32003G0131(01)

Rådets resolution

af 19. december 2002

om særlig støtte til civilbeskyttelse i Den Europæisk Unions regioner i den yderste periferi, isolerede regioner, øregioner, vanskeligt tilgængelige regioner og tyndtbefolkede regioner

(2003/C 24/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION --

som tager følgende i betragtning:

(1) Det nuværende handlingsprogram for civilbeskyttelse, der blev godkendt ved Rådets beslutning 1999/847/EF af 9. december 1999 om et EF-handlingsprogram om civilbeskyttelse(1), fastslår i betragtning 6, at Unionens isolerede og mest afsidesliggende regioner har nogle særlige karakteristiske træk på grund af de geografiske, orografiske, sociale og økonomiske forhold, der påvirker dem negativt, og gør det vanskeligt at bringe hjælp og udstyr frem, hvis der opstår situationer med overhængende fare.

(2) Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet(2) fastslår i betragtning 10, at i Fællesskabets isolerede og mest afsidesliggende regioner, men også i visse andre af dets områder, gør særlige forhold og behov sig ofte gældende på grund af regionernes geografi, terræn og samfundsøkonomiske forhold. Dette skaber vanskeligheder, besværliggør anvendelsen af assistance og indsatsressourcer, så det bliver svært at yde hjælp og assistance, og i tilfælde af alvorlig fare for katastrofer eller større ulykker opstår der specielle behov for assistance.

(3) De nye retningslinjer for programmer, der samfinansieres af strukturfondene inden for rammerne af fællesskabsinitiativet Interreg III(3), har til formål at fremme grænseoverskridende samarbejde, herunder samarbejdet om civilbeskyttelse i grænseregioner, regioner i den yderste periferi og øregioner samt transnationalt samarbejde om risikoforvaltning i områder med stor risiko for naturkatastrofer.

(4) Ud over de regioner i den yderste periferi, der er defineret i artikel 299, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og de mindst begunstigede områder eller øer, herunder landdistrikter, som omhandlet i artikel 158, stk. 2, i traktaten, findes der i EU isolerede regioner, fjerntliggende regioner, som er vanskeligt tilgængelige, og tyndtbefolkede regioner, f.eks. regionerne i den nordlige del af Europa, med særlige karakteristiske træk, som vanskeliggør en passende planlægning og indsats på civilbeskyttelsesområdet.

(5) Det kræver mange flere menneskelige og materielle ressourcer at gennemføre planer i disse regioner end i andre dele af EU, og uddannelsen af personale og den nødvendige ajourføring af deres viden i forbindelse med disse planer er også mere bekostelig.

(6) Opnåelsen af et bestemt indsatsniveau i disse regioner indebærer en meget mere intensiv anvendelse af menneskelige og materielle ressourcer end i tilsvarende situationer i andre regioner. De geografiske forhold (øregioner, højdeforhold og ringe størrelse) medfører store problemer med hensyn til forudgående udstationering af hold og fordeling af disse hold, især i betragtning af de knappe ressourcer i de medlemsstater, der ligger nærmest regionerne i den yderste periferi og de isolerede regioner, og i størstedelen af øregionerne og de vanskeligt tilgængelige regioner.

(7) Der bør være solidaritet mellem EU's borgere i forbindelse med beskyttelsen af borgerne og deres sikkerhed, uanset hvor de er bor --

HAR VEDTAGET FØLGENDE RESOLUTION:

1. Skønt civilbeskyttelse primært er medlemsstaternes ansvar, bør EU gøre en indsats for at sikre, at de af dets borgere, der bor i eller besøger regioner i den yderste periferi, isolerede regioner, øregioner, fjerntliggende eller tyndtbefolkede regioner, er lige så sikre dér som i EU's andre regioner. På baggrund heraf og under hensyntagen til visse af disse regioners socioøkonomiske situation i forhold til resten af EU, samt i betragtning af at det er mere bekosteligt at opnå samme sikkerhedsniveau dér som andre steder i EU, bør der fastsættes foranstaltninger, som sikrer en passende støtte.

2. Det er nødvendigt at fremme samarbejdet mellem regionerne i den yderste periferi, isolerede regioner, øregionerne, fjerntliggende og tyndtbefolkede regioner for at indkredse fælles risici og udveksle oplysninger og metoder, så risikovurderingen kan gribes an på en mere ensartet måde; alt dette er nødvendigt for at udarbejde og gennemføre integrerede strategier og aktioner, således at hver region kan råde over passende systemer til hurtig varsling, og der kan opstilles passende regionsplaner på grundlag af de forskellige risici.

3. Man bør i forbindelse med planlægningen omkring nødsituationer overveje og tage hensyn til de bestående risici, regionens demografiske, socioøkonomiske og geografiske forhold og den specielle socioøkonomiske sårbarhed over for katastrofer, som karakteriserer regioner i den yderste periferi, isolerede regioner, øregioner og fjerntliggende eller tyndtbefolkede regioner.

4. Det erkendes, at kommunikation er af fundamental betydning i forbindelse med krisehåndtering både inden for regionen (hvilket kan være problematisk på grund af de geografiske og orografiske forhold) og med andre dele af landet og andre naboregioner. Der er brug for en redundant og pålidelig stemme-, data- og billedkommunikation, som gør det muligt at sikre en effektiv koordinering af indsatsen i alle situationer.

5. Der lægges vægt på, at man i de medlemsstater, der har regioner i den yderste periferi, isolerede regioner, øregioner og fjerntliggende eller tyndtbefolkede regioner, råder over specialiserede indsatshold, og på et solidarisk bidrag fra resten af EU i forbindelse med den konkrete iværksættelse af ordningen til fremme af styrket samarbejde på civilbeskyttelsesområdet på EU-niveau.

6. Da turisme er af særlig betydning for nogle af disse regioners økonomi, er det vigtigt at gennemføre oplysningskampagner om, hvordan besøgende kan varetage deres egen sikkerhed. Disse kampagner kan koordineres på fællesskabsplan.

7. Medlemsstaterne opfordres til i højere grad at benytte sig af andre, allerede eksisterende fællesskabsprogrammer, navnlig Interreg III, med henblik på at udvikle foranstaltninger, der kan supplere Fællesskabets handlingsprogram for civilbeskyttelse.

8. De berørte medlemsstater opfordres til så vidt muligt at aflægge rapport om opfølgningen af denne resolution til Kommissionen, der så vil aflægge yderligere rapport for Udvalget vedrørende Handlingsprogrammet og Civilbeskyttelsesordningen.

9. Denne resolution berører ikke særlige foranstaltninger, der måtte blive truffet til fordel for regioner i den yderste periferi, som defineret i traktatens artikel 299, stk. 2.

(1) EFT L 327 af 21.12.1999, s. 53.

(2) EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.

(3) Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 28. april 2000 om retningslinjer for et fællesskabsinitiativ vedrørende transeuropæisk samarbejde, der skal fremme en harmonisk og afbalanceret udvikling inden for det europæiske territorium - Interreg III (EFT C 143 af 23.5.2000, s. 6).