31.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (3) indførtes rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation med forskellige typer gennemførelsesforanstaltninger for en række særprogrammer, herunder »støtteprogrammet for ikt-politik« hvorigennem der ydes støtte til styrkelse af det indre marked for ikt-produkter og -tjenester og ikt-baserede produkter og tjenester, og som tager sigte på innovationsfremme gennem bredere anvendelse af og investeringer i ikt.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 (4) blev der fastsat generelle regler for Unionens finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet og oprettet »lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter« (»TEN-T-projekter«).

(3)

I løbet af de næste ti år bliver der ifølge Kommissionens skøn brug for investeringer i større omfang end nogensinde før i Europas transport-, energi- informations- og kommunikationsnet for at bidrage til at nå Europa 2020-strategiens politikmål, navnlig klimamålene og overgangen til en ressourceeffektiv, lavemissionsøkonomi ved at udvikle intelligente, opgraderede og fuldt sammenkoblede infrastrukturer, og for at gennemføre det indre marked.

(4)

Der er imidlertid ikke umiddelbar adgang til fremmedkapitalfinansiering af infrastrukturprojekter i Unionen. Infrastrukturprojekters vanskeligheder med at opnå langsigtet privat finansiering eller offentlig støtte bør hverken føre til en forringelse af transport-, telekommunikations- og energisystemernes ydeevne eller til en langsommere udbredelse af bredbåndsdækningen. Som følge af fragmenteringen af obligationsmarkederne i Unionen og infrastrukturprojekternes størrelse og kompleksitet, der betyder, at det tager lang tid at forberede sådanne projekter, er det hensigtsmæssigt at håndtere dette problem på EU-plan.

(5)

Finansielle instrumenter, der er reguleret i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), kan i visse tilfælde gøre brugen af budgetmidler mere effektiv og opnå en høj multiplikatoreffekt i henseende til tiltrækning af private midler. Dette er særlig relevant i forbindelse med vanskelighederne vedrørende adgang til kredit, begrænsninger af den offentlige finansiering og henset til behovet for at understøtte Europas økonomiske genopretning.

(6)

I sin beslutning af 8. juni 2011 om »investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa« støttede Europa-Parlamentet Europa 2020-initiativet med projektobligationer, som er en mekanisme for risikodeling med EIB, der yder støtte under et fastsat loft via Unionens budget med det formål at geare EU-midler og gøre private investorer mere interesserede i at deltage i prioriterede projekter i tråd med Europa 2020-målene. I sine konklusioner fra mødet den 12. juli 2011 om akten for det indre marked erindrede Rådet om, at der skal foretages en nærmere vurdering af finansielle instrumenter for så vidt angår deres løftestangseffekt i forhold til eksisterende instrumenter, de yderligere risici, som de medfører for de statslige budgetbalancer, og deres eventuelle fortrængning af private institutioner. Kommissionens meddelelse om en pilotfase for Europa 2020-initiativet med projektobligationer og konsekvensanalysen knyttet hertil, der trækker på resultaterne af en offentlig høring, bør ses i den sammenhæng.

(7)

Der bør iværksættes en pilotfase af Europa 2020-initiativet med projektobligationer med det formål at hjælpe med til finansiering af prioriterede projekter, som har en klar EU-merværdi, og at gøre det nemmere at inddrage den private sektor mere i kapitalmarkedets langfristede finansiering af økonomisk levedygtige projekter inden for transport-, energi- og ikt-infrastruktur. Instrumentet støtter projekter med lignende finansieringsbehov og bør takket være synergierne mellem sektorerne skabe større fordele, hvad angår markedsindvirkning, administrativ effektivitet og udnyttelse af ressourcer. Det bør give interessenter i forhold til infrastruktur, f.eks. finansfolk, offentlige myndigheder, forvaltere af infrastruktur, byggefirmaer og operatører, et sammenhængende instrument og vil blive drevet frem af markedsefterspørgslen.

(8)

I pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer skal EU-budgettet anvendes sideløbende med finansiering fra EIB i form af et fælles risikodelingsinstrument for projektobligationer udstedt af projektselskaber. Dette instrument søger at nedsætte gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og kreditrisikoen for obligationsejere i en sådan grad, at deltagere på kapitalmarkedet, såsom pensionsfonde, forsikringsselskaber og andre interesserede parter, vil være villige til at investere i en større mængde infrastrukturrelaterede projektobligationer, end det ville være muligt uden EU-støtte.

(9)

I lyset af EIB's mangeårige ekspertise og eftersom EIB fungerer som hovedfinansieringsgiver ved infrastrukturprojekter og er EU's finansielle organ i overensstemmelse med traktaten, bør Kommissionen inddrage EIB i gennemførelsen af pilotfasen. De væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer bør fastlægges i medfør af denne forordning. Mere detaljerede betingelser og vilkår, herunder risikodeling, vederlag, overvågning og kontrol, bør fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB. Denne samarbejdsaftale bør godkendes af Kommissionen og EIB efter deres respektive procedurer.

(10)

Pilotfasen for Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør iværksættes snarest muligt i løbet af den nuværende finansielle ramme og gennemføres uden unødige forsinkelser med henblik på at fastslå, hvorvidt og i hvilket omfang sådanne finansielle instrumenter til risikodeling medfører merværdi i finansieringen på infrastrukturområdet og i udviklingen af fremmedkapitalmarkedets finansiering af infrastrukturprojekter.

