank er allerede etableret med hovedkontor i Frankrig, men den driver sin virksomhed fra Dublin. Yderligere to virtuelle banker har for nylig fået banklicens i Frankrig og i Tyskland.

Kilde: Datamonitor, april 2000

Selv om Internettet bliver flittigt brugt til online-handel med obligationer og aktier i USA (hvor antallet af husholdninger, der handler online, steg med hele 30% fra maj 1999 til januar 2000, eller fra 2,7 mio. til 3,5 mio.), er det først for nylig, at online-børsmæglerselskaber i EU er begyndt at deltage i finansiel e-handel. 65% af de eksisterende online-børsmæglerselskaber startede deres aktiviteter for mindre end to år siden, og kun 20% af dem har mere end 2 år på bagen). Det forventes, at antallet af online-afviklingskonti i EU vil mere end tidobles over de kommende fire år.

Fremkomsten af nye elektroniske handels systemer (p.t. omkring 25 i hele EU, der er relativt små og som beskæftiger sig med nicheaktiviteter), stiller lovgivere og tilsynsmyndigheder over for nye udfordringer, navnlig med at få undersøgt, om disse systemer udgør regulerede markeder eller investeringsselskaber, og om investorerne og de ordinære markeder er tilstrækkeligt sikret.

Denne udvikling stiller myndighederne over for nye problemstillinger af tilsyns- og risikomæssig karakter. Kommissionen vil til sommer offentliggøre en grønbog, som skal søge at skabe klarhed over, om bestemmelserne i den eksisterende lovgivning på finansområdet er tilstrækkelige til at skabe gunstige tilsyns- og lovgivningsrammer, inden for hvilke finansielle, e-handelsbaseredetjenesteydelser kan trives, samtidig med at det sikres, at forbrugernes interesser tilgodeses fuldt ud.

Udvidelse: opbygning af institutioner

Det er i forbindelse med den stigende globalisering af afgørende betydning, at der skabes finansiel stabilitet på EU's marked for finansielle tjenesteydelser. Unionens eksterne politikker, navnlig i relation til den snarlige optagelse af de central- og østeuropæiske lande, Cypern og Malta, skulle gerne bidrage til at opnå disse målsætninger.

Boks 7 EU's finansmarkeder og institutioner og deres modparter i de øst- og centraleuropæiske lande bliver stadigt mere afhængige af hinanden

EU-bankernes engagement med de østeuropæiske lande steg med 2% fra 1997 til 1999; de samlede direkte investeringer fra EU til de øst- og centraleuropæiske lande tredobledes på årsbasis fra 1992 til 1998 (over 8 mia. EUR i 1998); mere end 70% af obligationsudstedelserne i 1999 i de øst- og centraleuropæiske lande fandt sted i euro.

Kilde: BIS

Kun præcise og strenge tilsynsregler, som er i overensstemmelse med EU's standarder, kan danne tilstrækkelig grobund for et mere bredt indre marked for finansielle tjenesteydelser, som det vil komme til at se ud efter udvidelsen. Gennemførelsen af EU's overordnede lovgivning for finansielle tjenesteydelser er ikke i sig selv tilstrækkelig til at gøre udvidelsen til en succes. Eftersom princippet om enhedspasset og hjemlandstilsyn vil være uløseligt knyttet til et bredere indre marked for finansielle tjenesteydelser, vil effektiviteten af tilsynet i de nye medlemsstater være lige så afgørende som selve lovgivningen. Der lægges i optagelsesforberedelserne større vægt på opbygning af institutioner og støtte til tilsyn. Medlemsstaternes egne myndigheder skal spille en afgørende rolle ved vurderingen af, om der forefindes de relevante tilsyns institutioner med de fornødne administrative faciliteter. Kommissionen er i samarbejde med nationale eksperter gået i gang med at forberede forslag til en ekspertundersøgelse, der skal løbe af stablen ultimo 2000.

2. Gennemførelse af Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser: Status

Der er gjort fremskridt....

Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser skal gennemføres senest i 2005. Der er det første år allerede gjort gode fremskridt (bilaget til nærværende rapport indeholder en detaljeret oversigt). Kommissionen har allerede udsendt sin meddelelse om pensionsfonde og er i gang med at udarbejde udkast til direktiv til offentliggørelse til sommer. Den har også vedtaget et forslag til direktiv om ændring af direktivet om hvidvaskning af penge, forslag til ændring af fjerde og syvende selskabsrets direktiv for at muliggøre regnskabsføring til dagsværdi. Kommissionen udsendte i begyndelsen af 2000 en meddelelse om ret til at udbyde forsikringsydelser, og på samme tidspunkt kom Kommissionens meddelelse om betalingssystemer. Ligeledes er Kommissionens henstilling om oplysning om finansielle instrumenter blevet udsendt.

Hvad engrosmarkederne angår, kan der konstateres gode fremskridt med arbejdet i Forummet af Europæiske Værdipapir kommissioner ("Forum of European Securities Commissions") og i Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne og med at overholde tidsrammen i handlingsplanen. Der er opnået politisk enighed om direktivforslaget om overtagelsestilbud. En meddelelse fra Kommissionen om en definition af "avancerede" investorer skulle foreligge inden sommeren. Kommissionens meddelelse om investeringsservicedirektivet (ISD) vil blive forelagt til efteråret, samtidig med en meddelelse om "markedsmanipulation". Om kort tid vil Kommissionens meddelelse om Unionens fremtidige regnskabsstrategi foreligge.

Arbejdet med at sikre åbne og sikre detailmarkeder forløber ligeledes tilfredsstillende. Drøftelserne i Rådet og Europa-Parlamentet om direktivforslaget om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser fortsætter. Lovgivningsforslaget om forsikrings mæglere blive forelagt til sommer. Arbejdet med en meddelelse om forbrugerinformation og en grønbog om e-handel og finansielle tjenesteydelser er ligeledes sat i værk. Ligeledes er der gjort store fremskridt med arbejdet om tilsynsregler. Forslaget til et direktiv om e-penge skrider fremad i Rådet og Europa-Parlamentet. Der er opnået politisk enighed om direktivforslagene om konkurs og likvidation af banker og forsikringsselskaber. Der vil til sommer blive foretaget en gennemgang af reglerne for kapitalgrundlaget for banker, der skal finde sted sideløbende med drøftelserne i G-10 Basel-komitéen om banktilsyn, og det samme gælder forslag til nye solvenskrav inden for forsikringsvirksomhed, lige som arbejdet med tilsynet med finansielle konglomerater forløber planmæssigt.

Endelig fortsætter arbejdet med at opstille rammerne for de bredere betingelser for et indre marked, navnlig for direkte beskatning. HLG og ØKOFIN prøver i øjeblikket at nå frem til en aftale om Kommissionens forslag om mindstebeskatning af opsparing på basis af konklusionerne fra Rådet i Helsinki. Arbejdet i gruppen om gennemførelse af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning fortsætter ligeledes. I Taxation Policy Group vil arbejdet om beskatning af supplerende pensionsfonde og finansielle tjenesteydelser generelt blive fortsat som en prioriteret målsætning i 2000.

Handlingsplanen for risikovillig kapital skrider frem.....

Kommissionens meddelelse fra april 1998 identificerer seks hovedkategorier af barrierer, som skal fjernes for at fremskynde væksten af risikovillig kapital i EU, som er så vigtig for jobskabelsen. Disse barrierer blev grupperet under seks overskrifter: opsplitning af markedet, reguleringsmæssige, skattemæssige og kulturelle barrierer, mangel på højteknologiske virksomheder og utilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Under ét udgjorde fjernelsen af disse barrierer handlingsplanen for risikovillig kapital, som i hovedtræk blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Cardiff og som nu skal gennemføres senest i 2003.

Kommissionen har altid lagt vægt på, at selv om visse dele af handlingsplanen for risikovillig kapital krævede en indsats på EU-plan, var størstedelen heraf alene medlemsstaternes ansvar. På lovgivningsområdet er Kommissionen kommet langt i sit arbejde om problemstillinger, såsom modernisering af prospektdirektivet, fælles regnskabsstandarder, "prudent man"-regler i relation til en pensionsreform samt et fællesskabspatent.

