This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02021R0947-20210614
Regulation (EU) 2021/947 of the European Parliament and of the Council of 9 June 2021 establishing the Neighbourhood, Development and International Cooperation Instrument – Global Europe, amending and repealing Decision No 466/2014/EU of the European Parliament and of the Council and repealing Regulation (EU) 2017/1601 of the European Parliament and of the Council and Council Regulation (EC, Euratom) No 480/2009 (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02021R0947 — DA — 14.06.2021 — 000.002
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1) |
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/947
af 9. juni 2021
om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009
(EØS-relevant tekst)
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning opretter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (»instrumentet«), herunder Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (»EFSD+«) og garantien for foranstaltninger udadtil, for perioden for FFR for 2021-2027.
Den fastsætter instrumentets mål, budgettet for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelsen af sådan finansiering.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»vejledende landeprogram«: et vejledende program, der omfatter et land
»vejledende flerlandeprogram«: et vejledende program, der omfatter mere end et land
»vejledende regionalt program«: et vejledende flerlandeprogram, der omfatter mere end et tredjeland inden for samme geografiske område, jf. artikel 4, stk. 2
»vejledende tværregionalt program«: et vejledende flerlandeprogram, der omfatter mere end et tredjeland inden for forskellige geografiske områder, jf. artikel 4, stk. 2
»grænseoverskridende samarbejde«: samarbejde mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande og territorier langs Unionens ydre tilstødende land- og søgrænser, som også omfatter tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale territorier eller omkring havområder samt interregionalt samarbejde som fastsat i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (»Interreg-forordningen«)
»juridisk enhed«: en fysisk person eller en efter EU-retten, national ret eller folkeretten oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og evne til at handle i eget navn, udøve rettigheder og være pålagt forpligtelser, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)
»civilsamfundsorganisation«: en bred vifte af aktører med mange roller og mandater, der kan variere over tid og på tværs af institutioner og lande, og omfatter alle ikkestatslige, almennyttige uafhængige og ikkevoldelige strukturer, hvorigennem folk organiserer sig for at forfølge fælles mål og idealer, herunder politiske, kulturelle, religiøse, miljømæssige, sociale eller økonomiske mål og idealer, og som opererer på lokalt, nationalt, regionalt eller internationalt plan og som omfatter formelle og uformelle organisationer i byer og landdistrikter
»lokal myndighed«: offentlige institutioner med status som juridisk person, som er en del af statsstrukturen, under niveauet for centralregeringer, såsom landsbyer, kommuner, distrikter, amter, provinser eller regioner, og som er ansvarlige over for borgerne, og sædvanligvis er sammensat af et deliberativt eller beslutningstagende organ såsom et råd eller en forsamling, og et udøvende organ, såsom borgmesteren eller en anden administrerende direktør, der er direkte eller indirekte valgt eller udpeget på lokalt plan
»investeringsvindue«: et udpeget område, hvortil der ved hjælp af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+ kan ydes støtte til investeringsporteføljer i bestemte regioner, lande eller sektorer
»additionalitet«: det princip, baseret på artikel 209, stk. 2, i finansforordningen, i henhold til hvilket støtten fra garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+, inden for rammerne af denne forordning og IPA III-forordningen, bidrager til bæredygtig udvikling ved hjælp af transaktioner, der ikke kunne have været gennemført uden den pågældende garanti, eller hvorved der opnås positive resultater, der går ud over, hvad der ville have kunnet opnås uden støtte. Ved additionalitetsprincippet forstås også, at de transaktioner, der støttes under garantien for foranstaltninger udadtil, tiltrækker finansiering fra den private sektor og afhjælper markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold samt forbedrer en investerings kvalitet, bæredygtighed, effekt eller øger dens omfang. Princippet sikrer desuden, at transaktioner, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, ikke erstatter støtte fra en medlemsstat, privat finansiering eller andre finansielle tiltag fra Unionens eller international side og ikke fortrænger andre offentlige eller private investeringer, medmindre det begrundes behørigt i overensstemmelse med instrumentets mål og principper. Projekter, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil, har typisk en højere risikoprofil end den portefølje af investeringer, der støttes af de støtteberettigede modparter inden for rammerne af deres normale investeringspolitikker uden garantien for foranstaltninger udadtil
»transaktioner med statslige modparter og ikkekommercielle ikkestatslige modparter«: enhver transaktion, hvor modparten direkte er enten en stat eller en offentlig enhed, som er fuldt dækket af en eksplicit statsgaranti, fordi den ikke har rets- og handleevne eller finansiel autonomi eller mulighed for at drage fordel af den nødvendige direkte finansiering
»transaktion med kommercielle ikkestatslige modparter«: enhver transaktion, hvor modparten er en offentlig enhed, som ikke er dækket af en eksplicit statsgaranti, og som finansielt er i stand til at låne på egen risiko og har rets- og handleevne til at gøre det
»bidragyder«: en international finansieringsinstitution, en medlemsstat eller en offentlig institution i en medlemsstat, et offentligt organ eller en anden offentlig eller privat enhed, der bidrager til den fælles hensættelsesfond
»partnerland«: et land eller territorium, der kan modtage EU-støtte fra instrumentet i henhold til artikel 4.
Når der i denne forordning henvises til menneskerettigheder, omfatter dette også de grundlæggende frihedsrettigheder.
Artikel 3
Mål for instrumentet
De generelle mål for instrumentet er:
at opretholde og fremme Unionens værdier, principper og grundlæggende interesser i hele verden med henblik på at forfølge målene og principperne for Unionens optræden udadtil som fastsat i artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21 i TEU og således bidrage til at mindske og på lang sigt udrydde fattigdom, at konsolidere, styrke og fremme demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af klimaændringer samt håndtere irregulær migration og tvangsfordrivelse, herunder de grundlæggende årsager hertil
at bidrage til at fremme multilateralisme og opfylde de internationale forpligtelser og mål, som Unionen har tilsluttet sig, navnlig SDG'erne, 2030-dagsordenen og Parisaftalen
at fremme stærkere partnerskaber med tredjelande, herunder med lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, med udgangspunkt i gensidige interesser og ejerskab med henblik på at fremme stabilisering, god regeringsførelse og opbygning af modstandsdygtighed.
De specifikke mål for instrumentet er:
at støtte og fremme dialog og samarbejde med lande og regioner uden for Unionen i naboskabet, Afrika syd for Sahara, Asien, Stillehavet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Caribien
at udvikle særlige styrkede partnerskaber og et udvidet politisk samarbejde med lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, som er baseret på samarbejde, fred og stabilitet og et fælles engagement i de universelle værdier demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, og som sigter mod et velforankret og bæredygtigt demokrati og en gradvis socioøkonomisk integration samt mellemfolkelige kontakter
på verdensplan:
at beskytte og fremme demokrati, retsstatsprincippet, herunder ansvarlighedsmekanismer, og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, også under de vanskeligste forhold og i hastesituationer
at støtte civilsamfundsorganisationer
at fremme stabilitet og fred og forebygge konflikter og derved bidrage til beskyttelse af civile og
at håndtere andre verdensomspændende udfordringer såsom klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet og miljøet samt migration og mobilitet
hurtigt at reagere på
krise-, ustabilitets- og konfliktsituationer, herunder situationer, der kan opstå som følge af migrationsstrømme, tvangsfordrivelser og hybride trusler
modstandsdygtighedsudfordringer, herunder naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og sammenkobling af humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger, og
Unionens udenrigspolitiske behov og prioriteter.
Artikel 4
Anvendelsesområde og struktur
EU-finansiering i henhold til instrumentet gennemføres ved hjælp af:
geografiske programmer
tematiske programmer
tiltag vedrørende hurtig reaktion.
De geografiske programmer omfatter samarbejde med et eller flere lande i følgende områder:
naboskab
Afrika syd for Sahara
Asien og Stillehavet
Nord-, Syd- og Mellemamerika og Caribien.
Geografiske programmer kan omfatte alle tredjelande, undtagen kandidatlande og potentielle kandidatlande som defineret i IPA III-forordningen og oversøiske lande og territorier.
Der kan også oprettes geografiske programmer med et kontinentalt eller tværregionalt anvendelsesområde, navnlig et panafrikansk program, som omfatter afrikanske lande i henhold til første afsnits litra a) og b), ►C1 og et program, som omfatter lande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet i henhold til første afsnits litra b), c) og d). ◄
Geografiske programmer i naboskabsområdet kan omfatte alle lande eller territorier, der er opført i bilag I.
For at opfylde målene for instrumentet baseres de geografiske programmer på de samarbejdsområder, der er fastsat i bilag II.
De tematiske programmer omfatter tiltag med tilknytning til opfyldelsen af SDG'erne på globalt niveau på følgende områder:
menneskerettigheder og demokrati
civilsamfundsorganisationer
fred, stabilitet og konfliktforebyggelse
globale udfordringer.
Tematiske programmer kan omfatte alle tredjelande samt oversøiske lande og territorier.
For at opfylde målene for instrumentet baseres de tematiske programmer på de interventionsområder, der er fastsat i bilag III.
Tiltagene vedrørende hurtig reaktion skal muliggøre en hurtig indsats med henblik på at:
bidrage til fred, stabilitet og konfliktforebyggelse i hastesituationer, situationer med begyndende krise samt krise- og efterkrisesituationer, herunder situationer, der kan opstå som følge af migrationsstrømme og tvangsfordrivelse
bidrage til at styrke staters, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed og til at knytte forbindelser mellem humanitær bistand og udviklingsforanstaltninger og, hvor det er relevant, fredsopbygning
imødekomme Unionens udenrigspolitiske behov og prioriteter.
Tiltag vedrørende hurtig reaktion kan omfatte alle tredjelande samt oversøiske lande og territorier.
For at opfylde målene for instrumentet baseres tiltag vedrørende hurtig reaktion på de interventionsområder, der er fastsat i bilag IV.
Tiltag i henhold til instrumentet gennemføres primært ved hjælp af geografiske programmer.
