Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0211

Kommissionens forordning (EF) nr. 211/2005 af 4. februar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, for så vidt angår IFRS 1 og 2 og IAS 12, 16, 19, 32, 33, 38 og 39 (EØS-relevant tekst)

EUT L 41 af 11.2.2005, p. 1–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 338M af 17.12.2008, p. 141–178 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/12/2008; stiltiende ophævelse ved 32008R1126

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/211/oj

11.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 41/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 211/2005

af 4. februar 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, for så vidt angår IFRS 1 og 2 og IAS 12, 16, 19, 32, 33, 38 og 39

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1725/2003 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkninger, der eksisterede pr. 1. september 2002.

(2)

Den 19. februar 2004 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) den internationale regnskabsstandard (IFRS) 2 Aktiebaseret vederlæggelse. Med IFRS 2 kræves det for første gang, at virksomhedernes regnskaber afspejler virkningerne af aktiebaserede betalingstransaktioner, herunder udgifter i forbindelse med transaktioner, hvor ledelse og medarbejdere tildeles aktieoptioner. Tidligere indgik transaktioner, hvor medarbejdere blev tildelt aktieoptioner, ikke i virksomhedens resultatopgørelse, men blev anført i noterne og påvirkede ikke den indtjening, der blev opgivet til kapitalmarkederne.

(3)

Høring af tekniske eksperter på området har bekræftet, at IFRS 2 opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1606/2002, navnlig kravet om at være i den europæiske offentligheds interesse.

(4)

Det fremgår ikke af IFRS 2, hvilke vurderingsmodeller der bør anvendes. Der gives kun en beskrivelse af faktorer, der som minimum bør overvejes, når den rimelige værdi af aktiebaserede vederlag skal vurderes. Dette er gjort bevidst med henblik på at give mulighed for udvikling af passende måleteknikker, som ikke hidtil har eksisteret for alle typer aktiebaserede vederlag (f.eks. ikke-omsættelige langsigtede medarbejderaktieoptioner). I fremtiden kan der blive udviklet nye og anderledes metoder, der imødekommer virksomhedernes, revisorernes og investorernes behov. Især kan virksomheder, der for nylig er blevet optaget til notering, eller hvis historie ikke går tilstrækkelig langt tilbage, have svært ved at prognosticere aktiekursudviklingen.

(5)

Kommissionen har taget den kritik, som flere berørte parter under høringsprocessen fremsatte om IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelses kompleksitet, ad notam. Kommissionen er bevidst om de tilbageværende tekniske spørgsmål om denne standard og de dermed forbundne betænkeligheder ved de økonomiske virkninger. Set i lyset af de mulige virkninger på f.eks. medarbejderoptionsordninger og de mulige konsekvenser for EU-virksomhedernes konkurrenceevne anerkender Kommissionen, at anvendelsen heraf bør overvåges regelmæssigt. Det er imidlertid i de europæiske kapitalmarkeders og europæiske investorers interesse, at standarden godkendes. Kommissionen vil derfor overvåge IFRS 2's fremtidige virkninger for de europæiske virksomheder og vurdere standardens anvendelighed senest i juli 2007.

(6)

Kommissionen minder om, at forordning (EF) nr. 1606/2002 (IAS-forordningen) af 19. juli 2002 bestemmer følgende: »For hvert regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere, udarbejder selskaber, der reguleres af en medlemsstats lovgivning, deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2, hvis deres værdipapirer på balancetidspunktet omsættes på et reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 1, nr. 13), i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (3)«.

(7)

Som følge af at IFRS 2 indføres, skal der ske konsekvensændringer af andre internationale regnskabsstandarder med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de internationale regnskabsstandarder. Disse konsekvensændringer berører IFRS 1 samt IAS 12, 16, 19, 32, 33, 38 og 39.

(8)

Forordning (EF) nr. 1725/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

De foranstaltninger, der vedtages i denne forordning, er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1725/2003 foretages følgende ændringer:

1)

Den internationale regnskabsstandard (IFRS) 2 Aktiebaseret vederlæggelse indføjes i bilaget til forordning (EF) nr. 1725/2003.

2)

Indførelsen af IFRS 2 medfører konsekvensændringer af IFRS 1 samt IAS 12, 16, 19, 32, 33, 38 og 39 med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de internationale regnskabsstandarder.

3)

Teksten indføjes som fastlagt i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. februar 2005.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  EFT L 261 af 13.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2004 (EUT L 394 af 31.12.2004, s. 1).

(3)  EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

Nr.

Benævnelse

IFRS 2

Aktiebaseret vederlæggelse

Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS, med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org.uk

IFRS 2
IFRS 2

Aktiebaseret vederlæggelse

INDHOLD

Formål

Anvendelsesområde

Indregning

Aktiebaseret vederlæggelse afregnet I egenkapital

Oversigt

Transaktioner, hvor der modtages tjenesteydelser

Transaktioner, som måles under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter

Opgørelse af dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter

Behandling af optjeningsbetingelser

Behandling af reload-mulighed

Efter retserhvervelsestidspunktet

Hvis egenkapitalinstrumenternes dagsværdi ikke kan måles pålideligt

Ændringer af vilkår og betingelser for allerede tildelte egenkapitalinstrumenter, herunder annullering og afregning

Aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning

Aktiebaseret vederlæggelse med kontantalternativer

Aktiebaseret vederlæggelse, hvor ordningens vilkår giver modparten mulighed for at vælge afregningsform

Aktiebaseret vederlæggelse, hvor ordningens vilkår giver virksomheden mulighed for at vælge afregningsform

Oplysninger

Overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelsestidspunkt

FORMÅL

1.

Formålet med denne standard er at specificere en virksomheds regnskabsaflæggelse, når den foretager aktiebaseret vederlæggelse. Standarden kræver først og fremmest, at virksomhedens resultat og finansielle stilling afspejler virkningen af aktiebaseret vederlæggelse, herunder omkostninger tilknyttet transaktioner, hvor ansatte modtager aktieoptioner.

IFRS 2
ANVENDELSESOMRÅDE

2.

Virksomheder skal anvende denne standard ved den regnskabsmæssige behandling af alle transaktioner i forbindelse med aktiebaseret vederlæggelse, herunder:

(a)

aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, hvor virksomheden modtager varer eller tjenesteydelser som betaling for virksomhedens egenkapitalinstrumenter (herunder aktier eller aktieoptioner),

(b)

aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning, hvor virksomheden anskaffer varer eller tjenesteydelser ved at påtage sig forpligtelser over for leverandøren af disse varer eller tjenesteydelser for beløb, som er baseret på kursen på (eller værdien af) virksomhedens aktier eller andre egenkapitalinstrumenter,

og

(c)

transaktioner, hvor virksomheden modtager eller anskaffer varer eller tjenesteydelser, og ordningens vilkår giver enten virksomheden eller leverandøren af disse varer eller tjenesteydelser mulighed for at vælge, om virksomheden skal afregne transaktionen kontant (eller med andre aktiver) eller ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter,

bortset fra som anført i afsnit 5 og 6.

3.

I denne standard udgør overdragelse af en virksomheds egenkapitalinstrumenter fra virksomhedens aktionærer til parter, som har leveret varer eller tjenesteydelser til virksomheden (herunder ansatte) aktiebaseret vederlæggelse, medmindre overdragelsen klart har et andet formål end betaling for leverede varer eller tjenesteydelser til virksomheden. Dette gælder også overdragelse af egenkapitalinstrumenter i virksomhedens modervirksomhed eller egenkapitalinstrumenter i en anden virksomhed i samme koncern som virksomheden til parter, som har leveret varer eller tjenesteydelser til virksomheden.

4.

I denne standard udgør en transaktion med en ansat (eller en anden part) i dennes egenskab af indehaver af egenkapitalinstrumenter i virksomheden ikke aktiebaseret vederlæggelse. Hvis en virksomhed eksempelvis giver alle indehavere af en bestemt klasse af virksomhedens egenkapitalinstrumenter ret til at anskaffe yderligere egenkapitalinstrumenter i virksomheden til en pris, der ligger under disse egenkapitalinstrumenters dagsværdi, og en ansat får denne ret i kraft af, at den ansatte er indehaver af egenkapitalinstrumenter i den pågældende klasse, er tildelingen eller udnyttelsen af denne ret ikke underlagt kravene i denne standard.

5.

Som anført i afsnit 2 finder denne standard anvendelse på aktiebaseret vederlæggelse, hvor en virksomhed anskaffer eller modtager varer eller tjenesteydelser. Varer omfatter varebeholdninger, hjælpematerialer, materielle anlægsaktiver, immaterielle aktiver og andre ikke-finansielle aktiver. Virksomheder skal dog ikke anvende denne standard på transaktioner, hvor virksomheden anskaffer varer som en del af de nettoaktiver, som erhverves ved en virksomhedssammenslutning, der er omfattet af IAS 22 Virksomhedssammenslutninger. Således ligger egenkapitalinstrumenter, der udstedes ved en virksomhedssammenslutning til gengæld for bestemmende indflydelse på den overtagne virksomhed, ikke inden for denne standards anvendelsesområde. Egenkapitalinstrumenter, der tildeles ansatte i den overtagne virksomhed i deres egenskab af ansatte (eksempelvis til gengæld for fortsat udførelse af arbejde), ligger imidlertid inden for denne standards anvendelsesområde. Tilsvarende skal annullering, udskiftning eller andre ændringer af aktiebaserede vederlæggelsesordninger som følge af en virksomhedssammenslutning eller anden omstrukturering af egenkapitalen regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med denne standard.

6.

Denne standard finder ikke anvendelse på aktiebaseret vederlæggelse, hvor virksomheden modtager eller anskaffer varer eller tjenesteydelser i henhold til en kontrakt, som er omfattet af afsnit 8-10 i IAS 32 Finansielle instrumenter: Oplysning og præsentation (ajourført 2003) eller afsnit 5-7 i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling (ajourført 2003).

INDREGNING

7.

En virksomhed skal indregne varer eller tjenesteydelser, som modtages eller anskaffes mod aktiebaseret vederlæggelse, når virksomheden modtager varerne, eller efterhånden som tjenesteydelserne leveres. Virksomheden skal indregne en tilsvarende forøgelse af egenkapitalen, hvis varerne eller tjenesteydelserne blev anskaffet ved aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, eller en forpligtelse, hvis varerne eller tjenesteydelserne blev anskaffet ved aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning.

8.

Når varer eller tjenesteydelser, der modtages eller anskaffes mod aktiebaseret vederlæggelse, ikke opfylder kriterierne for indregning som aktiver, skal de indregnes som omkostning.

IFRS 2
9.

Der opstår normalt omkostninger som følge af forbrug af varer eller tjenesteydelser. Eksempelvis forbruges tjenesteydelser typisk straks, og der indregnes en omkostning, efterhånden som modparten leverer tjenesteydelserne. Varer kan forbruges over en periode eller, for så vidt angår varebeholdninger, sælges på et senere tidspunkt, og der skal i dette tilfælde indregnes en omkostning, når varerne forbruges eller sælges. Det er imidlertid i visse tilfælde nødvendigt at indregne en omkostning, før varerne eller tjenesteydelserne forbruges eller sælges, idet de ikke opfylder kriterierne for indregning som aktiver. En virksomhed kan eksempelvis anskaffe varer som led i forskningsfasen i et projekt vedrørende udvikling af et nyt produkt. Selvom disse varer ikke er blevet forbrugt, opfylder de muligvis ikke kriterierne for indregning som aktiver i henhold til den relevante standard.

AKTIEBASERET VEDERLÆGGELSE AFREGNET I EGENKAPITAL

Oversigt

10.

Ved aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital skal virksomheden måle de modtagne varer eller tjenesteydelser og den tilsvarende forøgelse af egenkapitalen direkte til de modtagne varers eller tjenesteydelsers dagsværdi, medmindre dagsværdien ikke kan skønnes pålideligt. Hvis virksomheden ikke kan skønne dagsværdien af de modtagne varer eller tjenesteydelser pålideligt, skal virksomheden måle værdien og den tilsvarende forøgelse af egenkapitalen indirekte under henvisning til (1) dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter.

11.

