1.

Artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) beskriver sport som et område, hvor EU’s tiltag bør understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag.

2.

I henhold til artikel 165, stk. 1, i TEUF bidrager »Unionen [...] til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion«.

3.

I henhold til artikel 165, stk. 2, i TEUF er målene for Unionens indsats »at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet«.

4.

Rådets konklusioner om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning opfordrer medlemsstaterne til at »fremme solidaritet mellem sportsforbund, -klubber, -organisationer og -udøvere med henblik på at bidrage til en bæredygtig genopretning og videreudvikling af sportssektoren og anerkende den europæiske sportsmodel (1) som et sådant eksempel, der er baseret på et solidaritetssystem«.

5.

I EU-arbejdsplanen for sport 2021-2024 henvises der til den europæiske sportsmodel som et centralt emne inden for det prioriterede område »beskyttelse af sportens integritet og værdier«.

6.

Det reviderede europæiske sportscharter, der blev vedtaget den 13. oktober 2021 af Europarådet, fremhæver de fælles træk ved en ramme for europæisk sport og dens organisation, som sportsbevægelsen opfatter som den europæiske sportsmodel,

7.

Sportens organisering i Europa bygger på den grundlæggende ret til foreningsfrihed. Den bygger også på værdier såsom solidaritet mellem forskellige sportsniveauer, navnlig mellem professionel sport og breddeidræt, retfærdighed, integritet, åbenhed, ligestilling mellem kønnene og god forvaltningspraksis.

8.

De centrale træk ved hovedparten af den værdibaserede organiserede sport i Europa er organisering af sport på et selvstændigt, demokratisk og territorialt grundlag med en pyramidestruktur, der omfatter alle idrætsniveauer fra breddeidræt til professionel sport, og hvori indgår både konkurrencer på klubniveau og mellem nationale hold, herunder mekanismer til at sikre finansiel solidaritet, retfærdighed og åbenhed i konkurrencer, såsom princippet om op- og nedrykning.

9.

Den værdibaserede organiserede sport i Europa struktureres normalt på et nationalt grundlag og organiseres i princippet af ét forbund pr. sport, hvilket giver mulighed for en samlet tilgang til regler, forskrifter og standarder samt respekt for konkurrencekalendere og kvalifikationer til konkurrencer. Disse organisationer er forpligtet til finansiel solidaritet mellem professionel sport og breddeidræt, til det højeste niveau inden for god forvaltningspraksis, grundlæggende rettigheder, menneskerettigheder og mental og fysisk sundhed, til sportsudøveres sikkerhed, til forebyggelse af enhver form for forskelsbehandling og til fremme af sportens integritet.

10.

Sport er også en vigtig økonomisk sektor i Europa i sig selv, der bidrager til økonomisk vækst, udvikling og beskæftigelsesmuligheder (2) med nye interessenter og tilgange inden for sport, f.eks. sportsindustri, sponsorer, medier, større arrangementer, nye former for sport, sportsudøveres rolle osv. Disse nye interessenter og tilgange bør der også tages højde for i sportens videre udvikling i Europa,

11.

Sportsforbund bør spille en central rolle i overvågningen af, hvordan deres respektive sport organiseres og fungerer, og bør på en demokratisk, afbalanceret og sammenhængende måde forene sportsudøveres, klubbers og ligaers, fans’ og andre interessenters og andre sportsorganisationers interesser, så alle kan bidrage til en sund udvikling af sporten.

12.

Mekanismer til beskyttelse af sportsudøveres rettigheder og ansvar, f.eks. ikkeforskelsbehandling, adgang til oplysninger, repræsentation inden for sportsorganisationen, privatlivets fred og retfærdig rettergang, samt sportsudøveres brug af disse mekanismer er afgørende for at opretholde principperne om god forvaltningspraksis inden for værdibaseret organiseret sport, hvor sportsudøveres stemme skal høres og tages i betragtning.

13.

Finansiel solidaritet er et centralt træk ved en værdibaseret organiseret sport. Den kan være med til at etablere, opretholde og styrke forbindelsen mellem professionel sport og breddeidræt, samfinansiering af kommercielt mindre attraktive konkurrencer samt uddannelse af frivillige, sportsudøvere, trænere, officials osv. Endvidere bør der også ydes støtte til aktiviteter, der støtter respekten for værdier inden for sport, f.eks. grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, demokrati, solidaritet, social integration, ligestilling mellem kønnene, udvikling af unge, børns rettigheder og uddannelse gennem sport.

14.

Den organiserede sport i Europa har stået over for interne og eksterne trusler såsom tilfælde af dårlig forvaltningspraksis, korruption, sportsmanipulationer, finansiel ustabilitet, menneskerettighedskrænkelser, doping, racisme, vold, ulighed mellem kønnene, øget kommercialisering og en tendens til at købe i stedet for at uddanne unge sportsudøvere. Alt dette kræver en reaktion i tæt samarbejde med relevante myndigheder og organisationer, som bør værne om sportens værdier og integritet, fremme god forvaltningspraksis og sikre sporten en positiv fremtid.

