(1)

Et gødningsprodukt, der opfylder kravene i bilag I og II til forordning (EU) 2019/1009 for henholdsvis den relevante produktfunktionskategori (»PFC«) og komponentmaterialekategori (»CMC«), er mærket i overensstemmelse med bilag III til nævnte forordning og har bestået overensstemmelsesvurderingsproceduren i bilag IV til forordning (EU) 2019/1009, kan derefter CE-mærkes og kan frit omsættes i det indre marked som et EU-gødningsprodukt.

(2)

Forordning (EU) 2019/1009 giver Kommissionen beføjelse til at ændre bilag I (delvis), II, III og IV til nævnte forordning.

(3)

Under forberedelsen af overgangen til de nye harmoniseringsregler underrettede både medlemsstater og interesserede parter Kommissionen om, at der er behov for at tilpasse nogle af de tekniske bestemmelser i bilagene til forordning (EU) 2019/1009. Nogle af disse ændringer er nødvendige for at forbedre sammenhængen med andre EU-retsakter, hvilket vil lette adgangen til det indre marked og den frie bevægelighed for sikre og agronomisk effektive gødningsprodukter. Visse ændringer er nødvendige for at sikre det høje beskyttelsesniveau, som forordning (EU) 2019/1009 har til formål at opnå, og derved sikre, at EU-gødningsprodukter, der har adgang til det indre marked i henhold til nævnte forordning, ikke udgør en risiko for sundheden, sikkerheden eller miljøet. Andre ændringer er nødvendige for at undgå situationer, hvor væsentlige kategorier af gødningsprodukter utilsigtet ville blive udelukket fra harmoniseringsreglerne. Disse ændringer vil sikre adgang til det indre marked for gødningsprodukter, der er agronomisk effektive, sikre og allerede i vidt omfang handles på markedet.

(4)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat regler for EU-gødningsprodukter, der indeholder et stof med maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for fødevarer og foder, der er fastsat i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 (4) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF (5). Fabrikanten er forpligtet til at give en brugsanvisning for at sikre, at den påtænkte anvendelse af EU-gødningsproduktet ikke fører til overskridelse af maksimalgrænseværdierne for fødevarer og foder. Desuden skal fabrikanten i den tekniske dokumentation medtage resultaterne af beregninger, der dokumenterer, at dette krav er opfyldt. I drøftelserne om, hvordan denne forpligtelse skal gennemføres, er det blevet klart, at det er umuligt for fabrikanterne at overholde dem, hvilket forhindrer agronomisk effektive, sikre og allerede i vidt omfang forhandlede gødningsprodukter i at bestå overensstemmelsesvurderingen og få adgang til det indre marked i henhold til forordning (EU) 2019/1009. Disse forpligtelser bør derfor erstattes af forpligtelser, der er mere forholdsmæssige og gennemførlige i to henseender.

(5)

For det første kan overskridelsen af disse grænseværdier eller niveauer i afgrøder forhindres ved at give slutbrugeren korrekte oplysninger på etiketten. Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres, således at fabrikanten forpligtes til at underrette slutbrugeren, når EU-gødningsproduktet indeholder et komponentmateriale, som, hvis det markedsføres som fødevare eller foder, overskrider de maksimumsgrænser eller niveauer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 470/2009 eller (EF) nr. 396/2005, i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 315/93, eller i direktiv 2002/32/EF. For at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet i forbindelse med fodertilsætningsstoffer bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 (6) desuden tilføjes. På denne måde vil slutbrugeren være i stand til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at afgrøden overholder reglerne om fødevarer og foder.

