32009L0083

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
Direktiv - 2009/83 - EN - EUR-Lex

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 32009L0083

Kommissionens direktiv 2009/83/EF af 27. juli 2009 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring (EØS-relevant tekst )

EUT L 196 af 28.7.2009, p. 14–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

(HR)
⏵Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 06 bind 014 s. 3 - 10

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; ophævet ved 32013L0036

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/83/oj

HTML

PDF

Official Journal

28.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/14

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/83/EF

af 27. juli 2009

om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (1), særlig artikel 150, stk. 1, litra l), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en konsekvent gennemførelse og anvendelse af direktiv 2006/48/EF i hele EU har Kommissionen og Det Europæiske Banktilsynsudvalg i 2006 nedsat en arbejdsgruppe (Capital Requirements Directive Transposition Group — CRDTG), som har fået til opgave at drøfte og finde løsninger på problemstillinger vedrørende direktivets gennemførelse og anvendelse. Ifølge CRDTG bør visse tekniske bestemmelser i bilag V, VI, VII, VIII, IX, X og XII til direktiv 2006/48/EF defineres nøjere for at sikre en konvergent anvendelse. Herudover er der visse bestemmelser, som ikke passer sammen med sund risikostyringspraksis i kreditinstitutioner. Disse bestemmelser bør derfor ændres.

(2)

Af hensyn til gennemførelsen af det indre marked bør det afklares, hvordan en kreditinstitution kan påvise, at en væsentlig del af risikoen fjernes fra dens balance. Det er også hensigtsmæssigt at øge omregningsfaktoren for likviditetsfaciliteter, som kreditinstitutioner yder ikkebalanceførte medier.

(3)	Direktiv 2006/48/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)	De foranstaltninger, der fastsættes i dette direktiv, er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Bankudvalg —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2006/48/EF foretages følgende ændringer:

Bilag V, punkt 8, affattes således:

»8.

Risici hidrørende fra securitisationstransaktioner, som initieres eller finansieres af kreditinstitutter, eller som de er investorer i, skal vurderes og reduceres ved hjælp af passende politikker og procedurer, som navnlig sikrer, at transaktionens økonomiske indhold afspejles fuldt ud i risikovurderingen og de ledelsesmæssige beslutninger.«

I bilag VI, del 1, foretages følgende ændringer:

Punkt 29, indledningen, affattes således:

»29.

Engagementer med en restløbetid på over tre måneder med institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 4, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til.«

Punkt 31, indledningen, affattes således:

»31.

Engagementer med en restløbetid på op til tre måneder med institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 5, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til.«

c)	Overskriften til afsnit 14 affattes således:

Punkt 73, indledningen, affattes således:

»73.

Engagementer med kreditinstitutter, for hvilke punkt 29-32 finder anvendelse, og engagementer med virksomheder, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 7, der viser de kompetente myndigheders fordeling af de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger på seks trin på en kreditkvalitetsskala.«

Som punkt 90 indsættes:

»90.

Værdien af engagementer vedrørende lejekontrakter svarer til de diskonterede minimumslejeindbetalinger. Minimumslejeindbetalinger er betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker). Ethvert garanteret restbeløb, der opfylder betingelserne i bilag VIII, del 1, punkt 26, 27 og 28, vedrørende anerkendelse af udbydere af kreditrisikoafdækning samt minimumskravene for anerkendelse af andre former for garantier i henhold til bilag VIII, del 2, punkt 14-19, skal være omfattet af minimumslejeindbetalingerne. Engagementerne henføres til den relevante engagementsklasse, jf. artikel 79. Er engagementet en restværdi af leasede ejendomme, beregnes de risikovægtede værdier af engagementet således: 1/t × 100 % × engagementets værdi, hvor t er den største værdi af enten 1 eller det nærmeste hele antal år, der er tilbage af lejemålet.«

I bilag VII, del 1, foretages følgende ændringer:

Punkt 25 affattes således:

»25.