Tiltag, der gennemføres ved hjælp af tematiske programmer, skal supplere tiltag, der finansieres i henhold til geografiske programmer, og støtte globale og tværregionale initiativer, der sigter mod at opfylde internationalt vedtagne mål, navnlig SDG'erne og Parisaftalen, samt beskytte globale offentlige goder eller tackle globale udfordringer. Tiltag, der gennemføres ved hjælp af tematiske programmer, kan også foretages, hvis:
der ikke findes et geografisk program
det geografiske program er blevet suspenderet
der ikke findes nogen aftale om tiltag med det pågældende partnerland, eller
tiltaget ikke kan håndteres hensigtsmæssigt ved hjælp af geografiske programmer.
Tiltag vedrørende hurtig reaktion supplerer geografiske og tematiske programmer. Tiltag vedrørende hurtig reaktion udformes og gennemføres, således at de, hvis det er relevant, kan videreføres under geografiske eller tematiske programmer.
Kommissionen tillægges beføjelser til senest den 31. december 2021 at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser, der fastsætter:
specifikke mål og prioriterede samarbejdsområder ud fra de fælles samarbejdsområder for de geografiske programmer i bilag II, herunder en prioritering, for underregionerne: naboskab Syd, naboskab Øst, Vestafrika, Øst- og Centralafrika, det sydlige Afrika ►C1 og Det Indiske Ocean, Mellemøsten, Centralasien, Sydasien, Nord- og Sydøstasien, Stillehavsområdet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Caribien ◄
vejledende tematiske mål for den geografiske søjle, og
vejledende finansielle tildelinger til Vestafrika, Øst- og Centralafrika, det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean.
Den i dette stykkes første afsnit omhandlede delegerede retsakt tages op til revision ved den i artikel 42, stk. 2, omhandlede midtvejsevaluering.
Artikel 5
Overensstemmelse, sammenhæng, synergier og komplementaritet
Unionen tager med henblik herpå højde for alle interne og eksterne politikkers indvirkning på bæredygtig udvikling og bestræber sig på at fremme større synergivirkninger og komplementaritet, navnlig med handelspolitikken, økonomisk samarbejde og andet sektorsamarbejde.
Artikel 6
Budget
Den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme bevilges som følger:
6 358 000 000 EUR til tematiske programmer:
3 182 000 000 EUR til tiltag vedrørende hurtig reaktion.
Artikel 7
Politikramme
De associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler og multilaterale aftaler, som Unionen er part i, og andre aftaler, der etablerer et retligt bindende forhold mellem Unionen og partnerlande, samt Det Europæiske Råds konklusioner, Rådets konklusioner, topmødeerklæringer eller konklusioner fra møder med partnerlande på stats- og regeringschefniveau eller ministerniveau, Europa-Parlamentets beslutninger og meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) udgør den overordnede politikramme for gennemførelsen af instrumentet.
Artikel 8
Generelle principper
Unionen fremmer en multilateral og regel- og værdibaseret tilgang til globale goder og udfordringer og samarbejder med dette for øje med medlemsstater, partnerlande, internationale organisationer og andre donorer.
Unionen fremmer effektiv multilateralisme med henblik på at fremme samarbejde med internationale organisationer og andre donorer.
I forbindelse med den regelmæssige politiske dialog med partnerlande tager Unionen deres resultater med hensyn til gennemførelsen af forpligtelser og tilsagn, herunder 2030-dagsordenen, internationale menneskerettighedskonventioner og andre konventioner, herunder konventioner om nukleare sikkerhedsstandarder, internationale aftaler, navnlig Parisaftalen, og kontraktuelle forbindelser med Unionen, navnlig associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler og handelsaftaler, i betragtning og drøfter disse.
I overensstemmelse med princippet om inklusive partnerskaber og gennemsigtighed sikrer Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, at relevante interessenter fra modtagerlandene, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, bliver behørigt hørt og har rettidig adgang til relevante oplysninger, således at de er i stand til at blive tilstrækkeligt inddraget og spille en meningsfuld rolle i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og den dertil hørende overvågning af programmer. Kommissionen sikrer også, hvor det er hensigtsmæssigt, at der etableres en styrket dialog med den private sektor.
I overensstemmelse med princippet om ejerskab vælger Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, at anvende partnerlandenes institutioner og systemer til gennemførelsen af programmer.
Unionen og medlemsstaterne koordinerer deres respektive støtteprogrammer med sigte på at øge effektiviteten og virkningen.
Unionen fremmer inklusiviteten i gennemførelsen af instrumentet og samarbejdet med medlemsstater med henblik på at maksimere merværdien og under hensyntagen til erfaring og kapaciteter og derved styrker fælles interesser, værdier og mål. Unionen tilskynder til udveksling af bedste praksis og videndeling mellem medlemsstaternes organer og eksperter.
Sådanne tiltag skal bygge på en regelmæssig og solid konfliktanalyse for at sikre konfliktfølsomhed og for at gennemføre en tilgang baseret på sikkerhedssektorreform, som bidrager til demokratisk regeringsførelse, ansvarlighed og menneskers sikkerhed, herunder fordele for lokalbefolkningen. Disse tiltag integreres, hvor det er relevant, i forbindelse med langsigtet bistand, der har til formål at reformere sikkerhedssektoren.
Artikel 9
Kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling
Bistand i henhold til denne artikel må kun ydes:
hvis forudsætningerne for i tilstrækkelig grad at nå Unionens mål i henhold til instrumentet ikke kan opfyldes af ikkemilitære aktører, og der er en trussel mod de fungerende statslige institutioners eksistens eller beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og de statslige institutioner ikke kan håndtere denne trussel, og
hvis der er konsensus mellem det pågældende partnerland og Unionen om, at militære aktører er afgørende for bevarelse, etablering eller genetablering af de betingelser, der er afgørende for bæredygtig udvikling, herunder i krisesituationer og skrøbelige eller destabiliserede sammenhænge og situationer.
EU-bistand i henhold til denne artikel må ikke anvendes til at finansiere kapacitetsopbygning hos militære aktører til andre formål end gennemførelse af udviklingsaktiviteter og aktiviteter, der skaber sikkerhed for udvikling. Den må navnlig ikke anvendes til at finansiere nogen af følgende:
faste militærudgifter
anskaffelse af våben og ammunition eller andet dødbringende udstyr
uddannelse, der har til formål direkte at styrke de væbnede styrkers kampkapacitet.
AFSNIT II
GENNEMFØRELSE AF INSTRUMENTET
KAPITEL I
Programmering
Artikel 10
Anvendelsesområde for de geografiske programmer
For at opfylde målene for instrumentet udarbejdes der geografiske programmer inden for følgende samarbejdsområder:
god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene
udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed og forskelsbehandling samt fremme af menneskelig udvikling
migration, tvangsfordrivelse og mobilitet
miljø og klimaændringer
inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og anstændig beskæftigelse
fred, stabilitet og konfliktforebyggelse
partnerskab.
Artikel 11
Anvendelsesområde for de tematiske programmer
For at opfylde målene for instrumentet omfatter de tematiske programmer følgende interventionsområder:
menneskerettigheder og demokrati: fremme
de grundlæggende demokratiske værdier
retsstatsprincippet
menneskerettighedernes universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed
respekt for den menneskelige værdighed
principperne om ikkeforskelsbehandling, lighed og solidaritet
respekt for principperne i FN-pagten og international menneskeret
civilsamfundsorganisationer:
et inklusivt, deltagerorienteret, stærkt og uafhængigt civilsamfund og demokratisk rum i partnerlande
en inklusiv og åben dialog med og mellem civilsamfundsaktører
europæiske borgeres bevidsthed om, forståelse af, viden om og engagement i udviklingsspørgsmål
fred, stabilitet og konfliktforebyggelse:
bistand til konfliktforebyggelse, fredsopbygning og kriseberedskab
bistand til håndtering af globale og tværregionale trusler og nye trusler
globale udfordringer:
sundhed
uddannelse
ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status
børn og unge
migration, tvangsfordrivelse og mobilitet
anstændigt arbejde, social beskyttelse, uligheder og inklusion
kultur
sikring af et sundt miljø og håndtering af klimaændringer
bæredygtig energi
bæredygtig og inklusiv vækst, anstændige job og inddragelse af den private sektor
fødevare- og ernæringssikkerhed
styrkelse af de lokale myndigheders rolle som udviklingsaktører
fremme af inklusive samfund og flerpartsinitiativer, forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder fair og inklusiv mobilisering af indenlandske indtægter
støtte til vurderingen og dokumentationen af fremskridt med gennemførelsen af principperne for partnerskab og effektivitet.