Der blev i efteråret 1999 fremsendt en revision af handlingsplanen for risikovillig kapital til ØKOFIN, som i konsekvens heraf anmodede Kommissionen om at etablere en benchmarking proces for risikovillig kapital. Kommissionen er ved at færdiggøre sit forslag om at udvikle nogle nøgle-indikatorer så som: venturekapital/BNP-andel, antal af selskaber modtagende startkapital, antallet af førstegangsemissioner etc. Dernæst forelagde Kommissionen inden for rammerne af e-Europa, et initiativ, hvor den foreslog, at der fastsættes en målsætning om at tredoble finansiering i begyndelsesfasen senest i år 2003, efterfølgende et arbejdsdokument for European Policy Committee om en forbedret sammenhæng mellem alle Fællesskabets finansielle instrumenter med det formål at skabe grobund for vækst i risikovillig kapital og for vækstvirksomhederne. Det førte på sin side til nogle nye EIB/EIF-idéer, der tages op i konklusionerne. Det Europæiske Råd har opfordret Rådet og Kommissionen til inden udgangen af 2000 at aflægge rapport om den igangværende gennemgang af EIB's og EIF's finansielle instrumenter med henblik på at omdirigere midlerne, så der ydes støtte til iværksættere, højteknologivirksomheder og mikrovirksomheder samt andre initiativer med risikovillig kapital, der foreslås af EIB.

Men der er behov for en øget indsats

Mens der er opnået tilfredsstillende fremskridt på nogle områder, kræves der fornyet indsats på andre. Mangelen på fremskridt er især mærkbar inden for følgende områder:

* På trods af gentagne politiske tilkendegivelser på højeste plan er der kun sket ringe fremskridt med statutten for det europæiske selskab. Det har haft konsekvenser for to andre forslag på selskabsretsområdet (tiende selskabsrets direktiv og fjortende selskabsrets direktiv).

* Kommissionens meddelelse om svig og forfalskning i betalingssystemer og dens henstilling om oplysning om finansielle instrumenter vil blive forelagt inden sommer.

* I tre medlemsstater (FR, IT, LUX) har gennemførelsen af direktivet om endelig afregning været forsinket, og disse lande opfordres kraftigt til at vedtage de nationale gennemførelsesbestemmelser så hurtigt som muligt.

3. Politikområder og foran staltninger under handlings planen, der kræver yderligere politiske overvejelser eller justeringer

Siden vedtagelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser i maj 1999 er omfanget og hastigheden af struktur ændringerne i Europas finansmarkeder taget til i intensitet. Der er to centrale politiske indsatsområder, der kræver yderligere overvejelse eller justering:

* forbedret adgang til kapitalmarkeder

* forbedret finansiel stabilitet.

Fem prioriterede områder i EU for effektive finansmarkeder og forbedret adgang til finansiering via aktiemarkedet

På det europæiske topmøde i Lissabon blev der kortlagt en række prioriterede indsatsområder, som vedrører værdipapir- og engrosmarkedernes funktion, og hvor det vil være nødvendigt at få sat yderligere skub i udviklingen med det formål at få overholdt den generelle tidsfrist, nemlig 2005.

1. Et "fælles emittentpas"

Fællesskabets direktiv om prospekter, der skal offentliggøres med henblik på optagelse af værdipapirer til officiel notering på en fondsbørs havde til formål at gøre det lettere for partnerlandene at få adgang til hinandens markeder på grundlag af ens informationskrav fra de indenlandske myndigheder. Imidlertid har denne lovgivning ikke fungeret. Notering på flere børser og grænseoverskridende aktieemissioner er sjældent forekommende. Hindringerne for gensidig anerkendelse er følgende:

* de nationale myndigheder synes at begrænse direktivets anvendelsesområde til snævert definerede kategorier af værdipapirer;

* der opstilles ofte yderligere krav;

* der udtrykkes ofte bekymring for, at mindstekravene til oplysning er utilstrækkelige;

* de traditionelle systemer for prospekter, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden, er ikke tilstrækkeligt tilpasset de emittenter, der ønsker at rejse successive trancher af aktiekapital; og

* investorernes behov for regelmæssig opdatering af markedsinformation er ikke dækket.

Kommissionen er nu ved at udarbejde et nyt forslag om markedsinformation. Denne gennemgribende revision af de eksisterende regler vil sandsynligvis koncentrere sig om indførelsen af teknikker til permanent registrering ("shelf registration") af alle selskaber, hvis værdipapirer handles på fondsbørsen.

2. Øge sammenligneligheden af virksomhedernes balancer:

Diskussionerne med finansministrenes personlige repræsentanter har vist, at der hersker næsten fuld enighed om behovet for hurtige fremskridt mod fælles rammer for finansiel rapportering (konsoliderede årsregnskaber) for alle børsnoterede/offentligt handlede selskaber. Et enkelt sæt rapporteringsstandarder for offentligt handlede selskaber er den bedste metode at sikre den gennemsigtighed og åbenhed på, der er nødvendig for at understøtte grænseoverskridende handel med værdipapirer. I henhold til Kommissionens strategi for 1995 skal de internationale regnskabsstandarder (IAS) danne grundlag for sammenlignelig finansiel rapportering. Ønsket om at følge IAS er blevet sat yderligere i relief af den stærke støtte til IAS, som kom til udtryk på det seneste møde i IOSCO. Også spørgsmålene omkring håndhævelse og fælles retningslinjer vil være omfattet af Kommissionens kommende meddelelse om en regnskabsstrategi, der vil blive offentliggjort i juni. Der vil senest ultimo året blive udarbejdet et lovforslag, i henhold til hvilket børsnoterede selskaber skal anvende IAS godkendt af EU. Senere, nemlig i 2001, vil Kommissionen konkretisere sine tanker omkring en modernisering af EU's regnskabsdirektiver.

3. Fjerne hindringerne for investering i pensionsfonde og UCITS

Kommissionens forslag til direktiv om erhvervstilknyttede pensionsordninger vil ligge klar til sommer. Heri foreslås det, at de kvantitative restriktioner på den andel af aktiverne, som kan placeres i værdipapirer eller private aktier, lempes, samtidig med at ordningerne er underlagt strenge tilsynskrav. I betragtning af omfanget af de midler, som generelt forventes at være til rådighed for disse ordninger, vil en liberalisering af deres investeringsmuligheder kunne sikre store stigninger i investeringerne i forskellige kategorier af værdipapirer [3]. To beslægtede forslag om kollektive investeringsinstitutter (UCITS), som er under forhandling i Rådet og Europa-Parlamentet, vil udvide viften af investeringsmuligheder, som vil stå til rådighed for investeringsforeninger (unit trusts), som ønsker at sælge investeringsandele over landegrænsen.

[3] I USA placerer pensionskasserne 0,3% af deres aktiver i risikovillig kapital. Dette mindste engagement i forhold til risikovillig kapital udgør forstat 47% af USA's risikovillige kapital.

4. Forbedret funktion af markederne for grænseoverskridende salg og genkøb ("repo")

Kommissionen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på et forslag til direktiv om grænseoverskridende brug af sikkerhedsstillelse, der skal gøre det lettere at skabe teknikker for brug af grænseoverskridende sikkerhedsstillelse, og derved eliminere en vigtig kilde til retlig usikkerhed, som unødigt øger modparts- og afviklingsrisikoen. Kommissionen vil initiere den fornødne debat på baggrund af et høringsdokument og derved være klar til at udarbejde det nødvendige lovmæssige forslag i begyndelsen af næste år. Dette forslag vil især gavne salgs- og genkøbsaftaler, idet det vil afklare retssituationen om overdragelse af ejendomsret, hvilket vil fremme brugen af repo-instrumentet. Det vil også få ryddet den usikkerhed af vejen, der eksisterer omkring placeringen af sikkerhedsstillelse i relation til afviklingen.

5. Gennemgribende revision af investeringsservicedirektivet.

De gennemgribende ændringer, der i øjeblikket finder sted på værdipapirmarkederne i EU, kræver en bredere revision af EU's politik på værdipapirområdet. Investeringsservicedirektivet, der er hovedhjørnestenen iEU's lovrammer, havde blandt andet det sigte at åbne op for medlemskab af de nationale fondsbørser ved at indføre et såkaldt "enhedspas" for udbydere af investeringsydelser på grundlag af en autorisation fra hjemlandet.Imidlertid har disse rammer kun begrænsede konsekvenser for værdipapirmarkederne, idet de er karakteriseret ved mange forskellige handelsplatforme og en udviskning af børsernes og virksomhedernes funktion. Virkningerne af, at børsernes centrale rolle udhules mere og mere i fremtiden og børsernes reaktion herpå, nemlig ved en gradvis demutualisering og afvikling af reguleringsmæssige funktioner, kræver indgående overvejelse.