De risikovægtede værdier af engagementer opgøres ud fra det potentielle tab på kreditinstituttets aktiepositioner, hvilket beregnes ved brug af interne modeller for den potentielle risiko for tab (»value-at-risk«) baseret på et ensidigt 99 %-konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkastet og et passende risikofrit afkast, der er beregnet over en længere analyseperiode, multipliceret med 12,5. De risikovægtede værdier af engagementer på aktieporteføljeniveauet må ikke være lavere end summerne af de risikovægtede værdier af engagementer, der som et minimum kræves efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-metoden, og de tilsvarende forventede tab multipliceret med 12,5 og beregnet på basis af de i del 2, punkt 24, anførte sandsynlighed for misligholdelse (PD)-værdier og de dertil hørende tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier i del 2, punkt 25 og 26.«

Punkt 27 affattes således:

»27.

De risikovægtede værdier af engagementer beregnes efter følgende formel:

Værdien af det risikovægtede engagement = 100 % × engagementets værdi;

hvis engagementet er en restværdi af leasede ejendomme, beregnes de risikovægtede værdier af engagementet dog således:

1/t × 100 % × engagementets værdi,

hvor t er den største værdi af enten 1 eller det nærmeste hele antal år, der er tilbage af lejemålet.«

I bilag VII, del 2, foretages følgende ændringer:

Punkt 13, litra c), affattes således:

»c)

For engagementer, der er knyttet til fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter (som beskrevet i bilag IV), transaktioner og fuldt eller næsten fuldt sikrede »margin lending«-transaktioner, der er underlagt en masternettingaftale, beregnes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage. For genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer, der er underlagt en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver transaktion.«

Punkt 14, indledningen, affattes således:

»14.	Uanset punkt 13, litra a), b), c), d) og e), skal løbetiden fastsættes til mindst én dag for:«

I bilag VII, del 4, affattes punkt 96 således:

»96.

Kravene i punkt 97-104 finder ikke anvendelse på garantier, der stilles af institutioner, centralregeringer, centralbanker og selskaber, som opfylder kravene i bilag VIII, del 1, punkt 26, litra g), hvis kreditinstituttet har fået tilladelse til at anvende reglerne i artikel 78-83 for engagementer med sådanne foretagender. I så fald anvendes kravene i artikel 90-93.«

I bilag VIII, del 1, foretages følgende ændringer:

Følgende nye afsnit tilføjes til punkt 9:

»Hvis instituttet for kollektiv investering ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter, der kan anerkendes i henhold til punkt 7 og 8, kan andele anerkendes med værdien af de anerkendte aktiver som gyldig sikkerhedsstillelse, idet det forudsættes, at instituttet har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i henhold til dets mandat. I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, beregner kreditinstitutionen den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver og nedsætter værdien af de anerkendte aktiver med værdien af de ikkeanerkendte aktiver, hvis sidstnævnte samlet set er negativ.«

Følgende nye afsnit tilføjes til punkt 11:

»Hvis instituttet for kollektiv investering ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter, der kan anerkendes i henhold til punkt 7 og 8 og litra a) i dette punkt, kan andele anerkendes med værdien af de anerkendte aktiver som gyldig sikkerhedsstillelse, idet det forudsættes, at instituttet har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i henhold til dets mandat. I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, beregner kreditinstitutionen den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver og nedsætter værdien af de anerkendte aktiver med værdien af de ikkeanerkendte aktiver, hvis sidstnævnte samlet set er negativ.«

I bilag VIII, del 2, foretages følgende ændringer:

Punkt 13 affattes således:

»13.

Følgende betingelser skal alle være opfyldt, for at livsforsikringspolicer, der er pantsat til långivende kreditinstitut, kan anerkendes:

a)	livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det långivende kreditinstitut

b)	selskabet, der udsteder livsforsikringen, underrettes om pantsætningen eller overførslen og kan som følge heraf ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden det långivende kreditinstituts samtykke

c)	det långivende kreditinstitut har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien i tilfælde af misligholdelse fra låntagers side

d)	det långivende kreditinstitut underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i henhold til policen

kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsikringsforholdet ophører, inden kreditengagementet udløber, skal kreditinstituttet sikre, at det fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed for kreditinstituttet indtil udløbet af kreditaftalen

f)	pantet eller overførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen

g)	virksomheden, der udbyder livsforsikringen, har fastsat tilbagekøbsværdien af forsikringen, som ikke kan nedskrives

h)	tilbagekøbsværdien betales efter anmodning og inden for en rimelig frist

i)	der kan ikke anmodes om udbetaling af tilbagekøbsværdien uden kreditinstituttets samtykke

j)	virksomheden, der udbyder livsforsikringen, er omfattet af direktiv 2002/83/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF (2), eller er underlagt tilsyn af en kompetent myndighed i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Fællesskabet.