For at anvende kravene i afsnit 10 på transaktioner med ansatte og andre, der leverer tilsvarende tjenesteydelser  (2), skal virksomheden måle dagsværdien af de modtagne tjenesteydelser under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter, idet det typisk ikke er muligt at skønne dagsværdien af de modtagne tjenesteydelser pålideligt, som beskrevet i afsnit 12. Dagsværdien af disse egenkapitalinstrumenter skal måles på tildelingstidspunktet.

12.

Aktier, aktieoptioner eller andre egenkapitalinstrumenter tildeles normalt til de ansatte som en del af deres lønpakke ud over kontant løn og andre personaleydelser. Det er normalt ikke muligt at foretage direkte måling af de tjenesteydelser, der er modtaget for særskilte elementer af den ansattes lønpakke. Man kan muligvis heller ikke foretage en uafhængig måling af dagsværdien af den samlede lønpakke uden at måle dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter direkte. Desuden tildeles aktier eller aktieoptioner nogle gange som et led i bonusordninger snarere end som en del af basislønnen, eksempelvis som et incitament for de ansatte til at blive i virksomheden eller for at belønne dem for deres indsats for at forbedre virksomhedens indtjening. Ved at tildele aktier eller aktieoptioner ud over den øvrige aflønning yder virksomheden en yderligere aflønning for at opnå yderligere fordele. Det er sandsynligvis vanskeligt at måle dagsværdien af disse yderligere fordele. På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med direkte måling af dagsværdien af de modtagne tjenesteydelser, skal virksomheden måle dagsværdien af de modtagne tjenesteydelser fra ansatte under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter.

13.

For at kravene i afsnit 10 kan anvendes på transaktioner med andre parter end ansatte, skal der være en afkræftelig formodning om, at dagsværdien af de modtagne varer eller tjenesteydelser kan skønnes pålideligt. Denne dagsværdi skal måles på det tidspunkt, hvor virksomheden modtager varerne, eller hvor modparten leverer tjenesteydelsen. Hvis virksomheden i sjældne tilfælde afkræfter denne formodning, fordi den ikke kan skønne dagsværdien af de modtagne varer eller tjenesteydelser pålideligt, skal virksomheden måle de modtagne varer eller tjenesteydelser og den tilsvarende forøgelse af egenkapitalen indirekte under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter målt på det tidspunkt, hvor virksomheden modtager varerne, eller modparten leverer tjenesteydelsen.

Transaktioner, hvor der modtages tjenesteydelser

14.

Hvis de tildelte egenkapitalinstrumenter optjenes straks, kræves det ikke, at modparten fuldfører en fastsat arbejdsperiode, før denne opnår en ubetinget ret til disse egenkapitalinstrumenter. Hvis der ikke foreligger dokumentation for det modsatte, skal virksomheden antage, at den har modtaget de tjenesteydelser, som modparten skal yde, som betaling for egenkapitalinstrumenterne. I dette tilfælde skal virksomheden indregne de modtagne tjenesteydelser fuldt på tildelingstidspunktet med en tilsvarende forøgelse af egenkapitalen.

IFRS 2
15.

Hvis de tildelte egenkapitalinstrumenter optjenes, før modparten har gennemført en fastsat arbejdsperiode, skal virksomheden antage, at de tjenesteydelser, modparten skal yde som betaling for disse egenkapitalinstrumenter, vil blive modtaget i fremtiden i løbet af optjeningsperioden. Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle disse tjenesteydelser, efterhånden som de ydes af modparten i løbet af optjeningsperioden, med en tilsvarende forøgelse af egenkapitalen. Eksempelvis:

(a)

Hvis en ansat tildeles aktieoptioner, som er betinget af gennemførelsen af en arbejdsperiode på 3 år, skal virksomheden antage, at de tjenesteydelser, som den ansatte skal yde som betaling for aktieoptionerne, bliver modtaget i fremtiden, i løbet af den treårige optjeningsperiode.

(b)

Hvis en ansat tildeles aktieoptioner, som er betinget af opfyldelsen af en indtjeningsbetingelse, og af at den ansatte bliver i virksomheden, indtil denne indtjeningsbetingelse er opfyldt, og varigheden af optjeningsperioden varierer, afhængig af hvornår indtjeningsbetingelsen opfyldes, skal virksomheden antage, at de tjenesteydelser, som den ansatte skal yde som betaling for aktieoptionerne, vil blive modtaget i fremtiden i løbet af den forventede optjeningsperiode. Virksomheden skal skønne varigheden af den forventede optjeningsperiode på tildelingstidspunktet på grundlag af det mest sandsynlige udfald af indtjeningsbetingelsen. Hvis indtjeningsbetingelsen er en markedsbaseret betingelse, skal skønnet over varigheden af den forventede optjeningsperiode være i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund ved skønnet over dagsværdien af de tildelte optioner, og det må ikke ændres efterfølgende. Hvis indtjeningsbetingelsen ikke er en markedsbaseret betingelse, skal virksomheden om nødvendigt tilpasse sit skøn over varigheden af optjeningsperioden, hvis efterfølgende informationer indikerer, at varigheden af optjeningsperioden vil afvige fra tidligere skøn.

Transaktioner, som måles under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter

Opgørelse af dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter

16.

Ved transaktioner, der måles under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter, skal virksomheden måle dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter på målingstidspunktet, baseret på markedskurser, hvis sådanne er tilgængelige, og under hensyntagen til de vilkår og betingelser, som egenkapitalinstrumenterne blev tildelt under (i overensstemmelse med kravene i afsnit 19-22).

17.

Hvis der ikke findes markedskurser, skal virksomheden skønne dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter ved brug af en værdiansættelsesmetode for at vurdere, hvad kursen på disse egenkapitalinstrumenter ville have været på målingstidspunktet ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter. Værdiansættelsesmetoden skal stemme overens med alment accepterede værdiansættelsesmetoder for prisfastsættelse af finansielle instrumenter og skal indarbejde alle faktorer og forudsætninger, som kvalificerede, villige markedsdeltagere ville tage i betragtning ved prisfastsættelsen (i overensstemmelse med kravene i afsnit 19-22).

18.

Appendiks B indeholder yderligere vejledning om måling af aktiers og aktieoptioners dagsværdi med fokus på de konkrete vilkår og betingelser, som normalt gælder for tildeling af aktier eller aktieoptioner til ansatte.

Behandling af optjeningsbetingelser

19.

Tildelingen af egenkapitalinstrumenter kan være betinget af opfyldelsen af specificerede optjeningsbetingelser. Tildeling af aktier eller aktieoptioner til en ansat er eksempelvis typisk betinget af, at den ansatte bliver i virksomheden i en bestemt periode. Der kan være indtjeningsbetingelser, som skal opfyldes, som eksempelvis at virksomheden skal opnå en bestemt vækst i overskuddet eller en bestemt stigning i kursen på virksomhedens aktier. Optjeningsbetingelser ud over markedsbaserede betingelser skal ikke tages i betragtning ved skøn over dagsværdien af aktier eller aktieoptioner på målingstidspunktet. I stedet skal optjeningsbetingelser tages i betragtning ved at regulere det antal egenkapitalinstrumenter, som er medtaget i målingen af transaktionsbeløbet, således at det endelige indregnede beløb for varer eller tjenesteydelser, der modtages som betaling for de tildelte egenkapitalinstrumenter, baseres på det antal egenkapitalinstrumenter, som faktisk er optjent. Således indregnes der ikke på akkumuleret basis noget beløb for modtagne varer eller tjenesteydelser, hvis de tildelte egenkapitalinstrumenter ikke optjenes på grund af manglende opfyldelse af en optjeningsbetingelse, eksempelvis hvis modparten ikke fuldfører en bestemt arbejdsperiode, eller en indtjeningsbetingelse ikke opfyldes, i overensstemmelse med kravene i afsnit 21.

20.

For at kunne anvende kravene i afsnit 19 skal virksomheden indregne et beløb for de i optjeningsperioden modtagne varer eller tjenesteydelser på grundlag af det bedste tilgængelige skøn over det antal egenkapitalinstrumenter, som forventes optjent, og virksomheden skal om nødvendigt tilpasse dette skøn, hvis efterfølgende informationer indikerer, at antallet af egenkapitalinstrumenter, som forventes optjent, vil afvige fra tidligere skøn. På retserhvervelsestidspunktet skal virksomheden tilpasse sit skøn, så det svarer til det endelige antal egenkapitalinstrumenter, som faktisk er optjent, i overensstemmelse med kravene i afsnit 21.

IFRS 2
21.

Markedsbaserede betingelser, som eksempelvis opnåelse af en aktiekurs, som retserhvervelsen (eller udnyttelsen) er betinget af, skal tages i betragtning ved udøvelsen af skønnet over dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter. For tildelinger af egenkapitalinstrumenter med markedsbaserede betingelser skal virksomheder derfor indregne de varer og tjenesteydelser, som modtages fra en modpart, som opfylder alle andre optjeningsbetingelser (eksempelvis modtagne tjenesteydelser fra en ansat, som bliver i virksomheden i den bestemte arbejdsperiode), uanset om denne markedsbaserede betingelse er opfyldt.

Behandling af reload-mulighed

22.

Ved optioner med reload-mulighed skal reload-muligheden ikke tages i betragtning ved skøn over dagsværdien af tildelte optioner på målingstidspunktet. En reload-option skal i stedet regnskabsmæssigt behandles som en ny optionstildeling, hvis og når en reload-option efterfølgende tildeles.

Efter retserhvervelsestidspunktet

23.

Efter indregning af modtagne varer eller tjenesteydelser i overensstemmelse med afsnit 10-22 og en tilsvarende forøgelse af egenkapitalen må virksomheden ikke efterfølgende regulere den samlede egenkapital efter retserhvervelsestidspunktet. Eksempelvis må virksomheden ikke efterfølgende tilbageføre det indregnede beløb for modtagne tjenesteydelser fra en ansat, hvis det optjente egenkapitalinstrument på et senere tidspunkt fortabes eller, i tilfælde af aktieoptioner, optionerne ikke udnyttes. Dette krav udelukker dog ikke virksomheden fra at indregne en overdragelse inden for egenkapitalen, dvs. en overdragelse fra ét egenkapitalelement til et andet.

Hvis egenkapitalinstrumenternes dagsværdi ikke kan måles pålideligt

24.

Kravene i afsnit 16-23 finder anvendelse, når det kræves, at virksomheden måler aktiebaseret vederlæggelse under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter. I sjældne tilfælde er virksomheden ikke i stand til at foretage et pålideligt skøn over dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter på målingstidspunktet i overensstemmelse med kravene i afsnit 16-22. Virksomheden skal i stedet, udelukkende i disse sjældne tilfælde:

(a)

måle egenkapitalinstrumenterne til deres indre værdi, første gang på det tidspunkt, hvor virksomheden modtager varerne eller modparten leverer tjenesteydelsen, og efterfølgende på hver balancedag og tidspunktet for den endelige afregning, således at eventuelle ændringer i den indre værdi indregnes i resultatet. Ved en tildeling af aktieoptioner afregnes den aktiebaserede vederlæggelsesordning endeligt, når optionerne udnyttes, fortabes (eksempelvis ansættelsens ophør) eller udløber (eksempelvis ved optionens udløb).

(b)

indregne de modtagne varer eller tjenesteydelser baseret på det antal egenkapitalinstrumenter, som faktisk er optjent, eller (hvor dette er relevant) faktisk bliver udnyttet. For at anvende dette krav på eksempelvis aktieoptioner skal virksomheden indregne de modtagne varer eller tjenesteydelser i løbet af en eventuel optjeningsperiode, i overensstemmelse med afsnit 14 og 15, bortset fra at kravene i afsnit 15(b) vedrørende en markedsbaseret betingelse ikke finder anvendelse. Det indregnede beløb for varer eller tjenesteydelser, som er modtaget i optjeningsperioden, skal baseres på det antal aktieoptioner, som forventes optjent. Virksomheden skal om nødvendigt tilpasse dette skøn, hvis efterfølgende informationer indikerer, at antallet af aktieoptioner, som forventes optjent, vil afvige fra tidligere skøn. På retserhvervelsestidspunktet skal virksomheden tilpasse sit skøn, så det svarer til det endelige antal egenkapitalinstrumenter, som faktisk er optjent. Efter retserhvervelsestidspunktet skal virksomheden tilbageføre det indregnede beløb for modtagne varer eller tjenesteydelser, hvis aktieoptionerne senere fortabes eller udløber.

