22009A0530(01)

Aftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt "Fællesskabet", og

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

i det følgende benævnt "Schweiz",

i det følgende tilsammen benævnt "parterne",

som tager følgende i betragtning:

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "aftalen") trådte i kraft den 1. juni 2002.

Ved aftalens artikel 6 nedsættes Den Blandede Landbrugskomité, der er ansvarlig for at administrere aftalen og sørge for, at den anvendes korrekt (i det følgende benævnt "Komitéen)".

Ifølge artikel 11 sammenholdt med artikel 5, stk. 2, kan komitéen beslutte at ændre bilag 1 og 2 og appendikserne til de andre bilag undtagen bilag 11. Siden aftalen trådte i kraft, har komitéen truffet beslutning om en række ændringer med henblik på at administrere bilagene til aftalen og appendikserne hertil, især for at tage hensyn til de ajourføringer og tilpasninger, der kræves for at uddybe de bilaterale forbindelser i overensstemmelse med aftalen.

Nogle af de ajourføringer og tilpasninger, der kræves for at tage hensyn til udviklingen i Fællesskabets og i schweizisk ret, falder uden for komitéens beføjelser. Derfor bør bilagene til aftalen ændres og komitéens beføjelser udvides, ved at artikel 11 erstattes, for at gøre det lettere at foretage yderligere ajourføringer og tilpasninger af bilagene til aftalen.

Tilpasninger, der skyldes udvidelsen af Den Europæiske Union, især tilpasninger af listerne over beskyttede betegnelser for vin og spiritus er også omfattet. Samtidig bør de bilaterale forbindelser uddybes på følgende områder: fastlæggelse af anvendelsesområdet for bilag 4 og 5, udbygning af samarbejdet inden for vinkontrol (bilag 7), ligestilling mellem de respektive kontrolordninger for økologisk produktion (bilag 9) og udarbejdelse af den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (bilag 6) –

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

I aftalen foretages følgende ændringer:

1) Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

Ændringer

Komitéen kan træffe beslutning om at ændre bilagene og appendikserne til bilagene til aftalen."

2) I artikel 1 i bilag 4 bliver den eksisterende tekst stk. 1, og som stk. 2 indsættes:

"2. Uanset aftalens artikel 1 gælder dette bilag for alle planter, planteprodukter og andre objekter opført i appendiks 1, jf. stk. 1."

3) Artikel 2, stk. 3, i bilag 4 affattes således:

"3. Parterne anerkender gensidigt hinandens plantepas udstedt af de organer, som de respektive myndigheder har godkendt. En liste over disse organer, som ajourføres regelmæssigt, kan fås ved henvendelse til de myndigheder, der er nævnt i appendiks 3. Disse plantepas bekræfter, at de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter er i overensstemmelse med parternes respektive retsforskrifter som anført i det i stk. 2 omhandlede appendiks 2 og anses for at opfylde dokumentkravene i disse retsforskrifter for omsætning på parternes område af de planter, planteprodukter og andre objekter, der er anført i det appendiks 1, der er nævnt i artikel 1."

4) Appendiks 3 til bilag 4 affattes som vist i bilag I til denne aftale.

5) I artikel 1 i bilag 5 indsættes som stk. 2a:

"2a Uanset aftalens artikel 1 gælder dette bilag for alle produkter, der er omfattet af retsforskrifterne i appendiks 1, jf. stk. 2."

6) Artikel 5 og 6 i bilag 6 affattes således:

"Artikel 5

Sorter

1. Schweiz tillader markedsføring på sit område af udsæd af sorter, der er godkendt i Fællesskabet, for de arter, der er nævnt i den lovgivning, der er opregnet i appendiks 1, første sektion, jf. dog denne artikels stk. 3.

2. Fællesskabet tillader markedsføring på sit område af udsæd af sorter, der er godkendt i Schweiz, for de arter, der er nævnt i den lovgivning, der er opregnet i appendiks 1, første sektion, jf. dog denne artikels stk. 3.

3. Parterne udarbejder i fællesskab en sortsliste for de arter, der er nævnt i den lovgivning, der er opregnet i appendiks 1, første sektion, hvis Fællesskabet foreskriver en fælles sortsliste. Parterne tillader markedsføring på deres område af udsæd af sorter, der er anført i den sortsliste, som de har udarbejdet i fællesskab.

4. Stk. 1, 2 og 3 gælder ikke for genetisk modificerede sorter.

5. Parterne oplyser hinanden om ansøgninger eller om tilbagetrækninger af ansøgninger vedrørende godkendelse, samt om registrering af nye sorter på en national liste samt enhver ændring af denne. De sender efter anmodning hinanden en kort beskrivelse af de vigtigste kendetegn vedrørende brugen af hver ny sort og de kendetegn, der gør det muligt at skelne en sort fra andre kendte sorter. De giver den anden part adgang til de dossierer, som for hver godkendt sort indeholder en beskrivelse af sorten og et klart resumé af alle de forhold, som godkendelsen er baseret på. De meddeler hinanden resultaterne af vurderingerne af risiciene ved udsætning af genetisk modificerede sorter i miljøet.

6. Parterne kan afholde tekniske rådslagninger for at vurdere de forhold, som en af parternes godkendelse af en sort er baseret på. Arbejdsgruppen "Udsæd" informeres efter omstændighederne om resultaterne af disse rådslagninger.

7. For at lette udvekslingen af de i stk. 5 omhandlede oplysninger anvender parterne bestående eller nyudviklede edb-systemer til udveksling af oplysninger.

Artikel 6

Undtagelser

1. Fællesskabets og Schweiz' undtagelser i appendiks 3 accepteres henholdsvis af Fællesskabet og Schweiz i forbindelse med handelen med udsæd af arter, der er omfattet af den lovgivning, der er opregnet i appendiks 1, første sektion.

2. Parterne oplyser hinanden om enhver undtagelse for markedsføring af udsæd, de agter at indføre på deres område eller en del af deres område. I tilfælde af undtagelser af kort varighed eller undtagelser, der kræver en umiddelbar ikrafttrædelse, er en efterfølgende notifikation tilstrækkelig.

3. Uanset artikel 5, stk. 1 og 3, kan Schweiz beslutte på sit område at forbyde markedsføring af udsæd af godkendte sorter i henhold til Fællesskabets fælles sortsliste.

4. Uanset artikel 5, stk. 2 og 3, kan Fællesskabet beslutte på sit område at forbyde markedsføring af udsæd af godkendte sorter i henhold til Schweiz' nationale sortsliste.

5. Stk. 3 og 4 anvendes i de tilfælde, der er fastsat i parternes lovgivning som anført i appendiks 1, første sektion.

6. Begge parter kan anvende stk. 3 og 4:

- i tre år efter ikrafttrædelsen af dette bilag for de sorter, der er godkendt i Fællesskabet eller i Schweiz inden dette bilags ikrafttrædelse

- i tre år efter modtagelsen af de i artikel 5, stk. 5, omhandlede oplysninger for sorter, der er godkendt i Fællesskabet eller i Schweiz efter dette bilags ikrafttrædelse.

7. Stk. 6 anvendes analogt på sorter af arter, der er omfattet af bestemmelser, der er tilføjet, i henhold til artikel 4, til listen i appendiks 1, første sektion, efter dette bilags ikrafttrædelse.

8. Parterne kan afholde tekniske rådslagninger for at vurdere rækkevidden af de i stk. 1 til 4 omhandlede undtagelser for dette bilag.

9. Stk. 8 anvendes ikke, når kompetencen for beslutning om undtagelser henhører under Fællesskabets medlemsstaters ressort efter lovgivningsbestemmelserne i appendiks 1, første sektion. Samme stk. 8 anvendes ikke for de undtagelser, som Schweiz vedtager i lignende tilfælde."

7) Artikel 2 i bilag 7 affattes således:

"Artikel 2

Dette bilag gælder for vinprodukter som defineret i den i appendiks 4 nævnte lovgivning."

8) Artikel 5, 6 og 7 i bilag 7 affattes således:

"Artikel 5

1. Parterne træffer alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med dette bilag for gensidigt at beskytte de i artikel 6 omhandlede betegnelser, der anvendes til beskrivelse og præsentation af vinprodukter, som nævnt i artikel 2, med oprindelse i parternes område. Med henblik herpå sørger hver part for retsmidler til effektivt at beskytte geografiske betegnelser og forhindre anvendelsen af en geografisk betegnelse eller et traditionelt udtryk til at betegne et vinprodukt, som ikke er omfattet af denne betegnelse eller dette udtryk.

2. En parts beskyttede betegnelser er udelukkende forbeholdt de produkter med oprindelse i den parts område, som de gælder for, og må kun anvendes på de betingelser, som er fastsat i denne parts love og administrative bestemmelser, jf. dog stk. 3 til 8.

3. Den beskyttelse, der er nævnt i stk. 1 og 2, udelukker bl.a., at en beskyttet betegnelse anvendes til andre vinprodukter, jf. artikel 2, end dem, som betegnelsen er forbeholdt, selv om:

- produktets virkelige oprindelse er angivet

- den pågældende geografiske betegnelse er anvendt i oversættelse

- denne betegnelse ledsages af udtryk som "art", "type", "måde", "efterligning", "metode" eller lignende.

4. I tilfælde af enslydende geografiske betegnelser gælder følgende:

a) hvis to betegnelser, der er beskyttet i medfør af dette bilag, er enslydende, skal begge betegnelser beskyttes, forudsat at forbrugerne ikke vildledes om vinproduktets virkelige oprindelse

b) hvis en betegnelse, der er beskyttet i medfør af dette bilag, er identisk med navnet på et geografisk område uden for parternes områder, må sidstnævnte navn kun anvendes til at betegne og præsentere et vinprodukt i det geografiske område, som navnet henviser til, hvis det er blevet anvendt traditionelt og varigt, hvis oprindelseslandet har fastsat bestemmelser for anvendelsen af det, og hvis forbrugerne ikke fejlagtigt forledes til at tro, at vinen har oprindelse i den pågældende parts område.

5. Beskyttelsen af et traditionelt udtryk gælder kun for det eller de sprog, hvorpå det er anført i appendiks 2.

6. Beskyttelsen af et traditionelt udtryk gælder kun for anvendelsen af det til den eller de vinkategorier, som det er knyttet til i appendiks 2.

7. I tilfælde af enslydende traditionelle udtryk gælder følgende:

a) hvis to udtryk, der er beskyttet i medfør af dette bilag, er enslydende, skal begge udtryk beskyttes, forudsat at forbrugerne ikke vildledes om vinproduktets virkelige oprindelse

b) hvis et udtryk, der er beskyttet i medfør af dette bilag, er identisk med en betegnelse for et vinprodukt, der ikke har oprindelse i parternes områder, må sidstnævnte betegnelse kun anvendes til at betegne og præsentere et vinprodukt, hvis den er blevet anvendt traditionelt og varigt, hvis oprindelseslandet har fastsat bestemmelser for anvendelsen af den, og hvis forbrugerne ikke fejlagtigt forledes til at tro, at produktet har oprindelse i den pågældende parts område.

8. Komitéen kan om nødvendigt fastsætte praktiske regler om anvendelse, der gør det muligt at skelne de enslydende betegnelser og udtryk, der er nævnt i stk. 4 og 7, fra hinanden, samtidig med at der tages hensyn til behovet for, at de berørte producenter får ensartet behandling, og at forbrugerne ikke vildledes.

9. Parterne giver afkald på at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 24, stk. 4, 6 og 7, i TRIPs-aftalen til at nægte at yde den anden parts betegnelser beskyttelse.

10. Den eksklusive beskyttelse, der er nævnt i denne artikels stk. 1, 2 og 3, gælder for betegnelsen "Champagne", der står på Fællesskabets liste i appendiks 2 til dette bilag. Denne eksklusive beskyttelse er dog ikke til hinder for, at ordet "Champagne" i en overgangsperiode på to år fra aftalens ikrafttrædelse den 1. juni 2002 anvendes til betegnelse og præsentation af visse vine med oprindelse i canton de Vaud i Schweiz, hvis disse vine ikke afsættes på Fællesskabets område og forbrugerne ikke vildledes om vinens virkelige oprindelse.

Artikel 6

Følgende betegnelser er beskyttede:

a) for så vidt angår vinprodukter med oprindelse i Fællesskabet:

- henvisninger til den medlemsstat, hvor vinproduktet har oprindelse

- de særlige udtryk, som er anført i appendiks 2

- de geografiske betegnelser, som er anført i appendiks 2

- de traditionelle udtryk, som er anført i appendiks 2.

b) for så vidt angår vinprodukter med oprindelse i Schweiz:

- betegnelsen "Suisse", "Schweiz", "Svizzera", "Svizra" eller andre betegnelser, der henviser til dette land

- de særlige udtryk, som er anført i appendiks 2

- de geografiske betegnelser, som er anført i appendiks 2

- de traditionelle udtryk, som er anført i appendiks 2.

Artikel 7

1. Registrering af et varemærke for et vinprodukt som nævnt i artikel 2, der indeholder eller består af en geografisk betegnelse eller et traditionelt udtryk, som er beskyttet i medfør af dette bilag, afvises, hvis det pågældende produkt ikke har oprindelse:

- det sted, der fremgår af den geografiske betegnelse, eller

- det sted, hvor det traditionelle udtryk legitimt anvendes.

Varemærker, der er registreret i modstrid med første afsnit, annulleres efter anmodning fra en interesseret part.

2. Varemærker, som benyttes på en måde, der svarer til en af de i stk. 1 omhandlede situationer, og som er ansøgt om, registreret eller indarbejdet i handelen i en part i god tro (herunder i Fællesskabets medlemsstater) forud for datoen for beskyttelse af den anden parts geografiske betegnelse eller traditionelle udtryk i medfør af denne aftale, må fortsat benyttes uanset den beskyttelse, der ydes den geografiske betegnelse eller det traditionelle udtryk, som må benyttes side om side med det berørte varemærke."

9) I artikel 16 i bilag 7 indsættes som stk. 7:

"7. Oplysningerne i hver enkelt parts analytiske database, som indeholder data, der er opnået ved analysering af deres respektive vinprodukter, stilles til rådighed for de laboratorier, som parterne har udpeget til dette formål, hvis de ønsker det.

Der videregives kun analysedata, der er relevante for fortolkningen af en analyse af en prøve med lignende kendetegn og oprindelse."

10) Appendiks 1 til bilag 7 affattes som vist i bilag II til denne aftale.

11) I del A.I. i appendiks 2 til bilag 7 erstattes henvisningerne til Rådets forordning (EØF) nr. 823/87 og Rådets forordning (EØF) nr. 4252/88 af: Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

12) Del A.II. i appendiks 2 til bilag 7 ændres som vist i bilag III [1] til denne aftale.

13) Del B i appendiks 2 til bilag 7 affattes som vist i bilag IV til denne aftale.

14) Appendiks 3 til bilag 7 affattes som vist i bilag V [2] til denne aftale.

15) Appendiks 4, jf. bilag VI til denne aftale, indsættes i bilag 7.

16) Artikel 2 i bilag 8 affattes således:

"Artikel 2

Dette bilag gælder for spiritus og aromatiserede drikkevarer (aromatiseret vin, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter) som defineret i den i appendiks 5 nævnte lovgivning."