Der er ligeledes behov for en klar sondring mellem "avancerede" investorer og "småinvestorer" i investeringsservicedirektivet. Opmærksomheden skal samle sig om nye kilder til systemrisiko, som kan opstå i de elektroniske ordrematching- eller i clearing- og afviklingssystemerne. Specielt sidstnævnte har en hovedrolle i opretholdelsen af systemisk stabilitet. Kommissionen vil til sommer iværksætte en omfattende høringsrunde om karakteren og betydningen af denne udvikling og om behovet for at opgradere investeringsservicedirektivet.

En fælles indfaldsvinkel til en regulering af værdipapirmarkederne er uløseligt forbundet med den måde, hvorpå en sådan regulering gennemføres, navnlig i betragtning af at der sker en stadig hastigere udvikling i retning af europæiske netværk af værdipapirmarkeder.

De regulerende myndigheders og tilsynsmyndighedernes bidrag til finansiel stabilitet

Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser anerkender, at samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder skal styrkes for at tage hånd om grænseoverskridende problemer og udvikle fælles tilsynsstrategier, som vil være i stand til at imødegå nye former for risici i bank-, forsikrings- og værdipapirsektoren. Øget samarbejde mellem tilsynsmyndighederne indbyrdes er et centralt element i håndteringen af institutionelle/tilsynsmæssige risici. Denne strategi deles og støttes af Economic Finance Committee (EFC) i dennes rapport om finansiel stabilitet, der blev godkendt og offentliggjort af ØKOFIN-Rådet på det uformelle møde i Lissabon. Udveksling af information mellem forskellige tilsynsmyndigheder, og mellem tilsynsmyndigheder og centralbanker, om de store finansieringsinstitutter og markedsudviklingen, anses for at være et centralt element i et styrket samarbejde mellem de involverede myndigheder. Samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder og centralbanker skal styrkes. I tillæg hertil kræver krisestyring yderligere overvejelser for at opnå samarbejde mellem finansministre i lyset af deres særlige ansvar for systemisk stabilitet.

Der kræves derfor en yderligere indsats af institutionerne og tilsynsmyndighederne for at få systemet til at fungere bedre i praksis. Kommissionen er enig i denne analyse og vil stille forslag om en række forholdsregler:

* et lovgivningforslag til regulering af presserende spørgsmål omkring tilsyn med finansielle konglomerater vil blive forelagt i begyndelsen af næste år;

* i takt med, at finansieringsinstitutterne reorganiserer sig på tværs af landegrænserne, udviskes deres nationale tilhørsforhold og identifikationen af den ansvarlige tilsynsmyndighed mere og mere. Følges forslaget vil det være nødvendigt for myndighederne at udpege en koordinerende tilsynsmyndighed for store finansielle koncerner;

* tættere samarbejde mellem grupper af tilsynsmyndigheder og regulerende myndigheder på tværs af sektorer er blevet sikret ved at etablere uformelle rundbordskonferencer af regulerende myndigheder, der skal kortlægge spørgsmål af fælles interesse og tage de fornødne skridt. Denne rundbordskonferences første opgaver skal være at gennemgå de praktiske samarbejdsarrangementer i hver enkelt sektor. Om nødvendigt vil der blive udarbejdet en "samarbejdsaftale for tilsynsmyndigheder", der skal fastlægge ansvarsfordelingen for forskellige tilsynsopgaver på tværs af landegrænserne og oprette mekanismer til problemhåndtering.

