24.5.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/5

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 557/2007

af 23. maj 2007

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1028/2006 om handelsnormer for æg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1028/2006 af 19. juni 2006 om handelsnormer for æg, særlig artikel 11 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1028/2006 fastsættes de grundlæggende krav, som æg, der skal forhandles i EF, skal opfylde. Af klarhedshensyn bør der fastsættes nye gennemførelsesbestemmelser hertil. Kommissionens forordning (EF) nr. 2295/2003 af 23. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg (2) bør derfor ophæves og afløses af en ny forordning.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (4) gælder for æg. Derfor bør der så vidt muligt henvises til disse horisontale forordninger.

(3)

Der bør fastsættes kvalitetskendetegn for klasse A-æg for at garantere, at de æg, der skal leveres direkte til den endelige forbruger, er af høj kvalitet, og der bør fastsættes kriterier, som kontrolorganerne kan kontrollere. Kvalitetskendetegnene bør baseres på norm nr. 42 udstedt af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) om afsætning og kommerciel kvalitetskontrol af æg med skal, der indgår i den internationale handel mellem og leveres til lande, som er medlemmer af UNECE (Standard No 42 of the United Nations Economic Commission for Europe (UN/ECE) concerning the marketing and commercial quality controls of eggs-in-shell moving in international trade between and to UN/ECE member countries).

(4)

Hvis kolde æg får lov til at stå ved omgivelsestemperatur, kan der ske kondensation, som fremmer bakterievækst på skallen og mulig indtrængen af bakterier i ægget. Derfor skal æg helst opbevares og transporteres ved en konstant temperatur og bør normalt ikke køles, før de sælges til den endelige forbruger.

(5)

Normalt bør æg ikke vaskes eller rengøres, fordi dette kan beskadige æggeskallen, som danner en effektiv barriere mod bakterieindtrængen og har yderligere antimikrobielle egenskaber, der beskytter ægget. Nogle metoder, som fx behandling af æggene med UV-stråler, bør dog ikke betragtes som rengøring. Desuden bør klasse A-æg ikke vaskes på grund af faren for at beskadige de fysiske barrierer, herunder kutikula, under eller efter vasken. En beskadigelse kan resultere i, at der trænger bakterier igennem skallen, og i væsketab og dermed øge risikoen for forbrugerne, især hvis de efterfølgende tørrings- og lagringsbetingelser ikke er optimale.

(6)

I nogle medlemsstater har man dog gode resultater med at anvende ægvaskningsanlæg, der skal være godkendt og fungere under omhyggeligt kontrollerede forhold. I henhold til den udtalelse, som Ekspertpanelet for Biologiske Farer under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet efter anmodning fra Kommissionen vedtog den 7. september 2005 (5) vedrørende mikrobiologiske farer ved vask af konsumæg, er den ægvask, der foretages på nogle pakkerier, forsvarlig ud fra et hygiejnesynspunkt forudsat, at der bl.a. udvikles en norm for ægvaskningsanlæg.

(7)

Klasse A-æg bør sorteres efter vægt, og der bør fastsættes et begrænset antal vægtklasser og dertil svarende klare betegnelser som minimumsmærkningskrav, hvilket ikke udelukker supplerende frivillig mærkning, når blot kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (6) overholdes.

(8)	Kun virksomheder, hvis lokaler og tekniske udstyr svarer til omfanget og arten af det arbejde, de udfører, og som derfor kan behandle æggene korrekt, bør autoriseres som pakkerier til at sortere æg i kvalitets- og vægtklasser.

(9)	Der bør fastsættes maksimumsfrister for sortering, mærkning og pakning af æg og mærkning af pakninger for at lette den kontrol, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1028/2006.

(10)

Ud over den generelle forpligtelse til at sikre sporbarheden i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled for fødevarer, foder og dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt for ethvert andet stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (7), bør det fastsættes, hvilke oplysninger der til kontrolformål skal anføres på transportemballage, som indeholder æg, og på ledsagedokumenter.

(11)

Med henblik på en effektiv kontrol, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1028/2006, bør æggene mærkes med producentkoden på produktionsstedet, hvis æggene leveres til en anden medlemsstat. I henhold til artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1028/2006 skal klasse B-æg mærkes enten med producentkoden og/eller med en anden angivelse, hvis de forhandles i en anden medlemsstat. Det bør præciseres, at klasse B-æg bør mærkes med en anden angivelse, hvis det ikke er muligt at fastslå kvalitetsklassen alene ud fra producentkoden.