25.

Hvis en virksomhed anvender afsnit 24, er det ikke nødvendigt at anvende afsnit 26-29, idet eventuelle ændringer af vilkår og betingelser for allerede tildelte egenkapitalinstrumenter bliver taget i betragtning ved anvendelsen af den indre værdis metode, som er beskrevet i afsnit 24. Hvis en virksomhed afregner en tildeling af egenkapitalinstrumenter, som er omfattet af afsnit 24:

(a)

skal virksomheden, hvis afregningen finder sted i optjeningsperioden, regnskabsmæssigt behandle afregningen som en fremskyndelse af retserhvervelsen og derfor straks indregne det beløb, som ellers ville være blevet indregnet for modtagne tjenesteydelser i løbet af den resterende del af optjeningsperioden.

(b)

skal eventuelle betalinger, der foretages ved afregningen, regnskabsmæssigt behandles som tilbagekøb af egenkapitalinstrumenter, dvs. som et fradrag i egenkapitalen, bortset fra i det omfang betalingen overstiger den indre værdi af egenkapitalinstrumenterne, målt på tilbagekøbstidspunktet. Sådanne beløb skal indregnes som omkostning.

IFRS 2
Ændringer af vilkår og betingelser for allerede tildelte egenkapitalinstrumenter, herunder annullering og afregning

26.

En virksomhed kan ændre vilkårene og betingelserne for allerede tildelte egenkapitalinstrumenter. Virksomheden kan eksempelvis reducere udnyttelseskursen på optioner, der er tildelt til ansatte (dvs. repricing af optionerne), hvilket øger dagsværdien af disse optioner. Kravene i afsnit 27-29 om at foretage regnskabsmæssig behandling af virkningen af ændringer kommer til udtryk i forbindelse med aktiebaseret vederlæggelse til ansatte. Kravene finder imidlertid også anvendelse på aktiebaseret vederlæggelse til andre parter end ansatte, som måles under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter. I dette tilfælde gælder henvisningerne til tildelingstidspunktet i afsnit 27-29 i stedet det tidspunkt, hvor virksomheden modtager varerne, eller hvor modparten leverer tjenesteydelsen.

27.

Virksomheden skal som minimum indregne de modtagne tjenesteydelser målt til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter på tildelingstidspunktet, medmindre disse egenkapitalinstrumenter ikke optjenes på grund af manglende opfyldelse af en optjeningsbetingelse (ud over en markedsbaseret betingelse), som blev fastsat på tildelingstidspunktet. Dette gælder, uanset om der er sket ændringer af de vilkår og betingelser, som egenkapitalinstrumenterne blev tildelt under, eller om tildelingen af egenkapitalinstrumenterne er annulleret eller afregnet. Desuden skal virksomheden indregne virkningen af ændringer, som øger den samlede dagsværdi af den aktiebaserede vederlæggelsesordning, eller som på anden vis er fordelagtig for den ansatte. Appendiks B indeholder vejledning om anvendelsen af dette krav.

28.

Hvis virksomheden annullerer eller afregner en tildeling af egenkapitalinstrumenter i løbet af optjeningsperioden (ud over tildelinger, som annulleres ved fortabelse, når optjeningsbetingelserne ikke opfyldes):

(a)

skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle annulleringen eller afregningen som en fremskyndelse af retserhvervelsen og derfor straks indregne det beløb, som ellers ville være blevet indregnet for modtagne tjenesteydelser i løbet af den resterende del af optjeningsperioden.

(b)

skal eventuelle betalinger til den ansatte ved annulleringen eller afregningen af tildelingen regnskabsmæssigt behandles som tilbagekøb af en egenkapitalinteresse, dvs. som et fradrag i egenkapitalen, bortset fra i det omfang betalingen overstiger dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter, målt på tilbagekøbstidspunktet. Sådanne beløb skal indregnes som omkostning.

(c)

hvis der tildeles nye egenkapitalinstrumenter til den ansatte, og hvis virksomheden på tildelingstidspunktet for disse nye egenkapitalinstrumenter klassificerer de nye tildelte egenkapitalinstrumenter som egenkapitalinstrumenter, der erstatter de annullerede egenkapitalinstrumenter, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle de som erstatning tildelte egenkapitalinstrumenter på samme måde som en ændring af den oprindelige tildeling af egenkapitalinstrumenter i overensstemmelse med afsnit 27 og vejledningen i appendiks B. Den yderligere tildelte dagsværdi er forskellen mellem dagsværdien af de som erstatning tildelte egenkapitalinstrumenter og nettodagsværdien af de annullerede egenkapitalinstrumenter på tidspunktet for tildelingen af de som erstatning tildelte egenkapitalinstrumenter. Nettodagsværdien af de annullerede egenkapitalinstrumenter er dagsværdien umiddelbart før annulleringen med fradrag af eventuelle betalinger til den ansatte ved annulleringen af egenkapitalinstrumenterne, som regnskabsmæssigt behandles som et fradrag i egenkapitalen i overensstemmelse med (b) ovenfor. Hvis virksomheden ikke klassificerer nye tildelte egenkapitalinstrumenter som egenkapitalinstrumenter, der erstatter de annullerede egenkapitalinstrumenter, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle disse nye egenkapitalinstrumenter som en ny tildeling af egenkapitalinstrumenter.

29.

hvis en virksomhed tilbagekøber optjente egenkapitalinstrumenter, skal betalingen herfor til den ansatte regnskabsmæssigt behandles som et fradrag i egenkapitalen, bortset fra i det omfang betalingen overstiger dagsværdien af de tilbagekøbte egenkapitalinstrumenter, målt på tilbagekøbstidspunktet. Sådanne beløb skal indregnes som omkostning.

AKTIEBASERET VEDERLÆGGELSE MED KONTANTAFREGNING

30.

Ved aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning skal virksomheden måle de anskaffede varer eller tjenesteydelser og den påtagne forpligtelse til forpligtelsens dagsværdi. Indtil forpligtelsen er afregnet, skal virksomheden foretage en ny måling af forpligtelsen på hver balancedag og på afregningstidspunktet og indregne eventuelle ændringer i dagsværdien i årets resultat.

31.

Eksempelvis kan en virksomhed tildele fantomaktier til ansatte som en del af deres aflønningspakke, hvorved de ansatte får ret til en fremtidig kontant betaling (snarere end et egenkapitalinstrument), som er baseret på stigningen i virksomhedens aktiekurs fra et bestemt niveau i en bestemt periode. En virksomhed kan også give sine ansatte ret til at modtage en fremtidig kontant betaling ved at give dem ret til aktier (herunder aktier, som udstedes ved udnyttelsen af aktieoptioner), som kan indløses, enten tvungent (eksempelvis ved ansættelsens ophør) eller efter den ansattes eget valg.

IFRS 2
32.

Virksomheden skal indregne de modtagne tjenesteydelser samt en forpligtelse til at betale for disse tjenesteydelser, efterhånden som de ansatte leverer tjenesteydelserne. Eksempelvis optjenes visse fantomaktier straks, og det kræves derfor ikke, at de ansatte fuldfører en bestemt arbejdsperiode for at opnå ret til den kontante betaling. Hvis der ikke foreligger dokumentation for det modsatte, skal virksomheden antage, at den har modtaget de tjenesteydelser, som de ansatte skal yde til gengæld for de modtagne fantomaktier. Således skal virksomheden straks indregne de modtagne tjenesteydelser samt en forpligtelse til at betale for disse. Hvis fantomaktier ikke bliver optjent, før de ansatte har fuldført en bestemt arbejdsperiode, skal virksomheden indregne de modtagne tjenesteydelser samt en forpligtelse til at betale for disse, efterhånden som de ansatte leverer tjenesteydelserne i løbet af perioden.

33.

Forpligtelsen skal første gang og på hver balancedag, indtil den afregnes, måles til fantomaktiernes dagsværdi ved at anvende en model til prisfastsættelse af optioner under hensyntagen til de vilkår og betingelser, som fantomaktierne blev tildelt under, og i det omfang, de ansatte har leveret tjenesteydelser frem til det aktuelle tidspunkt.

AKTIEBASERET VEDERLÆGGELSE MED KONTANTALTERNATIVER

34.

Ved aktiebaseret vederlæggelse, hvor ordningens vilkår giver enten virksomheden eller modparten mulighed for at vælge, om virksomheden skal afregne transaktionen kontant (eller med andre aktiver) eller ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle transaktionen eller dele heraf som aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning, hvis og i det omfang virksomheden har påtaget sig en forpligtelse til at afregne kontant eller med andre aktiver, eller som en aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, hvis og i det omfang en sådan forpligtelse ikke er påtaget.

Aktiebaseret vederlæggelse, hvor ordningens vilkår giver modparten mulighed for at vælge afregningsform

35.

Hvis en virksomhed har givet modparten ret til at vælge, om aktiebaseret vederlæggelse skal afregnes kontant (3) eller ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter, har virksomheden tildelt modparten et sammensat finansielt instrument, som indeholder et forpligtelseselement (dvs. modpartens ret til at kræve kontant betaling) og et egenkapitalelement (dvs. modpartens ret til at kræve afregning i egenkapitalinstrumenter snarere end i kontanter). Ved transaktioner med andre parter end ansatte, hvor dagsværdien af de modtagne varer eller tjenesteydelser måles direkte, skal virksomheden måle egenkapitalelementet i det sammensatte finansielle instrument som forskellen mellem dagsværdien af de modtagne varer eller tjenesteydelser og dagsværdien af forpligtelseselementet på det tidspunkt, hvor varerne eller tjenesteydelserne modtages.

36.

Ved andre transaktioner, herunder transaktioner med ansatte, skal virksomheden måle dagsværdien af det sammensatte finansielle instrument på målingstidspunktet under hensyntagen til de vilkår og betingelser, som retten til kontanter eller egenkapitalinstrumenter blev tildelt under.

37.

For at anvende afsnit 36 skal virksomheden først måle dagsværdien af forpligtelseselementet og derefter måle dagsværdien af egenkapitalelementet – under hensyntagen til, at modparten skal fortabe sin ret til at modtage kontanter for at modtage egenkapitalinstrumentet. Dagsværdien af det sammensatte finansielle instrument er summen af de to elementers dagsværdi. Aktiebaseret vederlæggelse, hvor modparten har mulighed for at vælge afregningsform, er imidlertid ofte struktureret således, at dagsværdien af det ene afregningsalternativ er den samme som for det andet. Modparten kan eksempelvis vælge mellem at modtage aktieoptioner eller kontantafregnede fantomaktier. I sådanne tilfælde er dagsværdien af egenkapitalelementet nul, og dagsværdien af det sammensatte finansielle instrument er derfor den samme som dagsværdien af forpligtelseselementet. Omvendt gælder det, at hvis afregningsalternativerne har forskellig dagsværdi, vil dagsværdien af egenkapitalinstrumentet normalt være større end nul, og dagsværdien af det sammensatte finansielle instrument vil i dette tilfælde overstige dagsværdien af forpligtelseselementet.

38.

Virksomheden skal foretage separat regnskabsmæssig behandling af modtagne eller anskaffede varer eller tjenesteydelser for hvert element i det sammensatte finansielle instrument. Virksomheden skal for forpligtelseselementet indregne de anskaffede varer eller tjenesteydelser samt en forpligtelse til at betale for disse varer eller tjenesteydelser, efterhånden som modparten leverer varerne eller tjenesteydelserne, i overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning (afsnit 30-33). Virksomheden skal for et eventuelt egenkapitalelement indregne de modtagne varer eller tjenesteydelser og en forøgelse af egenkapitalen, efterhånden som modparten leverer varerne eller tjenesteydelserne, i overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital (afsnit 10-29).

IFRS 2
39.

