—

at gøre det muligt for unge at være arkitekterne bag deres eget liv, støtte deres personlige udvikling og vækst i retning af selvstændighed, opbygge modstandsdygtighed og ruste dem med livskompetencer, så de kan klare en verden, der er i forandring

—

at tilskynde unge og udstyre dem med de fornødne ressourcer til at blive aktive borgere og igangsættere af solidaritet og positiv forandring inspireret af EU's værdier og en europæisk identitet

—

at forbedre politikbeslutninger under hensyntagen til deres virkning på unge i alle sektorer, særlig beskæftigelse, uddannelse, sundhed og social inklusion

—

at bidrage til afskaffelse af ungdomsfattigdom og enhver form for forskelsbehandling og fremme social inklusion af unge.

A.

Ligestilling og ikkeforskelsbehandling: Enhver form for forskelsbehandling bør bekæmpes, ligestilling mellem kønnene bør fremmes, det bør anerkendes, at unge risikerer at blive udsat for forskelsbehandling af forskellig art, herunder forskelsbehandling på grundlag af alder, og de principper, der bl.a. anerkendes i artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bør overholdes.

B.

Inklusion: I erkendelse af at unge ikke er en homogen gruppe, og at de derfor har forskellige behov, baggrunde, livssituationer og interesser, bør EU-strategien for unge fremme aktiviteter og politikker, der er inkluderende for alle unge, især dem med færre muligheder og/eller dem, hvis synspunkter muligvis ikke tages i betragtning.

C.

Deltagelse: I erkendelse af at alle unge er en ressource for samfundet, bør alle politikker og aktiviteter, der vedrører unge, værne om unges ret til at deltage i udformningen og gennemførelsen af og opfølgningen på de politikker, der berører dem, gennem en meningsfyldt deltagelse for unge og ungdomsorganisationer. I denne sammenhæng bør der udformes politikker, der tager hensyn til de ændringer, der er en følge af digital kommunikation, og som berører et demokratisk engagement og et aktivt medborgerskab.

D.

Den globale, europæiske, nationale, regionale og lokale dimension: For at sikre en bæredygtig indvirkning på unge er det vigtigt, at der ved gennemførelsen af EU's ungdomspolitik tages hensyn til de indbyrdes forbindelser med regionale og lokale niveauer, og at der udføres aktiviteter for at støtte ungdomspolitikker på græsrodsniveau. Samtidig bør unges synspunkter tages i betragtning, når der behandles globale spørgsmål.

E.

Dobbelt tilgang: Politikker, der stræber efter at forbedre unges liv, kan aldrig være begrænset til ungdomsområdet alene. Derfor er den dobbelte tilgang, der var enighed om i forbindelse med den tidligere samarbejdsramme 2010-2018, stadig absolut nødvendig, da den sigter mod at håndtere ungdomsrelevante spørgsmål på den ene side ved at integrere initiativerne på alle politikområder og på den anden side gennem specifikke initiativer i ungdomssektoren,

—

at støtte og fremme en inklusiv demokratisk deltagelse af alle unge i samfundet og de demokratiske processer

—

aktivt at inddrage unge, ungdomsorganisationer og andre arrangører af ungdomsarbejde i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af de politikker, der berører unges liv, på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan

—

at støtte oprettelsen og udviklingen af ungdomsrepræsentationer på lokalt, regionalt og nationalt plan i erkendelse af unges ret til deltagelse og selvorganisering, anerkendelsen af repræsentative ungdomsstrukturer og deres inddragelse i de lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheders arbejde

—

at støtte og formidle EU's ungdomsdialog (6) for at medtage forskellige synspunkter blandt unge i beslutningsprocesser på alle niveauer og fremme udvikling af medborgerskabskompetencer gennem strategier for undervisning og læring i medborgerkundskab

—

at støtte og udvikle muligheder for at »lære at deltage«, øge interessen for deltagelsesorienterede aktiviteter og hjælpe unge med at forberede sig på at deltage

—

udforske og fremme brugen af innovative og alternative former for demokratisk deltagelse, f.eks. digitale demokratiske redskaber, og lette adgangen for at støtte unges deltagelse i det demokratiske liv og inddrage unge på en inklusiv måde, velvidende at nogle unge ikke har adgang til internet og digitale teknologier eller færdighederne til at anvende dem.

—

at give alle unge samt ungdomsarbejdere adgang til grænseoverskridende mobilitetsmuligheder, herunder frivilligt arbejde i civilsamfundssektoren, ved at fjerne hinderinger og gennemføre støtteforanstaltninger med særlig vægt på unge med færre muligheder

—

at opfordre unge til at engagere sig i solidaritet, fremme støtteordninger og sikre komplementaritet og synergier mellem EU's finansieringsinstrumenter og nationale, regionale og lokale ordninger

—

aktivt at inddrage unge og ungdomsorganisationer i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af de relevante EU-finansieringsprogrammer

—

at udveksle bedste praksis og fremme arbejdet med effektive systemer til validering og anerkendelse af færdigheder og kompetencer, der erhverves gennem ikkeformel og uformel læring, herunder solidaritetsaktiviteter og frivillige aktiviteter, og fortsætte gennemførelsen af Rådets henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring.

—

at udarbejde og gennemføre en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde med henblik på kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde. For at frigøre det fulde potentiale er det nødvendigt at tage hensyn til sagkundskaben hos ungdomsrepræsentationer, ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere og forskere. Der bør tilskyndes til yderligere synergier med det arbejde, Europarådet udfører på området

—

at støtte udvikling af ungdomsarbejde af høj kvalitet på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau, herunder politikudvikling på området, træning af ungdomsarbejdere, indførelse af retlige rammer og tildeling af tilstrækkelige ressourcer

—

at støtte ungdomsarbejdsaktiviteter på alle niveauer, herunder græsrodsniveau, og anerkende ungdomsorganisationer som leverandører af kompetenceudvikling og social inklusion gennem ungdomsarbejde og ikkeformelle uddannelsesaktiviteter, samtidig med at nationale, regionale og lokale aktiviteter på området respekteres

—

at oprette og, når og hvor det er muligt, videreudvikle lettilgængelige ungdomskontaktpunkter, der yder en bred vifte af tjenester og/eller oplysning, herunder økonomisk rådgivning, vejledning og støtte vedrørende karriere, sundhed og forhold samt uddannelsesmæssige, kulturelle og beskæftigelsesmæssige muligheder,

a)

Evidensbaseret ungdomspolitikudformning og vidensopbygning: EU's ungdomspolitik bør være evidensbaseret og forankret i unges virkelige behov og omstændigheder. Det kræver løbende forskning, udvikling af viden og opsøgende arbejde blandt unge og ungdomsorganisationer. Indsamling af disaggregerede data om unge er af særlig betydning for at fremme forståelsen for behovene hos forskellige grupper af unge, især dem med færre muligheder. Evidensbaseret politikudformning bør ske med støtte fra Youth Wiki, ungdomsforskernetværk, samarbejde med internationale organisationer såsom Europarådet, OECD og andre organer, herunder ungdomsorganisationer.

b)

Gensidig læring og formidling: Gensidig læring mellem medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og de relevante interessenter bør være et redskab til at fremme ungdomspolitik, både vedrørende centrale og tværgående områder. Ekspertgrupper vil fortsætte med at udarbejde politiske retningslinjer og praktiske redskaber og udveksle god praksis; denne strategi vil give nye redskaber til gensidig læring, f.eks. peerevalueringer og peerrådgivning, højniveaufora, analyser og undersøgelser, ud fra prioriteterne for EU-strategien for unge som helhed og inden for rammerne af treårige arbejdsplaner. Den vil anvende en mere systematisk tilgang til information, opsøgende arbejde og formidling af høj kvalitet på ungdomsområdet med udgangspunkt i de eksisterende netværk.

c)

Deltagerorienteret forvaltning: For at anerkende unge som eksperter i deres eget liv er det altafgørende, at unge og deres repræsentative organisationer er involveret i de forskellige faser af gennemførelsen af EU-strategien for unge. Deltagelse gør unge og deres bekymringer mere synlige, men det gør også beslutningstagerne inden for ungdomspolitik mere synlige blandt unge. Deltagelse har også til formål at øge legitimiteten og anerkendelsen af ungdomspolitikker. For at lægge grunden til en regelmæssig dialog om medborgerskab, give interessenterne en større rolle i strategiens gennemførelse og tilvejebringe muligheder for at udveksle oplysninger om aktiviteter og resultater vil platformen for EU-strategien for unge sigte mod at lette den deltagerorienterede forvaltning og koordinering af strategiens gennemførelse. Kommissionen opfordres til at holde særlige møder for alt efter omstændighederne at samle repræsentanter for EU-institutionerne, medlemsstaterne, de nationale agenturer for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, ungdomsorganisationerne og andre relevante interessenter samt lokale og regionale myndigheder.

d)

Mobilisering af EU-programmer og EU-fonde: Strategien vil fremme en effektiv udnyttelse af EU-programmer og EU-fonde såsom Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020, herunder Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter, Et Kreativt Europa og efterfølgerne hertil. Medlemsstaterne opfordres til at udforske synergier mellem finansieringskilder på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan.

e)

Overvågning af EU-finansiering: Gennemsigtighed for så vidt angår EU's indsats for unge bør omfatte overvågning af EU's udgifter til unge ved hjælp af de eksisterende mekanismer, når det er relevant.

f)

