1.   For hvert regnskabsår angives og godkendes alle de indtægter og udgifter, der skønnes nødvendige for EU-organet, på EU-organets budget. Det omfatter EU-organets indtægter og udgifter, herunder administrationsudgifter.

2.   EU-organets budget skal indeholde følgende:

3.   De bevillinger, der godkendes for regnskabsåret, omfatter:

4.   Indtægter, der består af gebyrer og afgifter, afsættes kun til et bestemt formål i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, som er fastlagt i oprettelsesakten.

5.   Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret, jf. dog artikel 75, stk. 2.

6.   Betalingsbevillinger dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af retlige forpligtelser indgået i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

7.   Denne artikels stk. 3 og 5 er ikke til hinder for, at der kan indgås samlede bevillingsforpligtelser eller budgetmæssige forpligtelser opdelt i årlige trancher, jf. henholdsvis artikel 74, stk. 1, litra b), og artikel 74, stk. 2.

1.   Der kan undtagelsesvis indgås bidragsaftaler og tilskudsaftaler mellem Kommissionen og et EU-organ, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Hvis der indgås bidragsaftaler og tilskudsaftaler som omhandlet i stk. 1 samt serviceleveranceaftaler for tjenester, som EU-organet tilbyder Kommissionen, kan Kommissionen etablere en finansiel partnerskabsramme med EU-organet i overensstemmelse med artikel 130 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

3.   I forbindelse med Kommissionens valg af EU-organ skal der tages behørigt hensyn til omkostningseffektiviteten ved at overdrage de pågældende opgaver.

4.   Hvis Kommissionen undtagelsesvis indgår en bidragsaftale med EU-organet, finder reglerne for indirekte forvaltning som fastsat i afsnit V og VI i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 anvendelse på EU-organet for så vidt angår midler, der afsættes til en sådan aftale, og nærværende forordnings artikel 105 og 106 finder ikke anvendelse.

5.   De opgaver, der er omhandlet i stk. 1, bør til orientering medtages i EU-organets samlede programmeringsdokument, jf. artikel 32. Oplysninger om de aftaler, der er omhandlet i stk. 2, medtages i den konsoliderede årlige aktivitetsrapport, jf. artikel 48.

6.   Den anvisningsberettigede underretter bestyrelsen forud for indgåelsen af en aftale som omhandlet i stk. 2.

1.   Enhver indtægt og udgift konteres en budgetpost på EU-organets budget.

2.   Der må ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger de godkendte bevillinger på EU-organets budget.

3.   En bevilling må kun opføres på EU-organets budget, hvis den er til en udgift, der skønnes nødvendig.

4.   Renter af forfinansiering, der betales over EU-organets budget tilkommer ikke EU-organet, medmindre det er bestemt i de bidragsaftaler, der er omhandlet i artikel 7.

1.   EU-organets indtægter for et regnskabsår som omhandlet i artikel 6 opføres for det pågældende regnskabsår på grundlag af de beløb, der oppebæres i løbet af regnskabsåret.

2.   EU-organets indtægter giver anledning til et tilsvarende beløb i betalingsbevillinger.

3.   Forpligtelserne for et regnskabsår opføres på grundlag af de retlige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december i det pågældende år. Dog opføres de i artikel 74, stk. 1, litra b), omhandlede samlede budgetmæssige forpligtelser for et regnskabsår på grundlag af de budgetmæssige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december i det pågældende år.

4.   Betalingerne opføres for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren foretager senest den 31. december i det pågældende regnskabsår.

5.   Hvis det i en oprettelsesakt fastsættes, at klart definerede opgaver finansieres separat, eller hvis EU-organet gennemfører aftaler indgået i overensstemmelse med artikel 7, fører EU-organet indtægts- og udgiftstransaktionerne på specifikke budgetposter. EU-organet identificerer klart hver gruppe af opgaver i sin ressourceplan, som indgår i det samlede programmeringsdokument, der udarbejdes i henhold til artikel 32.

1.   Så snart EU-organets budget er endeligt vedtaget, kan der indgås forpligtelser for de bevillinger, der er opført på EU-organets budget, med virkning fra den 1. januar.

2.   Pr. 15. oktober i et regnskabsår kan der for løbende administrationsudgifter indgås forudgående forpligtelser, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår, forudsat at udgiften er godkendt i det sidste behørigt vedtagne budget for EU-organet og ikke overstiger en fjerdedel af de bevillinger, som bestyrelsen har opført under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår.

1.   Bevillinger, der ikke er udnyttet inden udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder, medmindre de fremføres, jf. stk. 2 og 4.

2.   Følgende bevillinger kan fremføres ved afgørelse truffet i medfør af stk. 3, men kun til det følgende regnskabsår:

3.   Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget træffer sin afgørelse om fremførsler som omhandlet i stk. 2 senest den 15. februar det følgende regnskabsår.

4.   Bevillinger fremføres automatisk med hensyn til:

5.   Bevillinger til personaleudgifter kan ikke fremføres. I nærværende artikel forstås ved personaleudgifter vederlag og godtgørelser til ansatte i EU-organer, der er omfattet af vedtægten.

6.   Ikke-opdelte bevillinger, som retligt forpligtende er indgået inden regnskabsårets udløb, betales indtil udgangen af det følgende regnskabsår.

1.   De forpligtelsesbevillinger og ikke-opdelte bevillinger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra a), kan kun fremføres, hvis der ikke har kunnet indgås forpligtelser inden den 31. december i regnskabsåret af årsager, som ikke kan tilskrives den anvisningsberettigede, og hvis de forberedende etaper er så fremskredne, at det med rimelighed kan forventes, at forpligtelsen vil kunne indgås senest den 31. marts i det følgende regnskabsår eller for så vidt angår byggeprojekter den 31. december i det følgende regnskabsår.

2.   Bevillinger, der er fremført i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, litra a), og for hvilke der ikke er indgået forpligtelser pr. 31. marts i det følgende regnskabsår eller frem til den 31. december i det følgende regnskabsår for beløb vedrørende ejendomsprojekter, bortfalder automatisk.

3.   Fremførte bevillinger, som er bortfaldet, identificeres i regnskaberne.

1.   Frigørelse af budgetmæssige forpligtelser i et senere regnskabsår end det regnskabsår, hvor de blev indgået, som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger, hvortil de var bestemt, bevirker, at de bevillinger, der svarer til sådanne frigørelser, bortfalder.

2.   Denne artikel finder ikke anvendelse på de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2.

1.   Hvis EU-organets budget ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder reglerne i stk. 2-6 anvendelse.

2.   Der kan for hvert relevant kapitel indgås forpligtelser for indtil en fjerdedel af de samlede godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i EU-organets budget for det foregående regnskabsår, forhøjet med en tolvtedel for hver forløben måned.

Bevillingslofterne i oversigten over indtægter og udgifter må ikke overskrides.

Der kan for hvert relevant kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af de godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i EU-organets budget for det foregående regnskabsår. Beløbet må dog ikke overskride en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i oversigten over indtægter og udgifter.

3.   Ved det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i EU-organets budget, jf. stk. 2, forstås de bevillinger, der er vedtaget i EU-organets budget, herunder bevillinger fastsat gennem et ændringsbudget, efter justering for de overførsler, der er foretaget i løbet af det pågældende regnskabsår.