15.

God forvaltningspraksis inden for sport er en forudsætning for sportsorganisationers og -forbunds autonomi og selvregulering i overensstemmelse med principperne om demokrati, gennemsigtighed, integritet, solidaritet, ligestilling mellem kønnene, åbenhed, ansvarlighed og socialt ansvar. Det er væsentligt, at sportsorganisationer og -forbund opretholder og om muligt højner deres standarder for god forvaltningspraksis ved at give sportsudøvere og fans mulighed for at komme til orde.

16.

For sportens langsigtede levedygtighed er det afgørende at opretholde og om nødvendigt forbedre den konkurrencemæssige balance, så urimelige fordele forhindres. En bred vifte af foranstaltninger, der omhandler både kortsigtede behov og langsigtede udviklingstendenser, bør overvejes for at fremme fair, konkurrencedygtige og afbalancerede sportskonkurrencer,

17.

Nationale holdkonkurrencer er en integreret del af organiseret sport i Europa (3). De spiller ikke blot en væsentlig rolle, når det gælder om at fremme national identitet og inspirere unge sportsudøvere til at indfri deres største potentiale med hensyn til sportsresultater, men også ved at fremme solidaritet med breddeidræt og fremstille rollemodeller for yngre generationer.

18.

Sportsorganisationer af enhver art og på alle niveauer skal forpligte sig til at udvikle en kultur præget af gennemsigtighed og indføre procedurer baseret på principper for god forvaltningspraksis, som sikrer en upåklagelig forvaltning af deres finansielle ressourcer, streng kontrol for at forebygge interessekonflikter og korruption og begrænsede perioder for valgte poster.

19.

Med den professionelle sports stigende kommercialisering bliver sport til en endnu mere profitorienteret aktivitet, der især drives af værdien ved senderettigheder. Selv om udviklingen af sportens kommercielle dimension bidrager til at skabe finansielle ressourcer for et større antal sportsudøvere, er den ikke uden risiko for sportens værdier.

20.

I en tid, hvor moderniseringen af sporten skaber nye økonomiske muligheder i kraft af sportens økonomiske potentiale, er det af grundlæggende betydning, at værdibaseret organiseret sport bevarer sportens integritet, overholder principperne for god forvaltningspraksis, respekterer national ret, EU-retten og folkeretten og opretholder de lige vilkår, der er nødvendige for effektivt at gennemføre solidaritetsværdierne mellem alle aktører.

21.

Visse værdier og traditioner inden for europæisk sport har positiv indvirkning på samfundet og bør fremmes, samtidig med at der lægges vægt på mangfoldigheden og kompleksiteten i de europæiske sportsstrukturer. Denne resolution fremhæver de centrale elementer i en europæisk sportsmodel, primært med fokus på værdibaseret organiseret sport,

22.

støtte de centrale træk ved en europæisk sportsmodel såsom foreningsfrihed, pyramidestruktur, et åbent system med op- og nedrykning, græsrodstilgang og solidaritet, rolle i den nationale identitet, fællesskabsopbygning og strukturer baseret på frivillig aktivitet samt dens sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige funktioner i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten

23.

yderligere undersøge og fortsætte de igangværende drøftelser med alle sportsinteressenter om de centrale træk ved en europæisk sportsmodel ved at anerkende mangfoldigheden af tilgange og nye udviklinger på tværs af forskellige typer sport i overensstemmelse med en værdibaseret organiseret sport, f.eks. gennem EU’s strukturerede dialog om sport

24.

fremme værdier inden for sport og sportsorganisationer, som styres efter principperne om demokrati, gennemsigtighed, integritet, solidaritet, ligestilling mellem kønnene, åbenhed, ansvarlighed, tilgængelighed, socialt ansvar og respekt for de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne

25.

anerkende og bevare sportens særlige karakter og dens strukturer baseret på frivillig aktivitet og sportens styrende organers autonomi til at organisere den sport, som de har ansvaret for, under overholdelse af national ret, folkeretten og EU-retten

26.

anerkende bidraget fra frivillige, breddeidrætsklubber, familier og lokalsamfund på sportsområdet og støtte dem, når det er relevant

27.

styrke politikker, hvis formål er at fremme sportsudøveres og sportspersonales uddannelse, da de bidrager til at fremme sportens sociale, uddannelsesmæssige, økonomiske og bredere interesser

28.

gøre opmærksom på, hvilke konsekvenser lukkede sportskonkurrencer kan have for organiseret sport i Europa, f.eks. grundlæggende ændringer i sportskvalificeringsprocesser, der normalt er baseret på sportspræstationer

29.

inddrage europæiske sportsspørgsmål i debatterne på konferencen om Europas fremtid;

