Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018L1695

    Rådets direktiv (EU) 2018/1695 af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig

    ST/12033/2018/REV/1

    EUT L 282 af 12.11.2018, p. 5–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/1695/oj

    12.11.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 282/5


    RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1695

    af 6. november 2018

    om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

    efter en særlig lovgivningsprocedure, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Svig med merværdiafgift (moms) fører til betydelige budgettab og påvirker det indre markeds funktion.

    (2)

    I henhold til artikel 199a i Rådets direktiv 2006/112/EF (3) kan medlemsstaterne fastsætte, at den betalingspligtige for momsen i forbindelse med transaktioner opført i denne artikel er modtageren (»ordningen for omvendt betalingspligt«), for straks at bekæmpe problemer med svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet (MTIC). Medlemsstaterne kan anvende denne ordning indtil den 31. december 2018 og for en periode på mindst to år.

    (3)

    Den hurtige reaktionsmekanisme (»HRM«) er en særlig foranstaltning omhandlet i artikel 199b i direktiv 2006/112/EF, som giver medlemsstaterne mulighed for at anvende en hurtigere procedure, der giver mulighed for at indføre ordningen for omvendt betalingspligt i forbindelse med specifikke leveringer af varer og ydelser for at bekæmpe pludselig opstået, grov svig, der kan føre til betydelige og uoprettelige finansielle tab. I overensstemmelse med artikel 3 i Rådets direktiv 2013/42/EU (4) kan medlemsstaterne anvende den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme indtil den 31. december 2018.

    (4)

    Den 8. marts 2018 fremlagde Kommissionen en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af artikel 199a og 199b i direktiv 2006/112/EF om bekæmpelse af svig (»rapporten«).

    (5)

    Ifølge rapporten anser medlemsstaterne og interessenterne generelt ordningen for omvendt betalingspligt i artikel 199a i direktiv 2006/112/EF for et effektivt midlertidigt redskab til bekæmpelse af momssvig i de pågældende sektorer og til at forhindre svig i at finde sted. Kravet om, at foranstaltningen i artikel 199a, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF skal anvendes i en periode på mindst to år, har vist sig at være en hindring for visse medlemsstater, der ønskede at indføre ordningen for omvendt betalingspligt og ikke opfyldte denne betingelse. Som følge heraf bør kravet om en periode på mindst to år fjernes fra bestemmelsen.

    (6)

    Selv om den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme i artikel 199b i direktiv 2006/112/EF aldrig er blevet anvendt i praksis, finder de fleste medlemsstater, at den fortsat bør udgøre et nyttigt redskab og en forebyggende foranstaltning mod ekstraordinære tilfælde af momssvig.

    (7)

    I betragtning af rapportens resultater og konklusion lader det til, foranstaltningerne i artikel 199a og 199b i direktiv 2006/112/EF har vist sig at være nyttige midlertidige og målrettede foranstaltninger til bekæmpelse af momssvig. Disse foranstaltninger står til at udløbe den 31. december 2018, hvilket vil fratage medlemsstaterne et effektivt redskab til bekæmpelse af momssvig. Det er derfor hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsen af disse foranstaltninger i en begrænset tidsperiode, indtil den endelige momsordning forventes at træde i kraft.

    (8)

    Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

    Artikel 1

    I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    I artikel 199a, stk. 1, affattes indledningen således:

    »Indtil den 30. juni 2022 kan medlemsstaterne fastsætte, at den afgiftspligtige person er modtageren i følgende transaktioner:«.

    2)

    Artikel 199b affattes således:

    »Artikel 199b

    1.   En medlemsstat kan i særligt hastende tilfælde og i overensstemmelse med stk. 2 og 3 udpege modtageren som den person, der er betalingspligtig for momsen på specifikke leveringer af varer og ydelser, uanset artikel 193, som en særlig foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme for at bekæmpe pludselig opstået, grov svig, som kan føre til betydelige og uoprettelige finansielle tab.

    Den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme underlægges passende kontrolforanstaltninger i medlemsstaten for så vidt angår de afgiftspligtige personer, der leverer varer eller ydelser, som er omfattet af denne foranstaltning, og gælder i en periode på højst ni måneder.

    2.   En medlemsstat, der ønsker at indføre en i stk. 1 omhandlet særlig foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme, sender en meddelelse herom til Kommissionen ved hjælp af den standardformular, der er omhandlet i stk. 4, og sender den samtidig til de øvrige medlemsstater. Medlemsstaten giver Kommissionen oplysninger om den pågældende sektor, typen af svig og kendetegnene herved, forekomsten af de særligt hastende årsager, den pludselig opståede, grove karakter af svigen samt konsekvenserne heraf med hensyn til betydelige og uoprettelige finansielle tab. Finder Kommissionen, at oplysningerne ikke er tilstrækkelige, kontakter den inden to uger efter modtagelse af meddelelsen den pågældende medlemsstat og præciserer, hvilke yderligere oplysninger der er behov for. Hvis den pågældende medlemsstat fremsender yderligere oplysninger til Kommissionen, sendes disse samtidig til de øvrige medlemsstater. Hvis de yderligere oplysninger ikke er tilstrækkelige, oplyser Kommissionen den pågældende medlemsstat herom inden for en uge.

    Den medlemsstat, der ønsker at indføre en særlig foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme som omhandlet i denne artikels stk. 1, sender samtidig også en anmodning herom til Kommissionen efter proceduren i artikel 395, stk. 2 og 3.

    I særligt hastende tilfælde som fastsat i denne artikels stk. 1 afsluttes proceduren i artikel 395, stk. 2 og 3, inden for seks måneder efter, at Kommissionen har modtaget anmodningen.

    3.   Så snart Kommissionen råder over alle de oplysninger, den finder nødvendige for at kunne vurdere den i stk. 2, første afsnit, omhandlede meddelelse, underretter den medlemsstaterne herom. Hvis Kommissionen har indvendinger mod den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme, afgiver den en negativ udtalelse inden for en måned efter den pågældende meddelelse og underretter den berørte medlemsstat og Momsudvalget herom. Hvis Kommissionen ikke har nogen indvendinger, bekræfter den dette skriftligt over for den berørte medlemsstat og Momsudvalget inden for samme periode. Medlemsstaten kan vedtage den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme fra datoen for modtagelsen af den pågældende bekræftelse. Ved vurderingen af meddelelsen tager Kommissionen hensyn til andre medlemsstaters synspunkter, som den har fået modtaget skriftligt.

    4.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om en standardformular til indgivelse af meddelelsen om den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme som omhandlet i stk. 2 og af de i stk. 2, første afsnit, omhandlede oplysninger. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. stk. 5.

    5.   Når der henvises til nærværende stykke, finder artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*1) anvendelse, og med henblik herpå er udvalget det udvalg, der er nedsat ved artikel 58 i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (*2).

    6.   Den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme, jf. stk. 1, finder anvendelse indtil den 30. juni 2022.

    (*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."

    (*2)  Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).«"

    3)

    Artikel 395, stk. 5, udgår.

    Artikel 2

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 3

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2018.

    På Rådets vegne

    H. LÖGER

    Formand


    (1)  Udtalelse af 3.10.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (2)  Udtalelse af 11.7.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (3)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

    (4)  Rådets direktiv 2013/42/EU af 22. juli 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig (EUT L 201 af 26.7.2013, s. 1).


    Top