(12)

Det bør fastsættes, hvordan producentkoden, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1028/2006, skal sammensættes. Desuden bør det præciseres, at kravet om, at æggene skal mærkes med producentkoden, kan fraviges, hvis det tekniske mærkningsudstyr ikke kan bruges til at mærke knækæg eller snavsede æg.

(13)	Kendetegnene for de andre angivelser, som klasse B-æg kan mærkes med, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1028/2006, bør fastlægges.

(14)

I henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg (8) gjaldt der ingen mærkningsbestemmelser for æg, som leveredes direkte til fødevareindustrien til forarbejdning. For at forbedre kontrollen med leverancerne bør medlemsstaterne kun dispensere fra mærkningskravet, hvis de erhvervsdrivende anmoder herom. For at give medlemsstaterne mulighed for at give sådanne dispensationer bør der dog fastsættes en overgangsperiode på et år.

(15)	Ved direktiv 2000/13/EF fastsættes der generelle regler for alle fødevarer, der markedsføres. Der bør dog fastsættes nogle særlige mærkningskrav for pakninger.

(16)	I artikel 9 i direktiv 2000/13/EF defineres datoen for et levnedsmiddels mindste holdbarhed som den dato, til og med hvilken dette levnedsmiddel bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold. Af klarhedshensyn bør denne dato fastsættes til højst 28 dage efter lægningen.

(17)	Æg kan sælges med en angivelse af, at de er særligt friske. Med henblik herpå bør der fastsættes en maksimumsfrist for, at sådanne angivelser kan anvendes.

(18)	Æg kan sælges med en angivelse af de æglæggende høners foder. Der bør fastsættes minimumskrav til sådanne angivelser.

(19)	Ved løssalg af æg bør de oplysninger, der normalt står på pakningen, være tilgængelige for forbrugeren.

(20)	Ud over de generelle hygiejnekrav til indpakning og emballering af fødevarer bør der fastsættes nogle supplerende krav for at mindske risikoen for forringelse eller kontaminering af æg under lagring og transport. Normerne bør baseres på UNECE-norm nr. 42.

(21)	Industriæg er uegnet til konsum. Pakninger med sådanne æg bør derfor være forsynet med særlige banderoler eller etiketter, for at de let kan identificeres.

(22)	Det er kun pakkerier, der har lokaler og teknisk udstyr, som er egnet til ompakning af æg. Ompakning bør derfor kun kunne finde sted på pakkerier.

(23)	Fødevarevirksomhedsledere er forpligtet til at sikre sporbarheden i henhold til forordning (EF) nr. 178/2002. Producenter, ægsamlere og pakkerier bør være forpligtet til at føre særlige supplerende fortegnelser, for at kontrolorganerne kan kontrollere, om handelsnormerne er overholdt.

(24)	Kontrolmetoderne og -kriterierne bør fastlægges.

(25)	Det bør kontrolleres, om handelsnormerne er overholdt for et parti som helhed, og det bør forbydes at afsætte partier, som ikke er fundet i overensstemmelse med normerne, medmindre det kan dokumenteres, at de er det.

(26)	Der bør tillades visse tolerancer ved kontrollen af, om handelsnormerne er overholdt. Tolerancerne bør differentieres efter de forskellige krav og afsætningsled.

(27)	Tredjelande kan have andre krav end dem, der er fastsat for afsætning af æg i EF. For at lette eksporten bør æg, der er pakket og beregnet til eksport, kunne overholde disse krav.

(28)	Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for, at Kommissionen efter anmodning fra et tredjeland kan vurdere, om tredjelandets handelsnormer er ligestillet med EF-retsforskrifterne. Der bør fastsættes mærknings- og etiketteringskrav for æg, der importeres fra tredjelande.

(29)	Kommissionen bør have data om antallet af registrerede produktionssteder med æglæggende høner.

(30)	Medlemsstaterne bør give meddelelse om væsentlige overtrædelser af handelsnormerne, således at andre medlemsstater, der kan være berørt heraf, kan blive advaret på behørig måde.

(31)

Detailhandelen i de franske oversøiske departementer er delvis afhængig af ægleverancer fra det europæiske kontinent. På grund af transporttiden og klimaforholdene bør der, for at æg, der transporteres til de franske oversøiske departementer, skal kunne holde sig, indgås særlige leveringsaftaler, som indebærer mulighed for, at æggene kan sendes kølet. Disse særaftaler kan forsvares på grund af den nuværende mangel på tilstrækkelig lokal ægproduktionskapacitet. Indtil der er opbygget tilstrækkelig lokal produktionskapacitet, bør disse særaftaler forlænges for en rimelig periode.

(32)

I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1028/2006 kan medlemsstaterne undtage visse former for direkte salg af æg fra producenterne til den endelige forbruger fra nævnte forordnings krav. For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for afsætning af æg i visse områder af Finland, bør producenternes salg til detailhandelen i disse områder undtages fra kravene i forordning (EF) nr. 1028/2006 og nærværende forordning.

(33)

Medlemsstaterne bør sørge for, at opdræt af æglæggende høner i bure, der ikke er stimulusberigede, forbydes fra den 1. januar 2012, jf. artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 1999/74/EF (9). Kommissionen bør derfor inden da evaluere anvendelsen af de frivillige mærkningsbestemmelser vedrørende stimulusberigede bure for at undersøge, om denne mærkning bør gøres obligatorisk.

(34)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

Definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1028/2006, artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 852/2004 og punkt 5 og 7.3 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 finder anvendelse, hvor de er relevante.

I denne forordning forstås endvidere ved:

a)	»pakning«: en indpakning, der indeholder klasse A- eller B-æg, undtagen transportemballage og beholdere med industriæg

b)	»løssalg«: detailsalg af æg, der ikke er i pakninger, til den endelige forbruger

c)	en virksomhed, der i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 852/2004 er registreret til at indsamle æg fra en producent til levering til et pakkeri, til et marked, som udelukkende sælger til grossister, hvis virksomheder er autoriseret som pakkerier, eller til fødevare- eller nonfoodindustrien

d)	den maksimale tidsfrist for levering af æg til den endelige forbruger, jf. afsnit X, kapitel I, punkt 3, i bilag III, til forordning (EF) nr. 853/2004

e)	»fødevareindustri«: virksomheder, der producerer ægprodukter til konsum, undtagen storkøkkener

f)	»nonfoodindustri«: virksomheder, der producerer produkter, som indeholder æg og ikke er til konsum

g)	»storkøkken«: etablissement som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF

h)	»industriæg«: æg, der ikke er til konsum

i)

»parti«: æg i pakninger eller i løs vægt, fra samme produktionssted eller pakkeri, der befinder sig på samme sted, i de samme pakninger eller i løs vægt, med samme læggedato eller mindst holdbar til-dato eller pakkedato, produceret efter samme produktionsmetode, og hvis æggene er sorteret, af samme kvalitets- og vægtklasse

j)	»ompakning«: fysisk overførsel af æg til en anden pakning eller ommærkning af en pakning, som indeholder æg.

Artikel 2

Ægs kvalitetskendetegn

1.   Klasse A-æg skal have følgende kvalitetskendetegn:

a)	skal og kutikula: normal form, ren, ubeskadiget

b)	luftblære: højde ikke over 6 mm, ubevægelig; i æg, der skal markedsføres med betegnelsen »Ekstra«, må den dog højst være 4 mm

c)	blomme: ved gennemlysning kun synlig som en skygge uden tydeligt omrids, flytter sig ikke mærkbart fra midten, når ægget drejes, og vender tilbage til det centrale leje

d)	æggehvide: klar, gennemsigtig

e)	kimplet: ikke synligt udviklet

f)	fremmede bestanddele: ikke tilladt

g)	fremmed lugt: ikke tilladt

2.   Klasse A-æg må hverken vaskes eller rengøres før eller efter sorteringen undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 3.

3.   Klasse A-æg må hverken konserveres eller køles i rum eller anlæg med en temperatur, der kunstigt er holdt under +5 °C. Æggene anses dog ikke for at være kølede, hvis de har været opbevaret ved en temperatur på under + 5 °C under transport af højst 24 timers varighed eller i detailsalgslokaler eller sidelokaler hertil i højst 72 timer.

4.   Klasse B-æg er æg, der ikke opfylder de kvalitetskendetegn, der er fastsat i stk. 1. Klasse A-æg, der ikke længere har disse kendetegn, kan nedklassificeres til klasse B.

Artikel 3

Vaskede æg

1.   Medlemsstater, der den 1. juni 2003 tillod pakkerier at vaske æg, kan fortsat give dem tilladelse til at vaske æg, såfremt pakkerierne drives i overensstemmelse med de nationale retningslinjer for ægvaskningsanlæg. Vaskede æg må kun forhandles i de medlemsstater, hvor der er givet sådanne tilladelser.