17) Artikel 4, stk. 2, i bilag 8 affattes således:

"2. Betegnelsen "marc" eller "brændevin af presserester af druer" kan erstattes af betegnelsen "Grappa" for spiritus, der er fremstillet i de italiensktalende områder af Schweiz af druer fra disse områder, og som er nævnt i appendiks 2, i overensstemmelse med den forordning, som er nævnt i appendiks 5, litra a), første led."

18) Artikel 5, stk. 4, i bilag 8 affattes således:

"4. Parterne giver afkald på at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 24, stk. 4, 6 og 7, i TRIPs-aftalen til at nægte at yde den anden parts betegnelser beskyttelse."

19) Appendiks 1 til bilag 8 affattes som vist i bilag VII til denne aftale.

20) Appendiks 2 til bilag 8 affattes som vist i bilag VIII til denne aftale.

21) Appendiks 5, jf. bilag IX til denne aftale, indsættes i bilag 8.

22) I artikel 3 i bilag 9 indsættes som stk. 3:

"3. Ved import mellem parterne af økologiske produkter, der har oprindelse i eller er overgået til fri omsætning i en af parterne, og som er omfattet af ækvivalensordninger som nævnt i stk. 1, skal der ikke fremlægges kontrolattester."

Artikel 2

1. Denne aftales bilag I til IX udgør en integrerende del af aftalen.

2. Denne aftale udgør en integrerende del af aftalen. Den er gældende i samme tidsrum og i henhold til samme retningslinjer som aftalen.

Artikel 3

1. Den bulgarske, estiske, lettiske, litauiske, maltesiske, polske, rumænske, slovakiske, slovenske, tjekkiske og ungarske udgave af aftalen og samtlige bilag og protokoller og slutakten hertil, har samme gyldighed.

2. Den blandede komité, der er nedsat ved aftalens artikel 6, godkender de autentiske tekster til aftalen på de nye sprog.

Artikel 4

1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer.

2. Parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af disse procedurer.

3. Aftalen træder i kraft den første dag efter datoen for den sidste notifikation om godkendelse. Denne aftale anvendes midlertidigt fra den første dag i den anden måned efter undertegnelsesdatoen.

Artikel 5

Aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Съставено в Брюксел на четиринадесети май две хиляди и девета година.

Hecho en Bruselas, el catorce de mayo de dos mil nueve.

V Bruselu dne čtrnáctého května dva tisíce devět.

Udfærdiget i Bruxelles den fjortende maj to tusind og ni.

Geschehen zu Brüssel am vierzehnten Mai zweitausendneun.

Kahe tuhande üheksanda aasta maikuu neljateistkümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα τέσσερις Μαΐου δύο χιλιάδες εννιά.

Done at Brussels on the fourteenth day of May in the year two thousand and nine.

Fait à Bruxelles, le quatorze mai deux mille neuf.

Fatto a Bruxelles, addì quattordici maggio duemilanove.

Briselē, divtūkstoš devītā gada četrpadsmitajā maijā.

Priimta du tūkstančiai devintų metų gegužės keturioliktą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-kilencedik év május tizennegyedik napján.

Magħmul fi Brussell, fl- erbatax-il jum ta' Mejju tas-sena elfejn u disgħa.

Gedaan te Brussel, de veertiende mei tweeduizend negen.

Sporządzono w Brukseli dnia czternastego maja roku dwa tysiące dziewiątego.

Feito em Bruxelas, em catorze de Maio de dois mil e nove.

Încheiat la Bruxelles la paisprezece mai două mii nouă.

V Bruseli dňa štrnásteho mája dvetisícdeväť.

V Bruslju, dne štirinajstega maja leta dva tisoč devet.

Tehty Brysselissä neljäntenätoista päivänä toukokuuta vuonna kaksituhattayhdeksän.

Som skedde i Bryssel den fjortonde maj tjugohundranio.

За Европейската общност

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vārdā

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Pentru Comunitatea Europeană

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

+++++ TIFF +++++

За Конфедерация Швейцария

Por la Confederación Suiza

Za Švýcarskou konfederaci

For Det Schweiziske Forbund

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Šveitsi Konföderatsiooni nimel

Για την Ελβετική Συνομοσπονδία

For the Swiss Confederation

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione Svizzera

Šveices Konfederācijas vārdā -

Šveicarijos Konfederacijos vardu

a Svájci Államszövetség részéről

Għall-Konfederazzjoni Żvizzera

Voor de Zwitserse Bondsstaat

W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej

Pela Confederação Suíça

Pentru Confederaţia Elveţiană

Za Švajčiarsku konfederáciu

Za Švicarsko konfederacijo

Sveitsin valaliiton puolesta

På Schweiziska edsförbundets vägnar

+++++ TIFF +++++

[1] I overensstemmelse dels med artikel 14, stk. 1, litra c), artikel 24, 28 og 29 i forordning (EF) nr. 753/2002 vedrørende traditionelle Fællesskabsudtryk, dels med artikel 28, litra a), og artikel 31 i forordning (EF) nr. 753/2002 om geografiske enheder.

[2] N.B.: Del II i det tidligere appendiks 3 ophæves.

--------------------------------------------------

BILAG I

APPENDIKS 3 TIL BILAG 4

Myndigheder, der efter anmodning skal udlevere en liste over officielle organer med ansvar for at udstede plantepas

A. Det europæiske fællesskab:

Den centrale myndighed for hver medlemsstat, som er nævnt i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 [1].

Belgien: | Service public fédéral Santé publique Sécurité de la chaîne alimentaire et Environnement DG Animaux, végétaux et alimentation Service Politique sanitaire animaux et végétaux Division Protection des végétaux Euro station II (7e étage) Place Victor Horta 40 boîte 10 B-1060 BRUXELLES |

Bulgarien: | NSPP National Service for Plant Protection 17, Hristo Botev, blvd., floor 5 BG — SOFIA 1040 |

Tjekkiet: | State Phytosanitary Administration Bubenská 1477/1 CZ — 170 00 PRAHA 7 |

Danmark: | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet 20 DK — 2800 Kgs. LYNGBY |

Tyskland: | Julius Kühn-Institut — Institut für nationale und internationale Angelegenheiten der Pflanzengesundheit — Messeweg 11/12 D-38104 Braunschweig |

Estland: | Plant Production Inspectorate Teaduse 2 EE — 75501 SAKU HARJU MAAKOND |

Irland: | Department of Agriculture and Food Maynooth Business Campus Co. Kildare IRL |

Grækenland: | Ministry of Agriculture General Directorate of Plant Produce Directorate of Plant Produce Protection Division of Phytosanitary Control 150 Sygrou Avenue GR — 176 71 ATHENS |

Spanien: | Subdirectora General de Agricultura Integrada y Sanidad Vegetal Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación Dirección General de Agricultura Subdirección General de Agricultura Integrada y Sanidad Vegetal c/Alfonso XII, no 62 — 2a planta E — 28071 MADRID |

Frankrig: | Ministère de l'Agriculture et la Pêche Sous Direction de la Protection des Végétaux 251, rue de Vaugirard F — 75732 PARIS CEDEX 15 |

Italien: | Ministero delle Politiche Agricole e Forestali (MiPAF) Servizio Fitosanitario Via XX Settembre 20 I — 00187 ROMA |

Cypern: | Ministry of Agriculture, Natural Resources and Environment Department of Agriculture Loukis Akritas Ave. CY — 1412 LEFKOSIA |

Letland: | State Plant Protection Service Republikas laukums 2 LV — 1981 RIGA |

Litauen: | State Plant Protection Service Kalvariju str. 62 LT — 2005 VILNIUS |

Luxembourg: | Ministère de l'Agriculture Adm. des Services Techniques de l'Agriculture Service de la Protection des Végétaux 16, route d'Esch — BP 1904 L — 1019 LUXEMBOURG |

Ungarn: | Ministry of Agriculture and Rural Development Department for Plant Protection and Soil Conservation Kossuth tér 11 HU — 1860 BUDAPEST 55 Pf. 1 |

Malta: | Plant Health Department Plant Biotechnology Center Annibale Preca Street MT — LIJA, LJA 1915 |

Nederlandene: | Plantenziektenkundige Dienst Geertjesweg 15/Postbus 9102 NL — 6700 HC WAGENINGEN |

Østrig: | Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft Referat III 9 a Stubenring 1 A — 1012 WIEN |

Polen: | The State Plant Health and Seed Inspection Service Main Inspectorate of Plant Health and Seed Inspection 42, Mlynarska Street PL — 01-171 WARSAW |

Portugal: | Direcção-Geral de Agricultura e Desenvolvimento Rural (DGADR) Avenida Afonso Costa, 3 PT — 1949-002 LISBOA |

Rumænien: | Phytosanitary Direction Ministry of Agriculture, Forests and Rural Development 24th Carol I Blvd. Sector 3 RO — BUCHAREST |

Slovenien: | MAFF — Phytosanitary Administration of the Republic of Slovenia Plant Health Division Einspielerjeva 6 SI — 1000 LJUBLJANA |

Slovakiet: | Ministry of Agriculture Department of plant commodities Dobrovicova 12 SK — 812 66 BRATISLAVA |

Finland: | Ministry of Agriculture and Forestry Unit for Plant Production and Animal Nutrition Department of Food and health Mariankatu 23 P.O. Box 30 FI — 00023 GOVERNMENT FINLAND |

Sverige: | Jordbruksverket Swedish Board of Agriculture Plant Protection Service S — 55182 JÖNKÖPING |

Det Forenede Kongerige: | Department for Environment, Food and Rural Affairs Plant Health Division Foss House King's Pool Peasholme Green UK — YORK YO1 7PX |

B. Schweiz:

Office fédéral de l'agriculture

CH-3003 BERNE

[1] EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

--------------------------------------------------

BILAG II

APPENDIKS 1 TIL BILAG 7

Liste over retsakter vedrørende vinprodukter [1], jf. artikel 4

A. Retsakter om import til og afsætning i Schweiz af vinprodukter med oprindelse i Fællesskabet

RETSAKTER, DER HENVISES TIL:

1. Rådets direktiv 75/106/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstørrelser (EFT L 42 af 15.2.1975, s. 1), senest ændret ved direktiv 89/676/EØF (EFT L 398 af 30.12.1989, s. 18).

2. Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27), berigtiget i EFT L 100 af 1.4.1998, s. 72 og senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

3. Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21), senest ændret ved direktiv 92/11/EØF (EFT L 65 af 11.3.1992, s. 32).

4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler (EFT L 237 af 10.9.1994, s. 13), berigtiget i EFT L 259 af 7.10.1994, s. 33, EFT L 252 af 4.10.1996, s. 23 og EFT L 124 af 25.5.2000, s. 66.

5. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (EFT L 61 af 18.3.1995, s. 1), berigtiget i EFT L 248 af 14.10.1995, s. 60 og direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT L 237 af 10.9.1994, s. 3), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 10) som berigtiget i EUT L 78 af 17.3.2007, s. 32.

6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29), ændret ved direktiv 2003/89/EF (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 1).

7. Kommissionens direktiv 2002/63/EF af 11. juli 2002 om EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 30).

8. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

9. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).

10. Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

11. Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

12. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1907/85 af 10. juli 1985 om listen over vinstoksorter og områder med produktion af vin, der kan indføres og anvendes til fremstilling af mousserende vin i Fællesskabet (EFT L 179 af 11.7.1985, s. 21).

13. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/90 af 17. september 1990 om fastsættelse af fælles analysemetoder for vin (EFT L 272 af 3.10.1990, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1293/2005 (EUT L 205 af 6.8.2005, s. 12).

14. Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 af 31. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet (EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1216/2005 (EUT L 199 af 29.7.2005, s. 32).

15. Kommissionens forordning (EF) nr. 1607/2000 af 24. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, især for afsnittet om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (EFT L 185 af 25.7.2000, s. 17).

16. Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000 af 24. juli 2000 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (EFT L 194 af 31.7.2000, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1507/2006 (EUT L 280 af 12.10.2006, s. 9).

17. Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren (EFT L 128 af 10.5.2001, s. 32), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1507/2006 (EUT L 280 af 12.10.2006, s. 9).

Ved anvendelsen af bilaget tilpasses forordningen således:

a) hvis dokumentet attesterer rigtigheden af oprindelsesbetegnelsen som nævnt i forordningens artikel 7, bekræftes angivelserne for så vidt angår artikel 7, stk. 1, litra c), første led:

- på eksemplar 1, 2 og 4 af det dokument, der er nævnt i forordning (EØF) nr. 2719/92 eller

- på eksemplar 1 og 2 af det dokument, der er nævnt i forordning (EØF) nr. 3649/92

b) ved transport som nævnt i artikel 8, stk. 2, gælder følgende bestemmelser:

i) for det dokument, der er nævnt i forordning (EØF) nr. 2719/92:

- ledsager eksemplar 2 produktet fra indladningsstedet til aflæsningsstedet i Schweiz, hvor det afleveres til modtageren eller dennes repræsentant

- afleverer modtageren eksemplar 4 eller en bekræftet kopi heraf til de schweiziske myndigheder.

ii) for det dokument, der er nævnt i forordning (EØF) nr. 3649/92:

- ledsager eksemplar 2 produktet fra indladningsstedet til aflæsningsstedet i Schweiz, hvor det afleveres til modtageren eller dennes repræsentant

- afleverer modtageren en bekræftet kopi af eksemplar 2 til de schweiziske myndigheder.

c) ud over angivelserne i artikel 3 indeholder dokumentet en angivelse til identifikation af det parti, som vinproduktet tilhører, jf. Rådets direktiv 89/396/EØF (EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21).

18. Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, især kapitlet om beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1951/2006 (EUT L 367 af 22.12.2006, s. 46).

B. Retsakter om import til og afsætning i Fællesskabet af vinprodukter med oprindelse i Schweiz

RETSAKTER, DER HENVISES TIL:

1. Loi fédérale om landbrug af 29. april 1998, senest ændret den 24. marts 2006 (RO [Recueil officiel] 2006 3861).

2. Ordonnance om vindyrkning og import af vin af 7. december 1988 (RO 2005 2159).

3. Ordonnance udstedt af OFAG (Office Fédéral de l'Agriculture) af 7. december 1998 om forbundssortimentet af druesorter og om sortsundersøgelse (RO 1999 535).

4. Ordonnance af 28. maj 1997 om kontrol med handelen med vin, senest ændret den 8. november 2006 (RO 2006 4705).

5. Loi fédérale af 9. oktober 1992 om levnedsmidler og konventionelle varer (lov om levnedsmidler, LDA1), senest ændret den 16. december 2005 (RO 2006 2363).

6. Ordonnance af 23. november 2005 om levnedsmidler og konventionelle varer (ODAlOUs), senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4909).

7. Ordonnance af 23. november 2005 udstedt af DFI om alkoholholdige drikkevarer, senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4967).

Uanset artikel 10 i denne ordonnance er reglerne for betegnelse og præsentation dem, der gælder for produkter, der importeres fra tredjelande, jf. følgende forordninger:

1) Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), kapitel II i afsnit V og bilag VII og VIII, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1795/2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 1).

Ved anvendelsen af bilaget tilpasses forordningen således:

aa) uanset del A, punkt 2, litra a) og b), i bilag VII kan udtrykkene "vin de table" og "vin de pays" samt oversættelserne heraf anvendes for schweiziske vine (klasse 2-vine) på de betingelser, der er fastsat i den schweiziske lovgivning

bb) når den schweiziske vin er påfyldt beholdere med et nominelt rumfang på højst 60 liter, kan importøren som omhandlet i del A, punkt 3, litra b), andet led, i bilag VII, erstattes af navnet på den schweiziske producent, "encaveur" (kælderfirma), forhandler eller tapper

2) Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 316/2004 af 20. februar 2004 (EUT L 55 af 24.2.2004, s. 16).

Ved anvendelsen af bilaget tilpasses forordningen således:

aa) uanset forordningens artikel 12, stk. 4, kan det virkelige alkoholindhold angives med tiendedele % vol enheder

bb) uanset artikel 16, stk. 1, kan udtrykkene "demi-sec" og "moelleux" erstattes af henholdsvis "légèrement doux" og "demi-doux"

cc) uanset forordningens artikel 18 er det tilladt at angive høståret for en vin i klasse 1 eller 2, hvis mindst 85 % af de druer, som vinen er fremstillet af, er høstet det år

dd) uanset forordningens artikel 19 er det tilladt at anføre en eller flere vinstoksorter, hvis mindst 85 % af den schweiziske vin er fremstillet af den eller de nævnte sorter. Er der anvendt flere sorter, anføres de efter anvendt mængde med den største mængde først.

Henvisninger i forordningen til "producentmedlemsstat(er)" betragtes også som henvisninger til Schweiz.

8. Ordonnance udstedt af DFI af 23. november 2005 om mærkning af og reklame for fødevarer (OEDAI), senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4981).

9. Ordonnance udstedt af DFI af 23. november 2005 om tilladte tilsætningsstoffer i fødevarer (Ordonnance om tilsætningsstoffer, Oadd) (RO 2005 6191).

10. Ordonnance af 26. juni 1995 om fremmede stoffer og ingredienser i fødevarer (Ordonnance om fremmede stoffer og ingredienser, OSEC), senest ændret den 29. september 2006 (RO 2006 4099).

11. Rådets direktiv 75/106/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstørrelser (EFT L 42 af 15.2.1975, s. 1), senest ændret ved direktiv 89/676/EØF (EFT L 398 af 30.12.1989, s. 18).

12. Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren (EFT L 128 af 10.5.2001, s. 32), senest ændret ved forordning (EF) nr. 908/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 56).

Ved anvendelsen af bilaget tilpasses forordningen således:

a) Ved import til Fællesskabsvinprodukter med oprindelse i Schweiz skal der forelægges et ledsagedokument, som er udstedt i henhold til Kommissionens afgørelse 2005/9/EF af 29. december 2004 (EUT L 4 af 6.1.2005, s. 12).

b) Dette ledsagedokument erstatter dokument VI1 som nævnt i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 af 24. april 2001 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande (EFT L 128 af 10.5.2001, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 908/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 56).

c) Henvisninger i forordningen til "medlemsstat(er)" eller "nationale bestemmelser eller Fællesskabsretsforskrifter" gælder også som henvisninger til Schweiz eller schweizisk lovgivning.

[1] For Fællsskabsrettens vedkommende: situationen pr. 5. september 2006. For schweizisk rets vedkommende: situationen pr. 31. december 2006.

--------------------------------------------------

BILAG III

APPENDIKS 2(A)II TIL BILAG 7

Beskyttede betegnelser som nævnt i artikel 6

A. Beskyttede betegnelser for vinprodukter med oprindelse i Fællesskabet

II. Geografiske betegnelser og traditionelle udtryk opdelt efter medlemsstat

Der foretages følgende ændringer:

1) Der indsættes følgende overskrifter:

X. Vin med oprindelse i Tjekkiet

XI. Vin med oprindelse på Cypern

XII. Vin med oprindelse i Ungarn

XIII. Vin med oprindelse på Malta

XIV. Vin med oprindelse i Slovakiet

XV. Produkter med oprindelse i Slovenien

XVI. Vin med oprindelse i Belgien

XVII. Vin med oprindelse i Bulgarien

XVIII. Vin med oprindelse i Rumænien

2) I afsnit I (vin med oprindelse i Tyskland) foretages følgende ændringer:

- I del A udgår punkt 1.2.14.

- Del B affattes således:

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Qualitätswein | kvbd | tysk |

Qualitätswein garantierten Ursprungs/Q.g.U | kvbd | tysk |

Qualitätswein mit Prädikat/Q.b.A.m.Pr eller Prädikatswein | kvbd | tysk |

Qualitätsschaumwein garantierten Ursprungs/Q.g.U | mkvbd | tysk |

Auslese | kvbd | tysk |

Beerenauslese | kvbd | tysk |

Eiswein | kvbd | tysk |

Kabinett | kvbd | tysk |

Spätlese | kvbd | tysk |

Trockenbeerenauslese | kvbd | tysk |

Landwein | Bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Affentaler | kvbd | tysk |

Badisch Rotgold | kvbd | tysk |

Ehrentrudis | kvbd | tysk |

Hock | Bordvin med geografisk betegnelse kvbd | tysk |

Klassik eller Classic | kvbd | tysk |

Liebfrau(en)milch | kvbd | tysk |

Moseltaler | kvbd | tysk |

Riesling-Hochgewächs | kvbd | tysk |

Schillerwein | kvbd | tysk |

Weissherbt | kvbd | tysk |

Winzersekt | mkvbd | tysk |

3) Afsnit II, del B (vin med oprindelse i Frankrig) affattes således:

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Appellation d'origine contrôlée | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | fransk |

Appellation contrôlée | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | fransk |

Appellation d'origine vin délimité de qualité supérieure | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | fransk |

Vin doux naturel | khvbd | fransk |

Vin de pays | Bordvin med geografisk betegnelse | fransk |

Ambré | khvbd Bordvin med geografisk betegnelse | fransk |

Château | kvbd, mkvbd og khvbd | fransk |

Cinquième cru classé | kvbd | fransk |

Clairet | kvbd | fransk |

Claret | kvbd | fransk |

Clos | kvbd | fransk |

Cru artisan | kvbd | fransk |

Cru bourgeois | kvbd | fransk |

Cru classé | kvbd | fransk |

Deuxième cru classé | kvbd | fransk |

Edelzwicker | kvbd | tysk |

Grand cru | kvbd | fransk |

Grand cru classé | kvbd | fransk |

Hors d'âge | khvbd | fransk |

Passe-tout-grains | kvbd | fransk |

Premier cru | kvbd | fransk |

Premier cru classé | kvbd | fransk |

Premier grand cru classé | kvbd | fransk |

Primeur | kvbd, bordvin med geografisk betegnelse | fransk |

Quatrième cru classé | kvbd | fransk |

Rancio | khvbd | fransk |

Schillerwein | kvbd | tysk |

Sélection de grains nobles | kvbd | fransk |

Sur lie | kvbd, bordvin med geografisk betegnelse | fransk |

Troisième cru classé | kvbd | fransk |

Tuilé | khvbd | fransk |

Vendange tardive | kvbd | fransk |

Villages | kvbd | fransk |

Vin de paille | kvbd | fransk |

Vin jaune | kvbd | fransk |

4) Afsnit III (vin med oprindelse i Spanien) affattes således:

A. geografiske betegnelser

1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder

1.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Abona

1.2. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Alella

1.3.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Alicante

1.3.2. Navne på underområder:

Marina Alta

1.4. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Almansa

1.5. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ampurdán-Costa Brava

1.6. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Arabako Txakolina-Txakolí de Alava eller Chacolí de Álava

1.7. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Arlanza

1.8. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Arribes

1.9. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Bierzo

1.10. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Binissalem-Mallorca

1.11. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Bullas

1.12. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Calatayud

1.13. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Campo de Borja

1.14. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Cariñena

1.15. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Catalonien

1.16. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Cava

1.17. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Chacolí de Bizkaia-Bizkaiko Txakolina

1.18. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Chacolí de Getaria-Getariako Txakolina

1.19. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Cigales

1.20. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Conca de Barberá

1.21. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Condado de Huelva

1.22.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Costers del Segre

1.22.2. Navne på underområder:

Raimat

Artesa

Valls de Riu Corb

Les Garrigues

1.23. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Dehesa del Carrizal

1.24. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Dominio de Valdepusa

1.25. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

El Hierro

1.26. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Finca Élez

1.27. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Guijoso

1.28. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Jerez-Xérès-Sherry eller Jerez eller Xérès eller Sherry

1.29. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Jumilla

1.30. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

La Mancha

1.31.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

La Palma

1.31.2. Navne på underområder:

Hoyo de Mazo

Fuencaliente

Norte de la Palma

1.32. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Lanzarote

1.33. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Málaga

1.34. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Manchuela

1.35. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Manzanilla

1.36. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda

1.37. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Méntrida

1.38. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Mondéjar

1.39.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Monterrei

1.39.2. Navne på underområder:

Ladera de Monterrei

Val de Monterrei

1.40. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Montilla-Moriles

1.41. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Montsant

1.42.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Navarra

1.42.2. Navne på underområder:

Baja Montaña

Ribera Alta

Ribera Baja

Tierra Estella

Valdizarbe

1.43. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Penedés

1.44. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Pla de Bages

1.45. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Pla i Llevant

1.46. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Priorato

1.47.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Rías Baixas

1.47.2. Navne på underområder:

Condado do Tea

O Rosal

Ribeira do Ulla

Soutomaior

Val do Salnés

1.48.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ribeira Sacra

1.48.2. Navne på underområder:

Amandi

Chantada

Quiroga-Bibei

Ribeiras do Miño

Ribeiras do Sil

1.49. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ribeiro

1.50. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ribera del Duero

1.51.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ribera del Guadiana

1.51.2. Navne på underområder:

Cañamero

Matanegra

Montánchez

Ribera Alta

Ribera Baja

Tierra de Barros

1.52. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ribera del Júcar

1.53.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Rioja

1.53.2. Navne på underområder:

Rioja Alavesa

Rioja Alta

Rioja Baja

1.54. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Rueda

1.55.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Sierras de Málaga

1.55.2. Navne på underområder:

Serranía de Ronda

1.56. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Somontano

1.57.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Tacoronte-Acentejo

1.57.2. Navne på underområder:

Anaga

1.58. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Tarragona

1.59. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Terra Alta

1.60. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Tierra de León

1.61. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Tierra del Vino de Zamora

1.62. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Toro

1.63. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Uclés

1.64. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Utiel-Requena

1.65. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Valdeorras

1.66. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Valdepeñas

1.67.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Valencia

1.67.2. Navne på underområder:

Alto Turia

Clariano

Moscatel de Valencia

Valentino

1.68. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Valle de Güímar

1.69. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Valle de la Orotava

1.70. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Valles de Benavente

1.71. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Valtiendas

1.72.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Vinos de Madrid

1.72.2. Navne på underområder:

Arganda

Navalcarnero

San Martín de Valdeiglesias

1.73. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ycoden-Daute-Isora

1.74. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Yecla

2. Bordvin med geografiske betegnelser

Vino de la Tierra de Abanilla

Vino de la Tierra de Bailén

Vino de la Tierra de Bajo Aragón

Vino de la Tierra de Barbanza e Iria

Vino de la Tierra de Betanzos

Vino de la Tierra de Cádiz

Vino de la Tierra de Campo de Cartagena

Vino de la Tierra de Cangas

Vino de la Terra de Castelló

Vino de la Tierra de Castilla

Vino de la Tierra de Castilla y León

Vino de la Tierra de Contraviesa-Alpujarra

Vino de la Tierra de Córdoba

Vino de la Tierra de Costa de Cantabria

Vino de la Tierra de Desierto de Almería

Vino de la Tierra de El Terrerazo

Vino de la Tierra de Extremadura

Vino de la Tierra Formentera

Vino de la Tierra de Gálvez

Vino de la Tierra de Granada Sur-Oeste

Vino de la Tierra de Ibiza

Vino de la Tierra de Illes Balears

Vino de la Tierra de Isla de Menorca

Vino de la Tierra de Laujar-Alpujarra

Vino de la Tierra de Liébana

Vino de la Tierra de Los Palacios

Vino de la Tierra de Norte de Granada

Vino de la Tierra de Pozohondo

Vino de la Tierra de Ribera del Andarax

Vino de la Tierra de Ribera del Gállego-Cinco Villas

Vino de la Tierra de Ribera del Jiloca

Vino de la Tierra de Ribera del Queiles

Vino de la Tierra de Serra de Tramuntana-Costa Nord

Vino de la Tierra de Sierra de Alcaraz

Vino de la Tierra Sierra Norte de Sevilla

Vino de la Tierra Sierra Sur de Jaén

Vino de la Tierra de Torreperogil

Vino de la Tierra de Valdejalón

Vino de la Tierra de Valle del Cinca

Vino de la Tierra del Valle del Miño-Ourense

Vino de la Tierra de Villaviciosa de Córdoba

Vino de la Tierra Valles de Sadacia

Vino de la Tierra Viñedos de España

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Denominación de origen (DO) | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | spansk |

Denominacion de origen calificada (DOCa) | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | spansk |

Vino dulce natural | khvbd | spansk |

Vino generoso | khvbd | spansk |

Vino generoso de licor | khvbd | spansk |

Vino de la Tierra | Bordvin med geografisk betegnelse | spansk |

Aloque | kvbd | spansk |

Amontillado | khvbd | spansk |

Añejo | kvbd Bordvin med geografisk betegnelse | spansk |

Chacoli/Txakolina | kvbd | spansk |

Clásico | kvbd | spansk |

Cream | khvbd | engelsk |

Criadera | khvbd | spansk |

Criaderas y Soleras | khvbd | spansk |

Crianza | kvbd | spansk |

Dorado | khvbd | spansk |

Fino | khvbd | spansk |

Fondillon | kvbd | spansk |

Gran Reserva | kvbd mkvbd | spansk |

Lágrima | khvbd | spansk |

Noble | kvbd Bordvin med geografisk betegnelse | spansk |

Oloroso | khvbd | spansk |

Pajarete | khvbd | spansk |

Pálido | khvbd | spansk |

Palo Cortado | khvbd | spansk |

Primero de cosecha | kvbd | spansk |

Rancio | khvbd kvbd | spansk |

Raya | khvbd | spansk |

Reserva | kvbd | spansk |

Sobremadre | kvbd | spansk |

Solera | khvbd | spansk |

Superior | kvbd | spansk |

Trasañejo | khvbd | spansk |

Vino Maestro | khvbd | spansk |

Vendimia inicial | kvbd | spansk |

Viejo | Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse khvbd | spansk |

Vino de tea | kvbd | spansk |

5) Afsnit IV (vin med oprindelse i Grækenland) affattes således:

A. A Geografiske betegnelser

1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder

Σάμος Μοσχάτος Πατρών Μοσχάτος Ρίου — Πατρών Μοσχάτος Κεφαλληνίας Μοσχάτος Λήμνου Μοσχάτος Ρόδου Μαυροδάφνη Πατρών Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας Σητεία Νεμέα Σαντορίνη Δαφνές Ρόδος Νάουσα Ρομπόλα Κεφαλληνίας Ραψάνη Μαντινεία Μεσενικόλα Πεζά Αρχάνες Πάτρα Ζίτσα Αμύνταιο Γουμένισσα Πάρος Λήμνος Αγχίαλος Πλαγιές Μελίτωνα | Samos Patras Muscatel Rio Patron Muscatel Cephalonia Muscatel Lemnos Muscatel Rhodes Muscatel Mavrodaphne of Patras Mavrodaphne of Cephalonia Sitia Nemea Santorini Dafnes Rhodos Naoussa Robola of Cephalonia Rapsani Mantinia Messenikola Peza Archanes Patra Zitsa Amynteo Goumenissa Paros Lemnos Anchialos Cotes de Melitone |

2. Bordvin med geografiske betegnelser

Ρετσίνα Μεσογείων, også efterfulgt af Αττικής Ρετσίνα Κρωπίας eller Ρετσίνα Κορωπίου, også efterfulgt af Αττικής Ρετσίνα Μαρκοπούλου, også efterfulgt af Αττικής Ρετσίνα Μεγάρων, også efterfulgt af Αττικής Ρετσίνα Παιανίας eller Ρετσίνα Λιοπεσίου, også efterfulgt af Αττικής Ρετσίνα Παλλήνης, også efterfulgt af Αττικής Ρετσίνα Πικερμίου, også efterfulgt af Αττικής Ρετσίνα Σπάτων, også efterfulgt af Αττικής Ρετσίνα Θηβών, også efterfulgt af Βοιωτίας Ρετσίνα Γιάλτρων, også efterfulgt af Ευβοίας Ρετσίνα Καρύστου, også efterfulgt af Ευβοίας Ρετσίνα Χαλκίδας, også efterfulgt af Ευβοίας Βερντεα Ζακύνθου Αγιορείτικος Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Αναβύσσου Αττικός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Βίλιτσας Τοπικός Οίνος Γρεβενών Τοπικός Οίνος Δράμας Δωδεκανησιακός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Επανομής Ηρακλειώτικος Τοπικός Οίνος Θεσσαλικός Τοπικός Οίνος Θηβαϊκός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Κισσάμου Τοπικός Οίνος Κρανιάς Κρητικός Τοπικός Οίνος | Retsina of Mesogia, også efterfulgt af Attika Retsina of Kropia eller Retsina Koropi, også efterfulgt af Attika Retsina of Markopoulou, også efterfulgt af Attika Retsina of Megara, også efterfulgt af Attika Retsina of Peania eller Retsina of Liopesi, også efterfulgt af Attika Retsina of Pallini, også efterfulgt af Attika Retsina of Pikermi, også efterfulgt af Attika Retsina of Spata, også efterfulgt af Attika Retsina of Thebes, også efterfulgt af Viotias Retsina of Gialtra, også efterfulgt af Evvia Retsina of Karystos, også efterfulgt af Evvia Retsina of Halkida, også efterfulgt af Evvia Verntea Zakynthou Regional wine of Mount Athos Agioritikos Regional wine of Anavyssos Regional wine of Attiki-Attikos Regional wine of Vilitsa Regional wine of Grevena Regional wine of Drama Regional wine of Dodekanese — Dodekanissiakos Regional wine of Epanomi Regional wine of Heraklion — Herakliotikos Regional wine of Thessalia — Thessalikos Regional wine of Thebes — Thivaikos Regional wine of Kissamos Regional wine of Krania Regional wine of Crete — Kritikos |

Λασιθιώτικος Τοπικός Οίνος Μακεδονικός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Νέας Μεσήμβριας Μεσσηνιακός Τοπικός Οίνος Παιανίτικος Τοπικός Οίνος Παλληνιώτικος Τοπικός Οίνος Πελοποννησιακός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Πλαγιές Αμπέλου Τοπικός Οίνος Πλαγιές Βερτίσκου Τοπικός Οίνος Πλαγιών Κιθαιρώνα Κορινθιακός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Πλαγιών Πάρνηθας Τοπικός Οίνος Πυλίας Τοπικός Οίνος Τριφυλίας Τοπικός Οίνος Τυρνάβου ΤοπικόςΟίνος Σιάτιστας Τοπικός Οίνος Ριτσώνας Αυλίδας Τοπικός Οίνος Λετρίνων Τοπικός Οίνος Σπάτων Toπικός Οίνος Πλαγιών Πεντελικού Αιγαιοπελαγίτικος Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Ληλάντιου πεδίου Τοπικός Οίνος Μαρκόπουλου Τοπικός Οίνος Τεγέας Τοπικός Οίνος Αδριανής Τοπικός Οίνος Χαλικούνας Τοπικός Οίνος Χαλκιδικής | Regional wine of Lasithi — Lasithiotikos Regional wine of Macedonia — Macedonikos Regional wine of Nea Messimvria Regional wine of Messinia — Messiniakos Regional wine of Peanea Regional wine of Pallini — Palliniotikos Regional wine of Peloponnese — Peloponnisiakos Regional wine of Slopes of Ambelos Regional wine of Slopes of Vertiskos Regional wine of Slopes of Kitherona Regional wine of Korinthos — Korinthiakos Regional wine of Slopes of Parnitha Regional wine of Pylia Regional wine of Trifilia Regional wine of Tyrnavos Regional wine of Siatista Regional wine of Ritsona Avlidas Regional wine of Letrines Regional wine of Spata Regional wine of Slopes of Pendeliko Regional wine of Aegean Sea Regional wine of Lilantio Pedio Regional wine of Markopoulo Regional wine of Tegea Regional wine of Adriani Regional wine of Halikouna Regional wine of Halkidiki |

Καρυστινός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Πέλλας Τοπικός Οίνος Σερρών Συριανός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Πλαγιών Πετρωτού Τοπικός Οίνος Γερανείων Τοπικός Οίνος Οπούντιας Λοκρίδος Tοπικός Οίνος Στερεάς Ελλάδας Τοπικός Οίνος Αγοράς Τοπικός Οίνος Κοιλάδος Αταλάντης Τοπικός Οίνος Αρκαδίας Τοπικός Οίνος Παγγαίου Τοπικός Οίνος Μεταξάτων Τοπικός Οίνος Ημαθίας Τοπικός Οίνος Κλημέντι Τοπικός Οίνος Κέρκυρας Τοπικός Οίνος Σιθωνίας Τοπικός Οίνος Μαντζαβινάτων Ισμαρικός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Αβδήρων Τοπικός Οίνος Ιωαννίνων Τοπικός Οίνος Πλαγιές Αιγιαλείας Toπικός Οίνος Πλαγίες Αίνου Θρακικός Τοπικός Οίνος eller Τοπικός Οίνος Θράκης | Regional wine of Karystos — Karystinos Regional wine of Pella Regional wine of Serres Regional wine of Syros — Syrianos Regional wine of Slopes of Petroto Regional wine of Gerania Regional wine of Opountia Lokridos Regional wine of Sterea Ellada Regional wine of Agora Regional wine of Valley of Atalanti Regional wine of Arkadia Regional wine of Pangeon Regional wine of Metaxata Regional wine of Imathia Regional wine of Klimenti Regional wine of Corfu Regional wine of Sithonia Regional wine of Mantzavinata Regional wine of Ismaros — Ismarikos Regional wine of Avdira Regional wine of Ioannina Regional wine of Slopes of Egialia Regional wine of Slopes of Enos Regional wine of Thrace — Thrakikos eller Regional wine of Thrakis |

Τοπικός Οίνος Ιλίου Μετσοβίτικος Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Κορωπίου Τοπικός Οίνος Φλώρινας Τοπικός Οίνος Θαψανών Τοπικός Οίνος Πλαγιών Κνημίδος Ηπειρωτικός Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Πισάτιδος Τοπικός Οίνος Λευκάδας Μονεμβάσιος Τοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Βελβεντού Λακωνικός Τοπικός Οίνος Tοπικός Οίνος Μαρτίνου Aχαϊκός Tοπικός Οίνος Τοπικός Οίνος Ηλιείας Τοπικός Οίνος Θεσσαλονίκης Τοπικός Οίνος Κραννώνος Τοπικός Οίνος Παρνασσού Τοπικός Οίνος Μετεώρων Τοπικός Οίνος Ικαρίας Τοπικός Οίνος Καστοριάς | Regional wine of Ilion Regional wine of Metsovo — Metsovitikos Regional wine of Koropi Regional wine of Florina Regional wine of Thapsana Regional wine of Slopes of Knimida Regional wine of Epirus — Epirotikos Regional wine of Pisatis Regional wine of Lefkada Regional wine of Monemvasia — Monemvasios Regional wine of Velvendos Regional wine of Lakonia — Lakonikos Regional wine of Martino Regional wine of Achaia Regional wine of Ilia Regional wine of Thessaloniki Regional wine of Krannona Regional wine of Parnassos Regional wine of Meteora Regional wine of Ikaria Regional wine of Kastoria |

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Ονομασια Προελεύσεως Ελεγχόμενη (ΟΠΕ) (appellation d’origine controlée) | kvbd | græsk |

Ονομασια Προελεύσεως Ανωτέρας Ποιότητος (ΟΠΑΠ) (appellation d’origine de qualité supérieure) | kvbd | græsk |

Οίνος γλυκός φυσικός (vin doux naturel) | khvbd | græsk |

Οίνος φυσικώς γλυκός (vin naturellement doux) | kvbd | græsk |

Ονομασία κατά παράδοση (Onomasia kata paradosi) | bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Τοπικός Οίνος (vin de pays) | bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Αγρέπαυλη (Agrepavlis) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Αμπέλι (Ampeli) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Αμπελώνας (ες) (Ampelonas ès) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Aρχοντικό (Archontiko) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Κάβα [1] (Cava) | bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Από διαλεκτούς αμπελώνες (Grand Cru) | khvbd | græsk |

Ειδικά Επιλεγμένος (Grand réserve) | kvbd og khvbd | græsk |

Κάστρο (Kastro) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Κτήμα (Ktima) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Λιαστός (Liastos) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Μετόχι (Metochi) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Μοναστήρι (Monastiri) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Νάμα (Nama) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Νυχτέρι (Nychteri) | kvbd | græsk |

Ορεινό κτήμα (Orino Ktima) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Ορεινός αμπελώνας (Orinos Ampelonas) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Πύργος (Pyrgos) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Επιλογή ή Επιλεγμένος (Réserve) | kvbd og khvbd | græsk |

Παλαιωθείς επιλεγμένος (Vieille réserve) | khvbd | græsk |

Βερντέα (Verntea) | bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Vinsanto [2] | khvbd og kvbd | græsk |

6) Afsnit V, del B, (vin med oprindelse i Italien) affattes således:

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Denominazione di origine controllata | kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd og druemost i gæring med geografisk betegnelse | italiensk |

Denominazione di origine controllata e garantita | kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd og druemost i gæring med geografisk betegnelse | italiensk |

Vino dolce naturale | kvbd og khvbd | italiensk |

Indicazione geografica tipica (IGT) | bordvin, landvin, vin af overmodne druer og druemost i gæring med geografisk betegnelse | italiensk |

Landwein | bordvin, landvin, vin af overmodne druer og druemost i gæring med geografisk betegnelse | tysk |

Vin de pays | bordvin, landvin, vin af overmodne druer og druemost i gæring med geografisk betegnelse | fransk |

Alberata o vigneti ad alberata | kvbd og mkvbd | italiensk |

Amarone | kvbd | italiensk |

Ambra | khvbd | italiensk |

Ambrato | kvbd og khvbd | italiensk |

Annoso | kvbd | italiensk |

Apianum | kvbd | latin |

Auslese | kvbd | tysk |

Barco Reale | kvbd | italiensk |

Brunello | kvbd | italiensk |

Buttafuoco | kvbd og kpvbd | italiensk |

Cacc'e mitte | kvbd | italiensk |

Cagnina | kvbd | italiensk |

Cannellino | kvbd | italiensk |

Cerasuolo | kvbd | italiensk |

Chiaretto | kvbd, mkvbd, kpvbd og bordvin med geografisk betegnelse | italiensk |

Ciaret | kvbd | italiensk |

Château | kvbd, khvbd, mkvbd og kpvbd | fransk |

Classico | kvbd, khvbd og kpvbd | italiensk |

Dunkel | kvbd | tysk |

Est! Est ! !Est ! ! ! | kvbd og mkvbd | latin |

Falerno | kvbd | italiensk |

Fine | khvbd | italiensk |

Fior d'Arancio | kvbd, mkvbd og bordvin med geografisk betegnelse | italiensk |

Falerio | kvbd | italiensk |

Flétri | kvbd | italiensk |

Garibaldi Dolce (or GD) | khvbd | italiensk |

Governo all'uso toscano | kvbd bordvin med geografisk betegnelse | italiensk |

Gutturnio | kvbd og kpvbd | italiensk |

Italia Particolare (or IP) | khvbd | italiensk |

Klassisch eller Klassisches Ursprungsgebiet | kvbd | tysk |

Kretzer | kvbd | tysk |

Lacrima | kvbd | italiensk |

Lacryma Christi | kvbd og khvbd | italiensk |

Lambiccato | kvbd | italiensk |

London Particolar (eller LP eller Inghilterra) | khvbd | italiensk |

Morellino | kvbd | italiensk |

Occhio di Pernice | kvbd | italiensk |

Oro | khvbd | italiensk |

Pagadebit | kvbd og kpvbd | italiensk |

Passito | khvbd, kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | italiensk |

Ramie | kvbd | italiensk |

Rebola | kvbd | italiensk |

Recioto | kvbd mkvbd | italiensk |

Riserva | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | italiensk |

Rubino | kvbd og khvbd | italiensk |

Sangue di Giuda | kvbd og kpvbd | italiensk |

Scelto | kvbd | italiensk |

Sciacchetrà (eller Sciac-trà) | kvbd | italiensk |

Sforzato, Sfurzat | kvbd | italiensk |

Spätlese | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Soleras | khvbd | italiensk |

Stravecchio | khvbd | italiensk |

Strohwein | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Superiore | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | italiensk |

Superiore Old Marsala (eller SOM) | khvbd | italiensk |

Torchiato | kvbd | italiensk |

Torcolato | kvbd | italiensk |

Vecchio | kvbd og khvbd | italiensk |

Vendemmia Tardiva | kvbd, kpvbd og bordvin med geografisk betegnelse | italiensk |

Verdolino | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | italiensk |

Vergine | kvbd og khvbd | italiensk |

Vermiglio | khvbd | italiensk |

Vino Fiore | kvbd | italiensk |

Vino Nobile | kvbd | italiensk |

Vino Novello o Novello | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | italiensk |

Vin santo/Vino Santo/Vinsanto | kvbd | italiensk |

Vivace | kvbd, kpvbd og bordvin med geografisk betegnelse | italiensk |

7) Afsnit VI, del B (vin med oprindelse i Luxembourg) affattes således:

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Marque nationale | kvbd og mkvbd | fransk |

Appellation contrôlée | kvbd og mkvbd | fransk |

Appellation d'origine contrôlée | kvbd og mkvbd | fransk |

Vin de pays | bordvin med geografisk betegnelse | fransk |

Grand premier cru | kvbd | fransk |

Premier cru | kvbd | fransk |

Vin classé | kvbd | fransk |

Château | kvbd og mkvbd | fransk |

8) Afsnit VII (vin med oprindelse i Portugal) affattes således:

A. Geografiske betegnelser

1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder

1.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Alenquer

1.2.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Alentejo

1.2.2. Navne på underområder

Borba

Évora

Granja-Amareleja

Moura

Portalegre

Redondo

Reguengos

Vidigueira

1.3. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Arruda

1.4. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Bairrada

1.5.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Beira Interior

1.5.2. Navne på underområder

Castelo Rodrigo

Cova da Beira

Pinhel

1.6. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Biscoitos

1.7. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Bucelas

1.8. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Carcavelos

1.9. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Colares

1.10.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Dão

1.10.2. Navne på underområder

Alva

Besteiros

Castendo

Serra da Estrela

Silgueiros

Terras de Azurara

Terras de Senhorim

1.11.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Douro

1.11.2. Navne på underområder

Baixo Corgo

Cima Corgo

Douro Superior

1.12.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Encostas d'Aire

1.12.2. Navne på underområder

Alcobaça

Ourém

1.13. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Graciosa

1.14. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Lafões

1.15. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Lagoa

1.16. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Lagos

1.17. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Lourinhã

1.18. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Madeira eller Madère eller Madera eller Vinho da Madeira eller Madeira Weine eller Madeira Wine eller Vin de Madère eller Vino di Madera eller Madeira Wijn

1.19. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Madeirense

1.20. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Óbidos

1.21. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Palmela

1.22. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Pico

1.23. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Portimão

1.24. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Port eller Porto eller Oporto eller Portwein eller Portvin eller Portwijn eller Vin de Porto eller Port Wine eller Vinho do Porto

1.25.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ribatejo

1.25.2. Navne på underområder

Almeirim

Cartaxo

Chamusca

Coruche

Santarém

Tomar

1.26. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Setúbal

1.27. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Tavira

1.28. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Távora-Varosa

1.29. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Torres Vedras

1.30.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Trás-os-Montes

1.30.2. Navne på underområder

Chaves

Planalto Mirandês

Valpaços

1.33.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Vinho Verde

1.33.2. Navne på underområder

Amarante

Ave

Baião

Basto

Cávado

Lima

Monção

Paiva

Sousa

2. Bordvin med en geografisk betegnelse

2.1. Område:

Azores

2.2. Område:

Alentejano

2.3. Område:

Algarve

2.4.1. Område:

Beiras

2.4.2. Underområde:

Beira Alta

Beira Litoral

Terras de Sicó

2.5. Område:

Duriense

2.6.1. Område:

Estremadura

2.6.2. Underområde:

Alta Estremadura

2.7. Område:

Minho

2.8. Område:

Ribatejano

2.9. Område:

Terras Madeirenses

2.10. Område:

Terras do Sado

2.11. Område:

Transmontano

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Denominação de origem (DO) | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | portugisisk |

Denominação de origem controlada (DOC) | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | portugisisk |

Indicação de proveniencia regulamentada (IPR) | kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd | portugisisk |

Vinho doce natural | khvbd | portugisisk |

Vinho generoso | khvbd | portugisisk |

Vinho regional | bordvin med geografisk betegnelse | portugisisk |

Canteiro | khvbd | portugisisk |

Colheita Seleccionada | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | portugisisk |

Crusted/Crusting | khvbd | engelsk |

Escolha | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | portugisisk |

Escuro | khvbd | portugisisk |

Fino | khvbd | portugisisk |

Frasqueira | khvbd | portugisisk |

Garrafeira | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse khvbd | portugisisk |

Lágrima | khvbd | portugisisk |

Leve | bordvin med geografisk betegnelse khvbd | portugisisk |

Nobre | kvbd | portugisisk |

Reserva | kvbd, mkvbd, khvbd og bordvin med geografisk betegnelse | portugisisk |

Reserva velha (eller grande reserva) | mkvbd khvbd | portugisisk |

Ruby | khvbd | engelsk |

Solera | khvbd | portugisisk |

Super reserva | mkvbd | portugisisk |

Superior | kvbd, khvbd og bordvin med geografisk betegnelse | portugisisk |

Tawny | khvbd | engelsk |

Vintage, evt. suppleret med Late Bottle (LBV) eller Character | khvbd | engelsk |

9) Afsnit VIII, del B, (vin med oprindelse i Det Forenede Kongerige) affattes således:

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Regional wine | bordvin med geografisk betegnelse | engelsk |

10) Afsnit IX, del B, (vin med oprindelse i Østrig) affattes således:

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Qualitätswein | kvbd | tysk |

Qualitätswein besonderer Reife und Leseart eller Prädikatswein | kvbd | tysk |

Qualitätswein mit staatlicher Prüfnummer | kvbd | tysk |

Ausbruch eller Ausbruchwein | kvbd | tysk |

Auslese eller Auslesewein | kvbd | tysk |

Beerenauslese (wein) | kvbd | tysk |

Eiswein | kvbd | tysk |

Kabinett eller Kabinettwein | kvbd | tysk |

Schilfwein | kvbd | tysk |

Spätlese eller Spätlesewein | kvbd | tysk |

Strohwein | kvbd | tysk |

Trockenbeerenauslese | kvbd | tysk |

Landwein | bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Ausstich | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Auswahl | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Bergwein | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Klassik eller Classic | kvbd | tysk |

Erste Wahl | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Hausmarke | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Heuriger | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Jubiläumswein | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Reserve | kvbd | tysk |

Schilcher | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | tysk |

Sturm | Druemost i gæring med geografisk betegnelse | tysk |

11) Følgende afsnit "X. VIN MED OPRINDELSE I TJEKKIET" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder

1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Morava

1.1.1. Navne på underområder:

Mikulovská, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug

Slovácká, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug

Velkopavlovická, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug

Znojemská, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug

1.2. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Čechy

1.2.1. Navne på underområder:

Mělnická, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug

Litoměřická, også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug

2.1. Bordvin med en geografisk betegnelse

české zemské víno

moravské zemské víno

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

pozdní sběr | kvbd | tjekkisk |

archivní víno | kvbd | tjekkisk |

panenské víno | kvbd | tjekkisk |

12) Følgende afsnit "XI. VIN MED OPRINDELSE PÅ CYPERN" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Κουμανδαρία (Commandaria)

Λαόνα Ακάμα (Laona Akama)

Βουνί Παναγιάς — Αμπελίτης (Vouni Panayia — Ambelitis)

Πιτσιλιά (Pitsilia)

Κρασοχώρια Λεμεσού (Krasohoria Lemesou), også efterfulgt af navnet på underområdet: Αφάμης (Afames)

Λαόνα (Laona)

2.1. Bordvin med en geografisk betegnelse

Λεμεσός (Lemesos)

Πάφος (Pafos)

Λευκωσία (Lefkosia)

Λάρνακα (Larnaka)

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Οίνος Ελεγχόμενης Ονομασίας Προέλευσης (ΟΕΟΠ) | kvbd | græsk |

Τοπικός Οίνος (Regional Wine) | bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Μοναστήρι (Monastiri) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Κτήμα (Ktima) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Αμπελώνας (-ες), (Ampelonas (-es)) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

Μονή (Moni) | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | græsk |

13) Følgende afsnit "XII. VIN MED OPRINDELSE I UNGARN" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder

1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Csongrád(-i)

1.1.1. Navne på underområder:

Kistelek(-i)

Pusztamérges(-i)

Mórahalom (Mórahalmi)

1.2. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Hajós-Baja(-i)

1.3. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Kunság(-i)

1.3.1. Navne på underområder:

Bácska(-i)

Cegléd(-i)

Jászság(-i)

Monor(-i)

Duna mente (Duna menti)

Kecskemét-Kiskunfélegyháza (Kecskemét-Kiskunfélegyházi)

Kiskőrös(-i)

Kiskunhalas-Kiskunmajsa(-i)

Tisza mente (Tisza menti)

Izsák(-i)

1.4. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Ászár-Neszmély(-i)

1.4.1. Navne på underområder:

Ászár(-i)

Neszmély(-i)

1.5. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Badacsony(-i)

1.6. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Balatonfüred-Csopak(-i)

1.6.1. Navne på underområder:

Zánka(-i)

1.6.1.1. Navne på kommuner:

Tihany(-i)

1.7. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Balatonfelvidék(-i)

1.7.1. Navne på underområder:

Kál(-i)

Balatonederics-Lesence(-i)

Cserszeg(-i)

1.8. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Etyek-Buda(-i)

1.8.1. Navne på underområder:

Etyek(-i)

Buda(-i)

Velence(-i)

1.9. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Mór(-i)

1.10. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Pannonhalma (Pannonhalmi)

1.11. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Somló(-i)

1.11.1. Navne på underområder:

Kissomlyó-Sághegyi

1.12. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Sopron(-i)

1.12.1. Navne på underområder:

Kőszegi

1.13. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Balatonboglár(-i)

1.13.1. Navne på underområder:

Balatonlelle(-i)

Marcali

1.14. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Pécs(-i)

1.14.1. Navne på underområder:

Versend(-i)

Szigetvár(-i)

Kapos(-i)

1.15. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Villány(-i)

1.15.1. Navne på underområder:

Siklós(-i)

1.15.1.1. Navne på kommuner:

Kisharsány(-i), Nagyharsány(-i), Palkonya(-i), Villánykövesd(-i), Bisse(-i), Csarnóta(-i), Diósviszló(-i), Harkány(-i), Hegyszentmárton(-i), Kistótfalu(-i), Márfa(-i), Nagytótfalu(-i), Szava(-i), Túrony(-i), Vokány(-i)

1.16. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Bükkalja(-i)

1.17. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Eger (Egri)

1.17.1. Navne på underområder:

Debrő(-i)

1.17.1.1. Navne på kommuner:

Andornaktálya(-i), Demjén(-i), Egerbakta(-i), Egerszalók(-i), Egerszólát(-i), Felsőtárkány(-i), Kerecsend(-i), Maklár(-i), Nagytálya(-i), Noszvaj(-i), Novaj(-i), Ostoros(-i), Szomolya(-i), Aldebrő(-i), Feldebrő(-i), Tófalu(-i), Verpelét(-i), Kompolt(-i), Tarnaszentmária(-i)

1.18. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Mátra(-i)

1.18.1. Navne på underområder:

Síkvidéki

1.19. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Tokaj(-i)

1.19.1. Navne på kommuner:

Abaújszántó(-i), Bekecs(-i), Bodrogkeresztúr(-i), Bodrogkisfalud(-i), Bodrogolaszi, Erdőbénye(-i), Erdőhorváti, Golop(-i), Hercegkút(-i), Legyesbénye(-i), Makkoshotyka(-i), Mád(-i), Mezőzombor(-i), Monok(-i), Olaszliszka(-i), Rátka(-i), Sárazsadány(-i), Sárospatak(-i), Sátoraljaújhely(-i), Szegi, Szegilong(-i), Szerencs(-i), Tarcal(-i), Tállya(-i), Tolcsva(-i), Vámosújfalu(-i)

1.20. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Balatonmelléke (Balatonmelléki)

1.20.1. Navne på underområder:

Muravidéki

1.21. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Tolna(-i)

1.21.1. Navne på underområder:

Völgység(-i)

Tamási

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

minőségi bor | kvbd | ungarsk |

különleges minőségű bor | kvbd | ungarsk |

fordítás | kvbd | ungarsk |

máslás | kvbd | ungarsk |

szamorodni | kvbd | ungarsk |

aszú … puttonyos, suppleret med tallene 3-6 | kvbd | ungarsk |

aszúeszencia | kvbd | ungarsk |

eszencia | kvbd | ungarsk |

tájbor | bordvin med geografisk betegnelse | ungarsk |

bikavér | kvbd | ungarsk |

késői szüretelésű bor | kvbd | ungarsk |

válogatott szüretelésű bor | kvbd | ungarsk |

muzeális bor | kvbd | ungarsk |

siller | kvbd og bordvin med geografisk betegnelse | ungarsk |

14) Følgende afsnit "XIII. VIN MED OPRINDELSE PÅ MALTA" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Malta

1.1.1. Navne på underområder:

Rabat

Mdina (Medina)

Marsaxlokk

Marnisi

Mgarr

Ta' Qali

Siggiewi

1.2. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Gozo

1.2.1. Navne på underområder:

Ramla

Marsalforn

Nadur

Victoria Heights

2.1. Bordvin med en geografisk betegnelse:

Maltese Islands — Gzejjer Maltin

15) Følgende afsnit "XIV. VIN MED OPRINDELSE I SLOVAKIET" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícka oblast":

Malokarpatská

1.1.1. Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícky rajón":

Skalický

Záhorský

Stupavský

Bratislavský

Pezinský

Modranský

Doľanský

Orešanský

Senecký

Trnavský

Hlohovecký

Vrbovský

1.2. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícka oblast":

Južnoslovenská

1.2.1. Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícky rajón":

Šamorínsky

Dunajskostredský

Galantský

Palárikovský

Komárňanský

Hrubanovský

Strekovský

Štúrovský

1.3. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícka oblast":

Stredoslovenská

1.3.1. Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícky rajón":

Ipeľský

Hontiansky

Vinický

Modrokamenský

Fiľakovský

Gemerský

Tornaľský

1.4. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícka oblast":

Nitrianska

1.4.1. Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícky rajón":

Šintavský

Nitriansky

Radošinský

Zlatomoravský

Vrábeľský

Žitavský

Želiezovský

Tekovský

Pukanecký

1.5. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícka oblast":

Východoslovenská

1.5.1. Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícky rajón":

Moldavský

Sobranský

Michalovský

Kráľovskochlmecký

1.6. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícka oblast":

Tokaj/-ská/-ský/-ské

1.6.1. Navne på underområder, efterfulgt af udtrykket "vinohradnícky rajón":

Malá Tŕňa

Veľká Tŕňa

Čerhov

Slovenské Nové Mesto

Viničky

Veľká Bara

Černochov

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

forditáš | kvbd | slovakisk |

mášláš | kvbd | slovakisk |

samorodné | kvbd | slovakisk |

výber … putňový, suppleret med tallene 3-6 | kvbd | slovakisk |

výberová esencia | kvbd | slovakisk |

esencia | kvbd | slovakisk |

16) Følgende afsnit "XV. VIN MED OPRINDELSE I SLOVENIEN" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Bela krajina også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Belokranjec også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Bizeljsko-Sremič også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Tilsvarende udtryk: Sremič-Bizeljsko

Dolenjska også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Cviček, Dolenjska også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Goriška Brda også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Tilsvarende udtryk: Brda

Kras også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Teran, Kras også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Metliška črnina også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Prekmurje også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Tilsvarende udtryk: Prekmurčan

Slovenska Istra også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Štajerska Slovenija også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Vipavska dolina også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område og/eller navnet på et vinbrug

Tilsvarende udtryk: Vipava, Vipavec, Vipavčan

1.2 Bordvin med en geografisk betegnelse

Podravje*

Posavje*

Primorska*

(* navnene må også benyttes i adjektivisk form)

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

kakovostno peneče vino | kvbd | slovensk |

kakovostno peneče vino z zaščitenim geografskim poreklom | kvbd | slovensk |

kakovostno peneče vino ZGP | kvbd | slovensk |

kakovostno vino z zaščitenim geografskim poreklom kan følges af udtrykket "mlado vino" | kvbd | slovensk |

kakovostno vino ZGP kan følges af udtrykket "mlado vino" | kvbd | slovensk |

penina | kvbd | slovensk |

priznano tradicionalno poimenovanje | kvbd | slovensk |

renome | kvbd | slovensk |

vino PTP | kvbd | slovensk |

vrhunsko peneče vino z zaščitenim geografskim poreklom | kvbd | slovensk |

vrhunsko peneče vino ZGP | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino z zaščitenim geografskim poreklom | kvbd | slovensk |

eminentno | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP arhiva | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP arhivsko vino | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP izbor | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP jagodni izbor | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP ledeno vino | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP slamno vino | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP vino iz sušenega grozdja | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP suhi jagodni izbor | kvbd | slovensk |

vrhunsko vino ZGP pozna trgatev | kvbd | slovensk |

deželno vino s priznano geografsko oznako kan følges af udtrykket "mlado vino" | bordvin med geografisk betegnelse | slovensk |

deželno vino PGO kan følges af udtrykket "mlado vino" | bordvin med geografisk betegnelse | slovensk |

17) Følgende afsnit "XVI. VIN MED OPRINDELSE I BELGIEN" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder

Côtes de Sambre et Meuse

Hagelandse Wijn

Haspengouwse Wijn

Heuvellandse wijn

Vlaamse mousserende kwaliteitswijn

1.2. Bordvin med en geografisk betegnelse

Vin de pays des jardins de Wallonie

Vlaamse landwijn

18) Som afsnit "XVII. VIN MED OPRINDELSE I BULGARIEN" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder

1.1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Асеновград (Asenovgrad)

1.2. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Черноморски район (Sortehavsområdet)

1.3. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Брестник (Brestnik)

1.4. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Драгоево (Dragoevo)

1.5. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Евксиноград (Evksinograd)

1.6. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Хан Крум (Han Krum)

1.7. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Хърсово (Harsovo)

1.8. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Хасково (Haskovo)

1.9. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Хисаря (Hisarya)

1.10. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Ивайловград (Ivaylovgrad)

1.11. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Карлово (Karlovo)

1.12. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Карнобат (Karnobat)

1.13. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Ловеч (Lovech)

1.14. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Лозица (Lozitsa)

1.15. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Лом (Lom)

1.16. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Любимец (Lyubimets)

1.17. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Лясковец (Lyaskovets)

1.18. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Мелник (Melnik)

1.19. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Монтана (Montana)

1.20. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Нова Загора (Nova Zagora)

1.21. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Нови Пазар (Novi Pazar)

1.22. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Ново село (Novo Selo)

1.23. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Оряховица (Oryahovitsa)

1.24. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Павликени (Pavlikeni)

1.25. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Пазарджик (Pazardjik)

1.26. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Перущица (Perushtitsa)

1.27. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Плевен (Pleven)

1.28. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Пловдив (Plovdiv)

1.29. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Поморие (Pomorie)

1.30. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Русе (Ruse)

1.31. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Сакар (Sakar)

1.32. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Сандански (Sandanski)

1.33. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Септември (Septemvri)

1.34. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Шивачево (Shivachevo)

1.35. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Шумен (Shumen)

1.36. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Славянци (Slavyantsi)

1.37. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Сливен (Sliven)

1.38. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Южно Черноморие (Sortehavets sydkyst)

1.39. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Стамболово (Stambolovo)

1.40. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Стара Загора (Stara Zagora)

1.41. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Сухиндол (Suhindol)

1.42. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Сунгурларе (Sungurlare)

1.43. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Свищов (Svishtov)

1.44. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Долината на Струма (Strumadalen)

1.45. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Търговище (Targovishte)

1.46. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Върбица (Varbitsa)

1.47. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Варна (Varna)

1.48. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Велики Преслав (Veliki Preslav)

1.49. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Видин (Vidin)

1.50. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Враца (Vratsa)

1.51. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder:

Ямбол (Yambol)

2. Bordvin med en geografisk betegnelse

Дунавска равнина (Donausletten)

Тракийска низина (Thrakiens lavland)

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Гарантирано наименование за произход (ГНП) (guaranteed appellation of origin) | kvbd, kpvbd, mkvbd og khvbd | bulgarsk |

Гарантирано и контролирано наименование за произход (ГКНП) (guaranteed and controlled appellation of origin) | kvbd, kpvbd, mkvbd og khvbd | bulgarsk |

Благородно сладко вино (БСВ) (noble sweet wine) | khvbd | bulgarsk |

регионално вино (Regional wine) | bordvin med geografisk betegnelse | bulgarsk |

Ново (young) | kvbd bordvin med geografisk betegnelse | bulgarsk |

Премиум (premium) | bordvin med geografisk betegnelse | bulgarsk |

Резерва (reserve) | bordvin med geografisk betegnelse kvbd | bulgarsk |

Премиум резерва (premium reserve) | bordvin med geografisk betegnelse | bulgarsk |

Специална резерва (special reserve) | kvbd | bulgarsk |

Специална селекция (special selection) | kvbd | bulgarsk |

Колекционно (collection) | kvbd | bulgarsk |

Премиум оук, или първо зареждане в бъчва (premium oak) | kvbd | bulgarsk |

Беритба на презряло грозде (vintage of overripe grapes) | kvbd | bulgarsk |

Розенталер (Rosenthaler) | kvbd | bulgarsk |

19) Følgende afsnit "XVIII. VIN MED OPRINDELSE I RUMÆNIEN" indsættes:

A. Geografiske betegnelser

1. Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder

1.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Aiud

1.2. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Alba Iulia

1.3. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Babadag

1.4.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Banat

1.4.2. Navne på underområder:

Dealurile Tirolului

Moldova Nouă

Silagiu

1.5. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Banu Mărăcine

1.6. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Bohotin

1.7. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Cernăteşti — Podgoria

1.8. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Coteşti

1.9. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Cotnari

1.10.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Crişana

1.10.2. Navne på underområder:

Biharia

Diosig

Şimleu Silvaniei

1.11. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Dealu Bujorului

1.12.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Dealu Mare

1.12.2. Navne på underområder:

Boldeşti

Breaza

Ceptura

Merei

Tohani

Urlaţi

Valea Călugărească

Zoreşti

1.13. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Drăgăşani

1.14.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Huşi

1.14.2. Navne på underområder:

Vutcani

1.15. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Iana

1.16.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Iaşi

1.16.2. Navne på underområder:

Bucium

Copou

Uricani

1.17. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Lechinţa

1.18.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Mehedinţi

1.18.2. Navne på underområder:

Corcova

Golul Drâncei

Oreviţa

Severin

Vânju Mare

1.19. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Miniş

1.20.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Murfatlar

1.20.2. Navne på underområder:

Cernavodă

Medgidia

1.21. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Nicoreşti

1.22. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Odobeşti

1.23. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Oltina

1.24. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Panciu

1.25. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Pietroasa

1.26. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Recaş

1.27. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Sâmbureşti

1.28.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Sarica Niculiţel

1.28.2. Navne på underområder:

Tulcea

1.29. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Sebeş — Apold

1.30. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Segarcea

1.31.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Ştefăneşti

1.31.2. Navne på underområder:

Costeşti

1.32.1. Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde:

Târnave

1.32.2. Navne på underområder:

Blaj

Jidvei

Mediaş

2. Bordvin med geografiske betegnelser

Colinele Dobrogei

Dealurile Crişanei

Dealurile Moldovei, eller Dealurile Covurluiului eller Dealurile Hârlăului eller Dealurile Huşilor eller Dealurile laşilor eller Dealurile Tutovei eller Terasele Siretului

Dealurile Munteniei

Dealurile Olteniei

Dealurile Sătmarului

Dealurile Transilvaniei

Dealurile Vrancei

Dealurile Zarandului

Terasele Dunării

Viile Caraşului

Viile Timişului

B. Traditionelle udtryk

Traditionelle udtryk | Produktkategori | Sprog |

Vin cu denumire de origine controlată (D.O.C.) | kvbd | rumænsk |

Cules la maturitate deplină (C.M.D.) | kvbd | rumænsk |

Cules târziu (C.T.) | kvbd | rumænsk |

Cules la înnobilarea boabelor (C.I.B.) | kvbd | rumænsk |

Vin cu indicaţie geografică | bordvin med geografisk betegnelse | rumænsk |

Rezervă | kvbd | rumænsk |

Vin de vinotecă | kvbd | rumænsk |

[1] Beskyttelsen af "cava", der er fastsat i denne forordning, berører ikke beskyttelsen af de geografiske betegnelser for mkvbd "cava".

[2] Navnet "vinsanto" er beskyttet med latinske bogstaver.

--------------------------------------------------

BILAG IV

APPENDIKS 2(B) TIL BILAG 7

Beskyttede betegnelser som nævnt i artikel 6

B. Beskyttede betegnelser for vinprodukter med oprindelse i Schweiz

I. Geografiske betegnelser

Kantoner

Zürich

Bern/Berne

Luzern

Uri

Schwyz

Nidwalden

Glarus

Fribourg/Freiburg

Basel-Landschaft

Basel-Stadt

Solothurn

Schaffhausen

Appenzell Innerrhoden

Appenzell Ausserrhoden

St. Gallen

Graubünden

Aargau

Thurgau

Ticino

Vaud

Valais/Wallis

Neuchâtel

Genève

Jura

1. Zürich

1.1. Zürichsee

Erlenbach

- Mariahalde

- Turmgut

Herrliberg

- Schipfgut

Hombrechtikon

- Feldbach

- Rosenberg

- Trüllisberg

Küsnacht

Kilchberg

Männedorf

Meilen

- Appenhalde

- Chorherren

Richterswil

Stäfa

- Lattenberg

- Sternenhalde

- Uerikon

Thalwil

Uetikon am See

Wädenswil

Zollikon

1.2. Limmattal

Höngg

Oberengstringen

Oetwil an der Limmat

Weiningen

1.3. Züricher Unterland

Bachenbülach

Boppelsen

Buchs

Bülach

Dielsdorf

Eglisau

Freienstein

- Teufen

- Schloss Teufen

Glattfelden

Hüntwangen

Kloten

Lufingen

Niederhasli

Niederwenigen

Nürensdorf

Oberembrach

Otelfingen

Rafz

Regensberg

Regensdorf

Steinmaur

Wasterkingen

Weiach

Wil

Winkel

1.4. Weinland

Adlikon

Andelfingen

- Heiligberg

Benken

Berg am Irchel

Buch am Irchel

Dachsen

Dättlikon

Dinhard

Dorf

- Goldenberg

- Schloss Goldenberg

- Schwerzenberg

Elgg

Ellikon

Elsau

Flaach

- Worrenberg

Flurlingen

Henggart

Hettlingen

Humlikon

- Klosterberg

Kleinandelfingen

- Schiterberg

Marthalen

Neftenbach

- Wartberg

Ossingen

Pfungen

Rheinau

Rickenbach

Seuzach

Stammheim

Trüllikon

- Rudolfingen

- Wildensbuch

Truttikon

Uhwiesen (Laufen-Uhwiesen)