Artikel 12
Generelle programmeringsprincipper
På grundlag af artikel 7 bygger programmering i henhold til instrumentet på følgende:
programmeringsdokumenter skaber en sammenhængende ramme for samarbejdet mellem Unionen og partnerlande eller -regioner i overensstemmelse med denne forordnings overordnede formål, anvendelsesområde, mål og principper
når der udarbejdes programmeringsdokumenter for partnerlande og -regioner, der er i krisesituationer, efterkrisesituationer eller skrøbelige og udsatte situationer, gennemføres der en konfliktanalyse for at sikre konfliktfølsomhed, og der tages behørigt hensyn til de berørte partnerlandes eller -regioners samt deres befolkningers særlige behov og forhold; hvis partnerlande eller -regioner er direkte involveret i eller berørt af en krisesituation, en efterkrisesituation eller en skrøbelig situation, lægges der særlig vægt på at forbedre koordineringen blandt alle relevante aktører for at hjælpe med overgangen fra nødsituation til bæredygtig udvikling og stabil fred, herunder forebyggelse af vold
Unionen og medlemsstaterne sikrer inklusive konsultationer med hinanden på et tidligt tidspunkt i og gennem hele programmeringsprocessen for at fremme sammenhængen, komplementariteten og overensstemmelsen i deres samarbejde; fælles programmering er den foretrukne metode til landeprogrammering, og gennemførelsen heraf skal være fleksibel, inklusiv og styret på landeniveau; fælles programmering skal være åben for andre relevante donorer og aktører, hvis Unionen og medlemsstaterne vurderer, at dette er relevant; Unionen og dens medlemsstater skal desuden så vidt muligt tilstræbe at støtte partnerlandene gennem fælles gennemførelse
Unionen tilskynder på et tidligt tidspunkt i og gennem hele programmeringsprocessen til en regelmæssig og inklusiv flerpartsdialog med andre donorer og aktører, herunder lokale myndigheder, repræsentanter for civilsamfundet, fonde og den private sektor, hvor det er relevant, med henblik på at lette deres respektive bidrag, når det er relevant, og sikre, at de spiller en meningsfuld rolle i programmeringsprocessen
der ydes gennem det tematiske program for menneskerettigheder og demokrati og det tematiske program for civilsamfundsorganisationer, der er omhandlet i henholdsvis artikel 4, stk. 3, litra a) og b), bistand, uafhængigt af om regeringen og andre offentlige myndigheder i det pågældende tredjeland giver deres samtykke; disse tematiske programmer støtter hovedsagelig civilsamfundsaktører på alle niveauer under hensyntagen til gennemførelsesformerne og -metoderne, jf. artikel 27, stk. 3.
Europa-Parlamentet og Rådet informeres om udfaldet af de konsultationer, der er forudset i første afsnit, litra c) og d).
Artikel 13
Programmeringsprincipper for geografiske programmer
Programmeringen af geografiske programmer bygger på følgende principper:
foranstaltningerne udarbejdes så vidt muligt på grundlag af en tidlig, løbende og inklusiv dialog mellem Unionen, medlemsstaterne og de pågældende partnerlande, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, og sker med inddragelse af civilsamfundsorganisationer, nationale, regionale og lokale parlamenter og andre interessenter for at øge det demokratiske ejerskab over processen og for at øge støtten til nationale og regionale strategier, jf. dog stk. 5
programmeringsperioden synkroniseres med og tilpasses til partnerlandenes strategicyklusser, hvor det er relevant
programmeringen kan omfatte samarbejdsaktiviteter, der finansieres af andre bevillinger, jf. artikel 6, stk. 2, og af andre EU-programmer i henhold til deres basisretsakter.
Programmeringen af geografiske programmer skal udgøre et specifikt, skræddersyet ramme for samarbejde, der bygger på:
partnernes behov, som fastlægges på grundlag af specifikke kriterier, idet der tages hensyn til befolkningen, fattigdom, ulighed, menneskelig udvikling, økonomisk og miljømæssig sårbarhed og statens og samfundets modstandsdygtighed samt følgerne af langvarige og tilbagevendende kriser
partnernes kapacitet og vilje til at fremme fælles værdier, principper og interesser, herunder menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption, åbent civilt råderum og ligestilling mellem kønnene, og til at støtte fælles mål og multilaterale alliancer og multilateralt samarbejde, et regelbaseret internationalt system samt fremme af Unionens prioriteter
partnernes forpligtelser, herunder dem, der er aftalt i fællesskab med Unionen, og resultater, som fastlægges på grundlag af kriterier som politisk reform og økonomisk og social udvikling, miljømæssig bæredygtighed og effektiv anvendelse af bistanden under hensyntagen til partnerlandenes særlige forhold og udviklingsniveau
den potentielle virkning af EU-midlerne i partnerlande og -regioner
partnernes kapacitet til at mobilisere og gøre effektiv brug af nationale midler og til at få adgang til finansielle midler, forvalte midlerne på en gennemsigtig måde til støtte for de nationale udviklingsprioriteter og evnen til at anvende midlerne.
Artikel 14
Programmeringsdokumenter for geografiske programmer
De flerårige vejledende programmer omfatter:
en national eller regional strategi i form af en udviklingsplan eller et lignende dokument, som Kommissionen har godkendt som grundlag for det tilhørende flerårige vejledende program på tidspunktet for vedtagelsen af sidstnævnte dokument
et rammedokument om fastlæggelse af Unionens politik over for den eller de pågældende partnere, herunder et fælles dokument mellem Unionen og medlemsstaterne
Unionens og den eller de pågældende partneres fælles dokument, som fastlægger de fælles prioriteter og gensidige forpligtelser.
Artikel 15
Programmeringsdokumenter for tematiske programmer
Der afsættes midler til og foretages en prioritering af interventioner med henblik på deltagelse i globale initiativer, hvor det er relevant.
Artikel 16
Vedtagelse og ændring af flerårige vejledende programmer
Artikel 17
Stødpude til nye udfordringer og prioriteter
Det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, bruges der, hvor det er mest tiltrængt, og hvor det er behørigt begrundet, bl.a. til:
at sikre, at Unionen kan reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete omstændigheder
at håndtere nye behov eller nye udfordringer såsom dem ved Unionens eller dens naboers grænser i forbindelse med kriser, uanset om de er naturlige eller menneskeskabte, voldelige konflikter og efterkrisesituationer eller migrationspres og tvangsfordrivelse
at fremme nye EU-ledede eller internationale initiativer eller prioriteter.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser for naboskabsområdet
Artikel 18
Særlige mål for naboskabsområdet
I overensstemmelse med artikel 3 og 4 er de specifikke mål for Unionens støtte i henhold til instrumentet for naboskabsområdet at:
fremme et udvidet politisk samarbejde og styrke og konsolidere et velforankret og bæredygtigt demokrati, stabilitet, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne
støtte gennemførelsen af associeringsaftaler eller andre gældende og kommende aftaler og i fællesskab aftalte associeringsdagsordener og partnerskabsprioriteter eller tilsvarende dokumenter, herunder ved institutionelt samarbejde og kapacitetsopbygning
fremme et styrket partnerskab med samfund mellem Unionen og partnerlandene og blandt partnerlandene, herunder ved mellemfolkelige kontakter, og en bred vifte af aktiviteter med særligt fokus på unge
styrke det regionale og grænseoverskridende samarbejde, navnlig inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab, Middelhavsunionen og hele det europæiske naboskabsområde samt det regionale samarbejde i Sortehavsområdet, det arktiske samarbejde og den nordlige dimension, herunder på områderne energi og sikkerhed
sikre en gradvis integration i Unionens indre marked og et øget sektorsamarbejde og samarbejde på tværs af sektorer, herunder gennem en tilnærmelse af lovgivning og harmonisering af reglerne hen imod EU-normer og -standarder og andre relevante internationale normer og standarder, og forbedret markedsadgang, herunder gennem vidtgående og brede frihandelsområder med hertil knyttet institutionsopbygning og investeringer
styrke partnerskaber om velforvaltet og sikker migration og mobilitet og, hvor det er relevant, og forudsat at betingelserne for velforvaltet og sikker mobilitet er til stede, støtte gennemførelsen af eksisterende visumfrie ordninger i overensstemmelse med den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen, visumliberaliseringsdialoger og bilaterale eller regionale aftaler og ordninger med tredjelande, herunder mobilitetspartnerskaber
støtte tillidsskabende foranstaltninger og andre foranstaltninger, der bidrager til sikkerhed og til at forebygge og løse konflikter, herunder støtte til berørte befolkningsgrupper og genopbygning.
Artikel 19
Programmeringsdokumenter og tildelingskriterier
Uanset artikel 13, stk. 2 og 3, skal Unionens støtte i henhold til geografiske programmer i naboskabsområdet differentieres i form og i størrelse, idet der tages hensyn til partnerlandets:
behov på grundlag af indikatorer såsom befolkning, ulighed og udviklingsniveau
engagement i og fremskridt med gennemførelsen af de i fællesskab aftalte politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale reformmål
engagement i og fremskridt med opbygningen af et velforankret og bæredygtigt demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption
partnerskab med Unionen, herunder ambitionsniveauet for dette partnerskab
absorptionskapacitet og de potentielle virkninger af EU-støtten i henhold til instrumentet.
Artikel 20
Incitamentsbaseret tilgang
Artikel 21
Vejledende flerlandeprogrammer
Vejledende flerlandeprogrammer i naboskabsområdet håndterer udfordringer, der er fælles for alle eller en række partnerlande, på grundlag af prioriteterne for det østlige partnerskab og den reviderede europæiske naboskabspolitiks sydlige dimension og under hensyntagen til det arbejde, der er udført i forbindelse med Middelhavsunionen, og regionalt, tværregionalt og subregionalt samarbejde, hovedsagelig mellem to eller flere partnerlande, herunder også inden for rammerne af regionalt samarbejde i den nordlige dimension og Sortehavssynergien.
Artikel 22
Grænseoverskridende samarbejde
KAPITEL III
Handlingsplaner, foranstaltninger og gennemførelsesmetoder
Artikel 23
Handlingsplaner og foranstaltninger
En ekstraordinær bistandsforanstaltning kan være af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med op til yderligere seks måneder, op til en samlet varighed på højst 30 måneder, hvis der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for dens gennemførelse, forudsat at foranstaltningens finansielle beløb ikke stiger.
I tilfælde af langvarige kriser og konflikter kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der vedtages yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens tiltag er væsentlig og ikke kan sikres på anden vis.
Artikel 24
Støtteforanstaltninger
Hvor udgifterne til støttefunktioner ikke er medtaget i de i artikel 23 omhandlede handlingsplaner eller foranstaltninger vedtager Kommissionen støtteforanstaltninger, hvor det er relevant. EU-finansiering kan i forbindelse med støtteforanstaltninger omfatte:
undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, uddannelse, forberedelse og udveksling af erhvervede erfaringer og bedste praksis, publikationsaktiviteter og eventuelle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, der er nødvendig for tiltagenes programmering og forvaltning, herunder aflønning af eksterne eksperter
forsknings- og innovationsaktiviteter og undersøgelser af relevante spørgsmål og videreformidling heraf
udgifter i forbindelse med informations- og kommunikationstiltag, herunder udvikling af kommunikationsstrategier og kommunikation om og synliggørelse af Unionens politiske prioriteter.