30.

støtte de centrale træk ved en europæisk sportsmodel såsom foreningsfrihed, pyramidestruktur, et åbent system med op- og nedrykning, græsrodstilgang og solidaritet, rolle i den nationale identitet, fællesskabsopbygning og strukturer baseret på frivillig aktivitet samt dens sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige funktioner i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten

31.

yderligere undersøge og fortsætte de igangværende drøftelser med alle sportsinteressenter om de centrale træk ved en europæisk sportsmodel ved at anerkende mangfoldigheden af tilgange og nye udviklinger på tværs af forskellige typer sport i overensstemmelse med en værdibaseret organiseret sport, f.eks. gennem Kommissionens undersøgelse om en europæisk(e) sportsmodel(ler), EU’s strukturerede dialog om sport osv.

32.

støtte sportens rolle og dens uddannelsesmæssige dimension, såsom dobbelte karrierer for sportsudøvere, og en bæredygtig kombination heraf inden for rammerne af dens kompetence med hensyn til EU-retten og folkeretten

33.

fortsat anerkende og i praksis gennemføre sportens særlige karakter og dens strukturer baseret på frivillig aktivitet, som bør fungere med en høj grad af god forvaltningspraksis, gennemsigtighed, ansvarlighed, socialt ansvar, inklusivitet, integritet, demokrati, selvregulering og respekt for de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne

34.

fremme samarbejde og struktureret dialog med sportsbevægelsen, grupper af sportsudøvere, kommercielle arrangører og andre relevante interessenter inden for rammerne af dens kompetencer, idet der tages hensyn til sportens særlige karakter

35.

gøre opmærksom på, hvilke konsekvenser lukkede sportskonkurrencer kan have for organiseret sport i Europa, f.eks. retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer, strukturer baseret på frivillig aktivitet og sociale og uddannelsesmæssige funktioner

36.

inddrage europæiske sportsspørgsmål i debatterne på konferencen om Europas fremtid;

37.

støtte de centrale elementer i en europæisk sportsmodel såsom foreningsfrihed, pyramidestruktur, et åbent system med op- og nedrykning, græsrodstilgangen og solidaritet, rolle i den nationale identitet, fællesskabsopbygning og strukturer baseret på frivillig aktivitet samt dens sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige funktioner i overensstemmelse med relevante bestemmelser i EU-retten

38.

yderligere undersøge og fortsætte de igangværende drøftelser med alle sportsinteressenter om de centrale træk ved en europæisk sportsmodel ved at anerkende mangfoldigheden af tilgange og nye udviklinger på tværs af forskellige typer sport i overensstemmelse med en værdibaseret organiseret sport, f.eks. gennem EU’s strukturerede dialog om sport

39.

fremme solidaritet mellem sportsorganisationer på alle niveauer for at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien, bæredygtighed og yderligere udvikling af sportssektoren

40.

opfylde og tilpasse kravene i den internationale sportskalender og deltage i solidaritetsordninger

41.

forpligte sig til finansiel solidaritet mellem professionel sport og breddeidræt og til de højeste niveauer af standarder for god forvaltningspraksis, sikkerhed og integritet for sportsudøvere, personale, officials og tilskuere

42.

samarbejde med alle interessenter, især med sportens styrende organer, om at bevare og styrke de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, navnlig sportsudøveres rettigheder i alle sportsrelaterede aktiviteter og sportsudøveres sundhed som følge af mangedoblingen af sportskonkurrencer samt ligestilling mellem kønnene og social inklusion ved at undgå alle former for forskelsbehandling

43.

sørge for, at der findes effektive interne og eksterne mekanismer til at sikre overholdelse af principperne for god forvaltningspraksis og respekt for de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne samt af passende overvågnings-, indberetnings- og sanktionsmekanismer

44.

sørge for, at organiseringen af sportskonkurrencer på topniveau og professionelle sportskonkurrencer er i overensstemmelse med princippet om åbenhed i sportskonkurrencer, idet der gives prioritet til sportspræstationer

45.

samarbejde med uddannelsesinstitutioner om i praksis at gennemføre en bæredygtig kombination af sport og uddannelse med henblik på en helhedsorienteret udvikling, trivsel og integritet for sportsudøvere

46.

fremme og lette adgangen for unge sportsudøvere og underrepræsenterede grupper til at deltage i og engagere sig i beslutningstagning inden for sport, hvor det er relevant

47.

udvikle mekanismer til varetagelse af sportsudøveres rettigheder og ansvar, såsom ikkeforskelsbehandling, adgang til information, repræsentation i sportsorganisationer, privatlivets fred og retfærdig rettergang, og tilskynde sportsudøvere til at gøre brug af disse mekanismer

48.

respektere de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne og i denne henseende træffe ansvarlige beslutninger om værtskabet for større sportsbegivenheder både i og uden for Den Europæiske Union (4).