EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R1245

Rådets forordning (EU) nr. 1245/2012 af 20. december 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran

EUT L 352 af 21.12.2012, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1245/oj

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/15


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1245/2012

af 20. december 2012

om ændring af forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2011/235/FUSP af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (1),

under henvisning til det fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som svar på forværringen af menneskerettighedssituationen i Iran indførte Rådet den 12. april 2011 ved forordning (EU) nr. 359/2011 (2) visse restriktive foranstaltninger mod visse personer, enheder og organer i overensstemmelse med afgørelse 2011/235/FUSP.

(2)

Den 20. december 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/810/FUSP (3) om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP for så vidt angår anvendelsesområdet for foranstaltningerne om udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse.

(3)

Da disse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten, er lovgivning på EU-plan nødvendig for at kunne gennemføre dem, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender dem på samme måde.

(4)

Forordning (EU) nr. 359/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Denne forordning bør træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1a i forordning (EU) nr. 359/2011 foretages følgende ændringer:

1)

Det eksisterende stykke nummereres stk. 1.

2)

Følgende stykke tilføjes:

»2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er anført i bilag II, på betingelser, som de skønner egnede, tillade salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse, der er anført i bilag III, på betingelse af at udstyret udelukkende er bestemt til beskyttelsesbrug for Unionens og dens medlemsstaters personale i Iran, eller ydelse af teknisk bistand eller mæglervirksomhed eller af finansiering eller finansiel bistand omhandlet i stk. 1, litra b) og c), knyttet til sådant udstyr.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2012.

På Rådets vegne

E. FLOURENTZOU

Formand


(1)  EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51.

(2)  EUT L 100 af 14.4.2011, s. 1.

(3)  Se side 49 i denne EUT.


Top