Formidling af EU-strategien for unge: Med tanke på de forskellige interessenter, der er involveret i politikudformningen for unge, er det vigtigt at formidle formålet med og indholdet af EU-strategien for unge på en omfattende måde og i et ungdomsvenligt sprog. EU-strategien for unge kan sammen med de europæiske ungdomsmål være retningsgivende for dem, der er stærkt involveret i udformningen af ungdomspolitikken, og aktørerne uden for området og skabe en ny og positiv narrativ om EU's ungdomspolitik og ungdomsarbejde i Europa.

g)

Fremtidige nationale aktivitetsplanlæggere (9): De fremtidige nationale aktivitetsplanlæggere (FNAP) skal give medlemsstaterne mulighed for på frivilligt grundlag at dele deres prioriteter i overensstemmelse med EU-strategien for unge. Målet er at øge gennemsigtigheden i forbindelse med ungdomspolitikkers gennemførelse på regionalt og nationalt plan og EU-plan. Det bør bidrage til at finde passende partnere til gensidige læringsaktiviteter og tilgodese medlemsstaternes individuelle behov. For at undgå yderligere administrative byrder bør FNAP bygge videre på eksisterende nationale ungdomspolitiske rammer/nationale strategier for unge.

h)

EU's ungdomsdialog (10): Med udgangspunkt i resultaterne af den strukturerede dialog med unge og ungdomsorganisationer vil der blive etableret en ny EU-ungdomsdialog med de nødvendige redskaber med henblik på inddragelse af flere beslutningstagere og unge, især dem, der ikke lyttes til, og/eller dem med færre muligheder, i beslutningsprocesserne og gennemførelsen af EU-strategien for unge, fremme af deres engagement og deres politiske deltagelse i EU og samfundet som helhed. Desuden bør en mere regelmæssig udveksling mellem de nationale arbejdsgrupper vedrørende EU's ungdomsdialog og Europa-Kommissionen fremmes.

i)

EU-ungdomskoordinator: Rådet udtrykker tilfredshed med hensigten om at indføre en EU-ungdomskoordinator i Europa-Kommissionen med henblik på at forbedre det tværsektorielle samarbejde samt udviklingen af viden og udveksling om ungdomsspørgsmål i Europa-Kommissionens tjenestegrene. EU-ungdomskoordinatoren bør arbejde side om side med forskellige interessenter for at sikre en sammenhængende kommunikation til unge.

j)

Ungdomsoplysning og ungdomsstøtte: Med en passende tilvejebringelse af ungdomsinformationstjenester og -platforme af høj kvalitet på alle niveauer, herunder Den Europæiske Ungdomsportal, og med støtte fra europæiske organisationer kan unges lige adgang til oplysninger af høj kvalitet om deres rettigheder, deres muligheder, ungdomstjenester og EU-programmer for unge fremmes.

k)

EU-arbejdsplaner for ungdom: EU-strategien for unge vil følge treårige arbejdsperioder, som strækker sig over to formandskabstrioer. Prioriteterne og aktiviteterne for de respektive arbejdsperioder vil blive fremlagt i EU-arbejdsplanerne for ungdom. Rådet vil fastlægge disse EU-arbejdsplaner sammen med Kommissionen begyndende med en arbejdsplan for 2019-2021 (11). Disse planer bør bygge på de vejledende principper og prioriteter for denne strategi og behandle ungdomsspørgsmål i andre rådssammensætninger og deres forberedende organer på relevante politikområder.

l)

Overvågning, rapportering og evaluering: For at gennemgå og lette fremskridt ved politikkoordineringen bør der foretages en regelmæssig overvågning af fremskridtene. God praksis og betingelserne for at kunne overføre den bør identificeres for at lette gensidig læring medlemsstaterne imellem. Kommissionen vil hvert tredje år aflægge beretning om gennemførelsen af EU-strategien for unge, bl.a. på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og Youth Wiki. Youth Wiki vil fortsætte med at levere oplysninger om udviklingen af nationale ungdomspolitikker. På EU-niveau vil ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter være stærkt involveret i overvågningen af fremskridt gennem EU-strategiens platform. Oversigtstavlen over EU-indikatorer vedrørende unge kan anvendes til at overvåge den overordnede situation for unge i medlemsstaterne. Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen opfordres til at gennemgå oversigtstavlen over indikatorer det første år efter vedtagelsen af EU-strategien for unge. Der vil kunne opstilles kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarks, der er skræddersyet til de involverede medlemsstaters og sektorers behov, og som kan anvendes til at sammenligne bedste praksis og overvåge strategiens gennemførelse. Der bør fra og med 2019 foretages en politikgennemgang af EU-finansierede forskningsprojekter for at uddrage relevante resultater for ungdomspolitikområdet.

m)

Midtvejsrevision: Rådet udfører en midtvejsrevision af EU-strategien for unge på grundlag af en evalueringsrapport, som Kommissionen skal forelægge senest den 31. december 2023. Det reviderer eventuelt denne resolution i 2024 for at tilpasse den til nye udviklingstendenser og nye behov.