Volken

Waltalingen

- Schloss Schwandegg

- Schloss Giersberg

Wiesendangen

Wildensbuch

Winterthur-Wülflingen

2. Bern/Berne

Biel/Bienne

Erlach/Cerlier

Gampelen/Champion

Ins/Anet

Neuenstadt/La Neuveville

- Schafis/Chavannes

Ligerz/Gléresse

- Schernelz

Oberhofen

Sigriswil

Spiez

Tschugg

Tüscherz/Daucher

- Alfermée

Twann/Douane

- St. Petersinsel/Ile St-Pierre

Vignelz/Vigneule

3. Luzern

Aesch

Altwis

Dagmersellen

Ermensee

Gelfingen

Heidegg

Hitzkirch

Hohenrain

Horw

Meggen

Weggis

4. Uri

Bürglen

Flüelen

5. Schwyz

Altendorf

Küssnacht am Rigi

Leutschen

Wangen

Wollerau

6. Nidwalden

Stans

7. Glarus

Niederurnen

Glarus

8. Fribourg/Freiburg

Vully

- Nant

- Praz

- Sugiez

- Môtier

- Mur

Cheyres

Font

9. Basel-Landschaft

Aesch

- Tschäpperli

Arisdorf

Arlesheim

Balstahl

- Klus

Biel-Benken

Binningen

Bottmingen

Buus

Ettingen

Itingen

Liestal

Maisprach

Muttenz

Oberdorf

Pfeffingen

Pratteln

Reinach

Sissach

Tenniken

Therwil

Wintersingen

Ziefen

Zwingen

10. Basel-Stadt

Riehen

11. Solothurn

Buchegg

Dornach

Erlinsbach

Flüh

Hofstetten

Rodersdorf

Witterswil

12. Schaffhausen

Altdorf

Beringen

Buchberg

Buchegg

Dörflingen

- Heerenberg

Gächlingen

Hallau

Löhningen

Oberhallau

Osterfingen

Rüdlingen

Schaffhausen

- Heerenberg

- Munot

- Rheinhalde

Schleitheim

Siblingen

- Eisenhalde

Stein am Rhein

- Blaurock

- Chäferstei

Thayngen

Trasadingen

Wilchingen

13. Appenzell Innerrhoden

Oberegg

14. Appenzell Ausserrhoden

Lutzenberg

15. St. Gallen

Altstätten

- Forst

Amden

Au

- Monstein

Ragaz

- Freudenberg

Balgach

Berneck

- Pfauenhalde

- Rosenberg

Bronchhofen

Eischberg

Flums

Frümsen

Grabs

- Werdenberg

Heerbrugg

Jona

Marbach

Mels

Oberriet

Pfäfers

Quinten

Rapperswil

Rebstein

Rheineck

Rorschacherberg

Sargans

Sax

Sevelen

St. Margrethen

Thal

- Buchberg

Tscherlach

Walenstadt

Wartau

Weesen

Werdenberg

Wil

16. Graubünden

Bonaduz

Cama

Chur

Domat/Ems

Felsberg

Fläsch

Grono

Igis

Jenins

Leggia

Maienfeld

- St. Luzisteig

Malans

Mesolcina

Monticello

Roveredo

San Vittore

Verdabbio

Zizers

17. Aargau

Auenstein

Baden

Bergdietikon

- Herrenberg

Biberstein

Birmenstorf

Böttstein

Bözen

Bremgarten

- Stadtreben

Döttingen

Effingen

Egliswil

Elfingen

Endingen

Ennetbaden

- Goldwand

Erlinsbach

Frick

Gansingen

Gebensdorf

Gipf-Oberfrick

Habsburg

Herznach

Hornussen

- Stiftshalde

Hottwil

Kaisten

Kirchdorf

Klingnau

Küttigen

Lengnau

Lenzburg

- Goffersberg

- Burghalden

Magden

Manndach

Meisterschwanden

Mettau

Möriken

Muri

Niederrohrdorf

Oberflachs

Oberhof

Oberhofen

Obermumpf

Oberrohrdorf

Oeschgen

Remigen

Rüfnach

- Bödeler

- Rütiberg

Schafisheim

Schinznach

Schneisingen

Seengen

- Berstenberg

- Wessenberg

Steinbruck

Spreitenbach

Sulz

Tegerfelden

Thalheim

Ueken

Unterlunkhofen

Untersiggenthal

Villigen

- Schlossberg

- Steinbrüchler

Villnachern

Wallenbach

Wettingen

Wil

Wildegg

Wittnau

Würenlingen

Würenlos

Zeiningen

Zufikon

18. Thurgau

18.1. Produktionszone I

Diessenhofen

- St. Katharinental

Frauenfeld

- Guggenhürli

- Holderberg

Herdern

- Kalchrain

- Schloss Herdern

Hüttwilen

- Guggenhüsli

- Stadtschryber

Niederneuenforn

- Trottenhalde

- Landvogt

- Chrachenfels

Nussbaumen

- St.Anna-Oelenberg

- Chindsruet-Chardüsler

Oberneuenforn

- Farhof

- Burghof

Schlattingen

- Herrenberg

Stettfurt

- Schloss Sonnenberg

- Sonnenberg

Uesslingen

- Steigässli

Warth

- Karthause Ittingen

18.2. Produktionszone II

Amlikon

Amriswil

Buchackern

Götighofen

- Buchenhalde

- Hohenfels

Griesenberg

Hessenreuti

Märstetten

- Ottenberg

Sulgen

- –Schützenhalde

Weinfelden

- Bachtobel

- Scherbengut

- Schloss Bachtobel

- Schmälzler

- Straussberg

- Sunnehalde

- Thurgut

18.3. Produktionszone III

Berlingen

Ermatingen

Eschenz

- Freudenfels

Fruthwilen

Mammern

Mannenbach

Salenstein

- Arenenberg

Steckborn

19. Ticino

19.1. Bellinzona

Arbedo-Castione

Bellinzona

Cadenazzo

Camorino

Giubiasco

Gnosca

Gorduno

Gudo

Lumino

Medeglia

Moleno

Monte Carasso

Pianezzo

Preonzo

Robasacco

Sanantonino

Sementina

19.2. Blenio

Corzoneso

Dongio

Malvaglia

Ponte-Valentino

Semione

19.3. Leventina

Anzonico

Bodio

Giornico

Personico

Pollegio

19.4. Locarno

Ascona

Auressio

Berzona

Borgnone

Brione s/Minusio

Brissago

Caviano

Cavigliano

Contone

Corippo

Cugnasco

Gerra Gambarogno

Gerra Verzasca

Gordola

Intragna

Lavertezzo

Locarno

Loco

Losone

Magadino

Mergoscia

Minusio

Mosogno

Muralto

Orselina

Piazzogna

Ronco s/Ascona

San Nazzaro

S. Abbondio

Tegna

Tenero-Contra

Verscio

Vira Gambarogno

Vogorno

19.5. Lugano

Agno

Agra

Aranno

Arogno

Astano

Barbengo

Bedano

Bedigliora

Bioggio

Bironico

Bissone

Busco Luganese

Breganzona

Brusion Arsizio

Cademario

Cadempino

Cadro

Cagiallo

Camignolo

Canobbio

Carabbia

Carabietta

Carona

Caslano

Cimo

Comano

Croglio

Cureggia

Cureglia

Curio

Davesco Soragno

Gentilino

Grancia

Gravesano

Iseo

Lamone

Lopagno

Lugaggia

Lugano

Magliaso

Manno

Maroggia

Massagno

Melano

Melide

Mezzovico-Vira

Miglieglia

Montagnola

Monteggio

Morcote

Muzzano

Neggio

Novaggio

Origlio

Pambio-Noranco

Paradiso

Pazallo

Ponte Capriasca

Porza

Pregassona

Pura

Rivera

Roveredo

Rovio

Sala Capriasca

Savosa

Sessa

Sorengo

Sigirino

Sonvico

Tesserete

Torricella-Taverne

Vaglio

Vernate

Vezia

Vico Morcote

Viganello

Villa Luganese

19.6. Mendrisio

Arzo

Balerna

Besazio

Bruzella

Caneggio

Capolago

Casima

Castel San Pietro

Chiasso

Chiasso-Pedrinate

Coldrerio

Genestrerio

Ligornetto

Mendrisio

Meride

Monte

Morbio Inferiore

Morbio Superiore

Novazzano

Rancate

Riva San Vitale

Salorino

Stabio

Tremona

Vacallo

19.7. Riviera

Biasca

Claro

Cresciano

Iragna

Lodrino

Osogna

19.8. Valle Maggia

Aurigeno

Avegno

Cavergno

Cevio

Giumaglio

Gordevio

Lodano

Maggia

Moghegno

Someo

19.9. Andre geografiske betegnelser

Nostrano

20. Vaud

20.1. Région du Chablais

Aigle

Bex

Chablais

Corbeyrier

Lavey-Morcles

Ollon

Roche

Villeneuve

Yvorne

20.2. Région de Lavaux

Belmont- sur-Lausanne

Blonay

Calamin

Chardonne

- Cure d'Attalens

Chexbres

Corseaux

Corsier-sur-Vevey

Cully

Dezaley

Dezaley-Marsens

Epesses

Grandvaux

Jongny

Lavaux

La Tour-de-Peilz

Lutry

- Savuit

Montreux

Paudex

Puidoux

Pully

Riex

Rivaz

St-Légier-La Chiésaz

St-Saphorin

- Burignon

- Faverges

Treytorrens

Vevey

Veytaux

Villette

Châtelard

20.3. Région de La Côte

Aclens

Allaman

Arnex-sur-Nyon

Arzier

Aubonne

Begnins

Bogis-Bossey

Borex

Bougy-Villars

Bremblens

Buchillon

Bursinel

Bursins

Bussigny-près-Lausanne

Bussy-Chardonney

Chigny

Clarmont

Coinsins

Colombier

Commugny

Coppet

Coteau de Vincy

Crans-près-Céligny

Crassier

Crissier

Denens

Denges

Duillier

Dully

Echandens

Echichens

Ecublens

Essertines-sur-Rolle

Etoy

Eysins

Féchy

Founex

Genolier

Gilly

Givrins

Gollion

Gland

Grens

La Côte

Lavigny

Lonay

Luins

- Château de Luins

Lully

Lussy-sur-Morges

Mex

Mies

Monnaz

Mont-sur-Rolle

Morges ou La Côte-Morges

Nyon ou La Côte-Nyon

Perroy

Prangins

Préverenges

Prilly

Reverolle

Rolle

Romanel-sur-Morges

Saint-Livres

Saint-Prex

Saint-Sulpice

Signy-Avenex

St-Saphorin-sur-Morges

Tannay

Tartegnin

Tolochenaz

Trélex

Vaux-sur-Morges

Vich

Villars-Sainte-Croix

Villars-sous-Yens

Vinzel

Vufflens-la-Ville

Vufflens-le-Château

Vullierens

Yens

20.4. Côtes-de-l'Orbe

Agiez

Arnex-sur-Orbe

Baulmes

Bavois

Belmont-sur-Yverdon

Chamblon

Champvent

Chavornay

Corcelles-sur-Chavornay

Côtes-de-l'Orbe

Eclépens

Essert-sous-Champvent

La Sarraz

Mathod

Montcherand

Orbe

Orny

Pompaples

Rances

Suscévaz

Treycovagnes

Valeyres-sous-Rances

Villars-sous-Champvent

Yvonand

20.5. Région de Bonvillars

Bonvillars

Concise

Corcelles-près-Concise

Fiez

Fontaines-sur-Grandson

Grandson

Montagny-près-Yverdon

Novalles

Onnens

Valeyres-sous-Montagny

20.6. Région du Vully

Bellerive

Chabrey

Champmartin

Constantine

Montmagny

Mur

Vallamand

Villars-le-Grand

Vully

20.7. Andre geografiske betegnelser

Dorin

Salvagnin

21. Valais/Wallis

21.1. Valais/Wallis

Agarn

Ardon

Ausserberg

Ayent

- Signèse

Baltschieder

Bovernier

Bratsch

Brig/Brigue

Chablais

Chalais

Chamoson

- Ravanay

- Saint-Pierre-de-Clage

- Trémazières

Charrat

Chermignon

- Ollon

Chippis

Collombey-Muraz

Collonges

Conthey

Dorénaz

Eggerberg

Embd

Ergisch

Evionnaz

Fully

- Beudon

- Branson

- Châtaignier

Gampel

Grimisuat

- Champlan

- Molignon

- Le Mont

- Saint Raphaël

Grône

Hohtenn

Lalden

Lens

- Flanthey

- Saint-Clément

- Vaas

Leytron

- Grand-Brûlé

- Montagnon

- Montibeux

- Ravanay

Leuk/Loèche

- Lichten

Martigny

- Coquempey

Martigny-Combe

- Plan Cerisier

Miège

Montana

- Corin

Monthey

Nax

Nendaz

Niedergesteln

Port-Valais

- Les Evouettes

Randogne

- Loc

Raron/Rarogne

Riddes

Saillon

Saint-Léonard

Saint-Maurice

Salgesch/Salquenen

Salins

Saxon

Savièse

- Diolly

Sierre

- Champsabé

- Crétaplan

- Géronde

- Goubing

- Granges

- La Millière

- Muraz

- Noës

Sion

- Batassé

- Bramois

- Châteauneuf

- Châtroz

- Clavoz

- Corbassière

- La Folie

- Lentine

- Maragnenaz

- Molignon

- Le Mont

- Mont d'Or

- Montorge

- Pagane

- Uvrier

Stalden

Staldenried

Steg

Troistorrents

Turtmann/Tourtemagne

Varen/Varone

Venthône

- Anchette

- Darnonaz

Vernamiège

Vétroz

- Balavaud

- Magnot

Vex

Veyras

- Bernune

- Muzot

- Ravyre

Vernayaz

Vionnaz

Visp/Viège

Visperterminen

Vollèges

Vouvry

Zeneggen

21.2. Andre geografiske betegnelser

Dôle

Dôle blanche

Fendant

Goron

Rosé du Valais

22. Neuchâtel

22.1. Neuchâtel

Auvernier

Bevaix

Bôle

Boudry

Chez-le-Bart

Colombier

Corcelles

Cormondrèche

Cornaux

Cortaillod

Cressier

Entre-deux-Lacs

Fresens

Gorgier

Hauterive

La Béroche

Le Landeron

Neuchâtel

- Champréveyres

- La Coudre

- Ville de Neuchâtel

Peseux

Saint-Aubin

Saint-Aubin-Sauges

Saint-Blaise

Vaumarcus

22.2. Andre geografiske betegnelser

Perdrix blanche

23. Genève

23.1. Genève

Aire-la-Ville

Anières

Avully

Avusy

Bardonnex

- Charrot

- Landecy

Bellevue

Bernex

- Lully

Cartigny

Céligny ou Côte Céligny

Chancy

Choulex

Collex-Bossy

Collonge-Bellerive

Cologny

Confignon

Corsier

Dardagny

- Essertines

Genthod

Gy

Hermance

Jussy

Laconnex

Meinier

- Le Carre

Meyrin

Perly-Certoux

Plans-les-Ouates

Presinge

Puplinges

Russin

Satigny

- Bourdigny

- Choully

- Peissy

Soral

Troinex

Vandoeuvres

Vernier

Veyri

23.2. Andre geografiske betegnelser

Perlan

24. Jura

Buix

Soyhières

II. Traditionelle schweiziske udtryk

Auslese/Sélection/Selezione

Appellation d'origine

Appellation d'origine contrôlée

Attestierter Winzerwy

Beerenauslese/Sélection de grains nobles

Beerli/Beerliwein

Château/Schloss/Castello [1]

Cru

Denominazione di origine

Denominazione di origine controllata

Eiswein/vin de glace

Federweiss/Weissherbst [2]

Flétri/Flétri sur souche

Gletscherwein/Vin des Glaciers

Grand Cru

Kontrollierte Ursprungsbezeichnung

La Gerle

Landwein

Œil-de-Perdrix [3]

Passerillé/Strohwein/Sforzato [4]

Premier Cru

Pressé doux/Süssdruck

Primeur/Vin nouveau/Novello

Riserva

Schiller

Spätlese/Vendange tardive/Vendemmia tardiva [5]

Sur lie(s)/auf der Hefe ausgebaut

Terravin

Trockenbeerenauslese

Ursprungsbezeichnung

Village(s)

Vin de pays

Vin doux naturel [6]

Vinatura

VITI

Winzerwy

[1] Disse udtryk er kun beskyttet for kantoner, hvor de er præcist defineret, dvs. Vaud, Valais og Genève.

[2] Disse udtryk er beskyttet, idet det tyske traditionelle udtryk "Federweisser" dog kan anvendes til delvis gæret druemost til konsum i overensstemmelse med artikel 34, litra c), i den tyske vinforordning og artikel 12, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 som ændret.

[3] Dette udtryk er beskyttet, jf. dog artikel 17 og 19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002, som ændret.

[4] Ved eksport til Fællesskabet samlet alkoholindhold (virkeligt og potentielt) på 16 % vol.

[5] Ved eksport til Fællesskabet skal det naturlige sukkerindhold være mindst 1 % over gennemsnittet for året i forhold til andre vine.

[6] Ved eksport til Fællesskabet betyder dette udtryk en hedvin med strengere bestemmelser for så vidt angår sukkerudbytte og -indhold (oprindeligt naturligt sukkerindhold 252g/l).

--------------------------------------------------

BILAG V

APPENDIKS 3 TIL BILAG 7 VEDRØRENDE ARTIKEL 6 OG 25

I. Beskyttelsen af de betegnelser, der er nævnt i bilagets artikel 6, er ikke til hinder for, at navnene på følgende vinstoksorter anvendes for vin med oprindelse i Schweiz, når blot de anvendes i overensstemmelse med schweizisk lovgivning og sammen med en geografisk betegnelse, som tydeligt angiver vinens oprindelse:

- Ermitage/Hermitage;

- Johannisberg.

II. I henhold til artikel 25, litra b), og med forbehold af særlige bestemmelser for transportdokumentordningen gælder bilaget ikke for vinprodukter, der:

a) er indeholdt i rejsendes personlige bagage til privat forbrug

b) forsendes mellem privatpersoner til privat forbrug

c) indgår i privatpersoners personlige ejendele ved flytning eller arv

d) indføres til videnskabelige eller tekniske forsøg i mængder på højst 1 hl

e) er bestemt til diplomatiske repræsentationer, konsulater og lignende organer, og indføres med den told- og afgiftsfritagelse, der er indrømmet sådanne organer

f) indgår i internationale transportmidlers proviantering.

--------------------------------------------------

BILAG VI

APPENDIKS 4 TIL BILAG 7 VEDRØRENDE ARTIKEL 2

Liste over retsakter vedrørende vinprodukter, jf. artikel 2

For Det Europæiske Fællesskab:

Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22 oktober 2007 (EUT L 299 af 20.12.2007, s. 1), for produkter henhørende under KN-kode 200961, 200969 og 2204.

For Schweiz:

Kapitel 2 i Ordonnance af 23. november 2005 udstedt af DFI om alkoholholdige drikkevarer, senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4967), for produkter henhørende under pos. 2009.60 og 2204 i den schweiziske toldtarif.