Samordnet tilsynspraksis

Koncentrationen og konsolideringen af den europæiske finanssektor fortsætter og fremskyndes yderligere af euroens indførelse. Det er af afgørende betydning, at EU's tilsynsmyndigheder samordner deres tilsynsaktioner. Det kræver, at der udarbejdes retningslinjer for tilsynsmyndighederne og markederne, regler for god forretningsskik osv. med det formål at værne om stabiliteten i det finansielle system i det fælles valutaområde, sikre at EU's direktiver får den maksimale virkning og fremmer et finansielt enhedsmarked. (Det Rådgivende Bankudvalg og Groupe de Contact har allerede iværksat et arbejde med at samordne praksis for tilsyn med kapitalgrundlaget i banker som anbefalet af EFC). En tilnærmelse af tilsynspraksis for finansielle markeder er et afgørende emne for den umiddelbare fremtid.

BILAG

Fremskridtene med Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser

Dette bilag indeholder den anden oversigt over de fremskridt, der er sket med foranstaltningerne under handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (KOM(1999)232). I denne anden rapport til Rådet og Europa-Parlamentet følges udviklingen over de første tolv måneder siden vedtagelsen af handlingsplanen. Rapporteringstidspunktet er maj 2000. Tabellerne giver en oversigt over den aktuelle situation og angiver Kommissionens vurdering af, i hvor høj grad fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne har opfyldt målsætningerne i handlingsplanen. Hvor dette skønnes relevant, er der indsat en kommentar i sidste kolonne, især med det formål at angive, hvilke næste skridt der skal tages. En stjerne (() angiver foranstaltninger, som er vellykket afsluttet. Et kryds (() angiver foranstaltninger, hvor der er sket visse fremskridt med at opfylde målet i handlingsplanen. Et minustegn (-) angiver foranstaltninger, hvor fremskridtene har været skuffende. Den tredje statusrapport vil blive udarbejdet til ØKOFIN-Rådet og Europa-Parlamentet i slutningen af 2000.

Mekanismerne og processen

De mekanismer, der iværksættes for at gennemføre handlingsplanen, er af afgørende betydning for, at den når det tilsigtede resultat. Gennem det seneste år har Kommissionen som foreslået i handlingsplanen oprettet følgende strukturer.

* Politikgruppen for Finansielle Tjenesteydelser (FSPG), der består af personlige repræsentanter for økonomi- og finansministrene, har genoptaget sit arbejde som et forum for opnåelse af konsensus mellem de nationale ministerier, der er impliceret i reguleringen vedrørende finansielle tjenesteydelser. FSPG har holdt fire møder, siden handlingsplanen blev vedtaget, og har bistået Kommissionen med at overvåge de opnåede fremskridt og med at udarbejde denne rapport.

* Der har været ført indledende uformelle drøftelser med repræsentanter for Europa-Parlamentet med det formål at finde fremgangsmåder for drøftelse af de overordnede politiske retningslinjer med parlamentarikerne på et tidligt stadium.

* EU's repræsentative organer har bistået Kommissionen med at oprette "forumgrupper", som består af markedseksperter, der kan vurdere de praktiske og tekniske aspekter af de foranstaltninger, som søges gennemført i handlingsplanen.

Kommissionens meddelelse om svig og forfalskning i betalingssystemer samt dens henstilling om oplysning om finansielle instrumenter vil blive forelagt inden sommeren. Den mindre forsinkelse, der er indtruffet med vedtagelsen af disse meddelelser, skyldes administrative forhold som følge af udskiftningen af Kommissionen.

STRATEGISK MÅLSÆTNING 1: ET FÆLLES ENGROSMARKED I EU

Tilvejebringelse af kapital på EU-dækkende basis:

>TABELPOSITION>

Etablering af fælles lovramme for integrerede værdipapir- og derivatmarkeder:

>TABELPOSITION>

Ét sæt regnskaber for børsnoterede selskaber:

>TABELPOSITION>

Begrænsning af systemrisici i forbindelse med værdipapirafregning:

>TABELPOSITION>

Trygge og gennemsigtige vilkår for grænseoverskridende omstrukturering:

>TABELPOSITION>

Et velfungerende indre marked for investorer:

>TABELPOSITION>

STRATEGISK MÅLSÆTNING 2: ÅBNE OG SIKRE DETAILMARKEDER

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

StrategiSK MÅLSÆTNING 3: TIDSSVARENDE FORSIGTIGHEDSREGLER OG TILSYN

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

GENEREL MÅLSÆTNING: BREDERE BETINGELSER FOR ET OPTIMALT INDRE FINANSIELT MARKED

>TABELPOSITION>

Top