På afregningstidspunktet skal virksomheden foretage en ny måling af forpligtelsen til dagsværdi. Hvis virksomheden udsteder egenkapitalinstrumenter ved afregning snarere end at foretage kontant betaling, skal forpligtelsen overføres direkte til egenkapitalen som betaling for de udstedte egenkapitalinstrumenter.

40.

Hvis virksomheden foretager kontant betaling ved afregning snarere end at udstede egenkapitalinstrumenter, skal denne betaling anvendes til at indfri forpligtelsen fuldt ud. Eventuelle tidligere indregnede egenkapitalelementer skal fortsat indregnes i egenkapitalen. Ved at vælge at modtage kontant betaling ved afregning har modparten fortabt retten til at modtage egenkapitalinstrumenter. Dette krav udelukker dog ikke virksomheden fra at indregne en overdragelse inden for egenkapitalen, dvs. en overdragelse fra ét egenkapitalelement til et andet.

Aktiebaseret vederlæggelse, hvor ordningens vilkår giver virksomheden mulighed for at vælge afregningsform

41.

Ved aktiebaseret vederlæggelse, hvor ordningens vilkår giver en virksomhed mulighed for at vælge mellem kontantafregning og afregning ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter, skal virksomheden vurdere, om den har en aktuel forpligtelse til at afregne kontant og regnskabsmæssigt behandle den aktiebaserede vederlæggelse i overensstemmelse hermed. Virksomheden har en aktuel forpligtelse til at afregne kontant, hvis valget af afregning i egenkapitalinstrumenter ikke har noget forretningsmæssigt indhold (eksempelvis fordi det af juridiske årsager ikke er tilladt for virksomheden at udstede aktier), eller virksomheden ifølge tidligere praksis eller en konkret politik afregner kontant, eller generelt afregner kontant, når modparten ønsker kontantafregning.

42.

Hvis modparten har en aktuel forpligtelse til at afregne kontant, skal den regnskabsmæssigt behandle transaktionen i overensstemmelse med kravene i afsnit 30-33, der finder anvendelse på aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning.

43.

Hvis der ikke foreligger en sådan forpligtelse, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle transaktionen i overensstemmelse med kravene i afsnit 10-29, der finder anvendelse på aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital. Ved afregning:

(a)

hvis virksomheden vælger kontantafregning, skal den kontante betaling regnskabsmæssigt behandles som tilbagekøb af en egenkapitalinteresse, dvs. som et fradrag i egenkapitalen, bortset fra som anført i (c) nedenfor.

(b)

hvis virksomheden vælger at afregne ved at udstede egenkapitalinstrumenter, kræves der ingen yderligere regnskabsmæssig behandling (ud over en overførsel fra ét egenkapitalelement til et andet, om nødvendigt), bortset fra som anført i (c) nedenfor.

(c)

hvis virksomheden vælger det afregningsalternativ, der har den højeste dagsværdi, skal virksomheden på afregningstidspunktet indregne en yderligere omkostning for den yderligere betalte værdi, dvs. forskellen mellem den kontante betaling og dagsværdien af de egenkapitalinstrumenter, som ellers ville være blevet udstedt, eller forskellen mellem dagsværdien af de udstedte egenkapitalinstrumenter, og det kontante beløb, som ellers ville være blevet betalt, alt efter hvad der er relevant.

OPLYSNINGER

44.

Virksomheder skal give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugere at forstå arten og omfanget af aktiebaserede vederlæggelsesordninger, som har eksisteret i regnskabsåret.

45.

For at anvende princippet i afsnit 44 skal virksomheden mindst give følgende oplysninger:

(a)

en beskrivelse af hver type af aktiebaserede vederlæggelsesordninger, som har eksisteret på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret, herunder de generelle vilkår og betingelser for hver ordning, eksempelvis optjeningskrav, den maksimale løbetid for tildelte optioner samt afregningsmetoden (dvs. kontant eller i egenkapital). Virksomheder med meget ensartede typer af aktiebaserede vederlæggelsesordninger kan sammendrage disse oplysninger, medmindre det er nødvendigt at give separat oplysning om hver ordning for at overholde princippet i afsnit 44.

(b)

antallet og de vejede gennemsnitlige udnyttelseskurser for aktieoptioner for hver af følgende grupper af optioner:

(i)

i omløb ved regnskabsårets begyndelse,

(ii)

tildelt i løbet af regnskabsåret,

(iii)

fortabt i løbet af regnskabsåret,

IFRS 2
(iv)

udnyttet i løbet af regnskabsåret,

(v)

udløbet i løbet af regnskabsåret,

(vi)

i omløb ved regnskabsårets afslutning

og

(vii)

med mulighed for udnyttelse ved regnskabsårets afslutning.

(c)

for aktieoptioner, som er udnyttet i løbet af regnskabsåret, den vejede gennemsnitlige aktiekurs på udnyttelsestidspunktet. Hvis optioner blev udnyttet regelmæssigt i løbet af regnskabsåret, kan virksomheden i stedet oplyse den vejede gennemsnitlige aktiekurs for regnskabsåret.

(d)

for aktieoptioner i omløb ved regnskabsårets slutning, intervallet af udnyttelseskurser og den vejede gennemsnitlige resterende kontraktlige løbetid. Hvis der er et stort interval af udnyttelseskurser, skal optionerne i omløb opdeles i intervaller, som gør det muligt at vurdere antallet af og tidspunkterne for yderligere aktier, som kan udstedes, og den kontante betaling, der kan modtages ved udnyttelsen af disse optioner.

46.

Virksomheder skal give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugere at forstå grundlaget for opgørelsen af dagsværdien af modtagne varer og tjenesteydelser eller dagsværdien af tildelte egenkapitalinstrumenter i løbet af regnskabsåret.

47.

Hvis virksomheden har målt dagsværdien af varer eller tjenesteydelser, som er modtaget som betaling for egenkapitalinstrumenter i virksomheden, indirekte under henvisning til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter med henblik på anvendelse af princippet i afsnit 46, skal virksomheden mindst give følgende oplysninger:

(a)

for aktieoptioner, som er tildelt i løbet af regnskabsåret, den vejede gennemsnitlige dagsværdi af disse optioner på målingstidspunktet og oplysninger om målingsgrundlaget for denne dagsværdi, herunder:

(i)

den anvendte model for prisfastsættelse af optionerne og de talmæssige forudsætninger for modellen, herunder den vejede gennemsnitlige aktiekurs, udnyttelseskursen, den forventede ustabilitet, optionsløbetiden, det forventede udbytte, den risikofri rente og andre forudsætninger for modellen, herunder den anvendte metode og de forudsætninger, der er lagt til grund for indarbejdelsen af virkningen af forventet førtidig udnyttelse,

(ii)

hvordan den forventede ustabilitet blev opgjort, herunder en redegørelse for i hvor høj grad den forventede ustabilitet blev baseret på tidligere ustabilitet,

og

(iii)

om og hvordan andre egenskaber ved optionstildelingen blev indarbejdet i målingen af dagsværdi, eksempelvis en markedsbaseret betingelse.

(b)

for andre egenkapitalinstrumenter, som er tildelt i løbet af regnskabsåret (dvs. ud over aktieoptioner), antallet og den vejede gennemsnitlige dagsværdi af disse egenkapitalinstrumenter på målingstidspunktet og oplysninger om, hvordan denne dagsværdi blev målt, herunder:

(i)

hvordan dagsværdien blev opgjort, hvis den ikke blev målt på grundlag af en observeret markedskurs,

(ii)

om og hvordan forventet udbytte blev indarbejdet i målingen af dagsværdi,

og

(iii)

om og hvordan andre egenskaber for de tildelte egenkapitalinstrumenter blev indarbejdet i målingen af dagsværdi.

(c)

for aktiebaserede vederlæggelsesordninger, som blev ændret i løbet af regnskabsåret:

(i)

en redegørelse for disse ændringer,

IFRS 2
(ii)

den yderligere tildelte dagsværdi (som en følge af disse ændringer),

og

(iii)

oplysninger om målingsgrundlaget for den yderligere tildelte dagsværdi i overensstemmelse med de i (a) og (b) ovenfor beskrevne krav, hvor dette er relevant.

48.

Hvis virksomheden har foretaget en direkte måling af dagsværdien af varer eller tjenesteydelser, som blev modtaget i regnskabsåret, skal virksomheden oplyse, hvordan denne dagsværdi blev opgjort, eksempelvis om dagsværdien blev målt til en markedspris for disse varer eller tjenesteydelser.

49.

Hvis virksomheden har afkræftet formodningen i afsnit 13, skal den oplyse dette og forklare, hvorfor formodningen blev afkræftet.

50.

Virksomheder skal give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugere at forstå virkningen af aktiebaseret vederlæggelse på virksomhedens resultat i regnskabsåret og på virksomhedens finansielle stilling.

51.

For at anvende princippet i afsnit 50 skal virksomheden mindst oplyse følgende:

(a)

de samlede indregnede omkostninger i regnskabsåret, som hidrører fra aktiebaseret vederlæggelse, hvor de modtagne varer eller tjenesteydelser ikke opfyldte kriterierne for indregning som aktiver og derfor straks blev indregnet som omkostning, herunder separat oplysning om den del af de samlede omkostninger, som hidrører fra transaktioner, der regnskabsmæssigt behandles som aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital,

(b)

for forpligtelser, som hidrører fra aktiebaseret vederlæggelse:

(i)

den samlede regnskabsmæssige værdi ved regnskabsårets afslutning,

og

(ii)

den samlede indre værdi af forpligtelser ved regnskabsårets afslutning, hvor modpartens ret til kontant betaling eller andre aktiver var optjent ved regnskabsårets afslutning (eksempelvis optjente fantomaktier).

52.

Hvis de i denne standard krævede oplysninger ikke overholder principperne i afsnit 44, 46 og 50, skal virksomheden give yderligere oplysninger, således at principperne overholdes.

OVERGANGSBESTEMMELSER

53.

For så vidt angår aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital, skal virksomheden anvende denne standard på tildelinger af aktier, aktieoptioner eller andre egenkapitalinstrumenter, der er tildelt efter 7. november 2002, og endnu ikke er optjent på tidspunktet for denne standards ikrafttrædelse.

54.

Det tilskyndes, men kræves ikke, at virksomheder anvender denne standard på andre tildelinger af egenkapitalinstrumenter, hvis virksomheden har offentliggjort dagsværdien af disse egenkapitalinstrumenter opgjort på målingstidspunktet.

55.

Virksomheder skal tilpasse sammenligningstal for alle tildelinger af egenkapitalinstrumenter, som denne standard finder anvendelse på, og, hvor dette er relevant, regulere primo i overført resultat for det tidligst præsenterede regnskabsår.

56.

For alle tildelinger af egenkapitalinstrumenter, som denne standard ikke har været anvendt på (eksempelvis egenkapitalinstrumenter, som er tildelt 7. november 2002 eller før), skal virksomheden dog alligevel give de i afsnit 44 og 45 krævede oplysninger.

57.

Hvis en virksomhed efter denne standards ikrafttrædelse ændrer vilkårene eller betingelserne for en tildeling af egenkapitalinstrumenter, som denne standard ikke har været anvendt på, skal virksomheden alligevel anvende afsnit 26-29 ved den regnskabsmæssige behandling af sådanne ændringer.

IFRS 2
58.

Virksomheder skal anvende standarden med tilbagevirkende kraft på forpligtelser, som hidrører fra aktiebaseret vederlæggelse, som eksisterer på tidspunktet for denne standards ikrafttrædelse. Virksomheder skal tilpasse sammenligningstallene for disse forpligtelser, herunder regulere primo i overført resultat i det tidligst præsenterede regnskabsår, hvor der er fortaget tilpasning af sammenligningstallene, bortset fra at virksomheden ikke behøver at tilpasse sammenligningstal i det omfang, disse oplysninger knytter sig til et regnskabsår eller et tidspunkt før 7. november 2002.

59.

Det tilskyndes, men kræves ikke, at virksomheder anvender denne standard med tilbagevirkende kraft på andre forpligtelser hidrørende fra aktiebaseret vederlæggelse, eksempelvis på forpligtelser, der blev afregnet i løbet af et regnskabsår, for hvilket der er præsenteret sammenligningstal.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

60.

Virksomheder skal anvende denne standard for regnskabsår, som begynder 1. januar 2005 eller derefter. Det tilskyndes, at standarden anvendes før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard for regnskabsår, som begynder før 1. januar 2005, skal den give oplysning om dette.


(1)  Denne standard anvender udtrykket »under henvisning til«, og ikke »til«, idet transaktionen i sidste ende måles ved at gange dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter, målt på det tidspunkt, der er angivet i afsnit 11 eller 13 (alt efter, hvilken af disse, der er relevant), med antallet af egenkapitalinstrumenter, der bliver optjent, som beskrevet i afsnit 19.

(2)  I den resterende del af denne standard omfatter henvisninger til ansatte også andre, der leverer tilsvarende tjenesteydelser.

(3)  Alle henvisninger til kontanter i afsnit 35-43 omfatter også andre aktiver i virksomheden.

APPENDIKS A

Definerede termer

Dette appendiks er en integreret del af IFRS 2.

aktiebaseret vederlæggelse med kontantafregning

Aktiebaseret vederlæggelse, hvor virksomheden anskaffer varer eller tjenesteydelser ved at påtage sig en forpligtelse til at overdrage kontanter eller andre aktiver til leverandøren af disse varer eller tjenesteydelser for beløb, som er baseret på kursen på (eller værdien af) virksomhedens aktier eller andre egenkapitalinstrumenter.

ansatte og andre, der leverer tilsvarende tjenesteydelser

Personer, der leverer personlige tjenesteydelser til virksomheden, og som enten (a) regnes for ansatte i juridisk eller skattemæssigt øjemed, (b) arbejder for virksomheden under dennes ledelse på samme måde som personer, der regnes for ansatte i juridisk eller skattemæssigt øjemed eller (c) leverer tjenesteydelser, som svarer til tjenesteydelser leveret af ansatte. Dette begreb omfatter eksempelvis hele ledelsen, dvs. de personer, der har indflydelse på og ansvar for planlægning og gennemførelse af samt kontrol med aktiviteterne i virksomheden, herunder eksterne bestyrelsesmedlemmer.

egenkapital instrument

En kontrakt, som repræsenterer en andel af den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksomhedens aktiver trækker alle dens forpligtelser (1).

tildelt egenkapital instrument

Retten (betinget eller ubetinget) til et egenkapitalinstrument i virksomheden, som overdrages af virksomheden til en anden part i henhold til en aktiebaseret vederlæggelsesordning.

aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital

Aktiebaseret vederlæggelse, hvor virksomheden modtager varer eller tjenesteydelser som betaling for virksomhedens egenkapitalinstrumenter (herunder aktier eller aktieoptioner).

dagsværdi

Det beløb, et aktiv kan omsættes til, en forpligtelse kan indfries til, eller et tildelt egenkapitalinstrument kan udveksles til, ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter.

tildelingstidspunkt

Det tidspunkt, hvor en virksomhed og en anden part (herunder en ansat) indgår en aktiebaseret vederlæggelsesordning, dvs. når virksomheden og modparten når en fælles forståelse af ordningens vilkår og betingelser. På tildelingstidspunktet overdrager virksomheden en ret til kontanter, andre aktiver eller egenkapitalinstrumenter i virksomheden til modparten, under forudsætning af, at eventuelle fastsatte optjeningsbetingelser er opfyldt. Hvis ordningen er underlagt en godkendelsesprocedure (eksempelvis af aktionærer), er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor der opnås godkendelse.

indre værdi

Forskellen mellem dagsværdien af aktier, som modparten har en (betinget eller ubetinget) ret til at tegne, eller som modparten har ret til at modtage, og den eventuelle kurs, som modparten skal (eller vil skulle) betale for disse aktier. Eksempelvis har en aktieoption med en udnyttelseskurs på CU15 (2) på en aktie med en dagsværdi på CU20 en indre værdi på CU5.

markedsbaseret betingelse

En betingelse, som udnyttelseskursen, retserhvervelsen eller udnyttelsesretten for et egenkapitalinstrument afhænger af, og som er tilknyttet markedskursen for virksomhedens egenkapitalinstrumenter, eksempelvis opnåelse af en bestemt aktiekurs eller en bestemt indre værdi for en aktieoption, eller opnåelse af et opstillet mål, som er baseret på markedskursen for virksomhedens egenkapitalinstrumenter i forhold til et markedskursindeks for egenkapitalinstrumenter i andre virksomheder.

målingstidspunkt

Det tidspunkt, hvor dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter måles i forbindelse med denne standard. Ved transaktioner med ansatte og andre, der leverer tilsvarende tjenesteydelser, er målingstidspunktet lig med tildelingstidspunktet. Ved transaktioner med andre parter end ansatte (og andre, som leverer tilsvarende tjenesteydelser) er målingstidspunktet det tidspunkt, hvor virksomheden modtager varerne eller modparten leverer tjenesteydelsen.

reload-mulighed

Dette giver mulighed for automatisk tildeling af yderligere aktieoptioner, når indehaveren af optionen udnytter tidligere tildelte optioner ved at bruge virksomhedens aktier snarere end kontanter til at betale udnyttelseskursen.

reload-option

En ny aktieoption, der tildeles, når der anvendes en aktie til at betale udnyttelseskursen for en tidligere aktieoption.

aktiebaseret vederlæggelses ordning

En ordning mellem virksomheden og en anden part (herunder en ansat) om aktiebaseret vederlæggelse, som berettiger den anden part til at modtage kontanter eller andre aktiver i virksomheden for beløb, der er baseret på kursen på virksomhedens aktier eller andre egenkapitalinstrumenter i virksomheden, eller til at modtage egenkapitalinstrumenter i virksomheden, under forudsætning af opfyldelsen af eventuelle fastsatte optjeningsbetingelser.

aktiebaseret vederlæggelse

En transaktion, hvor virksomheden modtager varer eller tjenesteydelser som betaling for egenkapitalinstrumenter i virksomheden (herunder aktier eller aktieoptioner) eller anskaffer varer eller tjenesteydelser ved at påtage sig forpligtelser over for leverandøren af disse varer eller tjenesteydelser for beløb, som er baseret på kursen på virksomhedens aktier eller andre egenkapitalinstrumenter.

aktieoption

En kontrakt, der giver indehaveren en ret, men ikke en forpligtelse, til at tegne aktier i virksomheden til en kurs, der enten er fast eller kan opgøres, i en bestemt periode.

optjenes

At blive en ret. Ved aktiebaseret vederlæggelse afhænger optjeningen af modpartens ret til at modtage kontanter eller andre aktiver eller egenkapitalinstrumenter i virksomheden, af opfyldelsen af eventuelle fastsatte optjeningsbetingelser.

optjenings betingelser

De betingelser, der skal opfyldes, for at modparten bliver berettiget til at modtage kontanter, andre aktiver eller egenkapitalinstrumenter i virksomheden i henhold til en aktiebaseret vederlæggelsesordning. Optjeningsbetingelser omfatter tjenestebetingelser, som kræver, at den anden part fuldfører en bestemt arbejdsperiode, og indtjeningsbetingelser, som kræver opnåelse af opstillede indtjeningsmål (eksempelvis en bestemt stigning i virksomhedens overskud i en bestemt periode).

optjeningsperiode

Den periode, hvor alle fastsatte optjeningsbetingelser for en aktiebaseret vederlæggelsesordning skal opfyldes.


(1)  Begrebsrammen definerer en forpligtelse som en aktuel forpligtelse for virksomheden, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer (dvs. en pengestrøm eller en strøm af andre aktiver fra virksomheden).

(2)  I dette appendiks angives pengebeløb i valutaenheder »currency units« (CU).

IFRS 2
APPENDIKS B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af IFRS 2.

Skøn over dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter

B1

Afsnit B2-B41 i dette appendiks omhandler målingen af tildelte aktiers og aktieoptioners dagsværdi med fokus på de konkrete vilkår, som normalt gælder for tildeling af aktier eller aktieoptioner til ansatte. Emnet behandles således ikke udtømmende. De problemstillinger i forbindelse med værdiansættelse, der behandles i det følgende, fokuserer på aktier og aktieoptioner, som tildeles ansatte, og det forudsættes derfor, at dagsværdien af aktierne eller aktieoptionerne måles på tildelingstidspunktet. Imidlertid gælder mange af de behandlede problemstillinger i forbindelse med værdiansættelse (eksempelvis opgørelsen af den forventede volatilitet) også i forbindelse med opgørelse af dagsværdien af aktier og aktieoptioner, som tildeles andre parter end ansatte på det tidspunkt, hvor virksomheden modtager varerne, eller hvor modparten leverer tjenesteydelsen.

Aktier

B2

Når ansatte modtager aktier, skal aktiernes dagsværdi måles til markedskursen på virksomhedens aktier (eller en skønnet markedskurs, hvis virksomhedens aktier ikke handles offentligt), som er reguleret for at tage højde for de vilkår, hvorunder aktierne blev tildelt (bortset fra optjeningsbetingelser, som er undtaget fra målingen af dagsværdi i overensstemmelse med afsnit 19-21).

B3

Hvis den ansatte eksempelvis ikke er berettiget til at modtage udbytte i løbet af optjeningsperioden, skal dette tages i betragtning ved vurderingen af dagsværdien af de tildelte aktier. Hvis der er restriktioner på overdragelse af aktierne efter retserhvervelsestidspunktet, skal dette ligeledes tages i betragtning, men kun for så vidt restriktionerne efter optjeningen har indvirkning på den kurs, som kvalificerede, villige markedsdeltagere ville betale for aktien. Hvis aktierne eksempelvis handles aktivt på et omfattende og likvidt marked, har overdragelsesrestriktioner efter retserhvervelsen lille eller ingen indvirkning på den kurs, som kvalificerede, villige markedsdeltagere ville betale for sådanne aktier. Restriktioner vedrørende overdragelse eller andre restriktioner i optjeningsperioden skal ikke tages i betragtning ved vurderingen af de tildelte aktiers dagsværdi på tildelingstidspunktet, da sådanne restriktioner hidrører fra tilstedeværelsen af optjeningsbetingelser, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med afsnit 19-21.

Aktieoptioner

B4

Når ansatte tildeles aktieoptioner, findes der ofte ikke nogen markedskurs, idet de tildelte optioner er underlagt vilkår, som ikke gælder for optioner, der handles. Hvis der ikke findes optioner, der handles, med tilsvarende vilkår, skal de tildelte optioners dagsværdi skønnes ved anvendelse af en model til prisfastsættelse af optioner.

B5

Virksomheden skal tage de faktorer i betragtning, som kvalificerede, villige markedsdeltagere ville lægge til grund ved valget af den anvendte model til prisfastsættelse af optioner. Mange medarbejderoptioner har eksempelvis lang løbetid, kan som regel udnyttes i perioden mellem retserhvervelsestidspunktet og optionens udløb, og udnyttes ofte førtidigt. Disse faktorer skal tages i betragtning ved opgørelsen af optionernes dagsværdi på tildelingstidspunktet. For mange virksomheder kan dette udelukke anvendelse af Black-Scholes-Merton-formlen, som ikke tager højde for muligheden for udnyttelse før optionens udløb, og som måske ikke i tilstrækkelig grad afspejler virkningen af den forventede førtidige udnyttelse. Formlen tager heller ikke højde for muligheden for, at den forventede volatilitet og de øvrige talmæssige forudsætninger for modellen kan variere i løbet af optionens løbetid. Det er imidlertid muligt, at de ovenfor anførte faktorer ikke finder anvendelse, for så vidt angår aktieoptioner med forholdsvis kort kontraktmæssig løbetid eller aktieoptioner, som skal udnyttes inden for kort tid efter retserhvervelsestidspunktet. I disse tilfælde kan Black-Scholes-Merton-formlen frembringe en værdi, som i al væsentlighed er den samme som den værdi, der fremkommer ved anvendelse af en mere fleksibel model for prisfastsættelse af optioner.

