This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010R0387
Commission Regulation (EU) No 387/2010 of 6 May 2010 amending Regulation (EC) No 1121/2009 introducing detailed rules for the application of Council Regulation (EC) No 73/2009, as regards the minimum area requirement for the transitional fruit and vegetable payments in Cyprus and the single area payment scheme for farmers in Poland and Slovakia
Kommissionens forordning (EU) nr. 387/2010 af 6. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1121/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår kravet om et minimumsareal for overgangsbetalinger for frugt og grøntsager i Cypern og den generelle arealbetalingsordning for landbrugere i Polen og Slovakiet
Kommissionens forordning (EU) nr. 387/2010 af 6. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1121/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår kravet om et minimumsareal for overgangsbetalinger for frugt og grøntsager i Cypern og den generelle arealbetalingsordning for landbrugere i Polen og Slovakiet
EUT L 114 af 7.5.2010, p. 1–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 26/06/2014; stiltiende ophævelse ved 32014R0639
7.5.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 114/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 387/2010
af 6. maj 2010
om ændring af forordning (EF) nr. 1121/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår kravet om et minimumsareal for overgangsbetalinger for frugt og grøntsager i Cypern og den generelle arealbetalingsordning for landbrugere i Polen og Slovakiet
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), særlig artikel 142, litra c) og e), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 5, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1121/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår støtteordningerne for landbrugere i forordningens afsnit IV og V (2) kan der kun ydes overgangsbetalinger for frugt og grøntsager som omhandlet i forordningens artikel 1, stk. 1, litra g), for arealer, der er omfattet af en støtteansøgning vedrørende mindst 0,3 ha. Ved brev af 18. februar og 1. marts 2010 underrettede Cypern Kommissionen om landbrugsbedrifternes specifikke størrelse og gjorde rede for strukturen i ansøgningerne om overgangsbetalinger for citrusfrugter. Som følge heraf skal de minimumsarealer, som denne støtte kan ydes for, reduceres til 0,1 ha. |
(2) |
Artikel 124, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 indeholder reglerne for fastlæggelsen af, hvilke arealer i en ny medlemsstat der kan betragtes som landbrugsareal i henhold til den generelle arealbetalingsordning, som er fastsat i forordningens artikel 122. |
(3) |
Polens og Slovakiets landbrugsarealer er i overensstemmelse med artikel 89 i forordning (EF) nr. 1121/2009 fastsat i nævnte forordnings bilag VIII. |
(4) |
Ved brev af 1. december 2009 meddelte Polen Kommissionen, at landet har ændret det udnyttede landbrugsareal, som kan komme i betragtning til betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 124, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009. Denne ændring er foretaget som følge af en ajourføring af det system til identifikation af landbrugsparceller, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 73/2009, som har vist, at det udnyttede landbrugsareal, der var holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, er mindre end tidligere anslået. Landbrugsarealet med henblik på den generelle arealbetalingsordning bør derfor reduceres til 14 137 000 ha. |
(5) |
Ved brev af 4. januar 2010 meddelte Slovakiet Kommissionen, at landet har ændret det udnyttede landbrugsareal, som kan komme i betragtning til betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 124, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009. Denne ændring er foretaget som følge af resultaterne af de seneste års kontrol af betingelserne for at modtage betalinger under den generelle arealbetalingsordning, som har vist, at det udnyttede landbrugsareal, der var holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, er mindre end tidligere anslået. Landbrugsarealet med henblik på den generelle arealbetalingsordning bør derfor reduceres til 1 865 000 ha. |
(6) |
Forordning (EF) nr. 1121/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Den ændring, der foreslås i nærværende forordning, bør gælde for præmieperioder, der starter den 1. januar 2010. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1121/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, affattes således: »For Grækenlands og Cyperns vedkommende ydes overgangsbetalingerne for frugt og grøntsager, jf. artikel 1, stk. 1, litra g), for hver afgrødetype kun for de arealer, der er omfattet af en ansøgning vedrørende mindst 0,1 ha, idet hver dyrket parcels størrelse ikke må være mindre end den minimumsstørrelse, som medlemsstaten har fastlagt inden for den grænse, der er fastsat i artikel 13, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1122/2009.« |
2) |
Bilag VIII ændres således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes på støtteansøgninger for præmieperioder, der begynder den 1. januar 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. maj 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.
(2) EUT L 316 af 2.12.2009, s. 27.