2.   De medlemsstater, der er nævnt i stk. 1, tilskynder til, at der udarbejdes nationale retningslinjer for god praksis for fødevarevirksomhedslederes ægvaskningsanlæg, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 852/2004.

Artikel 4

Vægtsortering af klasse A-æg

1.   Klasse A æg sorteres i følgende vægtklasser:

a)	XL — meget store: 73 g og derover

b)	L — store: 63 g og derover, men under 73 g

c)	M — mellemstore: 53 g og derover, men under 63 g

d)	S — små: under 53 g.

2.   Vægtklassen angives med de respektive bogstaver eller de respektive betegnelser som anført i stk. 1 eller ved en kombination af disse to angivelser, eventuelt suppleret med modsvarende vægtintervaller. Der kan anvendes andre supplerende angivelser, såfremt der ikke er risiko for, at de forveksles med bogstaverne eller betegnelserne i stk. 1, og de er i overensstemmelse med direktiv 2000/13/EF.

3.   Hvis klasse A-æg af forskellig størrelse anbringes i samme pakning, anføres æggenes minimumsnettovægt i gram uanset stk. 1 og betegnelsen »Æg af forskellig størrelse« eller et tilsvarende udtryk på pakningens udvendige side.

Artikel 5

Autorisation af pakkerier

1.   Kun virksomheder, der opfylder betingelserne i nærværende artikel, autoriseres som pakkerier, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1028/2006.

2.   Myndighederne tildeler pakkeriet en pakkerikode, der indledes med følgende karakterer for den pågældende medlemsstat, jf. punkt 2.2 i bilaget til Kommissionens direktiv 2002/4/EF (10).

3.   Pakkerier skal have det tekniske udstyr, der er nødvendigt for, at æggene kan blive behandlet korrekt. Det omfatter efter behov:

a)	et passende automatisk eller kontinuerligt bemandet gennemlysningsanlæg, ved hjælp af hvilket hvert enkelt ægs kvalitet kan undersøges særskilt, eller andet passende udstyr

b)	et apparat til måling af luftblærens højde

c)	et anlæg til sortering af æggene i vægtklasser

d)	en eller flere justerede vægte til vejning af æggene

e)	udstyr til mærkning af æggene.

Artikel 6

Frist for sortering, mærkning og pakning af æg og mærkning af pakninger

1.   Æg skal sorteres, mærkes og pakkes senest ti dage efter lægningen.

2.   Æg, der forhandles i henhold til artikel 14, skal sorteres, mærkes og pakkes senest fire dage efter lægningen.

3.   Mindst holdbar til-datoen, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), angives på pakketidspunktet, i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF.

Artikel 7

Oplysninger på transportemballagen

1.   På produktionsstedet identificerer producenten hver transportemballage, der indeholder æg, ved at angive følgende, jf. dog artikel 18 i forordning (EF) nr. 178/2002:

a)	producentens navn og adresse

b)	producentkode

c)	antal æg og/eller deres vægt

d)	læggedato eller -periode

e)	afsendelsesdato.

Når pakkerierne får leveret uemballerede æg fra deres egne produktionsenheder, som ligger på samme sted, kan mærkningen af transportemballagen foretages på pakkeriet.

2.   Oplysningerne i stk. 1 anføres på transportemballagen og på ledsagedokumenterne. De erhvervsdrivende, der får leveret æg, opbevarer en kopi af disse dokumenter. Det pakkeri, der sorterer æggene, opbevarer originalerne af ledsagedokumenterne.

Hvis de partier, en ægsamler modtager, opdeles med henblik på levering til flere erhvervsdrivende, kan ledsagedokumenterne erstattes af passende etiketter på transportbeholderne, såfremt disse indeholder de oplysninger, som er nævnt i stk. 1.

3.   De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, og som er anbragt på transportemballagen, må ikke ændres og skal forblive på transportemballagen, indtil æggene tages ud for straks at blive sorteret, mærket og pakket.

Artikel 8

Mærkning af æg til levering over landegrænser

1.   Æg, der leveres fra et produktionssted til en ægsamler, et pakkeri eller en virksomhed inden for fødevareindustrien i en anden medlemsstat, mærkes med producentkode, før de forlader produktionsstedet.