(6)

For det andet er der behov for yderligere foranstaltninger vedrørende visse farmakologisk virksomme stoffer, der allerede er omfattet af forordning (EF) nr. 470/2009. Tilgangen bør være forskellig, alt efter om det er et tilladt stof, der er opført i tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (7), og for hvilket der kan være fastsat en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer, eller om det er et ikketilladt stof med et referencegrundlag for tiltag, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2019/1871 (8). Restkoncentrationer af et tilladt stof må kun forekomme i et EU-gødningsprodukt, hvis det pågældende stof er opført i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010. Et ikketilladt farmakologisk virksomt stof, som er mere farligt for forbrugerens sundhed, når det forekommer i fødevarer, bør heller ikke være til stede i et EU-gødningsprodukt på et niveau, der ligger over dets referencegrundlag for tiltag.

(7)

Et EU-gødningsprodukt kan også indeholde aktivstoffer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (9). Da forordning (EU) 2019/1009 ikke omfatter plantebeskyttelsesmidler, bør det i forordningens tekst gøres klart, at et EU-gødningsprodukt, der indeholder et aktivstof, ikke må have en plantebeskyttelsesfunktion i den i forordning (EF) nr. 1107/2009 anvendte betydning. Denne præcisering er nødvendig for at sikre konsekvens i forhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket vil lette de erhvervsdrivendes og de nationale myndigheders gennemførelse af harmoniseringsreglerne og dermed lette adgangen til det indre marked på grundlag af forordning (EU) 2019/1009.

(8)

Forordning (EU) 2019/1009 indeholder en udtømmende liste over typologier for en ren uorganisk mikronæringsstofgødning samt de tilhørende beskrivelser og minimumsindhold af mikronæringsstoffer. For gødning med mikronæringsstofsalte består 10 masseprocent af gødningen af et vandopløseligt mikronæringsstof. Der findes imidlertid gødninger baseret på carbonat eller fosfatsalte, der har mikronæringsstoffer, som ikke er vandopløselige. Dette påvirker ikke deres ydeevne som gødningsstoffer eller optagelsen af næringsstoffer i afgrøden. Det bør derfor tillades, at sådanne gødninger med mikronæringsstofsalte har adgang til det indre marked, ved at betingelsen om vandopløselighed udgår. For UVCB (10)-chelater er kun jernchelater opført. Andre mikronæringsstoffer kan dog også være UVCB-chelater og kan frigives langsomt til planter. Gødninger med langsom frigivelse er nyttige i forbindelse med forebyggelse af næringsstofforurening i jorden, ved at de frigiver mikronæringsstofferne langsomt og dermed øger planternes muligheder for at optage dem. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage sådanne nicheprodukter i harmoniseringsreglernes anvendelsesområde og fremme deres frie bevægelighed på det indre marked.

(9)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat grænseværdier for forurenende stoffer, herunder nikkel, i et vækstmedium, som er et EU-gødningsprodukt, bortset fra jord in situ, hvis funktion er at være et materiale, i hvilket planter eller svampe kan vokse. I forordning (EU) 2019/1009 fastsættes der harmoniseringsregler for denne type gødningsprodukt. Der findes allerede mange forskellige former for vækstmedier på markedet baseret på nationale regler og med meget forskelligartede karakteristika, som kunne være kandidater til at blive EU-gødningsprodukter. Den grænseværdi for nikkel, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1009 for alle typer vækstmedier, skaber imidlertid vanskeligheder for visse vækstmedier, der udelukkende indeholder bestanddele af mineralsk oprindelse. Sådanne produkter er nicheprodukter, der overholder principperne for den cirkulære økonomi og allerede opfylder de EU-miljømærkekriterier, der er fastsat for vækstmedier ved Kommissionens afgørelse (EU) 2015/2099 (11). I nævnte afgørelse sondres der mellem mineralske vækstmedier og andre kategorier af vækstmedier for så vidt angår metoderne til bestemmelse af indholdet af forurenende stoffer, herunder nikkel. For alle vækstmedier bortset fra mineralske vækstmedier skal det samlede indhold af det forurenende stof således bestemmes, mens det for mineralske vækstmedier kun er det biotilgængelige indhold, der skal bestemmes. Denne sondring er begrundet i, at mineralske vækstmedier normalt fremstilles ved høje temperaturer, hvilket skaber en stærk kemisk binding af forurenende stoffer til de mineralske bestanddeles struktur, hvilket begrænser, i hvor høj grad sådanne forurenende stoffer er biotilgængelige. En sådan sondring foretages imidlertid ikke i forordning (EU) 2019/1009. På grundlag af de foreliggende oplysninger vil mineralske vækstmedier, der findes på markedet, overholde den grænseværdi, der er fastsat for nikkel i forordning (EU) 2019/1009, hvis det kun er det biotilgængelige indhold af det forurenende stof, der skal bestemmes, men de kan ikke overholde den samme grænseværdi, hvis det samlede indhold skal bestemmes, således som det i øjeblikket kræves. Det er derfor vigtigt at sikre overensstemmelse mellem kravene til CE-mærkning af disse produkter på grundlag af forordning (EU) 2019/1009 og anvendelsen af miljømærket for at undgå den utilsigtede situation, hvor produkter, der er sikre for miljøet og derfor har et miljømærke, falder uden for harmoniseringsreglernes anvendelsesområde. Den grænseværdi for nikkel, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) 2019/1009, bør derfor kun finde anvendelse på det biotilgængelige indhold af mineralske vækstmedier.