(11)

Pilotfasen bør finansieres ved, at der i 2012- og 2013-budgetterne foretages en omfordeling af midler fra eksisterende transport-, energi- og telekommunikationsprogrammer. Til dette formål bør det være muligt at omfordele op til 200 mio. EUR til dette initiativ fra budgettet for TEN-Transport (»TEN-T«), op til 20 mio. EUR fra budgettet for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og op til 10 mio. EUR fra budgettet for TEN-Energi (»TEN-E«). De disponible budgetmidler begrænser både initiativets rækkevidde og antallet af projekter, hvortil der kan ydes støtte.

(12)

EIB bør anmode om budgetmidler på basis af en række projekter, som EIB og Kommissionen finder er egnede, er i overensstemmelse med Unionens langsigtede politikmål og sandsynligvis vil blive gennemført. Eventuelle anmodninger og de hermed forbundne budgetmæssige forpligtelser bør fremsættes senest den 31. december 2013. Da store infrastrukturprojekter er meget komplekse, bør det være muligt for selve godkendelsen fra EIB's bestyrelse at finde sted på et senere tidspunkt, dog ikke senere end den 31. december 2014.

(13)

Ansøgninger om støtte og udvælgelsen og gennemførelsen af alle projekter bør være underlagt EU-retten, særlig reglerne om statsstøtte, og det bør tilstræbes ikke at skabe eller forværre markedsforvridninger.

(14)

Kommissionen bør, med bistand fra EIB, ud over rapporteringskravene i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6), hver sjette måned i løbet af forsøgsfasen rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet efter underskrivelse af samarbejdsaftalen og forelægge en foreløbig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i anden halvdel af 2013. Der bør foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

(15)

Kommissionen bør på grundlag af denne uafhængige, omfattende evaluering vurdere relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer samt i hvilket omfang, initiativet øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen.

(16)

Pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør lanceres som led i forberedelserne til Connecting Europe-faciliteten som foreslået af Kommissionen. Den berører ikke eventuelle afgørelser vedrørende Unionens flerårige finansielle ramme efter 2013 eller vedrørende en eventuel genanvendelse af tilbageførsler fra finansielle instrumenter inden for rammerne af forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler for Unionens årlige budget.

(17)

Med henblik på gennemførelsen af pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør afgørelse nr. 1639/2006/EF og forordning (EF) nr. 680/2007 ændres i overensstemmelse hermed.

(18)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive henset til pilotfasens begrænsede varighed, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

1)

I artikel 8 tilføjes følgende stykke:

»5a.   For projekter, der gennemføres under det i artikel 31, stk. 2, omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, og med forbehold af nærværende artikels stk. 1-5, forelægger Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i andet halvår af 2013. Der foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

Kommissionen vurderer på grundlag af denne evaluering relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer og i hvilket omfang, det øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen. På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til alle valgmuligheder overvejer Kommissionen at foreslå hensigtsmæssige reguleringsmæssige ændringer, herunder lovgivningsmæssige ændringer, navnlig hvis den forventede udbredelse på markedet ikke er tilfredsstillende, eller såfremt alternative kilder til langsigtet gældsfinansiering bliver tilgængelige i tilstrækkeligt omfang.

Den i første afsnit omhandlede foreløbige rapport omfatter en liste over projekter, der har modtaget støtte fra det i artikel 31, stk. 2a-2e, omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, med oplysning om vilkårene for de udstedte obligationer og typer af nuværende og potentielle fremtidige investorer.«

2)

Artikel 26, stk. 2, litra b), affattes således:

3)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

4)

Følgende bilag indsættes:

1)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

2)

I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»Ansøgninger om risikodækning fra risikodelingsinstrumentet for projektobligationer under artikel 6, stk. 1, litra g), indgives til EIB efter EIB's faste ansøgningsprocedure.«

3)

I artikel 6, stk. 1, foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

»2a.   For projekter, der gennemføres under det i artikel 6, stk. 1, litra g), omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, og med forbehold af nærværende artikels stk. 1 og 2, forelægger Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i andet halvår af 2013. Der foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

Kommissionen vurderer på grundlag af denne evaluering relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer og i hvilket omfang, det øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen. På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til alle valgmuligheder overvejer Kommissionen at foreslå hensigtsmæssige reguleringsmæssige ændringer, herunder lovgivningsmæssige ændringer, navnlig hvis den forventede udbredelse på markedet ikke er tilfredsstillende, eller såfremt alternative kilder til langsigtet gældsfinansiering bliver tilgængelige i tilstrækkeligt omfang.«

5)

I artikel 17, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Den i artikel 16, stk. 2a, omhandlede foreløbige rapport skal endvidere omfatte en liste over projekter, der har modtaget støtte fra det i artikel 6, stk. 1, litra g), omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, med oplysning om betingelserne for de udstedte obligationer og typer af nuværende og potentielle fremtidige investorer.«

6)

Bilaget nummereres som bilag I, og i artikel 6, stk. 1, litra d), erstattes »bilaget« med »bilag I«.

7)

Følgende bilag tilføjes: