31994R2978

RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 2978/94 af 21. november 1994 om gennemfoerelse af IMO-resolution A. 747(18) om anvendelse af tonnagemaaling af ballastrum i olietankskibe med separate ballasttanke

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 84, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmaaden i artikel 189 C i traktaten (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Soegaaende olietankskibe foraarsager fortsat driftsmaessig og haendelig forurening, og olietransport med traditionelt indrettede olietankskibe frembyder en stadig trussel mod havmiljoeet;

inden for Den Internationale Soefartsorganisation (IMO) er der fastlagt internationalt vedtagne regler for konstruktion og drift af miljoevenlige olietankskibe;

brugen af miljoevenlige olietankskibe gavner baade kyststaterne og erhvervslivet;

internationale konventioner indeholder bestemmelser om udstedelse af certifikater for olietankskibe; IMO har fastlagt naermere bestemmelser om tonnagemaaling af separate ballasttanke i olietankskibe;

alle medlemsstaterne undtagen én har ratificeret og gennemfoert den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973, og den dertil knyttede protokol af 1978 (MARPOL 73/78); alle medlemsstaterne har ratificeret og gennemfoert den internationale konvention om maaling af skibe af 1969;

i henhold til resolution A.722(17), som blev vedtaget af IMO's forsamling den 6. november 1991 og dens afloeser resolution A.747(18) om anvendelse af tonnagemaaling af separate ballasttanke i olietankskibe, som blev vedtaget af IMO's forsamling den 4. november 1993, udtrykkes et generelt oenske om at fremme konstruktion af miljoevenlige tankskibe og brug af separate ballasttanke i olietankskibe;

i resolution A.747(18) har IMO's forsamling i) opfordret regeringerne til at henstille til havnemyndighederne, at de anvender anbefalingen om at fradrage tonnagen af separate ballasttanke ved beregning af afgifter paa grundlag af bruttotonnagen for alle tankskibe med separat ballastkapacitet i overensstemmelse med regel 13 i bilag I til MARPOL 73/78, og ii) desuden opfordret regeringerne til at henstille til lodsmyndighederne om at handle i overensstemmelse med anbefalingen;

Raadet har erkendt, at der alt efter omstaendighederne paa faellesskabsplan eller nationalt plan er behov for en oeget indsats for at sikre en tilstraekkelig opfyldelse af kravene om sikkerhed til soes og forebyggelse af havforurening; det er oenskeligt at fremme brugen af olietankskibe med dobbelt skrog og olietankskibe med alternativ konstruktion, der opfylder kravene i regel 13 F i bilag I til MARPOL 73/78, som aendret den 6. marts 1992, og brugen af olietankskibe med separate ballasttanke;

olietankskibe med dobbelt skrog og olietankskibe med alternativ konstruktion skal i forbindelse med anvendelsen af denne forordning behandles, som om deres separate ballasttanke opfyldte regel 13 i bilag I til MARPOL 73/78;

det er ikke rimeligt at straffe redere og operatoerer, der bruger olietankskibe, som er miljoevenlige i konstruktions- og driftsmaessig henseende;

der er navnlig en oekonomisk ulempe for dem, der har taget et vigtigt skridt til gavn for et renere miljoe, naar der beregnes afgifter af tonnagen af olietankskibes separate ballasttanke, naar disse tanke ikke anvendes til transport af ladning;

af oekonomiske grunde vil de enkelte havnemyndigheder noedig paafoere sig selv den ulempe, der kunne vaere forbundet med, at de var de eneste, der efterlevede IMO-resolutionen;

alle medlemsstater har tilsluttet sig, men ikke alle har gennemfoert IMO-resolution A.722(17) og A.747(18);

naar det drejer sig om beskyttelse af havmiljoeet mod forurening fra konventionelle olietankskibe, boer der finde en ensartet gennemfoerelse sted i Faellesskabet af internationalt vedtagne regler for havne- og lodsorganisationers opkraevning af afgifter af olietankskibe;

for at undgaa konkurrencefordrejning inden for Faellesskabet og for at naa frem til effektive og rentable loesninger, kan en samordnet indsats med henblik paa en ensartet gennemfoerelse af de internationalt vedtagne regler i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bedst sikres ved en forordning;

flagstaten eller andre bemyndigede, der udsteder det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening og det internationale maalebrev (1969), og ligeledes rederne og de instanser, der paalaegger olietankskibe afgifter, maa samarbejde om at gennemfoere IMO's resolution A.747(18) for at oege beskyttelsen af havmiljoeet;

nogle medlemsstater har allerede indfoert ordninger om nedsaettelse af afgifterne for miljoevenlige skibe paa et andet grundlag end IMO's resolution A.747(18); i overensstemmelse med resolutionens aand boer der udformes en alternativ loesning for tonnagebaserede afgifter, bestaaende af en procentuel forskel i forhold til den gaeldende takst, saaledes at den gennemsnitlige forskel bliver mindst den samme som forskellen i henhold til resolutionen; det boer desuden sikres, at olietankskibe med separate ballasttanke aldrig behandles mindre gunstigt, selv naar afgifterne ikke beregnes paa grundlag af tonnagen -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Havne- og lodsmyndighederne i Faellesskabet skal i overensstemmelse med denne forordning:

a) i Faellesskabet gennemfoere resolution A.747(18) om anvendelse af tonnagemaaling af separate ballasttanke i olietankskibe, der blev vedtaget af Den Internationale Soefartsorganisations (IMO) forsamling den 4. november 1993, og hvis bilag er indeholdt i bilag I til denne forordning, for at fremme brugen af olietankskibe med separate olieballasttanke, herunder olietankskibe med dobbelt skrog og olietankskibe med alternativ konstruktion; eller

b) anvende ordninger med nedsatte afgifter for olietankskibe med separate ballasttanke, der er forskellige fra IMO-resolution A.747(18), men i resolutionens aand.

Artikel 2

Denne forordning gaelder for olietankskibe,

- der i saerligt indrettede tanke kan foere separat ballast

- der er konstrueret, bygget, indrettet, udstyret og drives som olietankskibe med separate ballasttanke, herunder olietankskibe med dobbelt skrog og olietankskibe med alternativ konstruktion

- der opfylder kravene i den internationale konvention om maaling af skibe, 1969); og

- som har det internationale maalebrev (1969).

Artikel 3

1. I denne forordning forstaas ved:

a) »olietankskib«: et skib, der er i overensstemmelse med definitionen af et olietankskib i regel 1, nr. 4, i bilag I til MARPOL 73/78

b) »separat ballast«: den ballast, der er i overensstemmelse med definitionen af separat ballast i regel 1, nr. 17, i bilag I til MARPOL 73/78

c) »separat ballasttank«: en tank, der udelukkende anvendes til foering af separat ballast

d) »olietankskib med separate ballasttanke«: et olietankskib, som er forsynet med separate ballasttanke og af flagstatens regering eller andre bemyndigede, er certificeret som et olietankskib forsynet med separate ballasttanke. Den paagaeldende myndighed skal klart attestere, at disse krav er opfyldt, under det relevante punkt i supplementet til det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening

e) »olietankskib med dobbelt skrog«: et olietankskib med separate ballasttanke, som er bygget i overensstemmelse med kravene i regel 13F, nr. 3, i bilag I til MARPOL 73/78

f) »olietankskib med alternativ konstruktion«: et olietankskib med separate ballasttanke, som er bygget i overensstemmelse med kravene i regel 13F, nr. 4 og 5, i bilag I til MARPOL 73/78

g) »MARPOL 73/78«: den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe som aendret ved protokollen af 1978 tillige med aendringer traadt i kraft ved denne forordnings vedtagelse

h) »havnemyndighed«: en offentlig eller privat juridisk person, som paalaegger skibe afgifter for at stille faciliteter og tjenesteydelser til raadighed for skibsfarten

i) »lodsmyndighed«: en offentlig eller privat juridisk person, som er bemyndiget til at yde lodstjeneste til skibsfarten

j) »bruttotonnage«: maal for et skibs samlede stoerrelse fastlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention af 1969 om maaling af skibe

k) »nedsat bruttotonnage«: et olietankskibs bruttotonnage, som opnaas ved at fratraekke de separate ballasttankes bruttotonnage, som fastsat efter formlen i nr. 4 i bilag I til denne forordning, hele skibets bruttotonnage.

2. Bilag II indeholder MARPOL 73/78's definitioner af udtrykkene i stk. 1, litra a), b), e) og f).

Artikel 4

Med henblik paa denne forordning skal det kompetente organ, naar det udsteder det internationale maalebrev (1969) for et olietankskib med separate ballasttanke, som er maalt efter reglerne i den internationale konvention af 1969 om maaling af skibe, under rubrikken »Bemaerkninger« anfoere en paategning, der er i overensstemmelse med punkt 3 i bilag I til denne forordning, og som angiver

i) tonnagen af skibets separate ballasttanke; denne tonnage skal beregnes efter den metode og fremgangsmaade, der er fastlagt i nr. 4 i bilag I til denne forordning, og

ii) skibets nedsatte bruttotonnage.

Artikel 5

1. Ved beregningen af afgifter for olietankskibe helt eller delvis paa grundlag af skibets bruttotonnage (BT) udelukker havnemyndighederne og lodsmyndighederne tonnagen af olietankskibets separate ballasttanke, saaledes at deres beregninger bygger paa skibets nedsatte bruttotonnage, som anfoert under rubrikken »Bemaerkninger« i skibets internationale maalebrev (1969).

2. Havne- og lodsmyndighederne skal alternativt sikre, at afgiften for et olietankskib, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesomraade som defineret i artikel 2, er mindst 17 % lavere end afgiften for et tankskib uden separate ballasttanke med samme bruttotonnage.

Havne- og lodsmyndigheder, som den 13. juni 1994 allerede anvender en ordning med faste satser som omhandlet i foregaaende afsnit, men med en lavere procentsats, anvender senest den 1. januar 1997 satsen 17 %.

3. Hvis afgifterne beregnes paa anden maade end paa grundlag af bruttotonnage, skal havnemyndighederne og lodsmyndighederne sikre, at olietankskibe med separate ballasttanke ikke faar en behandling, der er mindre gunstig, end hvis afgifterne beregnes i overensstemmelse med stk. 1 eller 2.

4. Havnemyndighederne og lodsmyndighederne maa for alle olietankskibe med separate ballasttanke kun anvende én af de i stk. 1, 2 og 3, naevnte beregningsmetoder.

Artikel 6

Bilag I til denne forordning kan aendres efter proceduren i artikel 7 for at tilpasse det til aendringer af IMO-resolution A.747(18) og de relevante internationale konventioner, der er traadt i kraft.

Artikel 7

1. Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand. Kommissionen indkalder dette udvalg, naar det maatte vaere noedvendigt af hensyn til anvendelsen af denne forordning.

2. Udvalget fastsaetter selv sin forretningsorden.

3. Der gaelder foelgende procedure for spoergsmaal, der er omfattet af artikel 6:

a) Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, som er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

b) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

c) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal. Har Raadet ikke inden tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 8

1. Medlemsstaterne vedtager rettidigt og inden den 31. december 1995 de love og administrative bestemmelser, der maatte vaere noedvendige til gennemfoerelsen af denne forordning.

Disse forskrifter skal bl. a. omfatte kontroltilrettelaeggelse, -procedure og -midler.

2. Medlemsstaterne sender aarligt Kommissionen alle foreliggende oplysninger om gennemfoerelsen af denne forordning herunder overtraedelser begaaet af deres havnemyndigheder og lodsmyndigheder.

3. Naar medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 naevnte love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til denne forordning, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

4. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen alle nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af denne forordning. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 9

1. Kommissionen undersoeger hvert aar anvendelsen af forordningen, naar den har modtaget rapporterne fra medlemsstaterne som omhandlet i artikel 8.

2. Kommissionen forelaegger senest den 31. december 1998 Europa-Parlamentet og Raadet en evalueringsrapport vedroerende den i artikel 5, stk. 2, omhandlede ordning.

Artikel 10

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hvert medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. november 1994.

Paa Raadets vegne

M. WISSMANN

Formand

(1) EFT nr. C 5 af 7. 1. 1994, s. 4.(2) EFT nr. C 295 af 22. 10. 1994, s. 26.(3) Europa-Parlamentets udtalelse afgivet den 3. maj 1994 (EFT nr. C 205 af 25. 7. 1994, s. 59), Raadets faelles holdning af 19. september 1994 (EFT nr. C 301 af 27. 10. 1994, s. 34), og Europa-Parlamentets afgoerelse af 16. november 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

BILAG I

Tonnagemaaling af separate ballasttanke i olietankskibe Af hensyn til et ensartet grundlag for anvendelsen af tonnagemaaling af separate ballasttanke i olietankskibe skal administrationer, organer, der er anerkendt til at udstede internationale certifikater, og instanser, der paalaegger olietankskibe afgifter, acceptere foelgende principper:

1. Skibet er certificeret som et olietankskib med separate ballasttanke som anfoert under punkt 5 i supplementet til det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening, og de separate ballasttankes placering er anfoert under punkt 5.2 i dette supplement.

2. Separate ballasttanke er de tanke, der alene anvendes til foering af separat vandballast, som defineret i regel 1, nr. 17, i bilag I til MARPOL 73/78. De separate ballasttanke skal have et separat ballastpumpe- og -roersystem indrettet til indtagning og udtoemning af ballastvand alene fra og til havet. Der maa ikke vaere roerforbindelser fra de separate ballasttanke til ferskvandssystemet. Ingen separate ballasttanke maa bruges til foering af ladning eller oplagring af stores eller materiel.

3. I det internationale maalebrev (1969) anfoeres der under rubrikken »Bemaerkninger« foelgende paategning om tonnagen af de separate ballasttanke i olietankskibe:

»De separate ballasttanke er i overensstemmelse med regel 13 i bilag I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som aendret ved den dertil knyttede protokol af 1978, og den samlede tonnage af saadanne tanke, der alene bruges til foering af separat vandballast, er . . . .

Den nedsatte bruttotonnage, der skal bruges til beregning af afgifter baseret paa tonnage, er...«.

4. Tonnagen af ovennaevnte separate ballasttanke beregnes efter foelgende formel:

K1 x Vb

hvor:

K1 = 0,2 + 0,02 log10 V (eller efter tabellen i tillaeg 2 til den internationale konvention om maaling af skibe, 1969).

V = det samlede rumfang i kubikmeter af alle lukkede rum i skibet som defineret i regel 3 i den internationale konvention om maaling af skibe, 1969.

Vb = det samlede rumfang i kubikmeter af de separate ballasttanke maalt i henhold til regel 6 i den internationale konvention om maaling af skibe, 1969.

BILAG II

Definitioner fra MARPOL 73/78 af udtrykkene i artikel 3, stk. 1, litra a), b), e) og f) Ad stk. 1, litra a):

Ved et »olietankskib« forstaas et skib bygget eller indrettet til primaert at foere olie i bulk i lastrummene; det omfatter »combination carriers« og et hvilket som helst »kemikalietankskib« som defineret i bilag II til denne konvention, naar det foerer en ladning eller partladning olie i bulk.

Ved »combination carrier« forstaas et skib, som er konstrueret til at foere enten olie eller toerlast i bulk.

Ved»kemikalietankskib« forstaas et skib, bygget eller indrettet til primaert at foere ladninger, som bestaar af skadelige, flydende stoffer i bulk og omfatter et »olietankskib« som defineret i bilag I til denne konvention, naar det foerer en ladning eller partladning skadelige, flydende stoffer i bulk.

Ad stk. 1, litra b):

Ved »separat ballast« forstaas det ballastvand, der er tilfoert en tank, som er fuldstaendig adskilt fra lastolie- og braendselsoliesystemet, og som permanent anvendes til foering af ballast, eller til foering af ballast eller ladninger, som ikke bestaar af olie eller skadelige stoffer som defineret forskellige steder i bilagene til denne konvention.

Ad stk. 1, litra e):

Ved »olietankskibe med dobbelt skrog« forstaas olietankskibe, hvis hele lasttanklaengde er beskyttet af ballasttanke eller andre tanke end last- og braendselsolietanke.

Ad stk. 1, litra f):

Ved »olietankskibe med alternativ konstruktion« forstaas:

- olietankskibe, som er konstrueret saaledes, at lastoliens soejle- og damptryk paa skibets bundplade, som er eneste adskillelse mellem lasttankene og soeen, ikke overstiger det ydre hydrostatiske vandtryk

- olietankskibe, hvis konstruktionsformer sikrer mindst det samme niveau af beskyttelse mod olieforurening i tilfaelde af kollision eller grundstoedning, og hvis principper er godkendt af Komitéen til Beskyttelse af Havmiljoeet paa baggrund af retningslinjer, som er udarbejdet af Den Internationale Soefartsorganisation (IMO).