2.   En medlemsstat, på hvis område produktionsstedet er beliggende, kan dispensere fra kravet i stk. 1, hvis en producent har indgået en leveringskontrakt med et pakkeri i en anden medlemsstat, der kræver, at mærkningen er i overensstemmelse med denne forordning. Der kan kun gives dispensation, hvis begge involverede erhvervsdrivende har anmodet herom, og hvis den medlemsstat, hvor pakkeriet er beliggende, på forhånd har givet skriftlig tilladelse hertil. I så fald skal en kopi af leveringskontrakten ledsage sendingen.

3.   Leveringskontrakter som nævnt i stk. 2 skal have en minimumsvarighed på en måned.

4.   Kontrolorganerne, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1028/2006, i de pågældende medlemsstater og i eventuelle transitmedlemsstater skal informeres, før der gives dispensation i henhold til nærværende artikels stk. 2.

5.   Klasse B-æg, der forhandles i en anden medlemsstat, mærkes i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1028/2006 og forsynes eventuelt med en angivelse som nævnt i artikel 10 i nærværende forordning, for at de let kan skelnes fra klasse A-æg.

Artikel 9

Producentkode

1.   Producentkoden består af de koder og bogstaver, der er nævnt i punkt 2 i bilaget til direktiv 2002/4/EF. Den skal være klart synlig og letlæselig og være mindst 2 mm høj.

2.   Det er ikke obligatorisk at mærke knækæg eller snavsede æg med produktionskoden, hvis det ikke er teknisk muligt at mærke dem, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1028/2006.

Artikel 10

Angivelser på klasse B-æg

Den angivelse, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1028/2006, skal være et mindst 5 mm højt »B« i en cirkel med en diameter på mindst 12 mm eller en klart synlig farveplet med en diameter på mindst 5 mm.

Artikel 11

Mærkning af æg, der leveres direkte til fødevareindustrien

1.   Indtil den 30. juni 2008 gælder de mærkningsforpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1028/2006, ikke for æg, der er produceret i EF, og som en fødevarevirksomhed, der er godkendt i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 853/2004, selv afhenter direkte fra sine sædvanlige leverandører. I dette tilfælde bærer fødevirksomheden det fulde ansvar for leveringen og forpligter sig til kun at anvende æggene til forarbejdning.

2.   Fra den 1. juli 2008 kan medlemsstaterne efter anmodning dispensere fra de mærkningsforpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1028/2006, hvis æggene leveres direkte fra produktionsstedet til fødevareindustrien.

Artikel 12

Mærkning af pakninger

1.   Udvendigt på pakninger med klasse A-æg anføres følgende med klart synlige og letlæselige karakterer:

a)	pakkerikode

b)	kvalitetsklasse; pakningerne identificeres enten med ordene »klasse A« eller bogstavet »A« enten alene eller i kombination med ordet »friske«

c)	vægtklasse, jf. artikel 4, stk. 2, i nærværende forordning

d)	mindst holdbar til-dato, jf. artikel 13 i nærværende forordning

e)	»vaskede æg« for æg, der er vasket, jf. artikel 3 i nærværende forordning

f)	som en særlig opbevaringsforskrift, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 6), i direktiv 2000/13/EF, et råd til forbrugerne om at opbevare æggene på køl, når de er købt.

2.   Ud over de oplysninger, der er fastsat i stk. 1, skal produktionsmetoden anføres udvendigt på pakninger med klasse A-æg med klart synlige og letlæselige karakterer.

Til identifikation af produktionsmetoden anvendes kun følgende udtryk:

a)	for konventionelt landbrug de udtryk, der er fastsat i del A i bilag I, og kun hvis de relevante betingelser i bilag II er opfyldt

b)	for økologisk produktion de udtryk, der er fastsat i artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (11).

Uden på eller inden i pakningen forklares det, hvordan producentkoden skal forstås.

Hvis æglæggende høner holdes i produktionssystemer i overensstemmelse med kravene i kapitel III i direktiv 1999/74/EF, kan der ud over produktionsmetoden anføres et af de udtryk, som er nævnt i del B i bilag I til denne forordning.

3.   Stk. 2 medfører ikke nogen indskrænkning af nationale tekniske foranstaltninger, der er mere vidtgående end minimumskravene i bilag II, og som kun gælder for producenter i den pågældende medlemsstat, såfremt disse foranstaltninger er forenelige med EF-retten.