Punkt 16, indledningen, affattes således:

»16.

Når et engagement er afdækket af en sikkerhedsstillelse, som har en modgaranti fra en centralregering eller en centralbank, regionalregeringer eller lokale myndigheder eller en offentlig enhed, for hvilke fordringer behandles som fordringer på den centralregering, på hvis område de er etableret i henhold til artikel 78-83, en multilateral udviklingsbank eller en international organisation, for hvilken der tillægges en 0 % risikovægtning i henhold til artikel 78-83, eller en offentlig enhed, for hvilken fordringer behandles som fordringer på kreditinstitutter i henhold til artikel 78-83, kan engagementet behandles som værende afdækket af en sikkerhedsstillelse udstedt af den pågældende institution, når følgende betingelser er opfyldt:«

I bilag VIII, del 3, foretages følgende ændringer:

Punkt 24 affattes således:

»24.

Den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse kan kun anvendes, når størrelsen af det risikovægtede engagement beregnes i henhold til artikel 78-83. Et kreditinstitut kan ikke både anvende den enkle og den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, medmindre det sker i henhold til artikel 85, stk. 1, og artikel 89, stk. 1. Kreditinstitutioner skal over for de kompetente myndigheder påvise, at denne exceptionelle anvendelse af begge metoder ikke sker selektivt med henblik på at opnå reducerede minimumskapitalkrav, og at den ikke medfører regelarbitrage.«

Punkt 26 affattes således:

»26.

Den risikovægtning, der ville blive tillagt i henhold til artikel 78-83, hvis långiver var direkte eksponeret for instrumentet, der anvendes som sikkerhedsstillelse, tillægges de dele af værdien af engagementet, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket af markedsværdien af den anerkendte sikkerhedsstillelse. I denne forbindelse ansættes værdien af engagementet for en ikkebalanceført post opført i bilag II til 100 % af dens værdi og ikke til den procentsats, der fremgår af artikel 78, stk. 1. Risikovægten af den del, der er omfattet af sikkerhedsstillelse, skal være på mindst 20 %, bortset fra de i punkt 27-29 omtalte tilfælde. Den resterende del af værdien af engagementet er omfattet af en risikovægt svarende til den, der ville skulle tillægges for et ikkesikret engagement med modparten i henhold til artikel 78-83.«

I punkt 33 affattes definitionen af variablen »E« således:

»E er engagementets værdi i henhold til henholdsvis artikel 78-83 eller artikel 84-89, hvis engagementet ikke var sikret. Med henblik herpå fastsættes for kreditinstitutter, der beregner de risikovægtede engagementers størrelse i henhold til artikel 78-83, engagementsværdien af ikkebalanceførte poster, opført i bilag II, til 100 % af værdien og ikke den procentsats, der fremgår af artikel 78, stk. 1, og for kreditinstitutter, der beregner de risikovægtede engagementers størrelse i henhold til artikel 84-89, beregnes engagementsværdien af de poster, der er opført i bilag VII, del 3, punkt 9-11, ved at anvende en omregningsfaktor på 100 % og ikke de omregningsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende punkter.«

I punkt 69 tilføjes følgende punktum:

»I denne forbindelse beregnes engagementsværdien af de poster, der er opført i bilag VII, del 3, punkt 9, 10 og 11, ved at anvende en omregningsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de omregningsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende punkter.«

Punkt 75 affattes således:

»75.

Giver en medlemsstats kompetente myndigheder tilladelse til behandlingen i henhold til punkt 73, kan de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat give deres kreditinstitutter tilladelse til at tillægge risikovægte, der er tilladt i medfør af behandlingen i henhold til punkt 73, for engagementer med sikkerhed i bolig- eller erhvervsejendomme, der er placeret på førstnævnte medlemsstats område i henhold til de samme betingelser, som er gældende i denne medlemsstat.«

Punkt 80 affattes således:

»80.

