Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0129

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 129/2013 af 14. februar 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1121/2009 for så vidt angår midlertidig national støtte til landbrugere i 2013 og forordning (EF) nr. 1122/2009 for så vidt angår nedsættelsen i forbindelse med den frivillige tilpasning af direkte betalinger i 2013

    EUT L 44 af 15.2.2013, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2014; stiltiende ophævelse ved 32014R0640

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/129/oj

    15.2.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 44/2


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 129/2013

    af 14. februar 2013

    om ændring af forordning (EF) nr. 1121/2009 for så vidt angår midlertidig national støtte til landbrugere i 2013 og forordning (EF) nr. 1122/2009 for så vidt angår nedsættelsen i forbindelse med den frivillige tilpasning af direkte betalinger i 2013

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), særlig artikel 142, litra c) og e), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 133a i forordning (EF) nr. 73/2009, som indsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 671/2012 (2), kan visse nye medlemsstater yde midlertidig national støtte i 2013 i overensstemmelse med betingelserne for supplerende nationale direkte betalinger. Afsnit III, kapitel 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1121/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår støtteordningerne for landbrugere i forordningens afsnit IV og V (3), som indeholder gennemførelsesbestemmelser for supplerende nationale direkte betalinger, bør derfor ændres for at tage hensyn til denne midlertidige støtte.

    (2)

    Artikel 10b i forordning (EF) nr. 73/2009, som indsat ved forordning (EU) nr. 671/2012, fastlægger en frivillig tilpasningsmekanisme for direkte betalinger, der ydes i 2013. Artikel 79, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (4) bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

    (3)

    Forordning (EF) nr. 1121/2009 og (EF) nr. 1122/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændring af forordning (EF) nr. 1121/2009

    I forordning (EF) nr. 1121/2009 foretages følgende ændringer:

    1)

    I afsnit III affattes overskriften til kapitel 2 således:

    »Supplerende nationale direkte betalinger og midlertidig national støtte«.

    2)

    Artikel 91 affattes således:

    »Artikel 91

    Nedsættelseskoefficient

    Hvis de supplerende nationale direkte betalinger eller den midlertidige nationale støtte i en bestemt sektor overstiger det maksimumsniveau, som Kommissionen har givet tilladelse til i overensstemmelse med artikel 132, stk. 7, eller artikel 133a, stk. 5, i forordning (EF) nr. 73/2009, nedsættes satsen for de supplerende nationale direkte betalinger eller den midlertidige nationale støtte i den pågældende sektor proportionalt ved hjælp af en nedsættelseskoefficient.«

    3)

    Artikel 93, 94 og 95 affattes således:

    »Artikel 93

    Kontrol

    De nye medlemsstater træffer relevante kontrolforanstaltninger for at sikre, at de betingelser for at yde supplerende nationale direkte betalinger og midlertidig national støtte, som er fastlagt i Kommissionens tilladelse, jf. artikel 132, stk. 7, og artikel 133a, stk. 5, i forordning (EF) nr. 73/2009, overholdes.

    Artikel 94

    Årlig rapport

    De nye medlemsstater forelægger en rapport med oplysninger om foranstaltningerne til gennemførelse af de supplerende nationale direkte betalinger og den midlertidige nationale støtte inden den 30. juni det år, der følger efter gennemførelsen. Rapporten skal mindst indeholde oplysning om følgende:

    a)

    eventuelle ændringer i situationen, som har indflydelse på disse betalinger

    b)

    for hver af disse betalinger: antal modtagere, den samlede udbetalte nationale støtte, antal hektar, antal dyr eller andre enheder, der er udbetalt støtte for, og i givet fald satsen for de pågældende betalinger

    c)

    en rapport om de kontrolforanstaltninger, der er gennemført i henhold til artikel 93.

    Artikel 95

    Statsstøtte

    Supplerende nationale direkte betalinger og midlertidig national støtte, som ikke er i overensstemmelse med den tilladelse fra Kommissionen, som omhandles i artikel 132, stk. 7, og artikel 133a, stk. 5, i forordning (EF) nr. 73/2009, betragtes som ulovlig statsstøtte, jf. Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (5).

    Artikel 2

    Ændring af forordning (EF) nr. 1122/2009

    Artikel 79, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1122/2009 affattes således:

    »1.   Nedsættelser som følge af graduering, jf. artikel 7 og 10 i forordning (EF) nr. 73/2009 og eventuelt artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 (6), og, for 2013, som følge af den frivillige tilpasning, jf. artikel 10b i forordning (EF) nr. 73/2009, samt nedsættelse som følge af finansiel disciplin, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 73/2009, og nedsættelse i henhold til samme forordnings artikel 8, stk. 1, anvendes på summen af betalinger fra de forskellige støtteordninger, der er nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 73/2009, og som de enkelte landbrugere er berettiget til, efter proceduren i nærværende forordnings artikel 78.

    Artikel 3

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2013.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

    (2)  EUT L 204 af 31.7.2012, s. 11.

    (3)  EUT L 316 af 2.12.2009, s. 27.

    (4)  EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65.

    (5)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1

    (6)  EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1


    Top