4.   Udvendigt på pakninger med klasse B-æg anføres følgende med klart synlige og letlæselige karakterer:

a)	pakkerikode

b)	kvalitetsklasse; pakningerne identificeres enten med ordene »klasse B« eller bogstavet »B«

c)	pakkedato.

5.   Medlemsstaterne kan for pakninger med æg, der er produceret på deres område, kræve, at etiketterne fastgøres på en sådan måde, at de går i stykker, når pakningerne åbnes.

Artikel 13

Mindst holdbar til-dato

Datoen for mindste holdbarhed, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 5, i direktiv 2000/13/EF, fastsættes til højst 28 dage efter lægningen. Hvis læggeperioden er angivet, fastsættes mindst holdbar til-datoen fra den første dag i den periode.

Artikel 14

Pakninger mærket med betegnelsen »Ekstra«

1.   Ordene »Ekstra« eller »Ekstra friske« kan anvendes som en yderligere kvalitetsbetegnelse på pakninger med klasse A-æg indtil niendedagen efter læggedatoen.

2.   Anvendes betegnelserne i stk. 1, skal læggedatoen og nidagesfristen være anført klart synligt og letlæseligt på pakningen.

Artikel 15

De æglæggende høners foder

Angives det, hvilken type foder de æglæggende høner har fået, gælder følgende minimumskrav:

a)	Korn må kun nævnes som bestanddel i foderet, hvis der er mindst 60 vægtprocent korn i den pågældende foderblanding, hvoraf højst 15 % må være biprodukter af korn.

b)	Henvises der til en særlig kornart, skal denne udgøre mindst 30 % af foderblandingen, jf. dog det minimumsindhold på 60 vægtprocent, som er nævnt i litra a). Henvises der specielt til flere kornarter, skal foderblandingen indeholde mindst 5 % af hver kornart.

Artikel 16

Oplysninger, der skal gives i forbindelse med løssalg

Ved løssalg skal følgende oplysninger gives på en sådan måde, at de er klart synlige og letlæselige for forbrugerne:

a)	kvalitetsklasse

b)	vægtklasse, jf. artikel 4

c)	angivelse af produktionsmetode, jf. artikel 12, stk. 2

d)	forklaring af, hvordan producentkoden skal forstås

e)	mindst holdbarhed til-dato.

Artikel 17

Pakningernes kvalitet

Pakningerne skal være stødsikre, tørre, rene og i god stand og være fremstillet af materialer, som beskytter æggene mod fremmed lugt og mod faren for kvalitetsforringelse, jf. dog de krav, som er fastsat i kapitel X i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004.

Artikel 18

Industriæg

Industriæg forhandles i pakninger med rød banderole eller etiket.

På banderolerne og etiketterne står følgende:

a)	navn og adresse på den erhvervsdrivende, som æggene er beregnet til

b)	navn og adresse på den erhvervsdrivende, som har afsendt æggene

c)	»industriæg« med mindst 2 cm høje blokbogstaver og »uegnet til konsum« med mindst 8 mm høje bogstaver.

Artikel 19

Ompakning

Pakkede klasse A-æg må kun ompakkes af pakkerier. Hver pakning må kun indeholde æg fra ét parti.

Artikel 20

Fortegnelser, som producenterne skal føre

1.   Producenterne skal føre løbende fortegnelser over oplysninger om produktionsmetoder med angivelse for hver produktionsmetode af:

a)	indsættelsesdatoen, alderen ved indsættelse og antallet af æglæggende høner

b)	antallet af udsatte æglæggende høner og datoen herfor

c)	den daglige ægproduktion

d)	det daglige antal æg og/eller deres vægt, som sælges eller leveres på anden måde

e)	navn og adresse på købere.

2.   Anføres fodringsmetoden, jf. artikel 15 i nærværende forordning, registrerer producenterne følgende oplysninger opdelt efter fodringsmetode, jf. dog kravene i del A.III i bilag I til forordning (EF) nr. 852/2004:

a)	fodermængde og -type, som leveres eller blandes på stedet

b)	dato for levering af foderet.

3.   Anvender en producent forskellige produktionsmetoder på det samme produktionssted, opdeles oplysningerne i stk. 1 og 2 efter hus.

4.   Ved anvendelsen af denne artikel kan producenterne i stedet for at føre fortegnelser over salg og leverancer, opbevare fakturaer og følgesedler med de oplysninger, som er nævnt i stk. 1 og 2.