(10)

Som en beskyttelsesforanstaltning bør denne regel kun finde anvendelse, hvis anvendelsen af disse produkter er begrænset til erhvervsmæssig anvendelse til gartneribrug, grønne tage eller grønne mure/vægge. Dette vil sikre en bedre håndtering og en højere nyttiggørelsesgrad af de anvendte vækstmedier med reelle muligheder for genanvendelse af materialerne efter brug. Dertil kommer, at fabrikanten også bør samarbejde med brugeren for at sikre sikker bortskaffelse af produkterne, når de ikke længere er i brug. Desuden bør produktet ikke komme i direkte kontakt med jorden for ikke at bidrage til akkumuleringen af forurenende stoffer deri.

(11)

EU-gødningsprodukter må kun indeholde komponentmaterialer, der opfylder de krav, der er fastsat for en af komponentmaterialekategorierne i bilag II til forordning (EU) 2019/1009. Gødningsprodukter, navnlig gødningsstoffer, indeholder ofte polymerbaserede tekniske additiver, som er vigtige for at sikre deres effektivitet og sikre anvendelse. Disse additiver er ikke omfattet af nogen af de eksisterende komponentmaterialekategorier. Gødningsstoffer, der indeholder dem, er imidlertid omfattet af harmoniseringsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 (12). Sådanne tekniske additiver er f.eks. antiklumpningsmidler, der forhindrer dannelse af klumper, og støvdæmpende midler, der forhindrer støvemissioner fra gødningsproduktet under dets anvendelse. Antiklumpningsmidler er afgørende for næringsstofanvendelsens effektivitet, da gødningen ellers ikke kan spredes jævnt, og derfor vil slutbrugeren være tilbøjelig til at anvende mere gødning for at sikre, at den når ud til alle planter. Støvdæmpende midler er også meget vigtige for at beskytte brugernes sundhed. Polymerer, der ikke giver anledning til miljøproblemer, bør derfor medtages blandt de komponentmaterialer, der er tilladt i gødningsprodukter i henhold til forordning (EU) 2019/1009. Dette vil sikre, at væsentlige kategorier af produkter med en forbedret agronomisk effektivitet og sikkerhed fortsat har adgang til det indre marked.

(12)

For at fastslå, hvilke polymerer der ikke giver anledning til miljøproblemer, bør der henvises til de videnskabelige udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (13) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse under Det Europæiske Kemikalieagentur i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (14) vedrørende bevidst tilsatte mikroplastpartikler til produkter til privat eller erhvervsmæssig brug af enhver art.

