(1)

I henhold til artikel 36 i Rådets direktiv (EU) 2020/262 (3) skal bevægelser af punktafgiftspligtige varer, som er overgået til forbrug på en medlemsstats område og derefter flyttes til en anden medlemsstats område med henblik på levering til erhvervsmæssige formål, finde sted på grundlag af et elektronisk forenklet administrativt dokument. Ved nævnte direktiv udvides således anvendelsen af det digitaliserede system, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/263 (4), til overvågning af punktafgiftspligtige varers bevægelser, der anvendes til at overvåge bevægelser af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspension, til også at omfatte overvågning af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug på en medlemsstats område og derefter flyttes til en anden medlemsstats område med henblik på levering til erhvervsmæssige formål. Denne udvidelse af anvendelsen af det digitaliserede system skal begynde at finde anvendelse den 13. februar 2023.

(2)

For at afspejle denne udvidelse af anvendelsen af det digitaliserede system er det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for artikel 15, stk. 1, litra d), artikel 19, stk. 4, første afsnit, og artikel 20, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 (5) til at omfatte alle berørte punktafgiftspligtige varer, uanset om de er under en afgiftssuspensionsordning eller ej.

(3)

I henhold til artikel 19, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 389/2012 skal medlemsstaterne i de elektroniske registre opbevare kategorien, som den punktafgiftspligtige vare tilhører (KAT), og/eller koden for den punktafgiftspligtige vare (EPC), som gælder for de varer, der er omfattet af godkendelsen omhandlet i bilag II, kodeliste 11, i Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009 (6). Fra den 13. februar 2023 vil forordning (EF) nr. 684/2009 dog blive erstattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1636 (7). Denne erstatning bør derfor afspejles i artikel 19, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 389/2012.

(4)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre udveksling af oplysninger, som hver medlemsstat opbevarer i det elektroniske register vedrørende erhvervsdrivende, der flytter varer, der er overgået til forbrug på en medlemsstats område, og derefter flyttes til en anden medlemsstats område med henblik på levering til erhvervsmæssige formål, kan det ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang, nemlig at sikre, at det digitaliserede system fungerer ensartet på tværs af medlemsstaterne, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(5)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger. Behandlingen af sådanne oplysninger inden for rammerne af denne forordning er ikke mere vidtrækkende, end hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at beskytte medlemsstaternes legitime beskatningsinteresser.

(6)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (8).

(7)

For at tilpasse anvendelsesdatoen for denne forordning til anvendelsesdatoen for kapitel V, afdeling 2, i direktiv (EU) 2020/262 og for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på de ændringer, der følger af denne forordning, bør den finde anvendelse fra den 13. februar 2023.

(8)

Forordning (EU) nr. 389/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —