This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020D0506
Decision (EU) 2020/506 of the European Central Bank of 7 April 2020 amending Guideline (EU) 2015/510 on the implementation of the Eurosystem monetary policy framework and Guideline (EU) 2016/65 on the valuation haircuts applied in the implementation of the Eurosystem monetary policy framework (ECB/2020/20)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/506 af 7. april 2020 om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme og retningslinje (EU) 2016/65 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2020/20)
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/506 af 7. april 2020 om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme og retningslinje (EU) 2016/65 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2020/20)
EUT L 109I af 7.4.2020, p. 1–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
7.4.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 109/1 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/506
af 7. april 2020
om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme og retningslinje (EU) 2016/65 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2020/20)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, første afsnit, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 18.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) kan Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, (herefter »de nationale centralbanker«) udføre lånetransaktioner med kreditinstitutter og andre markedsdeltagere, hvor lån ydes mod passende sikkerhed. De generelle betingelser, hvorunder ECB og de nationale centralbanker er rede til at indgå i lånetransaktioner, herunder kriterierne for afgørelse af belånbarheden af sikkerhed med henblik på Eurosystemets lånetransaktioner, er fastlagt i Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2015/510 (ECB/2014/60) (1). |
(2) |
Coronavirussen (covid-19) er blevet karakteriseret som en pandemi af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og den er årsagen til en offentlig folkesundhedsmæssig nødsituation, som er uden fortilfælde i nyere historie. Den har forårsaget et ekstremt økonomisk stød, der kræver en ambitiøs, koordineret og øjeblikkelig reaktion på alle politikområder for at støtte udsatte virksomheder og arbejdstagere. Som følge af pandemien er den økonomiske aktivitet på tværs af euroområdet faldende og vil uundgåeligt lide et betragteligt fald, særligt idet flere lande har behov for at intensivere foranstaltninger til begrænsning af spredningen. Disse foranstaltninger lægger akut pres på virksomhedernes og arbejdstagernes pengestrømme og bringer virksomhedernes overlevelse og jobs i fare. Det står også klart, at denne situation hæmmer transmissionen af de pengepolitiske impulser og medfører alvorlige risici for fald i den relevante inflationsudsigt. |
(3) |
Den 7. april 2020 vedtog Styrelsesrådet en yderligere række afgørelser som modsvar til covid-19-pandemien, der kan bringe målsætningen om prisstabilitet og den pengepolitiske transmissionsmekanismes korrekte funktion i fare. De omfatter lempelser af sikkerhedsstillelse for at gøre det lettere for modparter i Eurosystemet at bevare tilstrækkelig godkendt sikkerhed med henblik på at kunne deltage i alle likviditetstilførende operationer. Disse foranstaltninger er forholdsmæssige til at imødegå de alvorlige risici for prisstabiliteten, den pengepolitiske transmissionsmekanisme og de økonomiske udsigter i euroområdet, som udbruddet og den eskalerende spredning af covid-19 medfører. Sådanne foranstaltninger skal gælde midlertidigt indtil Styrelsesrådet vurderer, at ovennævnte risici er aftaget. |
(4) |
Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Styrelsesrådet har endvidere besluttet midlertidigt at øge sin risikovillighed for at støtte kreditgivningen via sine markedsoperationer. Særligt reduceres de haircuts, der finder anvendelse på sikkerhed, med en fast faktor. |
(6) |
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35) (2) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
For at reagere omgående på den nuværende pandemi bør disse ændringer foretages i en afgørelse, der træder i kraft på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker, og bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende uden unødig forsinkelse, således at disse ændringer kan anvendes direkte af de nationale centralbanker på de anførte datoer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringer af retningslinje (EU) nr. 2015/510 (ECB/2014/60)
Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) ændres således:
1) |
Artikel 93 affattes således: »Artikel 93 Gældsfordringers mindstebeløb Til indenlandsk brug skal gældsfordringer på det tidspunkt, hvor modparten ønsker at stille dem som sikkerhed, være over et minimumsbeløb på 0 EUR eller et højere beløb, som er fastsat af hjemmecentralbanken. For gældsfordringer, der anvendes på tværs af landegrænser, gælder et mindstebeløb på 500 000 EUR.« |
2) |
I artikel 141, stk. 1, erstattes procentdelen »2,5 %« af procentdelen »10 %«. |
Artikel 2
Ændringer af retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35)
Retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35) affattes således:
1) |
Artikel 4 erstattes af følgende: »Artikel 4 Yderligere haircuts for specifikke typer af omsættelige aktiver I tillæg til de haircuts, der er fastsat i denne retningslinjes artikel 3, gælder følgende yderligere haircuts for specifikke typer af omsættelige aktiver:
|
2) |
Artikel 5, stk. 5, erstattes af følgende:
|
3) |
Tabel 2, 2a og 3 i bilaget affattes således: »Tabel 2 Haircut-niveauer (i %) for belånbare omsættelige aktiver i haircutkategorierne I til IV
Tabel 2a Haircutniveauer (i %) for belånbare omsættelige aktiver i haircutkategori V
Tabel 3 Haircut-niveauer (i %) der anvendes i forbindelse med/på belånbare omsættelige aktiver
|
Artikel 3
Ikrafttrædelse og anvendelse
1. Denne afgørelse træder i kraft på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker. Den meddeles straks efter vedtagelse og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende uden unødigt ophold.
2. Artikel 1 finder anvendelse fra den 8. april 2020, og artikel 2 finder anvendelse fra den 20. april 2020.
Artikel 4
Adressater
Denne afgørelse er rettet til de nationale centralbanker.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. april 2020.
Formand for ECB
Christine LAGARDE
(1) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen om dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).
(2) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/65 af 18. november 2015 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2015/35) (EUT L 14 af 21.1.2016, s. 30).
(*1) Dvs. [0-1) en restløbetid på under et år, [1-3) en restløbetid på et år eller over et år, men under tre år osv.
(*2) Dvs. [0-1) en vægtet gennemsnitlig levetid på under et år, [1- 3) en vægtet gennemsnitlig levetid på et år eller over et år, men under tre år osv.
(*3) Dvs. [0-1) en restløbetid på under et år, [1-3) en restløbetid på et år eller over et år, men under tre år osv.«