Når betingelserne i del 2, punkt 13, er opfyldt, skal den del af engagementet, der er sikret ved den aktuelle tilbagekøbsværdi af kreditrisikoafdækningen, der er omfattet af bestemmelserne i del 1, punkt 24, opfylde én af følgende betingelser:

a)	den skal være risikovægtet i henhold til punkt 80a, hvis engagementet er underlagt bestemmelserne i artikel 78-83

b)	der skal for delen være fastsat en LGD på 40 %, hvis engagementet er underlagt bestemmelserne i artikel 84-89, men ikke underlagt kreditinstituttets eget skøn over LGD.

I tilfælde af en valutamismatch, nedsættes den aktuelle tilbagekøbsværdi i henhold til punkt 84, så værdien af kreditrisikoafdækningen er den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicen.«

Følgende indsættes efter punkt 80 som punkt 80a:

»80a.

I forbindelse med punkt 80, litra a), tillægges følgende risikovægtninger på grundlag af den risikovægt, der tillægges privilegerede usikrede engagementer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen:

a)	en risikovægtning på 20 %, hvis de privilegerede usikrede engagementer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 20 %

b)	en risikovægtning på 35 %, hvis de privilegerede usikrede engagementer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 50 %

c)	en risikovægtning på 70 %, hvis de privilegerede usikrede engagementer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 100 %

d)	en risikovægtning på 150 %, hvis de privilegerede usikrede engagementer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 150 %.«

Punkt 87 affattes således:

»87.

I forbindelse med artikel 80 er g den risikovægt, der skal anvendes for et engagement, hvis værdi (E) er fuldt afdækket af ufinansieret risikoafdækning (GA), hvor:

E er engagementets værdi i henhold til artikel 78; i denne forbindelse ansættes værdien af engagementet for en ikkebalanceført post opført i bilag II til 100 % af dens værdi frem for den værdi af engagementet, der fremgår af artikel 78, stk. 1

g er risikovægten for engagementer med udstederen som angivet i henhold til artikel 78-83, og

GA er værdien af G* som beregnet i henhold til punkt 84 og videre justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i del 4.«

I punkt 88 affattes definitionen af variablen »E« således:

»E er engagementets værdi i henhold til artikel 78. I denne forbindelse ansættes værdien af engagementet for en ikkebalanceført post opført i bilag II til 100 % af dens værdi frem for den værdi af engagementet, der fremgår af artikel 78, stk. 1.«

Punkt 90, 91 og 92 affattes således:

»90.

For den afdækkede del af engagementets værdi (E) (baseret på den justerede værdi af kreditrisikoafdækningen GA) kan PD i forbindelse med bilag VII, del 2, være PD for udstederen af kreditrisikoafdækningen eller en PD, der ligger mellem låntagerens og garantistillerens, hvis det ikke skønnes nødvendigt med fuld substitution. Ved efterstillede tilgodehavender og ikkeefterstillet, ufinansieret risikoafdækning kan det LGD, der anvendes i forbindelse med bilag VII, del 2, være det samme som det, der benyttes for privilegerede fordringer.

91.	For eventuelle ikkeafdækkede dele af engagementets værdi (E) skal PD være låntagers PD, mens LGD er LGD for det underliggende engagement.

92.

GA er værdien af G* som beregnet i henhold til punkt 84 og yderligere justeret for eventuel manglende løbetidsmatch som angivet i del 4. E er engagementets værdi i henhold til bilag VII, del 3. I denne forbindelse beregnes engagementsværdien af de poster, der er opført i bilag VII, del 3, punkt 9-11, ved at anvende en omregningsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de omregningsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende punkter.«

I bilag IX, del 2, foretages følgende ændringer:

Punkt 1 ændres således:

Indledningen affattes således:

»1.

Det engagementsleverende kreditinstitut ved en traditionel securitisation kan udelukke securitiserede engagementer fra beregningen af størrelsen af de risikovægtede engagementer og størrelsen af de forventede tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	en væsentlig del af kreditrisikoen i forbindelse med de securitiserede engagementer anses for at være overført til tredjeparter

b)	det engagementsleverende kreditinstitut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine securitisationspositioner i den pågældende securitisation eller fratrækker disse securitisationspositioner i egne midler, jf. artikel 57, litra r).«

ii)

Følgende punkt 1a til 1d indsættes efter indledningen:

»1a.