B6

Alle modeller til prisfastsættelse af optioner tager som minimum højde for følgende faktorer:

(a)

optionens udnyttelseskurs,

(b)

optionens løbetid,

IFRS 2
(c)

den aktuelle kurs på de underliggende aktier,

(d)

aktiekursens forventede volatilitet,

(e)

forventede udbytter på aktierne (hvis relevant),

og

(f)

den risikofri rente i optionens løbetid.

B7

Andre faktorer, som kvalificerede, villige markedsdeltagere ville lægge til grund ved prisfastsættelsen, skal også tages i betragtning (bortset fra optjeningsbetingelser og reload-muligheder, som ikke medtages ved målingen af dagsværdi i overensstemmelse med afsnit 19-22).

B8

Eksempelvis kan en aktieoption, som tildeles en medarbejder, typisk ikke udnyttes i specificerede perioder (eksempelvis i optjeningsperioden eller i perioder, som fastlægges af tilsynsmyndighederne for værdipapirhandel). Denne faktor skal tages i betragtning, hvis den anvendte model til prisfastsættelse af optioner ellers ville forudsætte, at optionen kunne udnyttes på et hvilket som helst tidspunkt i dens løbetid. Hvis en virksomhed imidlertid anvender en model til prisfastsættelse af optioner, der værdiansætter optioner, som kun kan udnyttes ved optionernes udløb, kræves der ingen justering for den manglende evne til at udnytte disse i løbet af optjeningsperioden (eller andre perioder i optionens løbetid), da modellen forudsætter, at optionerne ikke kan udnyttes i disse perioder.

B9

Tilsvarende er muligheden for førtidig udnyttelse af optionen en anden faktor, som er almindelig i forbindelse med medarbejderaktieoptioner, eksempelvis fordi optionen ikke frit kan overdrages, eller fordi den ansatte skal udnytte alle optjente optioner ved ansættelsens ophør. Virkningen af forventet førtidig udnyttelse skal tages i betragtning som omhandlet i afsnit B16-B21.

B10

Der skal ikke tages hensyn til faktorer, som en kvalificeret, villig markedsdeltager ikke ville lægge til grund ved prisfastsættelsen af en aktieoption (eller et andet egenkapitalinstrument) ved opgørelsen af dagsværdien af tildelte aktieoptioner (eller andre egenkapitalinstrumenter). For aktieoptioner, som tildeles ansatte, er faktorer, der udelukkende påvirker optionens værdi set fra den ansattes synspunkt, ikke relevante for vurderingen af den prisfastsættelse, der ville blive foretaget af en kvalificeret, villig markedsdeltager.

Talmæssige forudsætninger for modeller til prisfastsættelse af optioner

B11

Ved vurderingen af de underliggende aktiers forventede volatilitet og udbytter, er formålet at tilnærme sig de forventninger, der ville blive afspejlet i en aktuel markedskurs eller en forhandlet udvekslingskurs for optionen. Tilsvarende er formålet ved vurdering af virkningen af førtidig udnyttelse af medarbejderaktieoptioner at tilnærme sig de forventninger, som en ekstern part med adgang til detaljeret information om den ansattes udnyttelsesadfærd ville udvikle baseret på den tilgængelige information på tildelingstidspunktet.

B12

Der er ofte et interval af rimelige forventninger til den fremtidige volatilitet, fremtidige udbytter og udnyttelsesadfærd. Hvis dette er tilfældet, skal der beregnes en forventet værdi ved at vægte hvert beløb inden for intervallet i forhold til sandsynligheden for beløbet.

B13

Forventninger til fremtiden er generelt baseret på erfaring og ændres, hvis fremtiden med rimelighed forventes at afvige fra tidligere forhold. Under visse omstændigheder kan identificerbare faktorer indikere, at historiske erfaringer, som ikke er tilpassede, er en forholdsvis dårlig indikator for fremtidige forhold. Hvis en virksomhed med to klart adskilte forretningsområder afhænder det forretningsområde, der var markant mindre risikobetonet end det andet, er historisk volatilitet måske ikke den bedste information at basere rimelige forventninger til fremtiden på.

B14

Under andre omstændigheder er historisk information måske ikke tilgængelig. En virksomhed, som netop er blevet børsnoteret, vil eksempelvis have meget få eller slet ingen historiske data vedrørende volatiliteten for aktiekursen. Virksomheder, der ikke er børsnoterede eller netop er blevet børsnoterede, behandles yderligere nedenfor.

B15

Overordnet set bør en virksomhed ikke blot basere skøn over volatilitet, udnyttelsesadfærd og udbytter på historisk information uden at tage hensyn til, hvorvidt de tidligere erfaringer med rimelighed kan forventes at være en indikator for fremtidige forhold.

IFRS 2
Forventet førtidig udnyttelse

B16

Ansatte udnytter ofte aktieoptioner førtidigt af mange forskellige årsager. Medarbejderaktieoptioner er eksempelvis typisk ikke-overdragelige. Det bevirker ofte, at ansatte udnytter deres aktieoptioner førtidigt, da det er den eneste måde, medarbejderne kan realisere deres position på. Desuden er det normalt et krav, at ansatte, hvis ansættelse ophører, skal udnytte alle optjente optioner i løbet af kort tid, da retten til aktieoptionerne ellers fortabes. Denne faktor forårsager den førtidige udnyttelse af medarbejderaktieoptioner. Andre faktorer, der forårsager førtidig udnyttelse, er risikoaversion og mangel på formuespredning.

B17

Den måde, hvorpå virkningen af den forventede førtidige udnyttelse kan indregnes, afhænger af den anvendte type model til prisfastsættelse af optioner. Eksempelvis kan den forventede førtidige udnyttelse tages i betragtning ved at anvende et skøn over optionens forventede løbetid (som for en medarbejderaktieoption er perioden fra tildelingstidspunktet til det tidspunkt, hvor optionen forventes at blive udnyttet), som en forudsætning for en model til prisfastsættelse af optioner (f.eks. Black-Scholes-Merton-formlen). Alternativt kan den forventede førtidige udnyttelse opstilles i en binomial model eller en tilsvarende model for prisfastsættelse af optioner, som anvender den kontraktmæssige løbetid som forudsætning.

B18

De faktorer, der skal overvejes ved skøn over førtidig udnyttelse, omfatter:

(a)

optjeningsperiodens varighed, idet aktieoptionen typisk ikke kan udnyttes før optjeningsperiodens udløb. Derfor er vurderingen af de værdiansættelsesmæssige konsekvenser af forventet førtidig udnyttelse baseret på en forudsætning om, at optionerne vil blive optjent. Konsekvenserne af optjeningsbetingelser behandles i afsnit 19-21.

(b)

det gennemsnitlige tidsforløb inden lignende optioner er blevet udnyttet tidligere.

(c)

kursen på underliggende aktier. Tidligere erfaringer kan indikere, at ansatte har en tendens til at udnytte optioner, når aktiekursen når et bestemt niveau over udnyttelseskursen.

(d)

den ansattes stilling i organisationen. Tidligere erfaringer kan eksempelvis indikere, at ansatte på højere niveau har en tendens til at udnytte optioner senere end ansatte på et lavere niveau (behandles yderligere i afsnit B21).

(e)

forventet volatilitet for underliggende aktier. I gennemsnit kan ansatte have en tendens til at udnytte optioner på meget volatile aktier tidligere end optioner på aktier med lav volatilitet.

B19

Som anført i afsnit B17 kan førtidig udnyttelse tages i betragtning ved at anvende et skøn over optionens forventede løbetid som en forudsætning for en model til prisfastsættelse af optioner. Når den forventede løbetid for aktieoptioner, der er tildelt en gruppe ansatte, skønnes, kan virksomheden basere vurderingen på en hensigtsmæssigt vægtet gennemsnitlig forventet løbetid for hele medarbejdergruppen, eller på en hensigtsmæssigt vægtet gennemsnitlig løbetid for delgrupperinger af ansatte i gruppen, baseret på mere detaljerede data om de ansattes udnyttelsesadfærd (behandles yderligere nedenfor).

B20

Det vil sandsynligvis være vigtigt at opdele en optionstildeling i grupper af ansatte med relativt ensartet udnyttelsesadfærd. Optionens værdi er ikke en lineær funktion af optionens løbetid. Værdien øges med faldende hastighed, jo længere løbetiden er. Alt andet lige er en to-årig option ikke dobbelt så meget værd som en et-årig option, selv om den er mere værd. Det betyder, at man ved en beregning af den skønnede optionsværdi på grundlag af en enkelt vægtet gennemsnitlig løbetid, som omfatter meget forskellige individuelle løbetider, ville værdiansætte den samlede dagsværdi af de tildelte aktieoptioner for højt. Opdeling af tildelte optioner i flere grupper, som hver medtager et relativt snævert interval af løbetider i sin vægtede gennemsnitlige løbetid, reducerer en sådan for høj værdiansættelse.

B21

Lignende overvejelser gælder, når der anvendes en binomial model eller en tilsvarende model. Eksempelvis kan tidligere erfaringer i en virksomhed, som tildeler optioner til alle niveauer af ansatte, indikere, at den øverste ledelse har en tendens til at beholde deres optioner længere end ansatte på mellemlederniveau beholder deres, og at ansatte på lavere niveauer har en tendens til at udnytte deres optioner tidligere end de øvrige grupper. Herudover vil ansatte, som opfordres til eller som kræves at beholde en minimumsmængde af deres arbejdsgivers egenkapitalinstrumenter, herunder optioner, i gennemsnit udnytte optioner senere end ansatte, som ikke er underlagt en sådan bestemmelse. I disse situationer vil en opdeling af optioner efter modtagergrupper med relativt ensartet udnyttelsesadfærd resultere i et mere nøjagtigt skøn over den samlede dagsværdi af de tildelte aktieoptioner.

IFRS 2
Forventet volatilitet

B22

Den forventede volatilitet er et mål for størrelsen af det kursudsving, som en kurs forventes at udvise i løbet af en periode. Det mål for volatiliteten, der anvendes i modeller til prisfastsættelse af optioner, er standardafvigelsen omregnet til årsbasis af det løbende sammensatte afkast på aktien over en periode. Volatilitet udtrykkes typisk i perioder, som er omregnet til årsbasis, og som er sammenlignelige uanset hvilken periode, der anvendes i beregningen, f.eks. daglige, ugentlige eller månedlige kursobservationer.

B23

Afkastet (som kan være positivt eller negativt) på en aktie i en periode måler, hvor meget en aktionær har draget fordel af udbytter og værdiforøgelse (eller værdiforringelse) af aktiekursen.

B24

En akties forventede volatilitet på årsbasis er det område, som det løbende sammensatte årlige afkast forventes at ligge inden for ca. to tredjedele af tiden. Hvis man eksempelvis siger, at en aktie med et forventet løbende sammensat afkast på 12 % har en volatilitet på 30 %, betyder det, at sandsynligheden for, at afkastet på aktien i et år vil være mellem - 18 % (12 % - 30 %) og 42 % (12 % + 30 %) er ca. to tredjedele. Hvis aktiekursen er CU100 ved årets begyndelse, og der ikke betales udbytte, vil aktiekursen ved årets slutning kunne forventes at være mellem CU83,53 (CU100 × e- 0,18) og CU152,20 (CU100 × e0,42) ca. to tredjedele af tiden.

B25

De faktorer, der skal tages i betragtning ved skøn over den forventede volatilitet, omfatter:

(a)

indirekte volatilitet fra eventuelle handlede aktieoptioner på virksomhedens aktier eller andre af virksomhedens handlede instrumenter, som omfatter optionselementer (såsom konvertibel gæld).

(b)

aktiekursens historiske volatilitet i løbet af den seneste periode, som generelt svarer til optionens forventede løbetid (når optionens tilbageværende kontraktmæssige løbetid og virkningen af forventet førtidig udnyttelse tages i betragtning).

(c)

den tid en virksomheds aktier har været handlet offentligt. En virksomhed, der netop er blevet børsnoteret, kan have en høj historisk volatilitet sammenlignet med lignende virksomheder, som har været børsnoteret i længere tid. Der gives yderligere vejledning for virksomheder, der netop er blevet børsnoteret, nedenfor.