4.   Hvis kontinuiteten i EU-organets virksomhed og forvaltningshensyn nødvendiggør det, kan bestyrelsen, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, på anmodning af direktøren bevilge et udgiftsbeløb, der overstiger én foreløbig tolvtedel, men som ikke overstiger en samlet sum af fire foreløbige tolvtedele, til såvel forpligtelser som betalinger ud over dem, der automatisk er til rådighed i henhold til stk. 2.

De yderligere tolvtedele bevilges med en tolvtedels fulde beløb og kan ikke opdeles.

5.   Hvis fire foreløbige tolvtedele, som er bevilget for et givet kapitel i overensstemmelse med stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i EU-organets virksomhed på det område, det pågældende kapitel vedrører, kan bestyrelsen på anmodning af direktøren undtagelsesvis tillade en overskridelse af det bevillingsbeløb, der er opført under det tilsvarende kapitel på EU-organets budget for det foregående regnskabsår. Det samlede beløb for bevillingerne på det foregående regnskabsårs budget for EU-organet eller i oversigten over indtægter og udgifter må imidlertid under ingen omstændigheder overskrides.

1.   Der skal være balance mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2.   Forpligtelsesbevillingerne må ikke overstige Unionens bidrag, forhøjet med de egne indtægter og eventuelle andre indtægter som omhandlet i artikel 6.

3.   For organer, hvis indtægter ud over Unionens bidrag består af gebyrer og afgifter, bør gebyrerne have et niveau, som ikke genererer et betydeligt overskud. Når der gentagne gange opstår et betydeligt positivt eller negativt budgetresultat, jf. artikel 99, revideres gebyrernes og afgifternes niveau.

4.   EU-organet må ikke optage lån inden for rammerne af EU-organets budget.

5.   Unionens bidrag til EU-organet udgør et udligningsbidrag for EU-organets budget og kan opdeles i flere betalinger.

6.   EU-organet gennemfører en stram likviditetsstyring under hensyntagen til formålsbestemte indtægter for at sikre, at dets likvide midler er begrænset til behørigt begrundede behov. Sammen med sine betalingsanmodninger fremlægger det detaljerende og ajourførte overslag over sine faktiske likviditetsbehov for hele året, herunder oplysninger om formålsbestemte indtægter.

1.   Hvis budgetresultatet, jf. artikel 99, er positivt, tilbagebetales det til Kommissionen op til et beløb svarende til det bidrag, som er betalt i løbet af året. Den del af budgetresultatet, der overstiger det bidrag fra Unionen, som er betalt i løbet af året, opføres på EU-organets budget for det følgende regnskabsår som indtægt.

Første afsnit finder også anvendelse, når EU-organets indtægter ud over bidraget fra Unionen består af gebyrer og afgifter.

Forskellen mellem det bidrag, der er opført på budgettet, og det bidrag, der rent faktisk er betalt til EU-organet, bortfalder.

2.   I undtagelsestilfælde, når det fastsættes i oprettelsesakten, at indtægterne fra gebyrer og afgifter er formålsbestemt til bestemte former for udgifter, kan EU-organet fremføre saldoen fra gebyrer og afgifter som formålsbestemte indtægter til de aktiviteter, der vedrører leveringen af de tjenesteydelser, som der betales gebyr af.

3.   Hvis budgetresultatet, jf. artikel 99, er negativt, opføres det på EU-organets budget for det følgende regnskabsår som betalingsbevillinger eller modregnes i givet fald i EU-organets positive budgetresultat i de følgende regnskabsår.

Hvis gebyrer og afgifter er formålsbestemte indtægter, kan det negative resultat vedrørende disse formålsbestemte indtægter modregnes i det akkumulerede overskud fra tidligere år, hvis et sådant findes.

4.   Indtægten eller betalingsbevillingerne opføres på EU-organets budget under budgetbehandlingen ved forelæggelse af en ændringsskrivelse efter fremgangsmåden i artikel 42 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 eller under gennemførelsen af EU-organets budget ved et ændringsbudget.

EU-organet fremlægger senest den 31. januar i år n et overslag over budgetresultatet for år n – 1. Kommissionen tager behørigt hensyn til disse oplysninger, når den vurderer EU-organets finansielle behov i år n + 1.

1.   Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i euro. Af hensyn til likviditetsstyringen som omhandlet i artikel 49 kan regnskabsføreren og, hvis der er tale om forskudskonti, forskudsbestyreren, og, i forbindelse med den administrative forvaltning af EU-organet, den ansvarlige anvisningsberettigede, dog gennemføre transaktioner i andre valutaer.

2.   Ved omregninger, som foretages af den ansvarlige anvisningsberettigede, anvendes den daglige vekselkurs for euroen, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den dag, hvor betalingsordren eller indtægtsordren udfærdiges af den anvisningsberettigede tjenestegren, uden at dette dog berører særlige bestemmelser i sektorspecifikke regler eller i kontrakter, tilskudsaftaler, bidragsaftaler og finansieringsaftaler.

Hvis der ikke offentliggøres en sådan daglig vekselkurs, anvender den ansvarlige anvisningsberettigede den regnskabskurs, der er omhandlet i stk. 3.

3.   Med henblik på den regnskabsføring, der er omhandlet i artikel 82, 83 og 84 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, foretages omregningen mellem euroen og en anden valuta ved anvendelse af den månedlige regnskabsvekselkurs for euroen. Denne regnskabsvekselkurs fastsættes af Kommissionens regnskabsfører under anvendelse af de informationskilder, der anses for troværdige, på grundlag af vekselkursen den næstsidste arbejdsdag i den måned, der går forud for den måned, for hvilken kursen fastsættes.

4.   Valutaomregninger foretages på en sådan måde, at det undgås, at de har væsentlig indvirkning på niveauet for Unionens samfinansiering eller negativ indvirkning på budgettet. Når det er hensigtsmæssigt, kan omregningskursen mellem euroen og andre valutaer beregnes ved hjælp af gennemsnittet for den daglige vekselkurs i en given periode.

1.   Eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter skal anvendes til finansiering af bestemte former for udgifter.

2.   Følgende udgør eksterne formålsbestemte indtægter:

3.   Følgende udgør interne formålsbestemte indtægter:

4.   Formålsbestemte indtægter fremføres og overføres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, stk. 4, litra a) og b), og artikel 27.

5.   I den relevante oprettelsesakt kan det også foreskrives, at de indtægter, som følger af oprettelsesakten, er formålsbestemt til bestemte former for udgifter, jf. dog andet afsnit, litra f). Medmindre andet er fastlagt i den relevante oprettelsesakt, udgør sådanne indtægter interne formålsbestemte indtægter.

6.   Enhver indtægt efter stk. 2, litra a)-c), og stk. 3, litra a) og c), skal dække samtlige direkte eller indirekte udgifter, som den pågældende aktivitet eller det pågældende formål medfører.

7.   EU-organets budget skal indeholde posteringsmuligheder for eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

Formålsbestemte indtægter kan kun medtages i overslaget over indtægter og udgifter for så vidt angår de beløb, som der er klarhed over på tidspunktet for fastlæggelsen af overslaget.

1.   Strukturen for opførelse af formålsbestemte indtægter på EU-organets budget omfatter følgende:

I det i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde anføres der et pro memoria (p.m.) under posten, og de anslåede indtægter anføres til orientering i anmærkningerne.

2.   Bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter stilles automatisk til rådighed for både forpligtelsesbevillingers og betalingsbevillingers vedkommende, når EU-organet har modtaget indtægten.

3.   Hvis formålsbestemte indtægter hidrører fra gennemførelsen af en bidragsaftale indgået i henhold til artikel 7, kan de samlede forpligtelsesbevillinger som en undtagelse fra stk. 2 stilles til rådighed efter det tidspunkt, hvor den pågældende aftale får virkning, forudsat at basisretsakten for så vidt angår de midler, som uddelegeres til EU-organet, giver mulighed for at anvende årlige trancher.

1.   Direktøren kan modtage enhver form for donation til fordel for EU-organet såsom fonde, tilskud, gaver og testamentsarv.

2.   En donation af en værdi på 50 000 EUR eller derover, der medfører forpligtelser af enhver art, herunder dermed forbundne udgifter, som overstiger 10 % af donationens værdi, kan kun modtages efter forudgående godkendelse fra bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget. Bestyrelsen eller i givet fald forretningsudvalget træffer afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Hvis bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget ikke træffer afgørelse inden for denne frist, anses donationen for at være accepteret.

3.   Direktøren fremlægger på anmodning af bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget analyser og overslag og redegør behørigt for forpligtelser af enhver art som omhandlet i stk. 1, herunder dermed forbundne udgifter, der er forbundet med modtagelsen af donationen.

1.   Bevillingerne fordeles på afsnit og kapitler. Kapitlerne underinddeles i artikler og poster.

2.   Hvad angår EU-organets budget kan der kun overføres bevillinger til poster, hvorunder der på EU-organets budget er opført en bevilling eller er anført et pro memoria (p.m.).

3.   Beregningen af de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 26, foretages på tidspunktet for anmodningen om overførsel og under henvisning til de bevillinger, som er opført på EU-organets budget, herunder ændringsbudgetterne.

4.   Det beløb, som skal tages i betragtning med henblik på beregning af de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 26, er summen af de overførsler, der skal foretages fra den post, hvorfra overførslen sker, korrigeret med de tidligere overførsler.

1.   Direktøren kan overføre bevillinger:

2.   Ud over den grænse, som er nævnt i stk. 1, kan direktøren foreslå bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget, at der foretages overførsler af bevillinger fra et afsnit til et andet. Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget har en frist på to uger til at gøre indsigelse mod de foreslåede overførsler. Efter fristens udløb anses de foreslåede overførsler for at være vedtaget.

3.   Forslagene til overførsler og de overførsler, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1 og 2, ledsages af relevante og detaljerede begrundelser med en redegørelse for bevillingsanvendelsen og de anslåede behov indtil regnskabsårets udgang såvel for de poster, hvortil bevillingerne overføres, som for de poster, hvorfra bevillingerne overføres.

4.   Den anvisningsberettigede underretter hurtigst muligt bestyrelsen om alle overførsler, der er foretaget. Den anvisningsberettigede underretter Europa-Parlamentet og Rådet om alle overførsler, der er gennemført i henhold til stk. 2.

1.   Bevillinger skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og således gennemføres under overholdelse af følgende principper:

2.   I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal der ved anvendelsen af bevillingerne fokuseres på performance og med henblik herpå:

3.   Der fastsættes, hvis det er relevant, specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger som omhandlet i stk. 1 og 2 og relevante, accepterede, troværdige, nemme og robuste indikatorer. De indikatorer, som anvendes til at overvåge, om målsætningerne er opfyldt, skal dække alle sektorer. Direktøren fremsender årligt de relevante oplysninger til bestyrelsen. De skal indgå i det samlede programmeringsdokument, jf. artikel 32.

4.   EU-organet foretager en benchmarkingundersøgelse, jf. denne forordnings artikel 38.

Benchmarkingundersøgelsen skal omfatte:

Når EU-organet foretager den benchmarkingundersøgelse, der er omhandlet i første og andet afsnit, træffer det de nødvendige foranstaltninger til at undgå interessekonflikter.

1.   Programmer og aktiviteter, der giver anledning til betydelige udgifter, skal være genstand for forudgående og retrospektive evalueringer (i det følgende blot benævnt »evalueringer«), som skal stå i forhold til målene og udgifterne.

2.   Forudgående evalueringer, der understøtter forberedelsen af programmer og aktiviteter, skal om muligt baseres på dokumentation for de pågældende programmers eller aktiviteters performance og skal indkredse og analysere de spørgsmål, der skal behandles, merværdien ved inddragelse af Unionen, målsætninger, forventede virkninger af forskellige muligheder og overvågnings- og evalueringsordninger.

3.   Retrospektive evalueringer skal vurdere programmets eller aktivitetens performance, herunder aspekter såsom effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng, relevans og merværdi på EU-plan. Retrospektive evalueringer skal baseres på oplysningerne fra de overvågningsordninger og de indikatorer, der er fastsat for den pågældende foranstaltning. De skal foretages regelmæssigt og tilstrækkeligt tidligt til, at der kan tages hensyn til resultaterne i forudgående evalueringer eller konsekvensanalyser, som understøtter forberedelsen af de pågældende programmer og aktiviteter.

4.   Direktøren udarbejder en handlingsplan med henblik på opfølgning på konklusionerne af de evalueringer, der er omhandlet i stk. 3, og aflægger rapport om de fremskridt, der er gjort, til Kommissionen i den konsoliderede årlige aktivitetsrapport, jf. artikel 48, og regelmæssigt til bestyrelsen.

5.   Bestyrelsen kontrollerer gennemførelsen af den handlingsplan, der er omhandlet i stk. 4.

1.   I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning gennemføres EU-organets budget under overholdelse af en effektiv og produktiv intern kontrol.

2.   Med henblik på gennemførelsen af EU-organets budget anvendes der intern kontrol på alle niveauer i forvaltningen, som skal give en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes:

3.   En effektiv intern kontrol er baseret på bedste internationale praksis og de rammer for intern kontrol, som Kommissionen har fastlagt for sine egne tjenestegrene, og omfatter bl.a. følgende elementer:

4.   En produktiv intern kontrol er baseret på følgende elementer:

5.   Hvis EU-organet også har kontorer adskilt fra hovedsædet, udformes det interne kontrolsystem med henblik på at afbøde den specifikke risiko ved disse kontorers aktivitet.

1.   EU-organets budget opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2.   En oversigt over EU-organets budget og EU-organets eventuelle ændringsbudgetter i deres endeligt vedtagne form offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest tre måneder efter vedtagelsen.

Oversigten indeholder de samlede beløb for hvert afsnit af EU-organets budget, stillingsfortegnelsen og et overslag over antallet af kontraktansatte, angivet i fuldtidsækvivalenter, som der er opført bevillinger til på budgettet, og udstationerede nationale eksperter. Den angiver også oplysningerne for det foregående år.

3.   EU-organets budget, herunder stillingsfortegnelsen og EU-organets ændringsbudgetter i endeligt vedtaget form samt oplysninger om antallet af kontraktansatte, udtrykt i fuldtidsækvivalenter, som der er opført bevillinger til på budgettet, og antallet af udstationerede nationale eksperter, sendes i deres endeligt vedtagne form til Europa-Parlamentet og Rådet, Revisionsretten og Kommissionen til orientering og offentliggøres på EU-organets hjemmeside senest fire uger efter vedtagelsen.

4.   EU-organet offentliggør på sin hjemmeside senest den 30. juni i det år, der følger efter det regnskabsår, hvor der blev indgået retlige forpligtelser for midlerne, oplysninger om modtagerne af midler fra EU-organets budget, herunder eksperter, som der er indgået kontrakt med efter nærværende forordnings artikel 93, i overensstemmelse med artikel 38 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og ved brug af en standardopstilling. De offentliggjorte oplysninger skal være lettilgængelige, overskuelige og dækkende. Oplysningerne stilles til rådighed under behørig iagttagelse af de krav om fortrolighed og sikkerhed, især beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1725.

1.   I overensstemmelse med artikel 40 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 sender EU-organet senest den 31. januar hvert år Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet udkast til samlet programmeringsdokument godkendt af bestyrelsen indeholdende:

De i første afsnit omhandlede strategier vurderes årligt og ajourføres efter behov.

Det samlede programmeringsdokument udarbejdes under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer.

2.   Det flerårige arbejdsprogram skal indeholde den samlede strategiske programmering for årene n+1 til n+3, herunder mål, forventede resultater og performanceindikatorer til overvågning af opnåelsen af mål og resultater.

Denne samlede strategiske programmering skal for hver aktivitet endvidere angive et overslag over, hvilke finansielle og menneskelige ressourcer der anses for nødvendige for at nå de opstillede mål og skal tillige indeholde dokumentation for EU-organets bidrag til opnåelsen af EU's politiske prioriteter.

Denne strategiske programmering ajourføres, når det er nødvendigt, navnlig med henblik på resultaterne af de overordnede evalueringer, der er omhandlet i oprettelsesakten.

3.   Det årlige arbejdsprogram skal for år n+1 indeholde:

Den skal indeholde klare oplysninger om, hvilke af EU-organets opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller ikke videreføres i forhold til det vedtagne årlige arbejdsprogram for det foregående regnskabsår. Resultatet af evalueringerne skal bruges til at vise, hvilke fordele en forøgelse eller nedsættelse af EU-organets foreslåede budget i forhold til dets budget for det foregående regnskabsår vil kunne indebære.

Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 2 nævnte flerårige program.

Større ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige arbejdsprogram, jf. bestemmelserne i oprettelsesakten.

Bestyrelsen kan uddelegere beføjelser til EU-organets anvisningsberettigede til at foretage ikke-væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram.

4.   Overslaget over EU-organets indtægter og udgifter samt de generelle retningslinjer, der ligger til grund for overslaget, skal omfatte:

De samme oplysninger gives for antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter og angives i fuldtidsækvivalenter.

5.   Ressourceplanen omfatter kvalitative og kvantitative oplysninger om personalebehovet og budgetmæssige spørgsmål til rapporteringsformål, navnlig:

Ressourceplanen ajourføres årligt.

6.   Oplysningerne om EU-organets ejendomspolitik skal indeholde:

7.   Kommissionen sender rettidigt og ikke senere end den 1. juli i år n EU-organet sin udtalelse vedrørende udkastet til samlet programmeringsdokument.

Såfremt EU-organet ikke tager udtalelsen fra Kommissionen fuldt ud i betragtning, skal det afgive fyldestgørende forklaring til Kommissionen herom.

8.   Det endelige samlede programmeringsdokument vedtages af bestyrelsen.

9.   EU-organet sender Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet enhver senere version af det samlede programmeringsdokument, navnlig med henblik på at formidle Kommissionens udtalelse og resultatet af den årlige budgetprocedure.

1.   EU-organets budget fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i oprettelsesakten.

2.   Som led i proceduren for vedtagelse af budgettet sender Kommissionen EU-organets overslag til Europa-Parlamentet og Rådet og foreslår det bidrag til EU-organet og det personale, som den mener er nødvendigt for EU-organet.

Kommissionen fremlægger et udkast til EU-organernes stillingsfortegnelse og et overslag over antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter angivet i fuldtidsækvivalenter, som der foreslås bevillinger til, så snart Kommissionen har udarbejdet et budgetforslag.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet vedtager EU-organets stillingsfortegnelse og efterfølgende ændringer hertil i overensstemmelse med artikel 34.

4.   Efter Kommissionens vedtagelse af budgetforslaget vedtager bestyrelsen det samlede programmeringsdokument. Det bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Unionens budget, der angiver bidraget og stillingsfortegnelsen. EU-organets budget og dets stillingsfortegnelse justeres eventuelt i overensstemmelse hermed.

5.   Når Kommissionen foreslår at tildele et EU-organ nye opgaver, skal den, uden at det berører de lovgivningsmæssige procedurer for ændring af oprettelsesakten, sende Europa-Parlamentet og Rådet de nødvendige oplysninger til vurdering af virkningen af de nye opgaver på EU-organets ressourcer med henblik på i givet fald at revidere finansieringen af EU-organet samt dets personalebehov.

1.   Den stillingsfortegnelse, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, skal ud for det antal stillinger, der godkendes for det pågældende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår samt antallet af reelt besatte stillinger. Dette er en ufravigelig grænse for EU-organet. Ingen udnævnelser kan finde sted ud over denne grænse.

Dog kan bestyrelsen ændre stillingsfortegnelsen med indtil 10 % af de godkendte stillinger, undtagen for så vidt angår lønklasse AD 16, AD 15, AD 14 og AD 13, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Som en undtagelse fra stk. 1, andet afsnit, kan der kompenseres for virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten. Når en ansat anmoder om tilbagetrækning af godkendelsen inden udløbet af den tildelte periode, træffer EU-organet hurtigst muligt passende foranstaltninger til at sikre, at det samlede antal, som er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra b), overholdes.

1.   Direktøren udøver funktionen som anvisningsberettiget. Direktøren har ansvaret for gennemførelsen af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser for EU-organet og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning på eget ansvar og inden for rammerne af de givne bevillinger.

2.   Uden at dette berører den anvisningsberettigedes ansvar med hensyn til forebyggelse og afsløring af svig og uregelmæssigheder, deltager EU-organet i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter til bekæmpelse af svig.

1.   Direktøren kan delegere sine beføjelser vedrørende gennemførelsen af budgettet til ansatte i EU-organet, der er omfattet af vedtægten, på de betingelser, der er fastlagt i de finansielle bestemmelser for EU-organet, som bestyrelsen har vedtaget. De befuldmægtigede kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

2.   Den befuldmægtigede kan subdelegere de modtagne beføjelser efter direktørens udtrykkelige godkendelse.

1.   Finansielle aktører som omhandlet i kapitel 3 i dette afsnit og andre personer, herunder bestyrelsesmedlemmer, der er beskæftiget med budgetgennemførelse og forvaltning, herunder forberedende foranstaltninger med henblik herpå, revision eller kontrol, foretager ikke handlinger, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med det pågældende EU-organs interesser. De træffer desuden passende foranstaltninger for at undgå, at der opstår interessekonflikt i de funktioner, der henhører under deres ansvar, og for at afhjælpe situationer, der objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt.

Hvis der er risiko for en interessekonflikt, forelægger den pågældende sagen for den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed fastslår skriftligt, om der er konstateret en interessekonflikt. I så fald sikrer den kompetente myndighed, at den pågældende ophører med al aktivitet i sagen. Den kompetente myndighed træffer alle eventuelle yderligere, hensigtsmæssige foranstaltninger.

2.   Med henblik på stk. 1 er der tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør eller en anden person omhandlet i stk. 1, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller ethvert andet direkte eller indirekte personligt interessefællesskab.

3.   Den kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, er direktøren. Hvis den pågældende aktør er direktøren, er bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget den kompetente myndighed. I tilfælde af en interessekonflikt, som involverer et bestyrelsesmedlem, er den kompetente myndighed bestyrelsen på nær det pågældende medlem.

4.   EU-organet vedtager regler om forebyggelse og forvaltning af interessekonflikter og offentliggør hvert år bestyrelsesmedlemmernes interesseerklæringer på sin hjemmeside.

1.   EU-organets budget gennemføres af direktøren i de tjenester, som er undergivet direktørens myndighed.

2.   EU-organer kan for at lette gennemførelsen af deres bevillinger indgå serviceleveranceaftaler som omhandlet i artikel 59 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

3.   I det omfang det er nødvendigt, kan opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art, der ikke indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser, på kontraktbasis overlades til eksterne enheder i den private sektor.

1.   Den anvisningsberettigede er ansvarlig for, at indtægter modtages og udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder ved at sikre performancerapportering, og for at sikre, at kravene om lovlighed og formel rigtighed samt ligebehandling af modtagere af EU-midler overholdes.

2.   Den anvisningsberettigede etablerer den organisationsstruktur og de interne kontrolsystemer, der er tilpasset den anvisningsberettigedes opgaver, i overensstemmelse med minimumsstandarder eller -principper fastsat af bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget på baggrund af de rammer for intern kontrol, som Kommissionen har fastlagt for sine egne tjenestegrene, og under behørigt hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet, herunder i givet fald de specifikke risici forbundet med decentraliserede kontorer, og arten af de finansierede foranstaltninger.

Etableringen af en sådan struktur og sådanne systemer understøttes af en omfattende risikoanalyse, der tager hensyn til overvejelser vedrørende deres omkostningseffektivitet og performance.

Den anvisningsberettigede kan inden for sine tjenestegrene etablere en ekspertise- og rådgivningsfunktion, som skal hjælpe vedkommende med at forebygge risici i forbindelse med vedkommendes aktiviteter.

3.   Afholdelse af udgifter omfatter, at den anvisningsberettigede indgår budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for anvendelsen af bevillingerne.

4.   Den anvisningsberettigede skal med henblik på at modtage indtægter udfærdige overslag over fordringer, fastlægge udestående fordringer og udstede indtægtsordrer. Hvor det er relevant, giver den anvisningsberettigede afkald på konstaterede fordringer.

5.   For at forhindre fejl og uregelmæssigheder, inden transaktioner godkendes, og for at afbøde risici for manglende opfyldelse af målene, er hver transaktion genstand for mindst en forudgående kontrol af de operationelle og finansielle aspekter af transaktionen på grundlag af en kontrolstrategi, der tager hensyn til risikoen og omkostningseffektiviteten.

Omfanget af den forudgående kontrol med hensyn til hyppighed og intensitet fastlægges af den anvisningsberettigede under hensyntagen til resultaterne af tidligere kontrol og ud fra en vurdering af risici og omkostningseffektivitet på grundlag af vedkommendes egen risikoanalyse. I tilfælde af tvivl kan den anvisningsberettigede, som er ansvarlig for godkendelsen af de pågældende transaktioner, som led i den forudgående kontrol anmode om yderligere oplysninger eller udføre kontrol på stedet med henblik på at opnå rimelig sikkerhed.

6.   I forbindelse med forudgående kontrol kan den anvisningsberettigede betragte en række ensartede individuelle transaktioner vedrørende løbende udgifter til løn, pensioner, godtgørelse af udgifter i forbindelse med tjenesterejser og udgifter til lægebehandling som én transaktion.

7.   For hver enkelt transaktion udføres verificeringen af andre ansatte end dem, der iværksatte transaktionen. De ansatte, der udfører verificeringen af en transaktion, er ikke underordnet dem, der indledte transaktionen.

8.   Den anvisningsberettigede kan indføre efterfølgende kontrol for at opdage og korrigere fejl og uregelmæssigheder i transaktioner, efter at de er blevet godkendt. Sådan kontrol kan ske på grundlag af stikprøver afhængigt af risikoen og skal tage hensyn til resultaterne af forudgående kontrol såvel som overvejelser vedrørende omkostningseffektivitet og performance.

9.   Den efterfølgende kontrol foretages af andre ansatte end dem, som har haft ansvaret for den forudgående kontrol. De ansatte, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol, kan ikke være underordnet de ansatte, der er ansvarlige for den forudgående kontrol.

Den efterfølgende kontrol kan tage form af en finansiel revision i tilskudsmodtagernes lokaler.

Regler og procedurer, herunder tidsfrister, for revision af tilskudsmodtagerne skal være klare, konsekvente og gennemsigtige og stilles til rådighed, når tilskudsaftalen underskrives.

10.   De anvisningsberettigede og ansatte, der er ansvarlige for budgetgennemførelsen, skal have de nødvendige faglige færdigheder. De skal overholde en særlig kodeks af faglige standarder, der fastlægges af EU-organet og er baseret på de standarder, Kommissionen har fastlagt for sine egne tjenestegrene.

11.   Hvis en ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning og kontrollen med transaktionerne, mener, at en beslutning, som dennes overordnede pålægger vedkommende at udføre eller acceptere, er i modstrid med gældende regler, med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, som vedkommende skal overholde, underretter vedkommende skriftligt sin direktør, som svarer skriftligt, hvis oplysningerne er givet skriftligt. Hvis direktøren ikke reagerer inden for en rimelig frist afhængig af sagens omstændigheder og under alle omstændigheder senest inden en måned eller bekræfter den oprindelige afgørelse eller instruks, og hvis den ansatte mener, at denne bekræftelse ikke er tilstrækkelig i betragtning af de fremsatte forbehold, underretter den ansatte skriftligt den relevante instans som omhandlet i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og bestyrelsen herom.

12.   I tilfælde af ulovlige aktiviteter, svig eller korruption, som kan skade Unionens interesser, skal en ansat, herunder nationale eksperter udstationeret til EU-organet, informere sin umiddelbart overordnede, EU-organets direktør eller bestyrelse eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig eller Den Europæiske Anklagemyndighed direkte. Aftaler med eksterne revisorer, der udfører revisioner af EU-organets finansielle forvaltning, skal indeholde en forpligtelse for den eksterne revisor til at underrette direktøren eller, hvis denne selv kan være involveret, bestyrelsen om enhver mistanke om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser.

1.   Den anvisningsberettigede etablerer papirbaserede eller elektroniske systemer til opbevaring af originale bilag knyttet til budgetgennemførelsen. Sådanne bilag skal opbevares i mindst fem år regnet fra Europa-Parlamentets meddelelse af decharge for det regnskabsår, som bilagene vedrører.

2.   Dog opbevares bilag vedrørende transaktioner, som ikke er endeligt afsluttet, i en længere periode end den i stk. 1 omhandlede, nemlig indtil udgangen af året efter, at transaktionerne er afsluttet.

3.   Personoplysninger i bilag slettes om muligt, når disse oplysninger ikke er nødvendige med henblik på budgetdecharge, kontrol og revision. Artikel 88 i forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på opbevaring af trafikdata.