Medmindre den kompetente myndighed i et specifikt tilfælde beslutter, at den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af engagementet, som det engagementsleverende kreditinstitut ville kunne opnå ved securitisationen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, anses en væsentlig kreditrisiko at være overført i følgende tilfælde:

a)	de risikovægtede engagementsværdier af de mezzaninsecuritisationspositioner, som det engagementsleverende kreditinstitut besidder i securitisationen, overskrider ikke 50 % af de risikovægtede engagementsværdier af alle mezzaninsecuritisationspositioner i securitisationen

hvis der ingen mezzaninsecuritisationspositioner er i en given securitisation, og det engagementsleverende kreditinstitut kan påvise, at engagementsværdien af de securitisationspositioner, som ville medføre et fradrag i egne midler eller have en risikovægtning på 1 250 %, overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de securitiserede engagementer væsentligt, besidder det engagementsleverende kreditinstitut ikke mere end 20 % af engagementsværdien af de securitisationspositioner, som ville medføre et fradrag i egne midler eller have en risikovægtning på 1 250 %.

1b.

I forbindelse med punkt 1a er mezzaninsecuritisationspositioner securitisationspositioner, som tillægges en risikovægtning, der er mindre end 1 250 %, som er efterstillet de højest privilegerede positioner i securitisationen, og som er efterstillet enhver anden securitisationsposition i securitisationen, der:

a)	i tilfælde af en securitisationsposition, som er underlagt punkt 6-36 i del 4, er henført til kreditkvalitetstrin 1, eller

b)	i tilfælde af en securitisationsposition, som er underlagt punkt 37-76 i del 4, er henført til kreditkvalitetstrin 1 eller 2 i henhold til del 3.

1c.

Som alternativ til punkt 1a og 1b kan en væsentlig kreditrisiko anses for at være overført, hvis det godtgøres over for den kompetente myndighed, at et kreditinstitut har politikker og metoder, som sikrer, at en eventuel reduktion af kapitalkrav, som det engagementsleverende institut opnår ved securitisationen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. De kompetente myndigheder anser kun dette for godtgjort, hvis det engagementsleverende kreditinstitut kan påvise, at kreditrisikooverførslen til tredjeparter også er anerkendt i forbindelse med kreditinstituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.

1d.	Ud over betingelserne i punkt 1 til 1c skal følgende betingelser være opfyldt:«

Punkt 2 ændres således:

Indledningen affattes således:

»2.

Et engagementsleverende kreditinstitut til en syntetisk securitisation kan beregne størrelsen af risikovægtede engagementer og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de securitiserede engagementer i overensstemmelse med punkt 3 og 4 nedenfor, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	en væsentlig kreditrisiko anses for at være overført til tredjeparter, enten ved hjælp af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning

b)	det engagementsleverende kreditinstitut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine securitisationspositioner i securitisationen eller fratrækker disse securitisationspositioner i egne midler, jf. artikel 57, litra r).«

ii)

Følgende punkt 2a til 2d indsættes efter indledningen:

»2a.

Medmindre den kompetente myndighed fra sag til sag beslutter, at den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af engagementet, som det engagementsleverende kreditinstitut ville kunne opnå ved securitisationen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, anses en væsentlig kreditrisiko at være overført, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	de risikovægtede engagementsværdier af de mezzaninsecuritisationspositioner, som det engagementsleverende kreditinstitut besidder i securitisationen, overskrider ikke 50 % af de risikovægtede engagementsværdier af alle mezzaninsecuritisationspositioner i securitisationen

2b.

I forbindelse med punkt 2a er mezzaninsecuritisationspositioner securitisationspositioner, som tillægges en risikovægtning, der er mindre end 1 250 %, som er efterstillet de højest privilegerede positioner i securitisationen, og som er efterstillet enhver anden securitisationsposition i securitisationen, der:

a)	i tilfælde af en securitisationsposition, som er underlagt punkt 6-36 i del 4, er henført til kreditkvalitetstrin 1, eller

b)	i tilfælde af en securitisationsposition, som er underlagt punkt 37-76 i del 4, er henført til kreditkvalitetstrin 1 eller 2 i henhold til del 3.