(d)

volatilitetens tendens til at vende tilbage til middelværdien, dvs. gennemsnitsniveauet, på langt sigt, og andre faktorer, der indikerer, at forventet fremtidig volatilitet kan afvige fra tidligere volatilitet. Hvis en virksomheds aktiekurs eksempelvis var ekstraordinært volatil i en identificerbar periode som følge af et mislykket overtagelsesforsøg eller en større omstrukturering, kan der ses bort fra den periode ved beregningen af den historiske, årlige gennemsnitlige volatilitet.

(e)

hensigtsmæssige og regelmæssige intervaller for kursobservationer. Kursobservationerne skal være konsistente fra periode til periode. En virksomhed kan eksempelvis benytte slutkursen for hver uge eller ugens højeste kurs, men den bør ikke benytte slutkursen i nogle uger og den højeste kurs i andre uger. Kursobservationerne skal endvidere udtrykkes i samme valuta som udnyttelseskursen.

Virksomheder, der netop er blevet børsnoterede

B26

Som anført i afsnit B25 skal en virksomhed overveje aktiekursens historiske volatilitet i løbet af den seneste periode, der som regel svarer til optionens forventede løbetid. Hvis en virksomhed, der netop er blevet børsnoteret, ikke har tilstrækkelig information om historisk volatilitet, bør den ikke desto mindre beregne den historiske volatilitet for den længste periode, hvor der findes oplysninger om handelsaktivitet. Den kan endvidere tage lignende virksomheders historiske volatilitet i betragtning på grundlag af en sammenlignelig periode i disses levetid. En virksomhed, som eksempelvis kun har været børsnoteret i et år og tildeler optioner med en gennemsnitlig forventet løbetid på fem år, kan vurdere mønstret for og omfanget af den historiske volatilitet for virksomheder i samme branche for de første seks år, hvor disse virksomheders aktier blev handlet offentligt.

Ikke-børsnoterede virksomheder

B27

En ikke-børsnoteret virksomhed kan ikke lægge historiske oplysninger til grund for en vurdering af den forventede volatilitet. Nedenfor angives andre faktorer, der kan lægges til grund.

B28

I nogle tilfælde kan en ikke-børsnoteret virksomhed, som regelmæssigt udsteder optioner eller aktier til ansatte (eller andre parter), have etableret et internt marked for sine aktier. Volatiliteten for disse aktiers kurs kan medtages ved udarbejdelsen af skøn over den forventede volatilitet.

IFRS 2
B29

Alternativt kan virksomheden vurdere den historiske eller implicitte volatilitet for lignende børsnoterede virksomheder med tilgængelige oplysninger om aktie- eller optionskurser ved udarbejdelsen af skøn over den forventede volatilitet. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis virksomheden har baseret værdien af sine aktier på lignende børsnoterede virksomheders aktiekurs.

B30

Hvis virksomheden ikke har baseret sit skøn over aktiernes værdi på aktiekursen for lignende børsnoterede virksomheder og i stedet har anvendt en anden værdiansættelsesmetode til at værdiansætte sine aktier, kan virksomheden udlede et skøn over den forventede volatilitet, der er i overensstemmelse med den pågældende værdiansættelsesmetode. Virksomheden kan eksempelvis værdiansætte sine aktier på grundlag af nettoaktiver eller indtjening. Virksomheden kan tage den forventede volatilitet for værdien af disse nettoaktiver eller indtjeningen i betragtning.

Forventede udbytter

B31

Hvorvidt forventede udbytter skal tages i betragtning ved måling af dagsværdien af aktier eller tildelte optioner afhænger af, om modparten er berettiget til udbytte eller tilsvarende udbetalinger.

B32

Hvis de ansatte eksempelvis blev tildelt optioner, som giver ret til udbytter på underliggende aktier eller tilsvarende udbetalinger (som kan udbetales i kontanter eller anvendes til at reducere udnyttelseskursen) mellem tildelingstidspunktet og udnyttelsestidspunktet, skal de tildelte optioner værdiansættes, som om der ikke vil blive udbetalt udbytte på underliggende aktier, dvs. faktoren for forventede udbytter skal være nul.

B33

Tilsvarende kræves der ingen justering for forventede udbytter, når der udarbejdes skøn over dagsværdien på tildelingstidspunktet for aktier, der tildeles til ansatte, hvis den ansatte er berettiget til at modtage udbytte, som er udbetalt i løbet af optjeningsperioden.

B34

Hvis de ansatte omvendt ikke har ret til at modtage udbytte eller tilsvarende udbetalinger i løbet af optjeningsperioden (eller før udnyttelsen, hvis der er tale om en option), skal værdiansættelsen af rettighederne på tildelingstidspunktet til aktier eller optioner tage højde for forventede udbytter. Det vil sige, at forventede udbytter skal medregnes ved anvendelsen af en model til prisfastsættelse af optioner, når dagsværdien af en optionstildeling skønnes. Når dagsværdien for en aktietildeling skønnes, skal værdiansættelsen reduceres med nutidsværdien af de udbytter, der forventes at blive udbetalt i løbet af optjeningsperioden.

B35

Modeller til prisfastsættelse af optioner kræver som regel en forventet udbytteprocent. Modellerne kan imidlertid ændres til at anvende et forventet udbyttebeløb frem for en procentsats. En virksomhed kan enten anvende den forventede udbytteprocent eller forventede udbetalinger. Hvis virksomheden anvender sidstnævnte, skal den tage det historiske mønster for udbyttestigninger i betragtning. Hvis virksomhedens politik eksempelvis generelt har været at øge udbytterne med ca. 3 % om året, kan dens anslåede optionsværdi ikke forudsætte et fast udbyttebeløb i hele optionens løbetid, medmindre der findes beviser, der understøtter forudsætningen.

B36

Overordnet skal forudsætningen for forventede udbytter baseres på offentligt tilgængelig information. En virksomhed, som ikke betaler udbytter, og som ikke har planer herom, skal forudsætte en forventet udbytteprocent på nul. Dog kan en ny virksomhed, som ikke tidligere har udbetalt udbytter, forvente at påbegynde udbetaling af udbytter i løbet af den forventede løbetid for de ansattes aktieoptioner. Disse virksomheder kan benytte et gennemsnit af deres tidligere udbytteprocent (nul) og den gennemsnitlige udbytteprocent for en relevant sammenlignelig gruppe af virksomheder.

Risikofri rente

B37

Risikofri rente er typisk det afkast, der aktuelt er forbundet med ikke-rentebærende statslige værdipapirer i det land, hvis valuta udnyttelseskursen er udtrykt i, med en tilbageværende løbetid, som svarer til den forventede løbetid for den værdiansatte option (baseret på optionens tilbageværende kontraktmæssige løbetid og under hensyntagen til virkningen af den forventede førtidige udnyttelse). Det kan blive nødvendigt at benytte en relevant erstatning, hvis der ikke findes sådanne statslige værdipapirer, eller omstændighederne indikerer, at det afkast, der er forbundet med ikke-rentebærende statslige værdipapirer, ikke er repræsentativt for den risikofrie rente (eksempelvis i økonomier med høj inflation). Der skal endvidere anvendes en relevant erstatning, hvis markedsdeltagerne typisk ville bestemme den risikofrie rente med anvendelse af erstatningen, frem for det afkast, der er forbundet med ikke-rentebærende statslige værdipapirer ved udarbejdelsen af skøn over dagsværdien af en option med en løbetid, der svarer til den forventede løbetid for den option, der værdiansættes.

IFRS 2
Påvirkning af kapitalstrukturen

B38

Det er typisk tredjeparter og ikke virksomheden, som udsteder handlede aktieoptioner. Når disse aktieoptioner udnyttes, leverer sælger aktier til indehaveren af optionen. Disse aktier købes af eksisterende aktionærer. Som følge heraf har udnyttelsen af handlede aktieoptioner ingen udvandende virkning.

B39

Hvis aktieoptioner derimod udstedes af virksomheden, udstedes der nye aktier, når disse aktieoptioner udnyttes (enten en reel udstedelse eller en udstedelse, hvor der anvendes aktier, som tidligere er tilbagekøbt og besiddes af virksomheden). Under forudsætning af, at aktierne vil blive udstedt til udnyttelseskursen frem for den aktuelle markedskurs på udnyttelsestidspunktet, kan denne aktuelle eller potentielle udvanding reducere aktiekursen, så indehaveren af optionen ikke får så stor en fortjeneste ved udnyttelsen som ved at udnytte en i øvrigt tilsvarende handlet option, som ikke udvander aktiekursen.

B40

Hvorvidt dette har en markant indvirkning på værdien af de tildelte aktieoptioner afhænger af forskellige faktorer, såsom antallet af nye aktier, som udstedes ved udnyttelse af optionerne, sammenlignet med antallet af allerede udstedte aktier. Hvis markedet desuden allerede forventer, at optionstildelingen vil finde sted, kan markedet allerede have medregnet den potentielle udvanding i aktiekursen på tildelingstidspunktet.

B41

Dog bør virksomheden overveje, om den eventuelle udvandende virkning af den fremtidige udnyttelse af de tildelte aktieoptioner har indflydelse på aktieoptionernes skønnede dagsværdi på tildelingstidspunktet. Modeller til prisfastsættelse af optioner kan tilpasses til at tage højde for denne potentielle udvandende virkning.

Ændringer af aktiebaserede vederlæggelsesordninger

B42

Afsnit 27 kræver, at virksomheden, uanset om der er sket ændringer af de vilkår, som gælder for tildelingen af egenkapitalinstrumenterne, eller der er sket en annullering eller afregning af de tildelte egenkapitalinstrumenter, som minimum skal indregne de modtagne tjenesteydelser målt på tildelingstidspunktet til dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter, medmindre egenkapitalinstrumenterne ikke bliver optjent på grund af manglende opfyldelse af en optjeningsbetingelse, som blev fastsat på tildelingstidspunktet (ud over en markedsbaseret betingelse). Desuden skal virksomheden indregne virkningen af ændringer, som øger den samlede dagsværdi af den aktiebaserede vederlæggelsesordning, eller som på anden vis er fordelagtig for den ansatte.

B43

Med henblik på anvendelse af kravene i afsnit 27:

(a)

hvis ændringen øger dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter (eksempelvis ved at reducere udnyttelseskursen), målt umiddelbart før og efter ændringen, skal virksomheden medtage den yderligere dagsværdi, der tildeles, ved målingen af det beløb, der indregnes for modtagne tjenesteydelser, som vederlag for de tildelte egenkapitalinstrumenter. Den yderligere tildelte dagsværdi er forskellen mellem dagsværdien af det ændrede egenkapitalinstrument og værdien af det oprindelige egenkapitalinstrument, begge skønnet på ændringstidspunktet. Hvis ændringen indtræder i løbet af optjeningsperioden, medtages den yderligere tildelte dagsværdi ved målingen af det beløb, der indregnes for modtagne tjenesteydelser i løbet af perioden fra ændringstidspunktet til det tidspunkt, hvor de ændrede egenkapitalinstrumenter optjenes, ud over det beløb, som er baseret på dagsværdien af de oprindelige egenkapitalinstrumenter på tildelingstidspunktet, som indregnes over den tilbageværende del af den oprindelige optjeningsperiode. Hvis ændringen indtræder efter optjeningsdatoen, indregnes den yderligere tildelte dagsværdi straks eller i løbet af optjeningsperioden, hvis det kræves, at den ansatte afslutter et yderligere arbejdsår, før vedkommende bliver ubetinget berettiget til disse ændrede egenkapitalinstrumenter.

(b)

hvis antallet af tildelte egenkapitalinstrumenter øges ved ændringen, skal enheden ligeledes medtage dagsværdien af de yderligere tildelte egenkapitalinstrumenter målt på tidspunktet for ændringen, ved målingen af det beløb, der indregnes for modtagne tjenesteydelser som vederlag for de tildelte egenkapitalinstrumenter, i overensstemmelse med kravene i (a) ovenfor. Hvis ændringen eksempelvis indtræder i løbet af optjeningsperioden, er dagsværdien af de yderligere tildelte egenkapitalinstrumenter medtaget i målingen af det beløb, der indregnes for modtagne tjenesteydelser i løbet af perioden fra ændringstidspunktet til det tidspunkt, hvor de yderligere egenkapitalinstrumenter optjenes, ud over det beløb, som er baseret på dagsværdien på tildelingstidspunktet af de oprindeligt tildelte egenkapitalinstrumenter, som indregnes i den tilbageværende del af den oprindelige optjeningsperiode.