1.   Den anvisningsberettigede redegør over for bestyrelsen for sin virksomhed i en konsolideret årlig aktivitetsrapport, der indeholder:

Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport skal redegøre for resultaterne af de gennemførte transaktioner i forhold til de opstillede mål og overvejelser vedrørende performance, for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og for de interne kontrolsystemers effektivitet og produktivitet og skal bl.a. indeholde en samlet vurdering af kontrollernes omkostninger og fordele.

Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport fremlægges for bestyrelsen til vurdering.

2.   Senest den 1. juli hvert år fremsender bestyrelsen den konsoliderede årlige aktivitetsrapport og deres vurdering heraf til Revisionsretten, Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

3.   Yderligere rapporteringskrav kan fastsættes i oprettelsesakten i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, navnlig hvor det område, som organet opererer inden for, kræver det.

1.   Bestyrelsen udnævner en regnskabsfører, der er omfattet af vedtægten, og som er fuldstændig uafhængig under udførelsen af sit hverv. Regnskabsføreren udvælges af bestyrelsen på grundlag af sine særlige kvalifikationer, som skal være dokumenteret ved eksamensbeviser eller tilsvarende faglig erfaring.

2.   To eller flere EU-organer kan udnævne den samme regnskabsfører. I så fald træffer de de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver interessekonflikt.

EU-organer kan også blive enige med Kommissionen om, at Kommissionens regnskabsfører også skal fungere som regnskabsfører for EU-organet.

EU-organer kan også pålægge Kommissionens regnskabsfører en del af de opgaver, som påhviler EU-organets regnskabsfører, jf. analysen af omkostningseffektiviteten som omhandlet i artikel 28.

3.   Hvis regnskabsføreren fratræder sit hverv, opstilles der snarest muligt en generel kontooversigt.

Den generelle kontooversigt, ledsaget af en afleveringsrapport, sendes af den fratrædende regnskabsfører eller, hvis dette ikke er muligt, af en medarbejder i vedkommendes tjenestegren, til den nye regnskabsfører.

Den nye regnskabsfører godkender den generelle kontooversigt med sin underskrift senest en måned efter fremsendelsen, og vedkommende kan fremsætte forbehold.

Afleveringsrapporten skal også indeholde resultatet af den generelle kontooversigt og eventuelle forbehold.

1.   Forud for en budgetmæssig forpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse. Administrationsbevillingerne kan anvendes uden en forudgående finansieringsafgørelse.

2.   EU-organets årlige og flerårige arbejdsprogrammer i det samlede programmeringsdokument, jf. artikel 32, har værdi af finansieringsafgørelse for så vidt angår de aktiviteter, det omfatter, såfremt de i artikel 32, stk. 2 og 3, fastlagte kriterier er klart identificeret. I en flerårig finansieringsafgørelse angives det, at gennemførelsen af afgørelsen er betinget af disponible bevillinger i de respektive regnskabsår efter vedtagelsen af budgettet eller som fastsat inden for rammerne af ordningen med foreløbige tolvtedele.

3.   Finansieringsafgørelsen skal endvidere medtage følgende oplysninger:

1.   Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

Ved udløbet af de perioder, der er omhandlet i artikel 75, frigøres den uudnyttede del af de budgetmæssige forpligtelser.

Når den anvisningsberettigede gennemfører transaktioner, sikrer vedkommende, at udgiften er i overensstemmelse med traktaterne, budgettet, denne forordning og andre retsakter, der er vedtaget i henhold til traktaterne, samt med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.   Den anvisningsberettigede indgår en budgetmæssig forpligtelse, før vedkommende indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand.

Første afsnit finder ikke anvendelse på retlige forpligtelser, der indgås som følge af en erklæring om en krisesituation inden for rammerne af en beredskabsplan i overensstemmelse med de procedurer, som EU-organet har vedtaget.

3.   Den anvisningsberettigede fastsætter udgifter ved at acceptere, at en udgift opføres på EU-organets budget, efter at have tjekket de bilag, der attesterer kreditors adkomst, i overensstemmelse med betingelserne i den retlige forpligtelse, når der foreligger en retlig forpligtelse. Med henblik herpå foretager den ansvarlige anvisningsberettigede sig følgende:

Uanset første afsnit gælder fastsættelsen af udgifter også foreløbige eller endelige rapporter, der ikke er knyttet til en betalingsanmodning, i hvilket tilfælde virkningen for regnskabssystemet er begrænset til det generelle regnskab.

4.   Afgørelsen om fastsættelse kommer til udtryk ved en elektronisk sikret signatur i overensstemmelse med artikel 146 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, der gives af den anvisningsberettigede eller en teknisk kompetent ansat, der er behørigt bemyndiget ved en formel afgørelse truffet af den anvisningsberettigede, eller undtagelsesvist, i tilfælde hvor der benyttes papir, ved et stempel, hvori signaturen indgår.

Med påtegnelsen »i overensstemmelse med de faktiske forhold« certificerer den anvisningsberettigede eller en teknisk kompetent ansat, der er behørigt bemyndiget af den ansvarlige anvisningsberettigede:

I den situation, der er omhandlet i andet afsnit, litra c), anses omkostningsoverslag ikke for at opfylde kriterierne for støtteberettigede omkostninger i artikel 186, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Samme princip gælder også for foreløbige og endelige rapporter, som ikke er knyttet til en betalingsanmodning.

5.   Med henblik på at anvise udgifter udsteder den anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at bevillingerne er til stede, en betalingsordre for at give regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som tidligere er blevet fastsat.

6.   Når der foretages periodisk betaling for leverede tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, eller vareleverancer, kan den anvisningsberettigede afhængig af vedkommendes risikoanalyse give instruks om anvendelse af en direkte debiteringsordning fra en forskudskonto.

1.   Budgetmæssige forpligtelser opdeles i følgende tre kategorier:

2.   Budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan kun opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis oprettelsesakten eller basisretsakten åbner mulighed herfor, eller hvor de vedrører administrationsudgifter.

3.   En samlet budgetmæssig forpligtelse indgås på grundlag af en finansieringsafgørelse.

Den samlede budgetmæssige forpligtelse indgås senest inden afgørelsen om modtagerne og beløbet træffes, og, når gennemførelsen af de pågældende bevillinger omfatter vedtagelse af et arbejdsprogram, tidligst efter vedtagelsen af programmet.

4.   Den samlede budgetmæssige forpligtelse gennemføres ved indgåelse af en eller flere retlige forpligtelser.

5.   Når der indgås en specifik retlig forpligtelse, der følger af en samlet budgetmæssig forpligtelse, skal den anvisningsberettigede, inden denne underskriver, registrere beløbet i bevillingsregnskabet og afskrive det på den samlede budgetmæssige forpligtelse.

6.   Foreløbige budgetmæssige forpligtelser gennemføres ved indgåelse af en eller flere retlige forpligtelser, der giver ret til senere betalinger. I tilfælde, hvor der er tale om udgifter til personaleforvaltning, kan de dog gennemføres ved direkte betaling.

1.   Uden at det berører artikel 73, stk. 2, og artikel 109, stk. 2, skal retlige forpligtelser, der er knyttet til specifikke budgetmæssige forpligtelser eller foreløbige budgetmæssige forpligtelser, indgås senest den 31. december i år n, idet år n er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse blev indgået.

2.   De samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de dertil svarende retlige forpligtelser, der indgås frem til den 31. december i år n+1.

3.   Ved udløbet af de perioder, der er anført i stk. 1 og 2, frigør den anvisningsberettigede den uudnyttede del af disse budgetmæssige forpligtelser.

4.   Ved specifikke og foreløbige budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, fastsættes der, undtagen for personaleudgifter, en frist for indfrielsen i overensstemmelse med betingelserne i de retlige forpligtelser, de vedrører, og under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

5.   Den del af de budgetmæssige forpligtelser, der ikke er indfriet ved betaling seks måneder efter den endelige frist for indfrielsen, frigøres efter artikel 14.

6.   En budgetmæssig forpligtelse, der ikke har givet anledning til nogen betaling som omhandlet i artikel 76 i en periode på to år efter indgåelsen af den retlige forpligtelse, frigøres, medmindre beløbet vedrører en sag, der pågår for retten eller en voldgiftsinstans, eller hvis der er fastlagt særlige bestemmelser i sektorspecifikke regler.

1.   Regnskabsføreren foretager betalingerne inden for rammerne af de disponible midler.

2.   Det skal dokumenteres, at den til betalingen svarende foranstaltning er i overensstemmelse med kontrakten, aftalen eller basisretsakten, og betalingen skal dække en eller flere af følgende transaktioner:

Betalingen af saldoen skal afslutte alle tidligere udgifter. Der skal udstedes en indtægtsordre for at inddrive uudnyttede beløb.

3.   De forskellige typer af betalinger, der er omhandlet i stk. 2, opføres særskilt i budgetregnskabet på betalingstidspunktet.

4.   De regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 51, omfatter reglerne for afslutning af forfinansiering i regnskaberne og for anerkendelse af udgifternes støtteberettigelse.

5.   Udbetalinger ved forfinansiering afsluttes regelmæssigt af den ansvarlige anvisningsberettigede efter projektets økonomiske karakter og senest ved projektets afslutning. Afslutningen foretages på grundlag af oplysninger om afholdte omkostninger eller bekræftelse af, at betingelserne for betaling er opfyldt i overensstemmelse med artikel 125 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 som fastsat af den anvisningsberettigede i henhold til nærværende forordnings artikel 73, stk. 3.

I forbindelse med tilskudsaftaler eller kontrakter over 5 000 000 EUR skal den anvisningsberettigede ved hver årsafslutning indhente mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne beregne et rimeligt skøn over omkostningerne. Disse oplysninger anvendes ikke ved afslutning af forfinansiering, men kan anvendes af den anvisningsberettigede og regnskabsføreren til at opfylde artikel 82, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

Med henblik på andet afsnit skal der indsættes passende bestemmelser i de indgåede retlige forpligtelser.

1.   Hvert EU-organ skal have en intern revisionsfunktion, der skal udøves under overholdelse af de relevante internationale standarder.

2.   Den interne revision varetages af Kommissionens interne revisor. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører for EU-organet eller for Kommissionen.

3.   Den interne revisor rådgiver EU-organet med hensyn til risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af betingelserne for transaktionernes gennemførelse og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning

Den interne revisor har navnlig til opgave:

4.   Den interne revisors hverv dækker alle EU-organets aktiviteter og tjenestegrene. Vedkommende har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af vedkommendes hverv, om nødvendigt på stedet og herunder også i medlemsstaterne og i tredjelande.

5.   Den interne revisor gør sig bekendt med den konsoliderede årlige aktivitetsrapport fra den anvisningsberettigede og med de øvrige nævnte oplysninger.

6.   Den interne revisor aflægger beretning til bestyrelsen og direktøren for EU-organet om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger. EU-organet sørger for, at henstillinger på baggrund af revisionsarbejdet følges op.

7.   Den interne revisor aflægger også rapport i følgende tilfælde:

Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget samt direktøren sikrer regelmæssig kontrol med gennemførelsen af revisorens henstillinger. Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget kontrollerer de i artikel 48, stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger, og hvorvidt henstillingerne gennemføres fuldstændigt og rettidigt.

Hvert EU-organ undersøger, om henstillingerne i den interne revisors beretninger er egnet til udveksling af bedste praksis med de øvrige EU-organer.

8.   EU-organet gør kontaktoplysningerne for den interne revisor tilgængelige for alle fysiske og juridiske personer, der er involveret i forvaltning af udgifter, med henblik på fortrolig kontakt til den interne revisor.

9.   Den interne revisors beretninger og konklusioner gøres først tilgængelige for offentligheden, når den interne revisor har godkendt de foranstaltninger, der er iværksat til gennemførelse af beretningerne og konklusionerne.

1.   Den interne revisor foretager sin revision i fuldstændig uafhængighed. Kommissionen fastsætter særlige regler for den interne revisor, der sikrer den interne revisor fuldstændig uafhængighed under udøvelsen af sit hverv og bestemmer dennes ansvarsområde.

2.   Den interne revisor må hverken modtage instrukser eller pålægges begrænsninger for så vidt angår udførelsen af de funktioner, som vedkommende ved sin udnævnelse er overdraget i medfør af finansforordningen.

1.   Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget kan under behørig hensyntagen til omkostningseffektivitet og merværdi oprette en intern revisionsfunktion, der udfører sine opgaver under overholdelse af de relevante internationale standarder.

Formålet med den interne revisionsfunktion samt dens bemyndigelse og ansvar fastsættes i det interne revisionscharter og godkendes af bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget.

Den interne revisionsfunktions årlige revisionsplan udarbejdes af chefen for den interne revisionsfunktion, bl.a. under hensyntagen til direktørens vurdering af EU-organets risici.

Den gennemgås og godkendes af bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget.

Den interne revisionsfunktion aflægger rapport til bestyrelsen og direktøren om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger.

2.   Såfremt et EU-organs interne revisionsfunktion ikke er omkostningseffektiv eller ikke formår at overholde de internationale standarder, kan EU-organet beslutte at dele en intern revisionsfunktion med andre EU-organer, der arbejder inden for samme politikområde.

I disse tilfælde træffer bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed herfor, forretningsudvalget for de berørte EU-organer aftale om de praktiske aspekter vedrørende den delte revisionsfunktion.

3.   Aktørerne inden for den interne revision samarbejder effektivt ved hjælp af informationsudveksling og revisionsberetninger og i givet fald ved udarbejdelse af fælles risikovurderinger og fælles revisioner.

Bestyrelsen eller, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, forretningsudvalget samt direktøren sikrer regelmæssig kontrol med gennemførelsen af revisorens henstillinger.

1.   Bidrag fra EU-organer medvirker til at opnå et bestemt af Unionens politiske mål og bestemte resultater og kan antage en af følgende former:

Bidrag fra EU-organer i henhold til dette stykkes første afsnit, litra c), d) og e), fastsættes i overensstemmelse med artikel 181 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 eller sektorspecifikke regler. Bidrag fra EU-organer i henhold til dette stykkes første afsnit, litra a), fastsættes i overensstemmelse med artikel 181 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, sektorspecifikke regler eller Kommissionens afgørelser.

2.   Ved fastlæggelsen af den passende bidragsform tages der i videst mulige omfang hensyn til de potentielle modtageres interesser og regnskabsmetoder.

3.   Den ansvarlige anvisningsberettigede rapporterer i den årlige aktivitetsrapport, der er omhandlet i artikel 48, om finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger i medfør af nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a) og f).