(13)

Ved at medtage disse kategorier af polymerer i CMC 1 (Stoffer og blandinger af jomfruelige materialer) og CMC 11 (Biprodukter i den i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (15) anvendte betydning) sikres det også, at disse polymerer registreres i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 med et dossier, herunder en sikkerhedsrapport vedrørende deres anvendelse som gødningsprodukt. Dette vil sikre, at der foretages en detaljeret vurdering af eventuelle risici ved anvendelsen af disse additiver i gødningsprodukter, og at gødningsprodukter, der får adgang til det indre marked i henhold til denne ændring, således er sikre for menneskers sundhed og miljøet.

(14)

Gødninger med mikronæringsstoffer kan indeholde chelatdannere eller kompleksdannere, som er stoffer, der har til formål at øge den langsigtede tilgængelighed af mikronæringsstoffer til planter.

(15)

I henhold til forordning (EU) 2019/1009 skal gødningsprodukter, der indeholder chelatdannere, forblive stabile i en standard-Hoagland-opløsning ved pH 7 og 8 i mindst tre dage for at sikre, at mikronæringsstofferne frigives langsomt til planter. Landbrugsjordens sammensætning og variationer i pH-værdien kan forstyrre disse produkters stabilitet. Nye tekniske fremskridt gør det muligt at vurdere potentielle interferenser og fastlægge et pH-interval, hvor produkterne er stabile til landbrugsformål. På grundlag af ovenstående kan et produkt være stabilt ved et andet pH-interval end pH 7 og 8 og stadig opfylde sit formål om at sikre den langsigtede tilgængelighed af mikronæringsstoffer. Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres, så sådanne produkter kan tillades at være stabile inden for et andet pH-interval. På den måde vil harmoniseringsreglerne gælde for flere produkter, som langsomt frigiver mikronæringsstoffer til planter og dermed reducerer udvaskningen af næringsstoffer i jorden. Som en supplerende foranstaltning bør det pH-interval, inden for hvilket EU-gødningsprodukterne er stabile, angives på etiketten for at sikre, at slutbrugeren får korrekte oplysninger.

(16)

I henhold tilforordning (EU) 2019/1009 skal den procentvise andel af hvert mikronæringsstof chelateret med hver chelatdanner og af hvert mikronæringsstof kompleksbundet med hver kompleksdanner, alt efter hvad der er relevant, deklareres. Produkter med mikronæringsstoffer kan indeholde en blanding af chelatdannere eller kompleksdannere eller begge dele. I sådanne tilfælde kan de tilgængelige analysemetoder ikke bruges til at bestemme den nøjagtige procentdel af hvert mikronæringsstof chelateret eller kompleksbundet af hver enkelt chelatdanner eller kompleksdanner. Forordning (EU) 2019/1009 bør derfor ændres for at gøre det muligt for fabrikanten at overholde disse mærkningskrav og derved lette adgangen til det indre marked.

(17)

Nogle gødningsprodukter, f.eks. vækstmedier, anvender tørv som hovedbestanddel. Det er vigtigt at tilskynde til anvendelse af alternativer til tørv i kampen mod klimaforandringer, navnlig med henblik på forebyggelse af kulstoftab og drivhusgasemissioner samt bevarelse af skrøbelige økosystemer. Plantefibre kan anvendes til delvis at erstatte tørv i vækstmedier. For at opgradere ubehandlede plantefibres potentiale skal disse imidlertid omdannes til fibre af finere partikler, da dette forbedrer deres bionedbrydelighed, deres interaktion med næringsstoffer og vandbindingen. Konditionering af de rå plantefibre ved hjælp af forskellige fysiske forbehandlinger med henblik på defibrering bør medtages i den udtømmende liste over behandlinger i CMC 2 (planter, plantedele og planteekstrakter). Som en beskyttelsesforanstaltning bør der tilføjes visse begrænsninger for forarbejdningsmetoderne, f.eks. maksimumstemperatur og forbud mod andre additiver end vand.

(18)

CMC 3 (kompost) og CMC 5 (afgasset biomasse bortset fra afgasset biomasse fra friske afgrøder) indeholder en udtømmende liste over inputmaterialer, der kan anvendes. Listen omfatter afledte produkter som omhandlet i artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (16) og animalske biprodukter, der kan betragtes som døde organismer, i tilfælde hvor der er fastlagt et slutpunkt i fremstillingskæden i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, i nævnte forordning.

(19)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der for første gang fastsat harmoniseringsregler for kompost og afgasset biomasse som komponentmaterialer i EU-gødningsprodukter. Disse materialer findes imidlertid på markedet på grundlag af nationale regler. I øjeblikket anvendes animalske biprodukter, der ikke kan betragtes som døde organismer (navnlig uforarbejdet husdyrgødning), ofte som inputmaterialer til kompost og afgasset biomasse. På den måde omdannes sådanne materialer til gødningsprodukter med en økonomisk og miljømæssig nettomerværdi. Anvendelsen af komposterede animalske ekskrementer, herunder fjerkrægødning og komposteret staldgødning, samt afgasset biomasse indeholdende animalske biprodukter, der er nedbrudt sammen med materiale af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, er medtaget i den udtømmende liste over gødningsstoffer, jordforbedringsmidler og næringsstoffer, der er tilladt i økologisk landbrug, i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (17). Der bør derfor gives adgang til det indre marked for gødningsprodukter, der indeholder kompost eller afgasset biomasse med sådanne animalske biprodukter som inputmaterialer. Dette vil også sikre konsekvens i forhold til de inputmaterialer, der er tilladt i de nyligt indførte kategorier CMC 12 (udfældede fosfatsalte og derivater), CMC 13 (termiske oxidationsmaterialer og derivater) og CMC 14 (pyrolyse- og forgasningsmaterialer).

(20)

CMC 3 og CMC 5 udelukker også levende eller døde organismer fra den organiske fraktion af blandet kommunalt husholdningsaffald som inputmaterialer. CMC 12, 13 og 14 udelukker derimod fra inputmaterialerne levende eller døde organismer fra materialer fra blandet kommunalt affald og ikke kun husholdningsaffald. Formålet med disse bestemmelser er at fremme særskilt indsamling af affald i kommunerne ved ikke at give mulighed for anvendelse af blandet affald. Ræsonnementet er det samme, hvis affaldet genereres af husholdninger, restauranter eller andre operatører i kommunerne. Der er ingen grund til kun at forbyde anvendelsen af blandet husholdningsaffald som inputmateriale i kompost og afgasset biomasse. For at sikre en sammenhængende og stringent tilgang til nyttiggørelse af blandet kommunalt affald og dermed styrke beskyttelsen af miljøet er det derfor nødvendigt at tilpasse bestemmelserne om CMC 3 og 5 til bestemmelserne i de nyligt indførte kategorier CMC 12, 13 og 14.

(21)

I henhold til forordning (EU) 2019/1009 er fabrikanten forpligtet til på etiketten at anføre alle bestanddele, som udgør over 5 % af produktvægten. Det element, som grænsen på 5 % gælder for, bør dog tilpasses det pågældende gødningsprodukts fysiske karakteristika, og en deklaration af bestanddele, der udgør 5 % af volumen, bør derfor være tilladt. Navnlig for produkter, hvor mængden er angivet i volumen, er det at foretrække, at de ingredienser, der udgør 5 % af volumen, angives, da de relative ingrediensers vægt efter produktvægt ikke altid er kendt. Dette vil lette adgangen for sådanne produkter til det indre marked. For så vidt angår EU-gødningsproduktet i flydende form er det hensigtsmæssigt at mærke bestanddele over 5 % i tørvægt, da der ellers kan være situationer, hvor kun vand ville blive opført som en bestanddel. Dette vil sikre, at produkter kun får adgang til det indre marked på grundlag af forordning (EU) 2019/1009, hvis brugerne er ordentligt informeret om deres bestanddele, således at de kan anvende produkterne sikkert.

(22)

På etiketten på en organisk-mineralsk gødning, en fast eller flydende uorganisk makronæringsstofgødning og en uorganisk mikronæringsstofgødning angives navnene på og de kemiske symboler for de deklarerede mikronæringsstoffer efterfulgt af navnene på deres modioner. I nogle tilfælde kan det indhold af mikronæringsstoffer, der kan deklareres, forekomme naturligt i EU-gødningsprodukters komponentmaterialer. Dette gælder især for gødninger fra udvundne materialer. På grund af deres naturlige oprindelse kan navnene på modionerne for disse mikronæringsstoffer ikke altid bestemmes som følge af analytiske eller tekniske begrænsninger. Derfor bør det være tilladt at deklarere mikronæringsstoffer, der ikke bevidst tilsættes til EU-gødningsproduktet, selv om de tilsvarende modioner ikke kan bestemmes. Ellers kunne uorganiske mikronæringsstofgødninger fra udvundne materialer ikke markedsføres i henhold til forordning (EU) 2019/1009, da fabrikanten ikke kunne opfylde dette mærkningskrav. Deklarering af mikronæringsstofindholdet i organisk-mineralske og uorganiske makronæringsstofgødninger uden de tilsvarende modioner er desuden til gavn for både slutbrugeren, som kan tilpasse en gødningsplan ved også at tage hensyn til mikronæringsstofindholdet, og miljøet, da man derved kan undgå overgødskning. Gødningens effektivitet eller sikkerhed påvirkes ikke af, at modionerne ikke er medtaget på etiketten.

(23)

Fabrikanten af en fast uorganisk makronæringsstofgødning er forpligtet til på etiketten at angive formen på den fysiske enhed med henvisning til en af de fire former, der er opregnet i forordningen, nemlig pulver, granulat, partikler og pellets. I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at anvende kun én af ovennævnte specifikke former, da produktets fysiske form er en kombination af to af de fire former. For at gøre det muligt for fabrikanten at opfylde dette mærkningskrav bør beskrivelsen af den fysiske enhed derfor ikke være begrænset til kun én mulig form, men dette bør også være tilladt at anvende en kombination af former. Definitionerne af de fysiske enheder bør omfatte alle typer gødning og bør ikke begrænse omsætningen af produkter, der i øvrigt opfylder kravene i forordning (EU) 2019/1009.

(24)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat toleranceregler for hver PFC for de forskellige værdier, der er deklareret på etiketten. Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat både negative tolerancer (den faktiske værdi bør ikke ligge under den deklarerede værdi fratrukket den negative tolerance) og positive tolerancer (hvilket betyder, at den faktiske værdi ikke må være højere end den deklarerede værdi forhøjet med den respektive tolerance). Dette er særlig vigtigt for deklarationen af næringsstoffer, hvor fabrikanten, for at undgå under- og overgødskning, skal sikre, at det deklarerede næringsstofindhold hverken ligger under eller over den deklarerede værdi plus tolerancerne.

(25)

Nogle af de tolerancer, der er fastsat for uorganiske gødninger, er meget snævre i forhold til den eksisterende tekniske kapacitet. Dette gælder især deklarerede næringsstoffer, hvor indholdet af næringsstoffet kan være relativt lavt sammenlignet med produktet som helhed. Et lavt næringsstofindhold betyder, at afvigelsen i den deklarerede værdi også er lille, da den deklareres som en procentdel af næringsstofindholdet. Tolerancerne vedrørende nogle af kravene til uorganiske gødninger bør derfor udvides for at sikre en rimelig balance mellem fabrikantens tekniske kapacitet og behovet for korrekte oplysninger til slutbrugeren.

(26)

Desuden bør tolerancen i absolutte tal for organisk carbon i jordforbedringsmidler også udvides. Jordforbedringsmidler kan have et betydeligt indhold af organisk carbon, hvilket ikke i sig selv er problematisk, da organisk carbon forbedrer jordbundens kvalitet ved at berige deres indhold af organisk materiale. I sådanne tilfælde er det meget restriktivt at tillade en afvigelse i absolutte tal på kun ét procentpoint. Der bør derfor tillades en større afvigelse i absolutte tal, samtidig med at den eksisterende relative afvigelse bibeholdes.