(c)

hvis virksomheden ændrer optjeningsbetingelserne på en måde, som er fordelagtig for den ansatte, eksempelvis ved at forkorte optjeningsperioden eller ved at ændre eller eliminere en indtjeningsbetingelse (ud over en markedsbaseret betingelse, hvor ændringer skal behandles i overensstemmelse med (a) ovenfor), skal virksomheden tage de ændrede optjeningsbetingelser i betragtning ved anvendelse af kravene i afsnit 19-21.

IFRS 2
B44

Yderligere gælder det, at hvis virksomheden ændrer vilkårene for de tildelte egenkapitalinstrumenter på en måde, der reducerer den samlede dagsværdi af den aktiebaserede vederlæggelsesaftale, eller som i øvrigt ikke er fordelagtig for den ansatte, skal virksomheden ikke desto mindre fortsat regnskabsmæssigt behandle de modtagne tjenesteydelser som vederlag for de tildelte egenkapitalinstrumenter, som om ændringen ikke havde fundet sted (bortset fra annullering af nogle eller alle tildelte egenkapitalinstrumenter, hvilket skal behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med afsnit 28). Eksempelvis:

(a)

hvis ændringen reducerer dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter målt umiddelbart før og efter ændringen skal virksomheden ikke tage reduceringen af dagsværdien i betragtning og skal fortsat måle det beløb, der indregnes for modtagne tjenesteydelser som vederlag for egenkapitalinstrumenterne baseret på dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumenter på tildelingstidspunktet.

(b)

hvis ændringen reducerer antallet af tildelte egenkapitalinstrumenter til en ansat, skal reduceringen regnskabsmæssigt behandles som en annullering af den pågældende del af tildelingen i overensstemmelse med kravene i afsnit 28.

(c)

hvis virksomheden ændrer optjeningsbetingelserne på en måde, som ikke er fordelagtig for den ansatte, eksempelvis ved at forlænge optjeningsperioden eller ved at ændre eller tilføje en indtjeningsbetingelse (ud over en markedsbaseret betingelse, hvor ændringer skal behandles i overensstemmelse med (a) ovenfor), skal virksomheden ikke tage de ændrede optjeningsbetingelser i betragtning ved anvendelse af kravene i afsnit 19-21.

IFRS 2
APPENDIKS C

Ændringer af andre standarder

Ændringerne i dette appendiks finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2005 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender denne standard i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne anvendelse på dette tidligere regnskabsår.

C1

Der er foretaget følgende ændringer i IAS 12 Indkomstskatter:

I afsnit 57 er henvisningen til afsnit 58 til 68 ændret til 58 til 68C.

Afsnit 68A-68C og en underoverskrift er indsat som følger:

»Aktuel og udskudt skat, som hidrører fra aktiebaseret vederlæggelse

68A.

I visse skattejurisdiktioner får virksomheden et skattefradrag (dvs. et beløb, der kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst), som er tilknyttet vederlag, som er betalt med aktier, aktieoptioner eller andre af virksomhedens egenkapitalinstrumenter. Størrelsen af skattefradraget kan afvige fra de tilknyttede akkumulerede omkostninger til vederlag og kan opstå i et senere regnskabsår. Eksempelvis kan en virksomhed i visse jurisdiktioner indregne omkostninger til forbrug af tjenesteydelser fra ansatte, som er modtaget som betaling for tildelte aktieoptioner i overensstemmelse med IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse og først få et skattefradrag, når disse aktieoptioner udnyttes. Målingen af skattefradraget baseres på kursen på virksomhedens aktier på tidspunktet for udnyttelsen.

68B.

Som det er tilfældet med de i denne standards afsnit 9 og 26(b) beskrevne forskningsomkostninger, er forskellen mellem den skattemæssige værdi af de modtagne tjenesteydelser fra ansatte til dato (som er det beløb, skattemyndighederne vil tillade som fradrag i fremtidige regnskabsår) og den regnskabsmæssige værdi på nul en fradragsberettiget midlertidig forskel, som resulterer i et udskudt skatteaktiv. Hvis det beløb, skattemyndighederne vil tillade som et fradrag i fremtidige regnskabsår, ikke kendes ved regnskabsårets afslutning, skal det skønnes på basis af de ved afslutningen af regnskabsåret til rådighed værende oplysninger. Hvis det beløb, skattemyndighederne vil tillade som et fradrag i fremtidige regnskabsår, eksempelvis afhænger af kursen på virksomheden aktier på et fremtidigt tidspunkt, skal målingen af den fradragsberettigede midlertidige forskel baseres på kursen på virksomhedens aktier ved regnskabsårets afslutning.

68C.

Som anført i afsnit 68A kan skattefradraget (eller det skønnede fremtidige skattefradrag målt i overensstemmelse med afsnit 68B) afvige fra de tilknyttede akkumulerede omkostninger til vederlag. Standardens afsnit 58 kræver, at aktuel og udskudt skat skal indregnes som indtægt eller omkostning og medtages i årets resultat, undtagen i det omfang skatten opstår som følge af (a) en transaktion eller begivenhed, som i det aktuelle regnskabsår eller et andet regnskabsår indregnes direkte på egenkapitalen eller (b) en virksomhedssammenslutning, som er en virksomhedsovertagelse. Hvis skattefradraget (eller det skønnede fremtidige skattefradrag) overstiger de tilknyttede akkumulerede omkostninger til vederlag, indikerer dette, at skattefradraget ikke kun knytter sig til omkostninger til vederlag, men til også en egenkapitalpost. I denne situation skal det beløb, der overstiger den tilknyttede aktuelle eller udskudte skat, indregnes direkte på egenkapitalen.«

C2

I afsnit 6 I IAS 16 Materielle anlægsaktiver, afsnit 7 i IAS 38 Immaterielle aktiver og afsnit 5 i IAS 40 Investeringsejendomme, ajourført 2003, er definitionen på kostpris ændret som følger:

» Kostpris er det beløb, der er betalt i likvider, eller dagsværdien af en anden form for vederlag, som erlægges for anskaffelsen af et aktiv på anskaffelses- eller opførelsestidspunktet eller, hvor dette er relevant, det beløb, der henføres til det pågældende aktiv ved første indregning i overensstemmelse med de konkrete krav i andre IFRS’er, eksempelvis IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse.«

IFRS 2
C3

Der er foretaget følgende ændringer i IAS 19 Personaleydelser.

Introduktion

Afsnit 2 ændres som følger:

»2.

Standarden identificerer fire kategorier af personaleydelser:

(c)

…,

og

(d)

fratrædelsesgodtgørelser.«

Afsnit 11 er ophævet.

Standard

Afsnit 1 ændres som følger:

»1.

Denne standard skal anvendes af arbejdsgiver ved den regnskabsmæssige behandling af alle personaleydelser, som ikke er omfattet af IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse.«

Afsnit 3 ændres som følger:

»3.

De personaleydelser, som denne standard finder anvendelse på, omfatter personaleydelser: …«

Afsnit 4 ændres som følger:

»4.

Personaleydelser omfatter:

(c)

…,

og

(d)

fratrædelsesgodtgørelser.

Idet hver kategori, som er identificeret i (a)-(d) ovenfor, har forskellige egenskaber, …«

I afsnit 7:

er definitionerne på aktiebaseret løn og aktiebaserede aflønningsordninger ophævet.

i definitionerne på kortsigtede personaleydelser, pensionsydelser og andre langsigtede personaleydelser er henvisningerne til aktiebaseret løn ophævet.

Den sidste sætning i afsnit 22 er ophævet.

Afsnit 144-152 er ophævet.

IFRS 2
C4

I IAS 32 Finansielle instrumenter: Oplysning og præsentation er der indsat et nyt afsnit 4(f), som følger:

» (f)

finansielle instrumenter, kontrakter og forpligtelser i forbindelse med aktiebaseret vederlæggelse, som IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse finder anvendelse på, undtagen

(i)

kontrakter, som er omfattet af denne standards afsnit 8-10, hvor denne standard finder anvendelse,

(ii)

denne standards afsnit 33 og 34, som skal finde anvendelse på egne aktier, som er købt, solgt, udstedt eller annulleret i forbindelse med aktieoptionsordninger for ansatte, aktiekøbsordninger for ansatte og alle andre aktiebaserede vederlæggelsesordninger. «

C5.

Der er foretaget følgende ændringer i IAS 33 Indtjening pr. aktie.

Afsnit 47A er indsat som følger:

»47A.

Ved aktieoptioner og andre aktiebaserede vederlæggelsesordninger, som IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse finder anvendelse på, skal udstedelseskursen, som nævnes i afsnit 46, og udnyttelseskursen, som nævnes i afsnit 47, omfatte dagsværdien af eventuelle varer eller tjenesteydelser, som skal leveres til virksomheden i fremtiden i henhold til aktieoptionsordningen eller en anden aktiebaseret vederlæggelsesordning.«

C6

Afsnit 26 i IAS 38 Immaterielle aktiver er ophævet.

C7.

I IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling er der indsat et nyt afsnit 2(j) som følger:

» (j)

finansielle instrumenter, kontrakter og forpligtelser i henhold til aktiebaseret vederlæggelse, som IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse finder anvendelse på, undtagen kontrakter, som er omfattet af denne standards afsnit 5-7, hvor denne standard finder anvendelse. «

C8

Der er foretaget følgende ændringer i IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS.

I afsnit 12 er henvisningen til afsnit 13-25A ændret til 13-25C.

Afsnit 13(f) og (g) er ændret, og der er tilføjet et nyt underafsnit (h), som følger:

»(f)

aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures (afsnit 24 og 25),

(g)

klassifikation af tidligere indregnede finansielle instrumenter (afsnit 25A)

og

(h)

aktiebaseret vederlæggelse (afsnit 25B og 25C).«

Der er tilføjet nye afsnit 25B og 25C, som følger:

»25B.

Det tilskyndes, men kræves ikke, at en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvender IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse på egenkapitalinstrumenter, som blev tildelt 7. november 2002 eller før. Det tilskyndes også, men kræves ikke, at en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvender IFRS 2 på egenkapitalinstrumenter, som blev tildelt efter 7. november 2002, og som blev optjent før (a) tidspunktet for overgangen til IFRS-standarderne eller (b) 1. januar 2005, alt efter hvad der måtte komme senest. Hvis en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, vælger at anvende IFRS 2 på sådanne egenkapitalinstrumenter, må virksomheden imidlertid udelukkende gøre dette, hvis den har offentliggjort dagsværdien af disse egenkapitalinstrumenter opgjort på målingstidspunktet som defineret i IFRS 2. For alle tildelinger af egenkapitalinstrumenter, som IFRS 2 ikke har været anvendt på (eksempelvis egenkapitalinstrumenter, som er tildelt 7. november 2002 eller før) skal virksomheder, som anvender IFRS for første gang, alligevel give de i afsnit 44 og 45 i IFRS 2 krævede oplysninger. Hvis en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, ændrer vilkårene eller betingelserne for en tildeling af egenkapitalinstrumenter, som IFRS 2 ikke har været anvendt på, kræves det ikke, at virksomheden anvender afsnit 26-29 i IFRS 2, hvis ændringen blev foretaget før (a) tidspunktet for overgangen til IFRS-standarderne eller (b) 1. januar 2005, alt efter hvad der måtte komme senest.

IFRS 2
25C.

Det tilskyndes, men kræves ikke, at en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvender IFRS 2 på forpligtelser hidrørende fra aktiebaseret vederlæggelse, som blev afregnet før tidspunktet for overgangen til IFRS-standarderne. Det tilskyndes også, men kræves ikke, at en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvender IFRS 2 på forpligtelser, som blev afregnet før 1. januar 2005. Ved forpligtelser, som IFRS 2 finder anvendelse på, kræves det ikke, at en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, tilpasser sammenligningstal, i det omfang disse oplysninger er tilknyttet et regnskabsår eller et tidspunkt før 7. november 2002.«


Top