2c.

Som alternativ til punkt 2a og 2b kan en væsentlig kreditrisiko anses for at være overført, hvis det godtgøres over for den kompetente myndighed; at et kreditinstitut har politikker og metoder, som sikrer, at en eventuel reduktion af kapitalkrav, som det engagementsleverende institut opnår ved securitisationen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. De kompetente myndigheder anser kun dette for godtgjort, hvis det engagementsleverende kreditinstitut kan påvise, at kreditrisikooverførslen til tredjeparter også er anerkendt i forbindelse med kreditinstituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.

2d.	Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:«

10)

I bilag IX, del 4, foretages følgende ændringer:

a)	Punkt 13, indledningen, affattes således: »Når følgende betingelser er opfyldt, bestemmes engagementets værdi ved at anvende en konverteringsfaktor på 50 % på en likviditetsfacilitets nominelle beløb:«

b)	Afsnit 2.4.2 og punkt 14 udgår.

c)	Punkt 48 udgår.

d)	Afsnit 3.5.1 og punkt 56 udgår.

11)

I bilag X, del 2, affattes punkt 1 således:

»1.

Kapitalkravet for operationelle risici beregnes som det treårige gennemsnit af de årlige adderede kapitalkrav for de forskellige forretningsområder, der er omhandlet i tabel 2. I et hvilket som helst år kan negative kapitalkrav (som følge af negativ bruttoindkomst) inden for ethvert forretningsområde ubegrænset modregnes i positive kapitalkrav inden for andre forretningsområder. Såfremt det samlede kapitalkrav for alle forretningsområder i et givet år er negativt, sættes bidraget til tælleren for det pågældende år dog til nul.«

12)

I bilag X, del 3, foretages følgende ændringer:

Punkt 14 affattes således:

»14.

Kreditinstitutter skal kunne transformere deres historiske data for interne tab til de forretningsområder, der defineres i del 2, og de typer af begivenheder, der defineres i del 5, og kunne fremlægge disse data på de kompetente myndigheders anmodning. Tabsgivende begivenheder, som påvirker hele instituttet, kan henføres til et yderligere forretningsområde med titlen »virksomhedsposter« som følge af exceptionelle omstændigheder. Der skal forefindes dokumenterede, objektive kriterier for fordelingen af tab på de angivne forretningsområder og typer af begivenheder. Tab på operationelle risici, som er knyttet til kreditrisikoen, og som historisk har været medtaget i de interne kreditrisikodatabaser, skal registreres i databaserne over operationelle risici og identificeres særskilt. Sådanne tab er ikke en del af omkostningerne ved operationelle risici, så længe de fortsat behandles som kreditrisici i forbindelse med beregning af minimumskapitalkravene. Tab på operationelle risici, der vedrører markedsrisici, medtages i kapitalkravet vedrørende operationelle risici.«

Punkt 29 affattes således:

»29.	Kapitalbegrænsningen som følge af anerkendelsen af forsikringer og andre risikooverførselsmekanismer må ikke overstige 20 % af kapitalkravet vedrørende operationelle risici før anerkendelse af risikoreduktionsteknikker.«

13)

I bilag XII, del 2, punkt 10, indsættes følgende litra d) og e):

»d)	den højeste værdi, den laveste værdi og gennemsnittet af de daglige vurderinger af »value-at-risk« i den periode, der udsendes en beretning for, og værdien af »value-at-risk«-vurderingen ved periodens udgang

e)	en sammenligning mellem porteføljens daglige »value-at-risk«-slutværdi og ændringerne i porteføljens slutværdi efter den næstfølgende hverdag sammen med en analyse af eventuelle vigtige overskridelser i den periode, der aflægges beretning for.«

14)

I bilag XII, del 3, affattes punkt 3 således:

»3.	Kreditinstitutter, der anvender metoden i artikel 105 til beregning af deres egenkapitalkrav vedrørende operationelle risici, skal fremlægge en beskrivelse af deres brug af forsikringer og andre risikooverførselsmekanismer med henblik på at reducere risikoen.«

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. oktober 2010 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 31. december 2010.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af nærværende direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(2) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.«

Top

Choose the experimental features you want to try