1.   Regnskaberne opstilles i euro og i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er omhandlet i denne forordnings artikel 51, og skal bestå af:

2.   Årsregnskaberne skal indeholde oplysninger, herunder oplysninger om regnskabspolitik, på en måde, der sikrer, at oplysningerne er relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige.

3.   Noterne til regnskabet skal indeholde supplerende oplysninger om og bemærkninger til oplysningerne i de regnskaber, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og give alle de yderligere oplysninger, der foreskrives i de regnskabsregler, der er omhandlet i denne forordnings artikel 51 og i internationalt anerkendt regnskabspraksis, når disse oplysninger er relevante for EU-organets virksomhed.

Noterne skal som minimum indeholde følgende:

4.   Regnskabsføreren foretager efter regnskabsårets udløb og frem til fremsendelsen af det almindelige regnskab sådanne korrektioner, som uden at medføre udbetalinger eller indbetalinger med virkning for det pågældende år, er nødvendige for et korrekt og retvisende billede af de pågældende regnskaber.

1.   Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles i euro og skal være sammenlignelige år for år. De omfatter:

2.   Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles efter samme struktur, som er anvendt i EU-organets budget.

3.   Beretningerne om budgetgennemførelsen indeholder:

4.   Budgetresultatet består af differencen mellem:

Den difference, der er omhandlet i første afsnit, forhøjes eller nedsættes dels med nettobeløbet for bortfaldne bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår, dels med:

1.   EU-organets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sit foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.

2.   EU-organets regnskabsfører sender tillige senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår de regnskabsoplysninger, som er nødvendige med henblik på konsolideringen, til Kommissionens regnskabsfører på den måde og i det format, der fastlægges af sidstnævnte.

1.   I henhold til artikel 246 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 fremsætter Revisionsretten senest den 1. juni sine bemærkninger til EU-organets foreløbige årsregnskab.

2.   EU-organets regnskabsfører sender senest den 15. juni de regnskabsoplysninger, som er nødvendige med henblik på opstilling af det endelige konsoliderede årsregnskab, til Kommissionens regnskabsfører på den måde og i det format, der fastlægges af Kommissionen.

3.   Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger vedrørende EU-organets foreløbige regnskab udarbejder regnskabsføreren EU-organets endelige årsregnskab, jf. denne forordnings artikel 49. Direktøren fremsender årsregnskabet til bestyrelsen, som derpå afgiver en udtalelse.

4.   Direktøren sender senest den 1. juli i det følgende regnskabsår det endelige årsregnskab og bestyrelsens udtalelse til Kommissionens regnskabsfører, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet.

5.   EU-organets regnskabsfører sender ligeledes en forvaltningserklæring, der dækker dette endelige årsregnskab, til Revisionsretten med kopi til Kommissionens regnskabsfører. Forvaltningserklæringen udarbejdes på samme dato som det endelige årsregnskab for EU-organet.

Det endelige årsregnskab ledsages af en note fra regnskabsføreren, hvori sidstnævnte erklærer, at det endelige årsregnskab er udfærdiget i overensstemmelse med dette afsnit og med de gældende regnskabsmæssige principper, regler og metoder.

Et link til de sider på hjemmesiden, hvor EU-organets endelige årsregnskab offentliggøres, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i det følgende år.

6.   Direktøren fremsender senest den 30. september efter det afsluttede regnskabsår et svar til Revisionsretten på de bemærkninger, som denne har fremsat i forbindelse med sin årsberetning. Direktørens svar sendes samtidig til Kommissionen.

1.   Hvert EU-organ udarbejder en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret.

2.   Direktøren sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår beretningen til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

3.   Den i stk. 2 omhandlede beretning skal mindst redegøre for udnyttelsesgraden for bevillingerne, både i absolutte tal og angivet som procentdele, og indeholde kortfattede oplysninger om bevillingsoverførsler mellem de forskellige budgetkonti.

1.   En uafhængig ekstern revisor skal bekræfte, at EU-organets årsregnskaber giver et korrekt billede af EU-organets indtægter, udgifter og finansielle stilling, inden konsolideringen i Kommissionens endelige årsregnskab.

Medmindre andet er bestemt i oprettelsesakten, udarbejder Revisionsretten en særlig årsberetning om EU-organet i overensstemmelse med kravene i artikel 287, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Revisionsretten tager i forbindelse med udarbejdelsen af denne beretning hensyn til det revisionsarbejde, der er udført af de uafhængige eksterne revisorer, der er omhandlet i første afsnit, og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på revisorernes konklusioner.

2.   EU-organet sender sit endeligt vedtagne årsregnskab til Revisionsretten. EU-organet underretter så snart som muligt Revisionsretten om alle beslutninger og foranstaltninger, som det træffer i henhold til artikel 10, 14, 19 og 23.

3.   Revisionsrettens revision udføres i henhold til artikel 254-259 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

1.   Efter henstilling fra Rådet meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n+2, medmindre andet er fastsat i oprettelsesakten, direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n. Direktøren underretter bestyrelsen om Europa-Parlamentets bemærkninger i den beslutning, der ledsager afgørelsen om decharge.

2.   Hvis den frist, der er nævnt i stk. 1, ikke kan overholdes, oplyser Europa-Parlamentet eller Rådet direktøren om årsagerne til, at afgørelsen har måttet udsættes.

3.   Hvis Europa-Parlamentet udsætter afgørelsen om decharge, bestræber direktøren sig på i samarbejde med bestyrelsen snarest muligt at træffe foranstaltninger, der kan fjerne eller gøre det lettere at fjerne hindringerne for denne afgørelse.

1.   Dechargeafgørelsen omfatter regnskaberne over alle EU-organets indtægter og udgifter, den heraf følgende saldo og EU-organets aktiver og passiver som opført på balancen.

2.   Med henblik på at meddele decharge gennemgår Europa-Parlamentet næst efter Rådet EU-organets regnskaber, årsregnskabet og balancen. Europa-Parlamentet gennemgår også Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra direktøren for EU-organet samt de af Revisionsrettens særberetninger, der er relevante for det pågældende regnskabsår, og Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

3.   Direktøren kan af Europa-Parlamentet blive anmodet om at forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. også artikel 261, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

1.   Direktøren træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge samt de kommentarer, der ledsager Rådets henstilling om decharge.

2.   Efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet aflægger direktøren beretning om, hvilke foranstaltninger vedkommende har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer. Direktøren fremsender en kopi heraf til Kommissionen og Revisionsretten.

1.   EU-organet giver Kommissionens personale og andre personer, som den har godkendt, samt Revisionsretten adgang til dets kontorlokaler og alle relevante oplysninger, herunder i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udføre deres revisioner.

2.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig kan udføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet i henhold til de bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10) med henblik på at fastslå, om der er tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Unionens finansielle interesser.

1.   Administrationsbevillinger er ikke-opdelte bevillinger.

2.   Administrationsudgifter i medfør af kontrakter, der dækker perioder på mere end et regnskabsår, enten i overensstemmelse med lokal sædvane, eller fordi der er tale om levering af udstyr, konteres EU-organets budget for det regnskabsår, hvori de afholdes.

3.   Udgifter, der ifølge retlige eller kontraktlige bestemmelser skal betales forud, kan fra den 1. december give anledning til betaling, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår. I så fald finder det i artikel 11, stk. 2, omhandlede loft ikke anvendelse.