Artikel 21

Fortegnelser, som ægsamlerne skal føre

1.   Ægsamlerne skal for hver produktionsmetode dagligt føre separate fortegnelser over:

a)	den mængde æg, de modtager fra hver producent med angivelse af navn, adresse og producentkode, læggedato eller -periode

b)	den mængde æg, der er leveret til de relevante pakkerier, opdelt efter producent, med angivelse af navn, adresse og pakkerikode og læggedato eller -periode

2.   Ved anvendelsen af denne artikel kan ægsamlerne i stedet for at føre fortegnelser over salg og leverancer, opbevare fakturaer og følgesedler med de oplysninger, som er nævnt i stk. 1.

Artikel 22

Fortegnelser, som pakkerierne skal føre

1.   Pakkerierne skal for hver produktionsmetode dagligt føre separate fortegnelser over:

a)	de mængder usorterede æg, de modtager fra hver producent med angivelse af navn, adresse og producentkode, læggedato eller -periode

b)	de mængder æg, der er sorteret, efter kvalitets- og vægtklasse

c)	de mængder sorterede æg, der er modtaget fra andre pakkerier, herunder disse pakkeriers kode og mindst holdbar til-dato

d)	de mængder usorterede æg, der er leveret til andre pakkerier, opdelt efter producent, med angivelse af disse pakkeriers kodenummer og læggedato eller -periode

e)	antallet og/eller vægten af æg, der er leveret, opdelt efter kvalitets- og vægtklasse, pakkedato for klasse B-æg eller mindst holdbar til-dato for klasse A-æg, og opdelt efter køber med angivelse af dennes navn og adresse.

Pakkerierne ajourfører fortegnelsen over den faktiske beholdning hver uge.

2.   Hvis klasse A-æg og pakningerne med dem er mærket med de æglæggende høners foder, jf. artikel 15, fører pakkerier, der anvender sådanne angivelser, separate fortegnelser herover i henhold til stk. 1.

3.   Ved anvendelsen af nærværende artikel kan pakkerierne i stedet for at føre fortegnelser over salg og leverancer, opbevare fakturaer og følgesedler med de oplysninger, som er nævnt i stk. 1 og 2.

Artikel 23

Frister for at føre fortegnelser

De fortegnelser og dokumenter, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, og artikel 20, 21 og 22, skal opbevares i mindst tolv måneder fra den dato, de blev udfærdiget.

Artikel 24

Kontrol af erhvervsdrivende

1.   Foruden stikprøvetagning kontrolleres de erhvervsdrivende med en hyppighed, som kontrolorganerne fastsætter på grundlag af en risikoanalyse, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1028/2006, idet der mindst tages hensyn til følgende:

a)	resultaterne af tidligere kontrol

b)	den komplekse karakter af de afsætningsstrømme, som æg følger

c)	omfanget af segmentering i produktionsvirksomheden eller pakkeriet

d)	de mængder, der produceres eller pakkes

e)	væsentlige ændringer af arten af de æg, der produceres eller behandles, eller af afsætningsmetoder i forhold til foregående år.

2.   Kontrollen skal føres med regelmæssige mellemrum og være uanmeldt. Kontrolorganerne skal på forlangende have adgang til fortegnelserne i artikel 20, 21 og 22.

Artikel 25

Beslutninger ved misligholdelse

1.   Hvis det ved kontrollen i henhold til artikel 24 konstateres, at forordningen ikke er overholdt, må kontrolorganerne kun træffe beslutninger for hele det parti, der er kontrolleret.

2.   Fastlås det ved kontrollen, at partiet ikke er i overensstemmelse med forordningen, forbyder kontrolorganet forhandlingen af det pågældende parti eller importen, såfremt det hidrører fra et tredjeland, så længe og for så vidt det ikke godtgøres, at partiet er blevet bragt i overensstemmelse med forordningen.

3.   Det kontrolorgan, der gennemførte kontrollen, undersøger, om det afviste parti bringes eller er bragt i overensstemmelse med forordningen.

Artikel 26

Kvalitetstolerancer

1.   Følgende tolerancer er tilladt ved kontrol af partier af klasse A-æg:

a)	på pakkeriet lige før afsendelsen: 5 % æg med kvalitetsmangler

b)	i andre handelsled: 7 % æg med kvalitetsmangler.

2.   For æg, der forhandles med betegnelsen »Ekstra« eller »Ekstra friske«, tillades der dog ingen tolerance med hensyn til luftblærens højde i forbindelse med pakning eller import.

3.   Hvis det kontrollerede parti er på under 180 æg, fordobles de procentdele, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 27

Vægttolerancer

1.   Bortset fra det tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, tillades der ved kontrol af et parti klasse A-æg en tolerance med hensyn til æggenes stykvægt. Et sådant parti må højst indeholde 10 % æg i vægtklasser umiddelbart over eller under den, der står på pakningen, men højst 5 % i den nærmeste lavere vægtklasse.

2.   Hvis det kontrollerede parti er på under 180 æg, fordobles de procentdele, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 28

Mærkningstolerancer

Ved kontrol af partier og pakninger tillades der en tolerance på 20 % æg med ulæselig mærkning.

Artikel 29

Æg til eksport til tredjelande

Pakkede æg til eksport kan med hensyn til kvalitet, mærkning og etikettering bringes i overensstemmelse med andre krav end dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1028/2006, eller supplerende krav.

Artikel 30

Importerede æg

1.   Ved vurdering af, om der er tale om ligestilling, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1028/2006, bedømmes det, om de erhvervsdrivende i det pågældende tredjeland effektivt overholder kravene i nærværende forordning. Den ajourføres med regelmæssige mellemrum.

Kommissionen offentliggør resultatet af vurderingen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Æg, der importeres fra tredjelande, skal være tydeligt og læseligt mærket i oprindelseslandet i overensstemmelse med ISO 3166-landekoden.

3.   På pakninger med æg, der er importeret fra lande, der ikke i tilstrækkelig grad kan garantere, at de har ligestillede regler, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1028/2006, skal der udvendigt stå følgende med klart synlige og letlæselige karakterer:

a)	oprindelsesland

b)	produktionsmetode »ikke EU-norm«.

Artikel 31

Indberetning

Inden den 1. april hvert år meddeler medlemsstaterne elektronisk Kommissionen antallet af produktionssteder, opdelt efter produktionsmetode, herunder hvert produktionssteds maksimumskapacitet angivet som det antal dyr, der er plads til samtidig.

Artikel 32

Meddelelse om overtrædelser

Medlemsstaterne giver inden for fem arbejdsdage Kommissionen elektronisk meddelelse om de overtrædelser, som kontrolorganerne har fastslået, eller om alvorlig mistanke herom, der vil kunne påvirke medlemsstaternes samhandel med æg. Samhandelen mellem medlemsstaterne anses især for påvirket, hvis erhvervsdrivende, der producerer eller forhandler æg med henblik på salg i en anden medlemsstat, gør sig skyldige i alvorlige overtrædelser.

Artikel 33

Undtagelser for de franske oversøiske departementer

1.   Uanset artikel 2, stk. 3, kan æg til detailhandelen i de franske oversøiske departementer sendes kølet til disse departementer. I så fald kan sidste salgsdato forlænges til 33 dage.

2.   I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel, skal der ud over de oplysninger, som er fastsat i artikel 12 og 16, på pakningens udvendige side anføres »kølede æg« samt kølebetingelserne.

Mærket for »kølede æg« er en ligesidet trekant, hvor siden måler mindst 10 mm.

Artikel 34

Undtagelser for visse områder i Finland

Æg, som producenten sælger direkte til detailhandelen i de områder, som er nævnt i bilag III, er undtaget fra kravene i forordning (EF) nr. 1028/2006 og nærværende forordning. Produktionsmetoden skal dog angives i henhold til artikel 12, stk. 2, og artikel 16, litra c), i nærværende forordning.

Artikel 35

Evaluering af anvendelsen af frivillig mærkning

Senest den 31. december 2009 evaluerer Kommissionen anvendelsen af den frivillige mærkning, jf. artikel 12, stk. 2, sidste afsnit, for om nødvendigt at gøre den obligatorisk.

Artikel 36

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2295/2003 ophæves fra den 1. juli 2007.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 37

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2007.

Artikel 33 anvendes indtil den 30. juni 2009.

---

(1)  EUT L 186 af 7.7.2006, s. 1.

(2)  EUT L 340 af 24.12.2003, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2001/2006 (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 39).

(3)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.

(4)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(5)  EFSA Journal (2005) 269, 1-39.

(6)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/142/EF (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 110).

(7)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 575/2006 (EUT L 100 af 8.4.2006, s. 3).

(8)  EFT L 173 af 6.7.1990, s. 5. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1028/2006 fra den 1. juli 2007.

(9)  EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53. Ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(10)  EFT L 30 af 31.1.2002, s. 44.

(11)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.

---

---

---

---

---