This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 21999D0173
Decision of the EEA Joint Committee No 173/1999 of 26 November 1999 amending Protocol 31 to the EEA Agreement, on cooperation in specific fields outside the four freedoms
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 173/1999 af 26. november 1999 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 173/1999 af 26. november 1999 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
EFT L 61 af 1.3.2001, pp. 33–34
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 173/1999 af 26. november 1999 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
EF-Tidende nr. L 061 af 01/03/2001 s. 0033 - 0034
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 173/1999 af 26. november 1999 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR - under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 86 og 98, og ud fra følgende betragtninger: (1) Protokol 31 til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 8/94 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 7. juni 1994(1). (2) De kontraherende parters samarbejde bør udvides til at omfatte en generel ramme for Fællesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/1999/EF(2)). (3) Protokol 31 til aftalen bør derfor ændres, således at dette udvidede samarbejde kan finde sted fra den 1. januar 2000 - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Følgende stykker indsættes i artikel 6 i protokol 31 til aftalen efter stk. 2: "3. EFTA-staterne deltager fra den 1. januar 2000 i Fællesskabets aktiviteter, der bliver iværksat i medfør af følgende fællesskabsretsakt samt retsakter afledt heraf: - 399 D 0283: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/1999/EF af 25. januar 1999 om etablering af en generel ramme for Fællesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne (EFT L 34 af 9.2.1999, s. 1). 4. EFTA-staterne bidrager finansielt til de i stk. 3 nævnte kriterier i overensstemmelse med aftalens artikel 82, stk. 1, litra a). 5. EFTA-staterne deltager fra begyndelsen af samarbejdet om de i stk. 3 nævnte aktiviteter uindskrænket i de EF-udvalg og andre organer, som bistår Europa-Kommissionen ved forvaltningen eller udviklingen af disse aktiviteter." Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2000, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1. Artikel 3 Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 1999. På Det Blandede EØS-udvalgs vegne N. v. Liechtenstein Formand (1) EFT L 198 af 30.7.1994, s. 142. (2) EFT L 34 af 9.2.1999, s. 1.