(27)

Der bør tilføjes tolerancer for mængden af en biostimulant til planter og en mekanisk gødningsproduktblanding, da disse oplysninger skal angives på etiketten. For en mekanisk gødningsproduktblanding bør der skelnes mellem på den ene side en blanding af to EU-gødningsprodukter, hvor andelen af hvert af dem i blandingen kan bestemmes, og der derfor kan beregnes og anvendes et gennemsnit af de allerede fastsatte tolerancer for hvert af dem afhængigt af deres andel i blandingen på hele blandingen, og på den anden side den funktionelle blanding, hvor et og samme materiale opfylder overensstemmelsesvurderingen for to EU-gødningsprodukter, der tilhører to forskellige PFC'er, og andelen af hvert af dem i blandingen ikke kan bestemmes objektivt. I sidstnævnte tilfælde bør den strengeste mængdetolerance for de PFC'er, der indgår i blandingen, gælde for hele blandingen. Fabrikanten skal faktisk dokumentere, at kravene for hver PFC er opfyldt, og dette omfatter angivelse af mængden af hver PFC i overensstemmelse med dens tilsvarende tolerance. Da hver PFC udgør 100 % af blandingen i dette særlige tilfælde, skal blandingen som helhed overholde den strengeste tolerance.

(28)

På grundlag af forordning (EU) 2019/1009 gælder der fire overensstemmelsesvurderingsprocedurer for EU-gødningsprodukter med forskellige kompleksitetsniveauer afhængigt af deres CMC(»er) og PFC: Modul A, A1, B + C og D1.

(29)

Modul D1 er blevet tilpasset for at afspejle de specifikke aspekter af EU-gødningsprodukter afledt af affald. En fabrikant kan anvende modul B + C ved overensstemmelsesvurderingen af en hæmmer (PFC 5) eller en biostimulant til planter (PFC 6), uanset deres komponentmaterialer. Som en utilsigtet virkning af affattelsen af bilag IV til forordning (EU) 2019/1009 er der derfor intet til hinder for at anvende modul B + C, selv i tilfælde af vurdering af en hæmmer eller en biostimulant til planter, der indeholder komponentmaterialer, for hvilke det strengere modul D1 er obligatorisk. Der bør anvendes en streng overensstemmelsesvurderingsprocedure, når et EU-gødningsprodukt indeholder komponentmaterialer, der er afledt af affald, uanset hvilken PFC der er tale om. For at sikre et højt og konsekvent beskyttelsesniveau bør modul B + C kun tillades for hæmmere og biostimulanter til planter, hvis de ikke indeholder sådanne komponentmaterialer.

(30)

Når fabrikanten følger overensstemmelsesvurderingsprocedurerne, skal vedkommende i den tekniske dokumentation give oplysninger om bl.a. krom i alt, når det udgør over 200 mg/kg. Det fremgår ikke af forordning (EU) 2019/1009, om denne grænse skal anvendes på tørstoffet eller det friske stof. Denne forpligtelse kan ikke opfyldes på en ensartet måde i Unionen, hvis det ikke er klart, hvordan de 200 mg/kg skal beregnes. Ved fastsættelsen af grænseværdier for forurenende stoffer, herunder hexavalent chrom (Cr VI), er det i forordning (EU) 2019/1009 tørstoffet, der tages i betragtning. Af hensyn til sammenhængen bør krom i alt derfor beregnes på grundlag af tørstoffet.

(31)

Der er gennemført høringer om ændringerne af forordning (EU) 2019/1009 i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (18). Kommissionens ekspertgruppe om gødningsprodukter er blevet hørt.

(32)

Da kravene i bilag I, II, III og IV til forordning (EU) 2019/1009 skal finde anvendelse fra den 16. juli 2022, er det nødvendigt at udskyde anvendelsen af nærværende forordning til samme dato —

1)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

3)

Bilag III ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning.

4)

Bilag IV ændres som angivet i bilag IV til nærværende forordning.