This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001D0012
2001/12/EC: Council Decision of 19 December 2000 amending Decision 90/424/EEC on expenditure in the veterinary field
2001/12/EF: Rådets beslutning af 19. december 2000 om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet
2001/12/EF: Rådets beslutning af 19. december 2000 om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet
EFT L 3 af 6.1.2001, p. 27–27
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 17/06/2009; stiltiende ophævelse ved 32009D0470 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.
2001/12/EF: Rådets beslutning af 19. december 2000 om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet
EF-Tidende nr. L 003 af 06/01/2001 s. 0027 - 0027
Rådets beslutning af 19. december 2000 om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet (2001/12/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(3) er det fastsat, at de specifikke veterinærforanstaltninger, der er fastlagt i beslutning 90/424/EØF(4), fra 1. januar 2000 finansieres af Garantisektionen under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) med henblik på at nå de mål, der er opstillet i traktatens artikel 33, stk. 1. (2) Det bør fastlægges, hvilken ordning Fællesskabet skal anvende ved forvaltningen af de pågældende udgifter. (3) I betragtning af udgifternes art bør Kommissionen forvalte dem direkte. (4) Beslutning 90/424/EØF bør ændres i overensstemmelse med det ovenfor anførte - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I beslutning 90/424/EØF indsættes følgende artikel: "Artikel 40a De udgifter, der finansieres i medfør af denne beslutning, forvaltes direkte af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, i finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5)." Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2000. På Rådets vegne J. Glavany Formand (1) Udtalelse afgivet den 16.12.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (2) Udtalelse afgivet den 30.11.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (3) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. (4) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Beslutningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1258/1999. (5) EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. Forordning er senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1).