--------------------------------------------------

BILAG VII

APPENDIKS 1 TIL BILAG 8

Liste over beskyttede betegnelser på spiritus med oprindelse i Fællesskabet

(jf. artikel 5, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1576/89)

1. Rom

Rhum de la Martinique/Rhum de la Martinique traditionnel

Rhum de la Guadeloupe/Rhum de la Guadeloupe traditionnel

Rhum de la Réunion/Rhum de la Réunion traditionnel

Rhum de la Guyane/Rhum de la Guyane traditionnel

Ron de Málaga

Ron de Granada

Rum da Madeira

2. a) Whisky

Scotch Whisky

Irish Whisky

Whisky español

(Disse betegnelser kan suppleres med angivelsen "malt" eller "grain")

b) Whiskey

Irish Whiskey

Uisce Beatha Eireannach/Irish Whiskey

(Disse betegnelser kan suppleres med angivelsen "Pot Still")

3. Kornspiritus

Eau-de-vie de seigle de marque nationale luxembourgeoise

Korn

Kornbrand

4. Vinbrændevin

Eau-de-vie de Cognac

Eau-de-vie des Charentes

Cognac

(Betegnelsen "Cognac" kan suppleres med følgende angivelser:

- Fine

- Grande Fine Champagne

- Grande Champagne

- Petite Fine Champagne

- Fine Champagne

- Borderies

- Fins Bois

- Bons Bois)

Fine Bordeaux

Armagnac

Bas-Armagnac

Haut-Armagnac

Ténarèse

Eau-de-vie de vin de la Marne

Eau-de-vie de vin originaire d'Aquitaine

Eau-de-vie de vin de Bourgogne

Eau-de-vie de vin originaire du Centre-Est

Eau-de-vie de vin originaire de Franche-Comté

Eau-de-vie de vin originaire du Bugey

Eau-de-vie de vin de Savoie

Eau-de-vie de vin originaire des Coteaux de la Loire

Eau-de-vie de vin des Côtes-du-Rhône

Eau-de-vie de vin originaire de Provence

Eau-de-vie de Faugères/Faugères

Eau-de-vie de vin originaire du Languedoc

Aguardente do Minho

Aguardente do Douro

Aguardente da Beira Interior

Aguardente da Bairrada

Aguardente do Oeste

Aguardente do Ribatejo

Aguardente do Alentejo

Aguardente do Algarve

"Vinars Târnave", "Vinars Vaslui", "Vinars Murfatlar", "Vinars Vrancea", "Vinars Segarcea"

5. Brandy

Brandy de Jerez

Brandy del Penedés

Brandy italiano

Brandy Αττικης/Brandy of Attica

Brandy Πελλοπονησου/Brandy of the Peloponnese

Brandy Κεντρικης Ελλαδας/Brandy of Central Greece

Deutscher Weinbrand

Wachauer Weinbrand

Weinbrand Dürnstein

Karpatské brandy špeciál

6. Brændevin af presserester af druer

Eau-de-vie de marc de Champagne

Marc de Champagne

Eau-de-vie de marc originaire d'Aquitaine

Eau-de-vie de marc de Bourgogne

Eau-de-vie de marc originaire du Centre-Est

Eau-de-vie de marc originaire de Franche-Comté

Eau-de-vie de marc originaire de Bugey

Eau-de-vie de marc originaire de Savoie

Marc de Bourgogne

Marc de Savoie

Marc d'Auvergne

Eau-de-vie de marc originaire des Coteaux de la Loire

Eau-de-vie de marc des Côtes du Rhône

Eau-de-vie de marc originaire de Provence

Eau-de-vie de marc originaire du Languedoc

Marc d'Alsace Gewürztraminer

Marc de Lorraine

Bagaceira do Minho

Bagaceira do Douro

Bagaceira da Beira Interior

Bagaceira da Bairrada

Bagaceira do Oeste

Bagaceira do Ribatejo

Bagaceiro do Alentejo

Bagaceira do Algarve

Orujo gallego

Grappa

Grappa di Barolo

Grappa piemontese/Grappa del Piemonte

Grappa lombarda/Grappa di Lombardia

Grappa trentina/Grappa del Trentino

Grappa friulana/Grappa del Friuli

Grappa veneta/Grappa del Veneto

Südtiroler Grappa/Grappa dell'Alto Adige

Τσικουδια Κρητης/Tsikoudia of Crete

Τσιπουρο Μακεδονιας/Tsipouro of Macedonia

Τσιπουρο Θεσσαλιας/Tsipouro of Thessaly

Τσιπουρο Τυρναβου/Tsipouro of Tyrnavos

Eau-de-vie de marc de marque nationale luxembourgeoise

Zivania

Сунгурларска гроздова ракия или гроздова ракия от Сунгурларе/Sungurlarska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Sungurlare

Сливенска гроздова ракия или Гроздова ракия от Сливен(Сливенска перла)/Slivenska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Sliven (Slivenska perla)

Стралджанска гроздова ракия или Гроздова ракия от Стралджа (Стралджанска мускатова ракия)/Straldjanska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Straldja (Straldjanska Muscatova rakya)

Поморийска гроздова или гроздова ракия от Поморие/Pomoriyska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Pomorie

Русенска гроздова ракия или Гроздова ракия от Русе (Русенска бисерна гроздова ракия)/Rusenska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Ruse (Russenska biserna grozdova rakya)

Бургаска гроздова ракия или гроздова ракия от Бургас (Бургаска мускатова ракия)/Burgaska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Burgas (Bourgaska Muscatova rakya)

Добруджанска гроздова ракия или Гроздова ракия от Добруджа (Добруджанска мускатова ракия)/Dobrudjanska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Dobrudja (Dobrudjanska muscatova rakya)

Сухиндолска гроздова ракия или Гроздова ракия от Сухиндол/Suhindolska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Suhindol

Карловска гроздова ракия или Гроздова ракия от Карлово/Karlovska grozdova rakya eller Grozdova rakya fra Karlovo

7. Frugtbrændevin

Schwarzwälder Kirschwasser

Schwarzwälder Himbeergeist

Schwarzwälder Mirabellenwasser

Schwarzwälder Williamsbirne

Schwarzwälder Zwetschgenwasser

Fränkisches Zwetschgenwasser

Fränkisches Kirschwasser

Fränkischer Obstler

Mirabelle de Lorraine

Kirsch d'Alsace

Quetsch d'Alsace

Framboise d'Alsace

Mirabelle d'Alsace

Kirsch de Fougerolles

Südtiroler Williams/Williams dell'Alto Adige

Südtiroler Aprikot/Aprikot dell'Alto Adige/Südtiroler

Südtiroler Marille/Marille dell'Alto Adige/Marille

Südtiroler Kirsch/Kirsch dell'Alto Adige

Südtiroler Zwetschgeler/Zwetschgeler dell'Alto Adige

Südtiroler Obstler/Obstler dell'Alto Adige

Südtiroler Gravensteiner/Gravensteiner dell'Alto Adige

Südtiroler Golden Delicious/Golden Delicious dell'Alto Adige

Williams friulano/Williams del Friuli

Sliwovitz del Veneto

Sliwovitz del Friuli-Venezia Giulia

Sliwovitz del Trentino-Alto Adige

Distillato di mele trentino/Distillato di mele del Trentino

Williams trentino/Williams del Trentino

Sliwovitz trentino/Sliwovitz del Trentino

Aprikot trentino/Aprikot del Trentino

Medronheira do Algarve

Medronheira do Buçaco

Kirsch Friulano/Kirschwasser Friulano

Kirsch Trentino/Kirschwasser Trentino

Kirsch Veneto/Kirschwasser Veneto

Aguardente de pèra da Lousa

Eau-de-vie de pommes de marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de poires de marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de kirsch de marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de quetsch de marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de mirabelle de marque nationale luxembourgeoise

Eau-de-vie de prunelles de marque nationale luxembourgeoise

Wachauer Marillenbrand

Bošácka Slivovica

Szatmári Szilvapálinka

Kecskeméti Barackpálinka

Békési Szilvapálinka

Szabolcsi Almapálinka

Троянска сливова ракия или Сливова ракия от Троян/Troyanska slivova rakya eller Slivova rakya fra Troyan

Силистренска кайсиева ракия или кайсиева ракия от Силистра/Silistrenska kaysieva rakya eller Kaysieva rakya fra Silistra

Тервелска кайсиева ракия или Кайсиева ракия от Тервел/Tervelska kaysieva rakya eller Kaysieva rakya fra Tervel

Ловешка сливова ракия или Сливова ракия от Ловеч/Loveshka slivova rakya eller Slivova rakya fra Lovech

"Țuică Zetea de Medieșu Aurit", "Țuică de Valea Milcovului", "Țuică de Buzău", "Țuică de Argeș", "Țuică de Zalău", "Țuică ardelenească de Bistrița", "Horincă de Maramureș", "Horincă de Cămârzan", "Horincă de Seini", "Horincă de Chioar", "Horincă de Lăpuș", "Turț de Oaș", "Turț de Maramureș"

8. Brændevin af æble- eller pærecider

Calvados

Calvados du Pays d'Auge

Eau-de-vie de cidre de Bretagne

Eau-de-vie de poiré de Bretagne

Eau-de-vie de cidre de Normandie

Eau-de-vie de poiré de Normandie

Eau-de-vie de cidre du Maine

Aguardiente de sidra de Asturias

Eau-de-vie de poiré du Maine

9. Ensianbrændevin

Bayerischer Gebirgsenzian

Südtiroler Enzian/Genzians dell'Alto Adige

Genziana trentina/Genziana del Trentino

10. Frugtspiritus

Pacharán

Pacharán navarro

11. Spiritus med enebærsmag

Ostfriesischer Korngenever

Genièvre Flandres Artois

Hasseltse jenever

Balegemse jenever

Péket de Wallonie

Steinhäger

Plymouth Gin

Gin de Mahón

Vilniaus Džinas

Spišská Borovička

Slovenská Borovička Juniperus

Slovenská Borovička

Inovecká Borovička

Liptovská Borovička

12. Spiritus med kommensmag

Dansk Akvavit/Dansk Aquavit

Svensk Aquavit/Svensk Akvavit/Swedish Aquavit

13. Spiritus med anissmag

Anis español

Évoca anisada

Cazalla

Chinchón

Ojén

Rute

Ouzo/Oύςο

14. Likør

Berliner Kümmel

Hamburger Kümmel

Münchener Kümmel

Chiemseer Klosterlikör

Bayerischer Kräuterlikör

Cassis de Dijon

Cassis de Beaufort

Irish Cream

Palo de Mallorca

Ginjinha portuguesa

Licor de Singeverga

Benediktbeurer Klosterlikör

Ettaler Klosterlikör

Ratafia de Champagne

Ratafia catalana

Anis português

Finnish berry/Finnish fruit liqueur

Grossglockner Alpenbitter

Mariazeller Magenlikör

Mariazeller Jagasaftl

Puchheimer Bitter

Puchheimer Schlossgeist

Steinfelder Magenbitter

Wachauer Marillenlikör

Jägertee/Jagertee/Jagatee

Allažu Kimelis

Čepkeliu

Demänovka Bylinný Likér

Polish Cherry

Karlovarská Hořká

15. Spiritus

Pommeau de Bretagne

Pommeau du Maine

Pommeau de Normandie

Svensk Punsch/Swedish Punch

16. Vodka

Svensk Vodka/Swedish Vodka

Suomalainen Vodka/Finsk Vodka/Vodka of Finland

Polska Wódka/Polish Vodka

Laugarício Vodka

Originali Lietuviška degtiné

Wódka ziołowa z Niziny Północnopodlaskiej aromatyzowana ekstraktem z trawy żubrowej/Herbal vodka from the North Podlasie Lowland aromatised with an extract of bison grass

Latvijas Dzidrais

Rīgas Degvīns

17. Spiritus med bitter smag

Demänovka bylinná horká

--------------------------------------------------

BILAG VIII

APPENDIKS 2 TIL BILAG 8

Beskyttede betegnelser på spiritus med oprindelse i Schweiz

Vinbrændevin

Eau-de-vie de vin du Valais

Brandy du Valais

Brændevin af presserester af druer

Baselbieter Marc

Grappa del Ticino/Grappa Ticinese

Grappa della Val Calanca

Grappa della Val Bregaglia

Grappa della Val Mesolcina

Grappa della Valle di Poschiavo

Marc d'Auvernier

Marc de Dôle du Valais

Frugtspiritus

Aargauer Bure Kirsch

Abricot du Valais

Abricotine ou Eau-de-vie d'abricot du Valais (AOC)

Baselbieterkirsch

Baselbieter Mirabelle

Baselbieter Pflümli

Baselbieter Zwetschgenwasser

Bernbieter Kirsch

Bernbieter Mirabellen

Bernbieter Zwetschgenwasser

Bérudges de Cornaux

Canada du Valais

Coing d'Ajoie

Coing du Valais

Damassine d'Ajoie

Damassine de la Baroche

Eau-de-vie de poire du Valais (AOC)

Emmentaler Kirsch

Framboise du Valais

Freiämter Zwetschgenwasser

Fricktaler Kirsch

Golden du Valais

Gravenstein du Valais

Kirsch d'Ajoie

Kirsch de la Béroche

Kirsch du Valais

Kirsch suisse

Lauerzer Kirsch

Luzerner Kernobstbarnd

Luzerner Kirsch

Luzerner Pflümli

Luzerner Williams

Luzerner Zwetschgenwasser

Mirabelle d'Ajoie

Mirabelle du Valais

Poire d'Ajoie

Poire d'Orange de la Baroche

Pomme d'Ajoie

Pomme du Valais

Prune d'Ajoie

Prune du Valais

Prune impériale de la Baroche

Pruneau du Valais

Rigi Kirsch

Schwarzbuben Kirsch

Seeländer Kirsch

Seeländer Pflümliwasser

Urschwyzerkirsch

Williams du Valais

Zuger Kirsch

Brændevin af æble- eller pærecider

Bernbieter Birnenbrand

Freiämter Theilerbirnenbrand

Luzerner Birnenträsch

Luzerner Theilerbirnenbrand

Ensianbrændevin

Gentiane du Jura

Spiritus med enebærsmag

Genièvre du Jura

Likør

Basler Eierkirsch

Bernbieter Cherry Brandy Liqueur

Bernbieter Griottes Liqueur

Bernbieter Kirschen Liqueur

Liqueur de poires Williams du Valais

Liqueur d'abricot du Valais

Liqueur de framboise du Valais

Urtebrændevin (spiritus)

Baselbieter Burgermeister (Kräuterbrand)

Bernbieter Kräuterbitter

Eau-de-vie d'herbes du Jura

Eau-de-vie d'herbes du Valais

Genépi du Valais

Gotthard Kräuterbrand

Innerschwyzer Chrüter

Luzerner Chrüter (Kräuterbrand)

Walliser Chrüter (Kräuterbrand)

Andre

Lie du Mandement

Lie de Dôle du Valais

Lie du Valais.

--------------------------------------------------

BILAG IX

APPENDIKS 5 TIL BILAG 8 VEDRØRENDE ARTIKEL 2

Liste over retsakter vedrørende spiritus, aromatiseret vin og aromatiserede drikkevarer, jf. artikel 2.

a) Spiritus henhørende under position 2208 i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem

For Det Europæiske Fællesskab:

- Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 (EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1)

For Schweiz:

- Kapitel 5 i Ordonnance af 23. november 2005 udstedt af DFI om alkoholholdige drikkevarer, senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4967).

b) Aromatiserede drikkevarer henhørende under position 2205 og ex 2206 i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem

For Det Europæiske Fællesskab:

- Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 (EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1)

For Schweiz:

- Kapitel 2, afdeling 3, i Ordonnance af 23. november 2005 udstedt af DFI om alkoholholdige drikkevarer, senest ændret den 15. november 2006 (RO 2006 4967).

--------------------------------------------------