Artikel 25
Vedtagelse af handlingsplaner og foranstaltninger
Den procedure, der er omhandlet i stk. 1, er ikke påkrævet i forbindelse med:
individuelle foranstaltninger, for hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 5 000 000 EUR
særlige foranstaltninger og støtteforanstaltninger samt handlingsplaner, der er vedtaget for at gennemføre tiltag vedrørende hurtig reaktion, for hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 10 000 000 EUR
ekstraordinære bistandsforanstaltninger, jf. artikel 23, stk. 6, for hvilke EU-finansieringen ikke overstiger 20 000 000 EUR
tekniske ændringer af handlingsplaner og foranstaltninger, såfremt sådanne ændringer ikke væsentligt påvirker målene for den pågældende handlingsplan eller foranstaltning, såsom:
ændring af gennemførelsesmetode
forlængelse af gennemførelsesperioden
omfordeling af midler mellem tiltag i et handlingsprogram
forøgelse eller reduktion af budgettet for handlingsplaner og foranstaltninger med højst 20 % af det oprindelige budget, men ikke over 10 000 000 EUR.
I tilfælde af flerårige handlingsplaner og foranstaltninger gælder de tærskler, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c) samt litra d), nr. iv), på årsbasis.
Handlingsplaner og foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med dette stykke, med undtagelse af ekstraordinære bistandsforanstaltninger, og tekniske ændringer meddeles Europa-Parlamentet og medlemsstaterne gennem det i artikel 45 omhandlede relevante udvalg senest en måned efter deres vedtagelse.
Der foretages andre passende forudgående vurderinger, som står i et rimeligt forhold til målene og beløbene for de planlagte tiltag og foranstaltninger med henblik på at fastslå disse tiltags og foranstaltningers mulige følger og risici for så vidt angår menneskerettigheder, adgang til naturressourcer såsom jord og sociale standarder, herunder i form af konsekvensanalyser af større tiltag og foranstaltninger, der forventes at have en betydelig indvirkning på disse områder.
Der anvendes strategiske miljøvurderinger, herunder af indvirkningen på klimaændringer, ved gennemførelsen af sektorprogrammer, hvor det er relevant. Det sikres, at interesserede parter inddrages i miljøvurderinger, og at der er offentlig adgang til resultaterne af sådanne vurderinger.
Artikel 26
Samarbejdsmetoder
Samarbejdet mellem Unionen og dens partnere kan f.eks. tage form af:
trepartsordninger, hvorved Unionen med et tredjeland koordinerer sin bistand til et partnerland eller en partnerregion
administrative og tekniske samarbejdsforanstaltninger samt kapacitetsopbygning, herunder udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne vedrørende gennemførelse i en overgangsperiode eller gennemførelse af reformer, såsom decentralt samarbejde gennem partnerskaber eller twinning mellem offentlige institutioner, herunder lokale myndigheder, offentligretlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget ansvaret for offentlige tjenesteydelsesopgaver i en medlemsstat, og de tilsvarende enheder i et partnerland eller en partnerregion, samt samarbejdsforanstaltninger, der omfatter eksperter fra den offentlige sektor, der er udsendt fra medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder
bidrag, så vidt muligt fra civilsamfundsorganisationer, til afholdelse af omkostninger, der er nødvendige for at oprette og administrere et offentligt-privat partnerskab, herunder bidrag til uafhængige vurderinger og overvågning
støtteprogrammer for sektorpolitikker, hvorved Unionen yder støtte til et partnerlands sektorprogram
bidrag til de omkostninger, der er forbundet med landenes deltagelse i Unionens programmer, og til tiltag, som gennemføres af EU-agenturer og -organer, samt til organer eller personer, der har fået overdraget ansvaret for gennemførelsen af specifikke tiltag under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU.
Artikel 27
Former for EU-finansiering
EU-finansiering kan ydes gennem de former for finansiering, der er anført i finansforordningen, navnlig:
tilskud
offentlige kontrakter vedrørende tjenesteydelser, varer eller bygge- og anlægsarbejder
budgetstøtte
bidrag til trustfonde, som Kommissionen har oprettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 234
finansielle instrumenter
budgetgarantier
blandingstransaktioner
gældslettelse i forbindelse med internationalt aftalte programmer om gældslettelse
finansiel bistand
aflønning af eksterne eksperter.
Ud over de tilfælde, der er omhandlet i finansforordningens artikel 195, kan proceduren for direkte tildeling anvendes på:
små tilskud til menneskerettighedsforkæmpere til finansiering af presserende beskyttelsestiltag og -behov, herunder gennem mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare, samt mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog om kriser og væbnede konflikter og i konfliktløsning, forsoning og fredsopbygning, når det er relevant, uden behov for medfinansiering
tilskud, hvor det er relevant, uden behov for medfinansiering til finansiering af tiltag under meget vanskelige vilkår, hvor en offentliggørelse af indkaldelse af forslag ville være uhensigtsmæssig, herunder i situationer, hvor der er en alvorlig mangel på grundlæggende frihedsrettigheder, herunder krænkelse af menneskerettigheder, trusler mod demokratiske institutioner, eskalering af kriser eller væbnede konflikter, hvor menneskers sikkerhed er mest truet, eller hvor menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, mæglere og andre civilsamfundsaktører, der er involveret i dialog om kriser og væbnede konflikter og i forsoning og fredsopbygning, arbejder under meget vanskelige vilkår; sådanne tilskud må ikke overstige 1 000 000 EUR og deres varighed må ikke overstige 18 måneder, som kan forlænges med yderligere 12 måneder i tilfælde af objektive og uforudsete hindringer for gennemførelsen
tilskud til FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder samt til Global Campus of Human Rights, det fælleseuropæiske universitetscenter for menneskerettigheder og demokratisering, som tilbyder en europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering, og det hertil knyttede netværk af universiteter, der tilbyder ph.d.-studier i menneskerettigheder, herunder stipendier til studerende og menneskerettighedsforkæmpere fra tredjelande
små tilskud til civilsamfundsorganisationer, der i videst muligt omfang anvender forenklede finansieringsformer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 125.
Budgetstøtte, herunder i form af resultatorienterede kontrakter om sektorreform, skal bygge på landenes ejerskab, gensidig ansvarlighed og partnerlandenes engagement i universelle værdier, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, idet der tages hensyn til partnerlandenes resultater og fremskridt, og har til formål at styrke partnerskaber mellem Unionen og partnerlandene. Den omfatter øget politisk dialog, kapacitetsopbygning og bedre forvaltning og skal supplere partnernes bestræbelser på at tilvejebringe flere midler og anvende dem bedre med henblik på at støtte bæredygtig og inklusiv vækst, skabelse af anstændige job, herunder til unge, fattigdomsudryddelse, mindskelse af ulighed og skabe og konsolidere demokratier og fredelige samfund. Budgetstøtte skal også bidrage til ligestilling mellem kønnene.
Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal bygge på Unionens budgetstøttepolitikker, et klart sæt kriterier for støtteberettigelse og en omhyggelig vurdering af risici og fordele.
Når Kommissionen yder budgetstøtte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 236, fastlægger den klare betingelser for budgetstøtten, herunder fremskridt med reformer og gennemsigtighed, og overvåger overholdelsen heraf, og den støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol, national revisionskapacitet og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information.
Bidrag til finansielle instrumenter i henhold til instrumentet kan ydes af medlemsstater og af enhver enhed, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
Artikel 28
Støtteberettigede personer og enheder
Deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer for tiltag, der finansieres som led i geografiske programmer, det tematiske program for civilsamfundsorganisationer og det tematiske programfor globale udfordringer, er åben for internationale organisationer og alle andre juridiske enheder, herunder civilsamfundsorganisationer, som har hjemsted i, og for så vidt angår juridiske personer, som også reelt er etableret i følgende lande:
medlemsstater, støttemodtagere på listen i det relevante bilag til IPA III-forordningen og kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
naboskabspartnerlande og Den Russiske Føderation, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med de programmer, der er omhandlet i bilag I, hvori den deltager
udviklingslande og -territorier, jf. fortegnelsen over modtagere af ODA, der er fastsat af OECD's Komite for Udviklingsbistand, og som ikke er medlemmer af G20-gruppen, og oversøiske lande og territorier
udviklingslande, jf. fortegnelsen over modtagere af ODA, som er medlemmer af G20-gruppen, og andre lande og territorier, hvis den pågældende procedure finder sted i forbindelse med et tiltag, der finansieres af Unionen i henhold til instrumentet, og som de deltager i
lande, for hvilke Kommissionen har truffet afgørelse om gensidig adgang til ekstern finansiering; denne adgang kan gives for en begrænset periode på mindst et år, når et land giver enheder fra Unionen og fra lande, der er støtteberettigede i henhold til instrumentet, ret til støtte på samme vilkår; Kommission træffer afgørelse om den gensidige adgang og varigheden heraf efter høring af det eller de pågældende modtagerlande
lande, der er medlemmer af OECD, i tilfælde af kontrakter, der gennemføres i et af LDC'erne eller et højt forgældet fattigt land, som er opført på listen over modtagere af ODA.
Artikel 29
Udelukkede aktiviteter
EU-finansiering i henhold til instrumentet må ikke støtte tiltag eller foranstaltninger, som:
kan føre til krænkelse af menneskerettighederne i partnerlande
er uforenelige med modtagerlandets nationalt bestemte bidrag (NDC) i henhold til Parisaftalen, eller som fremmer investeringer i fossile brændsler, eller som ifølge miljøscreeningen og konsekvensanalysen har væsentlige negative virkninger for miljøet eller klimaet, medmindre sådanne tiltag eller foranstaltninger er strengt nødvendige for at nå målene for instrumentet, og de ledsages af passende foranstaltninger til at undgå, forebygge eller reducere og om muligt opveje disse virkninger, herunder støtte til udfasning af miljøskadelige subsidier til fossile brændsler.
Artikel 30
Fremførsler, årlige trancher, forpligtelsesbevillinger, tilbagebetalinger og indtægter fra finansielle instrumenter og budgetgarantier
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om fremførte forpligtelsesbevillinger, jf. finansforordningens artikel 12, stk. 6.
Finansforordningens artikel 114, stk. 2, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede flerårige tiltag. Kommissionen frigør automatisk enhver del af en budgetmæssig forpligtelse for et tiltag, som den 31. december i det femte år efter året for indgåelsen ikke er blevet anvendt til formålet med forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken der ikke er indgivet en attesteret udgiftserklæring eller en betalingsanmodning.
Nærværende artikels stk. 2 anvendes også på årlige trancher.
KAPITEL IV
EFSD+, garantien for foranstaltninger udadtil, budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande
Artikel 31
Anvendelsesområde og finansiering
EFSD+ fremmer navnlig en bæredygtig og inklusiv økonomisk, miljømæssig og social udvikling, omstillingen til en bæredygtig økonomi med merværdi og et stabilt investeringsmiljø. Den skal også fremme den socioøkonomiske og miljømæssige modstandsdygtighed i partnerlande med særlig fokus på fattigdomsudryddelse. EFSD+ bidrager således til at mindske de socioøkonomiske uligheder, bæredygtig og inklusiv vækst, tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, miljøbeskyttelse og -forvaltning, skabelse af anstændige job på grundlag af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, økonomiske muligheder, færdigheder og iværksætteri, socioøkonomiske sektorer, herunder sociale virksomheder og kooperativer, SMV'er, bæredygtig konnektivitet, støtte til sårbare grupper, fremme af menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og unges indflydelse og status samt tackler specifikke socioøkonomiske grundlæggende årsager til irregulær migration og grundlæggende årsager til tvangsfordrivelse i overensstemmelse med de prioriterede områder, der er skitseret i bilag V, og relevante vejledende programmeringsdokumenter.
Der lægges særlig vægt på skrøbelige eller konfliktramte lande, LDC'er og højt forgældede fattige lande, herunder ved at yde støtte til institutionel kapacitetsopbygning, økonomisk forvaltning og teknisk bistand.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre det maksimale beløb for garantien for foranstaltninger udadtil med op til 20 %.
Et maksimalt beløb på 10 000 000 000 EUR fra Unionens budget kan anvendes til at tilføre midler til garantien for foranstaltninger udadtil. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre dette maksimale beløb for at sikre, at tilførselsbeløbet afspejler tilførselssatserne for garantien for foranstaltninger udadtil under hensyntagen til typen af garanterede transaktioner.
Tilførselssatsen for garantien for foranstaltninger udadtil er på 9 % for Unionens makrofinansielle bistand og for budgetgarantier, der omfatter risici forbundet med statslige låntagere i forbindelse med långivningstransaktioner.
Tilførselssatserne revideres mindst hvert tredje år fra datoen for denne forordnings anvendelse, jf. artikel 51. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre tilførselssatserne.
Artikel 32
Strukturen for EFSD+
Artikel 33
Det strategiske udvalg for EFSD+
Det strategiske udvalg for EFSD+ organiserer regelmæssigt en høring af relevante interessenter om de strategiske retningslinjer for og gennemførelsen af EFSD+.
Artikel 34
Regionale administrative udvalg
De administrative udvalg for regionale investeringsplatforme, som tager hensyn til rådgivningen fra det berørte strategiske udvalg og relevante risikovurderinger, bistår på gennemførelsesniveauet Kommissionen med at opstille regionale og sektorspecifikke investeringsmål og fastlægge regionale, sektorspecifikke og tematiske investeringsvinduer og afgiver udtalelser om blandingsoperationer og om anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil, som dækker de foreslåede investeringsprogrammer under EFSD+.
Artikel 35
Støtteberettigelse og udvælgelse af transaktioner og modparter for garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+
Garantien for foranstaltninger udadtil støtter finansierings- og investeringstransaktioner, som opfylder betingelserne i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a)-e), som navnlig vedrører behovet for at opnå additionalitet, herunder ved at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, afstemme interesser mellem de støtteberettigede modparter, undgå konkurrenceforvridning og, hvor det er relevant, maksimere private investeringer, og som:
i overensstemmelse med finansforordningens artikel 34 skal underkastes forudgående evalueringer, som skal stå i forhold til målsætningerne og beløbene for de planlagte transaktioner med henblik på at fastslå eventuelle følger og risici ved disse transaktioner for menneskerettigheder, miljømæssige, arbejdsmæssige og sociale standarder, herunder i form af konsekvensanalyser af større programmer, der forventes at have en betydelig virkning på disse områder, i overensstemmelse med formålet med EFSD+, jf. artikel 31, stk. 2, i nærværende forordning, og under behørig hensyntagen til princippet om frit, forudgående informeret samtykke fra de berørte samfund i forbindelse med jordrelaterede investeringer
sikrer komplementaritet inden for de forskellige søjler i den eksterne investeringsplan og med andre initiativer
er økonomisk og finansielt bæredygtige under behørig hensyntagen til eventuel støtte fra og medfinansiering fra private og offentlige partnere i projektet, idet der tages hensyn til det specifikke operationelle miljø og kapaciteten i skrøbelige eller konfliktramte lande, LDC'er, små udviklingsøstater, udviklingslande, der er indlandsstater, og højt forgældede fattige lande, som kan få gavn af mere fordelagtige vilkår
teknisk set er levedygtige og ud fra et miljømæssigt og socialt synspunkt er bæredygtige og maksimerer udviklingseffekten
ikke forvrider markederne i partnerlande og -regioner og ikke udsætter lokale aktører for illoyal konkurrence
gennemføres i overensstemmelse med den politikramme, der er omhandlet i artikel 7, gældende miljømæssige, sociale og arbejdsretlige forpligtelser og standarder og internationalt aftalte retningslinjer, principper og konventioner om investeringer, navnlig dem, som FN og OECD har vedtaget, med fuld respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning samt i overensstemmelse med målene og de generelle principper, jf. artikel 3 og 8.
Garantien for foranstaltninger udadtil anvendes til at dække risici for følgende instrumenter:
lån, herunder lån i lokal valuta
garantier
modgarantier
kapitalmarkedsinstrumenter
enhver anden form for finansiering eller kreditforbedring, forsikring og indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital.
Kommissionen sikrer en effektiv og retfærdig anvendelse af de midler, der er til rådighed, blandt de støtteberettigede modparter, herunder små og mellemstore modparter, samtidig med at den fremmer samarbejdet mellem dem og tager behørigt hensyn til deres kapacitet, merværdi og erfaring.
Kommissionen sikrer i overensstemmelse med artikel 27, stk. 7, retfærdig behandling af alle støtteberettigede modparter, og at der ikke opstår interessekonflikter i løbet af EFSD+-gennemførelsesperioden. Med henblik på at sikre komplementaritet kan Kommissionen anmode støtteberettigede modparter om alle relevante oplysninger om de af deres transaktioner, der ikke henhører under EFSD+.
Kommissionen udvælger de støtteberettigede modparter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 154 under behørig hensyntagen til:
rådgivningen fra de strategiske og de regionale administrative udvalg
målene for investeringsvinduet
erfaringen og risikostyringskapaciteten hos den støtteberettigede modpart
beløbet for egne og yderligere midler samt den private sektors medfinansiering, som den støtteberettigede modpart er villig til at mobilisere til investeringsvinduet under behørig hensyntagen til investeringens størrelse
de støtteberettigede modparters sektorspecifikke eller geografiske ekspertise
fordelene ved at fremme samarbejde mellem de støtteberettigede modparter.
Valget af investeringsvinduer skal være behørigt begrundet ud fra en analyse af markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og en vurdering af dens overensstemmelse med prioriteterne i denne forordning og, hvor det er relevant, IPA III-forordningen. Kommissionen gennemfører denne analyse i samarbejde med potentielle støtteberettigede modparter og interessenter.
Støtteberettigede modparter kan udstede de i stk. 3 omhandlede instrumenter inden for et investeringsvindue eller til individuelle projekter, der forvaltes af en støtteberettiget modpart. Disse instrumenter kan udstedes til fordel for partnerlande, herunder skrøbelige eller konfliktramte lande eller lande, som står over for udfordringer med hensyn til genopbygning og genopbygning efter konflikter, til gavn for disse partnerlandes institutioner, herunder deres offentlige nationale og private lokale banker og finansieringsinstitutioner, samt til gavn for enheder i den private sektor, herunder SMV'er, i disse partnerlande. Disse instrumenter må ikke være til gavn for virksomheder, der kontrolleres af den militære eller statslige sikkerhedssektor, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.
Artikel 36
EIB's rolle
EIB har inden for det eksklusive særlige investeringsvindue eksklusiv ret til transaktioner med statslige modparter og ikkekommercielle ikkestatslige modparter. Inden for det eksklusive særlige investeringsvindue forstås ved bidrag med egne ressourcer, at en overtagelse af restrisikoen og EU-garantien skal dække 65 % af det samlede udbetalte og garanterede beløb under EIB's finansieringstransaktioner med fradrag af tilbagebetalte beløb og samtlige dermed forbundne beløb.
Hvis EIB ikke kan gennemføre eller beslutter ikke at gennemføre transaktioner inden for det eksklusive særlige investeringsvindue, er gennemførelsen af disse transaktioner uanset andet afsnit åben for andre støtteberettigede modparter i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes i de relevante aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil, som tager hensyn til de betingelser, som EIB har fået tilbudt for samme type transaktioner, og de særlige behov, omstændigheder og karakteristika hos den støtteberettigede modpart, der gennemfører disse transaktioner.
EIB er berettiget til at gennemføre transaktioner med ikkestatslige modparter, der ikke er omfattet af det i stk. 1 omhandlede eksklusive særlige investeringsvindue, og transaktioner med den private sektor. Den procedure, der er omhandlet i artikel 35, anvendes, hvor det er relevant, til at overdrage to yderligere særlige investeringsvinduer til EIB, der omfatter:
en ikkeeksklusiv omfattende dækning af risici ved transaktioner med kommercielle ikkestatslige modparter, og
ikkeeksklusive transaktioner til fremme af udenlandske direkte investeringer, handel og internationalisering af partnerlandenes økonomier, hvilket sikrer dækning af politiske risici ved transaktioner i den private sektor.
Ved gennemførelsen af de særlige investeringsvinduer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal EIB overholde denne forordning, herunder dens overordnede mål og målene for EFSD+ og, hvor det er relevant, IPA III-forordningen, samt de relevante programmeringsdokumenter og rapporteringsforpligtelser.
Transaktionerne inden for det særlige investeringsvindue, der er omhandlet i stk. 2, litra b), skal være i overensstemmelse med eksportkreditagenturernes transaktioner i medlemsstaterne.
EIB's transaktioner, der hører under de investeringsvinduer, der er omhandlet i nærværende artikel, skal opfylde den støtteberettigelsesvurdering, der er fastsat i artikel 35, stk. 9, inden for rammerne af proceduren i artikel 19 i protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, som er knyttet som bilag til TEUF. EIB forelægger rettidigt alle de oplysninger, som Kommissionen har brug for til dette formål. EIB's finansieringstransaktioner, der hører under disse investeringsvinduer, er ikke omfattet af EU-garantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse i henhold til proceduren i artikel 19 i protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, som er knyttet som bilag til TEUF. Alle yderligere bestemmelser, der gælder for EIB, fastlægges i de relevante aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil.
Artikel 37
Bidrag fra andre donorer til garantien for foranstaltninger udadtil
Uanset finansforordningens artikel 218, stk. 2, andet afsnit, kan kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde give bidrag enten i form af garantier eller kontantbidrag.
Andre tredjelande end de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og andre tredjeparter skal give bidrag i form af kontantbidrag og med forbehold af udtalelsen fra det strategiske udvalg for EFSD+ og Kommissionens godkendelse.
Medlemsstaterne kan anmode om, at deres bidrag øremærkes til iværksættelsen af foranstaltninger i specifikke regioner, lande, sektorer eller inden for eksisterende investeringsvinduer. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om de bidrag, der godkendes.
Bidrag fra medlemsstaterne og de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i form af en garanti må alene anvendes til betaling af træk på garantien, efter at midlerne fra Unionens almindelige budget tillagt eventuelle andre kontantbidrag er blevet anvendt til at betale træk på garantien.
Ethvert bidrag kan anvendes til at dække træk på garantien, selv om det er øremærket.
Der indgås en bidragsaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og bidragyderen, som navnlig skal indeholde bestemmelser vedrørende betalingsbetingelserne.
Artikel 38
Gennemførelse af aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil
Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om undertegnelsen af alle aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil. Efter deres anmodning stilles disse aftaler til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger.
Aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil skal navnlig indeholde bestemmelser om følgende:
nærmere regler om dækning, betingelser, støtteberettigelse, støtteberettigede modparter og procedurer
nærmere regler om tilvejebringelsen af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder dens dækningsordninger og dens fastlagte dækning af porteføljer og projekter med bestemte typer instrumenter, og en risikoanalyse af projekter og projektporteføljer, herunder på sektor-, regions- og landeplan
en henvisning til instrumentets mål og formål, en behovsvurdering og en angivelse af de forventede resultater, idet der tages hensyn til fremme af virksomhedernes sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik, herunder navnlig ved overholdelse af internationalt aftalte retningslinjer, principper og konventioner om investering som omhandlet i artikel 35, stk. 2, litra f)
vederlag for garantien for foranstaltninger udadtil, som skal afspejle risikoniveauet, og muligheden for delvis at støtte vederlaget med henblik på at sikre mere fordelagtige vilkår i behørigt begrundede tilfælde, og navnlig i skrøbelige eller konfliktramte lande, LDC'er og højt forgældede fattige lande
betingelser for anvendelse af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder betalingsbetingelser såsom specifikke frister, renter af skyldige beløb, udgifter og inddrivelsesomkostninger og eventuelle nødvendige likviditetsordninger
procedurer i forbindelse med fordringer, herunder, men ikke begrænset til, udløsende hændelser og karenstid og procedurer for inddrivelse af fordringer
forpligtelser vedrørende overvågning, rapportering, gennemsigtighed og evaluering
klare og tilgængelige klageprocedurer for tredjeparter, som kan blive berørt af gennemførelsen af projekter, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil.
Garantien for foranstaltninger udadtil kan dække:
for gældsinstrumenter: hovedstol og alle renter og forfaldne, men udeblevne betalinger til den udvalgte støtteberettigede modpart i overensstemmelse med vilkårene for finansieringstransaktionerne i tilfælde af misligholdelse
for egenkapitalinvesteringer: det investerede beløb og dertil knyttede finansieringsomkostninger
for andre finansierings- og investeringstransaktioner som omhandlet i artikel 35, stk. 2: betalte beløb og dertil knyttede finansieringsomkostninger
alle relevante udgifter og inddrivelsesomkostninger i forbindelse med misligholdelse, medmindre de trækkes fra indtægterne fra inddrivelse.
Med henblik på Kommissionens regnskabsføring og dens rapportering om de risici, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil, og i overensstemmelse med finansforordningens artikel 209, stk. 4, forelægger de støtteberettigede modparter, med hvem der er indgået en aftale om garantien for foranstaltninger udadtil, årligt regnskaber for Kommissionen og Revisionsretten for de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af nærværende forordning og revideret af en uafhængig ekstern revisor, og som bl.a. indeholder oplysninger om:
risikovurderingen af de finansierings- og investeringstransaktioner, der foretages af de støtteberettigede modparter, herunder oplysninger om Unionens forpligtelser beregnet i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er omhandlet i finansforordningens artikel 80, og internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor
omfanget af Unionens udestående finansielle forpligtelser som følge af EFSD+-transaktioner til de støtteberettigede modparter og deres finansierings- og investeringstransaktioner opdelt efter den enkelte transaktion.
Artikel 39
Klage- og søgsmålsmekanisme og beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Artikel 40
Kapitalandele i udviklingsfinansieringsinstitutioner
Finansieringsrammen for geografiske programmer som omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), kan anvendes til at bidrage til europæiske og andre udviklingsfinansieringsinstitutioners kapitaltilskud.
KAPITEL V
Overvågning, rapportering og evaluering
Artikel 41
Overvågning og rapportering
Fremskridt i forhold til de forventede resultater overvåges på en gennemsigtig og rettidig måde på grundlag af relevante, målbare, kvalitative og kvantitative data, herunder, men ikke begrænset til, de i bilag VI anførte. Når det er muligt, opdeles indikatorerne efter køn, alder og andre relevante faktorer.
Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og instrumentets resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.
Årsrapporten skal indeholde:
oplysninger vedrørende det foregående år om de finansierede foranstaltninger
overvågnings- og evalueringsresultater
inddragelse af og samarbejde med relevante partnere opdelt efter type enhed som omhandlet i finansforordningens artikel 62 for både direkte og indirekte forvaltning
budgetmæssige forpligtelser, herunder kontraktbeløb, og betalingsbevillinger opdelt efter land, region og samarbejdssektor
kvalitative og kvantitative oplysninger, herunder om foranstaltninger truffet i henhold til artikel 9, om anvendelsen af stødpuden til nye udfordringer og prioriteter, der er omhandlet i artikel 17, og om anvendelsen af midler afsat til den incitamentbaserede tilgang som reaktion på resultater på centrale områder, jf. artikel 20.
Årsrapporten skal vurdere, hvilke resultater EU-finansieringen har givet, ved så vidt muligt at anvende specifikke og målbare indikatorer til at illustrere fremskridt hen imod instrumentets mål og de fremskridt, der er gjort hen imod integrering, jf. artikel 8, stk. 8. Den skal også indeholde en opdeling af de forskellige former for EU-finansiering, jf. artikel 27. Med hensyn til udviklingssamarbejde skal rapporten, så vidt det er muligt og relevant, også vurdere, om principperne om udviklingseffektivitet har været efterlevet, herunder for innovative finansielle instrumenter.
Kommissionen forelægger som en del af årsrapporten detaljeret rapportering om de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, og om, hvordan EFSD+ fungerer, dens forvaltning og dens faktiske bidrag til målene. Den skal blandt andet indeholde følgende:
en vurdering af de resultater, der bidrager til instrumentets formål og mål, og, hvor det er relevant, andre finansieringsinstrumenter som fastsat i artikel 31, stk. 7
en vurdering på baggrund af indikatorer, jf. artikel 31, stk. 2, og artikel 35, stk. 2, af additionaliteten og merværdien, mobiliseringen af midler fra den private sektor, herunder fra SMV'er, den type virksomheder i den private sektor, som modtager støtte, de anslåede og faktiske resultater samt resultaterne og virkningerne af de finansierings- og investeringstransaktioner, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+ på aggregeret grundlag, herunder indvirkningen på skabelsen af anstændige arbejdspladser og udryddelsen af fattigdom og den måde, hvorpå de specifikke socioøkonomiske grundlæggende årsager til irregulær migration og grundlæggende årsager til tvangsfordrivelse håndteres; vurderingen skal omfatte en analyse af risikomålingerne og disses indvirkning på partnernes finansielle og økonomiske stabilitet og en kønsspecifik analyse af de omfattede transaktioner, der er baseret på dokumenterede og om muligt kønsopdelte, landeopdelte og sektoropdelte oplysninger
en vurdering af, hvorvidt de transaktioner, som støttes af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+, opfylder de internationalt aftalte principper om udviklingseffektivitet
en vurdering af den løftestangseffekt, der er opnået ved hjælp af de transaktioner, der er omfattet
en vurdering af synergierne og komplementariteten mellem de transaktioner, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+, herunder de i artikel 36 omhandlede, og andre søjler i den eksterne investeringsplan på grundlag af relevante eksisterende rapporter, med særlig henblik på de fremskridt, der er gjort med god regeringsførelse, herunder med hensyn til bekæmpelse af korruption og ulovlige finansielle strømme, respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og politikker, der tager hensyn til kønsaspektet, samt fremme af iværksætteri, det lokale erhvervsklima og lokale finansielle markeder
en vurdering af vederlaget for garantierne og af gennemførelsen af finansforordningens artikel 155, stk. 2 og 3.
Kommissionen stiller oplysninger om udviklingssamarbejdet til rådighed i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder såsom standardarder fra ILO og OECD og ved at anvende rammen for en fælles standard, som er udviklet af det internationale initiativ vedrørende gennemsigtighed i bistanden.
Artikel 42
Evaluering
Kommissionen meddeler resultaterne af og konklusionerne på evalueringerne ledsaget af dens observationer og opfølgning til Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne. Evalueringer kan drøftes efter anmodning fra medlemsstaterne i henhold til artikel 45, stk. 7. Resultaterne bidrager til udarbejdelsen af programmer og tiltag og tildelingen af midler. Disse evalueringer og opfølgninger gøres offentligt tilgængelige.
Kommissionen inddrager i behørigt omfang alle relevante interessenter, herunder støttemodtagere, civilsamfundsaktører og lokale myndigheder, i evalueringen af den EU-finansiering, der ydes i henhold til instrumentet, og den kan, hvor det er relevant, forsøge at foretage fælles evalueringer med medlemsstaterne og andre partnere med tæt inddragelse af partnerlandene.
Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering skal også indeholde konsoliderede oplysninger fra årsrapporter om alle midler, der er omfattet af denne forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde og fordeling af udgifterne efter modtagerland, former for EU-finansiering og inddragelse af medlemsstaterne og relevante partnere, forpligtelser og betalinger, samt en opdeling efter geografiske programmer, tematiske programmer og tiltag vedrørende hurtig reaktion, herunder anvendelse af midler, der er mobiliseret fra stødpuden til nye udfordringer og prioriteter, jf. artikel 6.
Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering foretages med det specifikke formål at forbedre EU-finansiering. De skal ligge til grund for afgørelser om fornyelse, ændring eller suspension af de former for tiltag, der gennemføres i henhold til instrumentet.
AFSNIT III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 43
Udvidelse af geografisk anvendelsesområde
Artikel 44
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 45
Udvalgsprocedure
Artikel 46
Information, kommunikation og synlighed
Aftaler, der indgås med modtagere af EU-midler, skal indeholde forpligtelser i denne henseende.
Artikel 47
Fravigelse af krav om synlighed
Hvor sikkerhedshensyn eller hensyn til politiske følsomme spørgsmål kan betyde, at det i visse lande eller områder eller i visse perioder er tilrådeligt eller nødvendigt at begrænse kommunikations- og oplysningsaktiviteter, skal målgruppen og de oplysningsværktøjer, -produkter og -kanaler, der skal benyttes til at fremme et givent tiltag, fastlægges i hvert enkelt tilfælde i samråd og efter aftale med Unionen. Hvis en pludseligt opstået krise kræver en hurtig indsats, er det ikke nødvendigt at udarbejde en fuldstændig kommunikations- og oplysningsplan omgående. I sådanne situation skal Unionens støtte dog angives i passende omfang fra starten.
Artikel 48
Klausul om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
Denne forordning anvendes i overensstemmelse med afgørelse 2010/427/EU, særlig artikel 9.
Artikel 49
Ændring af afgørelse nr. 466/2014/EU
I afgørelse nr. 466/2014/EU foretages følgende ændringer:
Artikel 1, stk. 5, affattes således:
Artikel 20, stk. 2, affattes således:
»Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest den 31. december 2022.«
De sidste tre afsnit i bilag I, litra D, affattes således:
»Inden for det samlede faste loft kan EIB's styrelsesorganer efter høring af Kommissionen beslutte at omfordele beløb inden for og mellem regionerne.«
Artikel 50
Ophævelse og overgangsbestemmelser
Artikel 51
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
LISTE OVER LANDE OG TERRITORIER I NABOSKABSOMRÅDET
Algeriet
Armenien
Aserbajdsjan
Belarus
Egypten
Georgien
Israel
Jordan
Libanon
Libyen
Republikken Moldova
Marokko
De besatte palæstinensiske områder
Syrien
Tunesien
Ukraine
EU-støtte på dette område kan også anvendes til at give Den Russiske Føderation mulighed for at deltage i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer og andre relevante vejledende flerlandeprogrammer, herunder som omhandlet i artikel 13, stk. 6, og artikel 21.
BILAG II
SAMARBEJDSOMRÅDER FOR GEOGRAFISKE PROGRAMMER
For alle geografiske regioner
PERSONER
1. God regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene
styrke og fremme demokrati og inklusive demokratiske processer, retsstatsprincippet, bekæmpelse af korruption, forvaltning og tilsyn, herunder gennemsigtige, inklusive og troværdige valgprocesser såvel som gennemsigtige, ansvarlige, effektive og inklusive institutioner på alle niveauer, herunder lovgivende organer og et uafhængigt retsvæsen, samt styrke en meningsfuld politisk deltagelse og repræsentation
styrke fremme, beskyttelse og overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder; støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmpere; støtte og overvåge klage- og søgsmålsmekanismer for så vidt angår krænkelser af menneskerettighederne og misbrug på nationalt og lokalt plan; bidrage til gennemførelsen af globale og regionale instrumenter og rammer samt øge civilsamfundets kapacitet til gennemførelse og overvågning heraf
bekæmpe forskelsbehandling i enhver form og fremme princippet om ligestilling og ikkeforskelsbehandling, navnlig ligestilling mellem kønnene, kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres indflydelse og status, rettighederne for børn, personer med handicap, personer, der tilhører mindretal, personer, der er lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI), og oprindelige folk som fastsat i De Forenede Nationers deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP)
fremme, styrke og befordre et velfungerende civilsamfund og dets uafhængige, aktive og forskelligartede roller i politiske omstillingsprocesser, reformprocesser og demokratiske omstillingsprocesser og fremme et miljø, som er åbent og ansporer civilsamfundets og borgernes deltagelse i det politiske liv og i kontrollen med beslutningsprocessen, og modvirke indskrænkningen af det demokratiske rum; støtte og fremme alles deltagelse i de politiske processer og det offentlige liv
øge frie og uafhængige mediers pluralisme, uafhængighed og professionalisme samt øge mediekendskab og tackle desinformation; styrke digitale rettigheder, herunder retten til adgang til oplysninger; styrke retten til privatlivets fred og databeskyttelse
opbygge staters, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed over for politiske, økonomiske, miljømæssige, fødevarerelaterede, demografiske og samfundsmæssige pres og chok, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og sundhedskriser, herunder pandemier
styrke udviklingen af demokratiske og inklusive offentlige institutioner på internationalt, nationalt og subnationalt niveau, herunder lokale myndigheder; styrke kapaciteten til kønsbevidst budgettering og planlægning samt et uafhængigt, effektivt og pålideligt retssystem, fremme af retsstatsprincippet, international retfærdighed, ansvarlighed og adgang til en overkommelig pris til retlig prøvelse for alle
støtte reform af den offentlige forvaltning på nationalt og subnationalt niveau, herunder ved hjælp af borgercentrerede e-forvaltningssystemer og andre digitale løsninger til opbygning af robuste, ansvarlige og gennemsigtige offentlige forvaltnings- og tjenesteydelsessystemer, styrke de retlige rammer og den institutionelle opbygning, nationale statistiske systemer og kapaciteter, herunder ved at opdele data efter indkomst, køn, alder og andre faktorer, forsvarlig forvaltning af offentlige midler, herunder ekstern revision, og bidrage til bekæmpelse af korruption, skatteundgåelse, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning
støtte nationale og lokale myndigheder og forvaltninger i at skabe den nødvendige infrastruktur til at sikre, at alle civile registreringer (fra fødsel til død) nøje registreres, og at officielt anerkendte duplikatdokumenter kan offentliggøres, hvis det er nødvendigt, for at sikre, at alle borgere officielt eksisterer og kan udøve deres grundlæggende rettigheder
fremme inklusive, afbalancerede og integrerede territorial-, land- og bypolitikker og udvikling ved at styrke offentlige institutioner og organer på nationalt og subnationalt niveau, støtte lokale myndigheders kapacitetsopbygning og mobilisere deres ekspertise for at fremme en territorial tilgang til lokaludvikling, herunder effektiv decentralisering, skattemæssig decentralisering og statslige omstruktureringsprocesser
øge gennemsigtigheden og ansvarligheden for offentlige institutioner på nationalt og subnationalt niveau og for statsejede virksomheder og forbedre adgangen for alle til oplysninger om offentlige anliggender, styrke offentlige udbud, herunder fremme udviklingen af miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighedskriterier og -mål, og forvaltning af offentlige midler på regionalt, nationalt og lokalt plan, støtte udviklingen og udbredelsen af e-forvaltningssystemer og styrke leveringen af tjenesteydelser
støtte en bæredygtig, ansvarlig, konfliktfølsom og gennemsigtig forvaltning af naturressourcesektorer og dertil hørende indtægter samt reformer for at sikre rimelige, retfærdige, effektive og bæredygtige skattepolitikker.
2. Udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed og forskelsbehandling samt fremme af menneskelig udvikling
udrydde fattigdom i alle dens dimensioner, herunder ved hjælp af offentlige tjenesteydelser inden for sundhed, ernæring, uddannelse og social beskyttelse, bekæmpe forskelsbehandling og ulighed og sikre, at ingen lades i stikken
støtte et bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri for at øge fødevaresikkerhed, skabe økonomiske muligheder og job
øge bestræbelserne på at få vedtaget politikker og tilvejebringe passende investeringer for at fremme, beskytte og overholde rettighederne for kvinder og piger, unge og børn samt personer med handicap og lette deres engagement og meningsfulde deltagelse i samfundslivet, civilsamfundet og økonomien og sikre, at de fuldt ud bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling
fremme respekten for, beskyttelsen og overholdelsen af kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres indflydelse og status, herunder økonomiske rettigheder, arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder, jordrettigheder såvel som rettighederne i artikel 8, stk. 4, og fjerne enhver form for seksuel og kønsbestemt vold, herunder skadelig praksis såsom tidlige ægteskaber, tvangsægteskaber og børneægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse
adressere sammenhængene mellem global befolkningstilvækst og demografiske ændringer og bæredygtig udvikling på alle relevante områder, herunder ligestilling mellem kønnene, sundhed, social beskyttelse, social samhørighed, uddannelse og beskæftigelse
rette en særlig opmærksomhed mod dem, der er dårligt stillet, sårbare og marginaliserede, herunder børn og unge, ældre, personer med handicap, LGBTI-personer, personer, der tilhører mindretal, og oprindelige folk, flygtninge, internt fordrevne, personer, der er ramt af væbnede konflikter, og statsløse personer
fremme en integreret tilgang til at hjælpe lokalsamfund, navnlig de mest marginaliserede, sårbare og fattigste personer og de personer, der er sværest at nå, herunder ved at forbedre universel adgang til basale tjenester, herunder på sundheds-, uddannelses- og ernæringsområdet og området for social beskyttelse
støtte tilvejebringelsen af et sikkert og befordrende miljø for børn som et vigtigt led i at fremme en sund ung befolkning, som kan udnytte sit fulde potentiale. Dette omfatter fremme af overgangen fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet for børn. Det omfatter også at give børn, navnlig de mest marginaliserede, den bedste start i livet ved at investere i udviklingen i den tidlige barndom og sikre, at børn, der oplever fattigdom eller ulighed, har adgang til basale tjenester inden for f.eks. sundhed, ernæring, uddannelse og social beskyttelse
støtte universel adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende økonomisk overkommelige fødevarer og sund kost, navnlig for dem, der er mest udsatte, herunder børn under fem år, unge, både piger og drenge, og kvinder, navnlig under graviditet og amning, samt øge fødevare- og ernæringssikkerheden og styrke hele plejeforløbet, navnlig i lande, der står over for langvarige eller tilbagevendende kriser; forhindre nedsat vækst, afmagring og andre former for fejlernæring; fremme multisektorielle, ernæringssensitive tilgange til landbrug
støtte universel adgang til sikkert og tilstrækkeligt drikkevand, sanitet og hygiejne og bæredygtig og integreret vandforvaltning, navnlig på lokalt plan
opnå universel sundhedsdækning med lige adgang for alle enkeltpersoner og lokalsamfund til økonomisk overkommelige sundhedsydelser af god kvalitet, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser i forbindelse med gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den ICPD samt resultaterne af deres revisionskonferencer, ved at støtte opbygningen af inklusive, robuste og modstandsdygtige sundhedssystemer af høj kvalitet, der er tilgængelige for alle, og øge kapaciteten til tidlig varsling, risikoreduktion, risikostyring og genopretning; iværksætte supplerende tiltag gennem Unionens rammeprogram for forskning og innovation med henblik på at imødegå globale sundhedstrusler, udvikle sikre, effektive og prismæssigt overkommelige vacciner, lægemidler og behandlinger mod fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme samt forbedre beredskabet over for sundhedsmæssige udfordringer, herunder overførbare sygdomme, antimikrobiel resistens samt nye sygdomme og epidemier
støtte en universel og rimelig social beskyttelse og styrke sociale sikkerhedsnet, støttenetværk og -systemer med henblik på at garantere en basisindkomst, forhindre ekstrem fattigdom og opbygge større modstandsdygtighed
fremme en inklusiv og bæredygtig byudvikling for at afhjælpe uligheder i byer, idet der fokuseres på personer med størst behov
hjælpe lokale myndigheder, bl.a. gennem decentraliseret samarbejde, kapacitetsudvikling og mobilisering af midler, forbedre gennemførelsen af SDG'erne i by- og landområder gennem levering og fleksibilitet af basale tjenester og sikre lige adgang til fødevare- og ernæringssikkerhed og til tilgængelige, anstændige og økonomisk overkommelige boliger samt med at forbedre livskvaliteten, navnlig for personer, der lever i uofficielle bosættelser og slumkvarterer, og styrke og fremme tilgængelige deltagelses- og klagemekanismer, navnlig for dårligt stillede og udstødte personer og grupper
fremme opfyldelsen af internationalt aftalte mål inden for uddannelse med særlig fokus på styrkelse af gratis uddannelsessystemer gennem inklusiv og bæredygtig formel, uformel og ikkeformel uddannelse af god kvalitet og fremme muligheder for livslang læring for alle og på alle niveauer, navnlig i den tidlige barndom og de første skoleår, teknisk uddannelse og erhvervsuddannelse, også i nødsituationer og krisesituationer, og med særlig fokus på kvinder og piger; og forbedre undervisning og indlæring, bl.a. gennem efteruddannelse og faglig udvikling af lærere og anvendelse af digitale teknologier
fremme kapacitetsopbygning, læringsmobilitet mellem Unionen og partnerlande eller mellem partnerlandene selv samt samarbejde og politisk dialog med institutioner, organisationer, lokale forvaltningsorganer og -myndigheder fra disse lande
fremme samarbejdet inden for videnskab, teknologi og forskning, navnlig adressere fattigdomsrelaterede og samfundsmæssige ændringer, åbne data, big data, kunstig intelligens og innovation, og samtidig forhindre fænomenet med hjerneflugt
øge koordineringen mellem alle relevante aktører på alle niveauer for at bistå med overgangen fra en naturlig eller menneskeskabt nødsituation til udviklingsfasen; sikre sammenhængende planlægning og programmering af samarbejdstiltag, der er i overensstemmelse med humanitær bistand og, hvor det er relevant, fredsopbyggende tiltag på grundlag af fælles analyser
støtte retten til at tænke frit, samvittighedsfrihed og religions- eller trosfrihed, bl.a. ved hjælp af foranstaltninger til afskaffelse af alle former for had, intolerance og forskelsbehandling, der er begrundet i religion eller tro, og ved at fremme tolerance og respekt for religiøs og kulturel mangfoldighed i og mellem samfundene
fremme interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed i enhver form, bevare og fremme kulturarv og udnytte de kreative industriers potentiale for at skabe bæredygtig, social og økonomisk udvikling
støtte tiltag og fremme samarbejde inden for sport med henblik på at bidrage til styrkelse af kvinders, unges, enkeltpersoners og lokalsamfunds indflydelse og status samt til 2030-dagsordenens mål for sundhed, uddannelse og social inklusion
fremme værdigheden og modstandsdygtigheden hos personer, der er tvangsfordrevne på længere sigt, samt deres inklusion i det økonomiske og sociale liv i værtslandet og værtssamfundet, herunder på lokalt plan.
3. Migration, tvangsfordrivelse og mobilitet
styrke bilaterale, regionale og internationale partnerskaber om migration, tvangsfordrivelse og mobilitet på grundlag af en integreret og afbalanceret tilgang, der omfatter alle aspekter af migration, herunder hjælp til gennemførelse af Unionens bilaterale eller regionale aftaler, dialoger og ordninger, herunder om tilbagesendelse og tilbagetagelse, lovlige migrationsveje og mobilitetspartnerskaber, med fuld respekt for folkeretten og menneskerettighedsforpligtelserne
støtte en bæredygtig reintegration af tilbagevendende migranter og deres familier samt sikre og værdige tilbagesendelser mellem partnerlande under fuld overholdelse af humanitære forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser i henhold til folkeretten og EU-retten
tackle og begrænse de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse
bekæmpe irregulær migration og tvangsfordrivelse; reducere sårbarhederne i forbindelse med migration, herunder sårbarheder forårsaget af menneskehandel og -smugling, og herunder støtte foranstaltninger til beskyttelse af ofre for udnyttelse og misbrug; og intensivere samarbejdet om integreret grænseforvaltning i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten, menneskerettighedslovgivningen, den humanitære folkeret og databeskyttelsesstandarder
styrke den videnskabelige, tekniske, menneskelige og institutionelle kapacitet til migrationsstyring, herunder undervisning i menneskerettigheder og støtte til partnerlandenes modtagelses-, behandlings-, asyl- og tilbagesendelsesprocedurer; styrke det grænseoverskridende samarbejde om udveksling af oplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesstandarder og -forpligtelser vedrørende retten til privatlivets fred i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning; og støtte indsamling og anvendelse af nøjagtige og opdelte data som grundlag for evidensbaserede politikker med henblik på at fremme velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet
støtte effektive og menneskerettighedsbaserede migrationspolitikker på alle niveauer, herunder beskyttelsesprogrammer
forbedre betingelserne for at fremme velordnet migration og velforvaltet mobilitet, hvor det er relevant, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer respekteres, samt mellemfolkelige kontakter, herunder inden for uddannelse, forskning og innovation, kulturel udveksling og interkulturel dialog, herunder ved at levere nøjagtige og rettidige oplysninger, og maksimere udviklingseffekten af regulær migration
forbedre den fælles forståelse af sammenhængen mellem migration og udvikling og anerkende, at velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet, fred, god regeringsførelse, stabilitet, inklusiv vækst og bæredygtig udvikling i høj grad er indbyrdes forbundne, og forfølge synergier mellem disse forskellige dimensioner
sikre beskyttelse, overholdelse og opfyldelse af menneskerettigheder for alle migranter, flygtninge, tvangsfordrevne personer og internt fordrevne personer, herunder personer, der fordrives som følge af klimaændringer, med særlig fokus på sårbare grupper
støtte udviklingsorienterede løsninger for tvangsfordrevne personer, internt fordrevne personer og deres værtssamfund, herunder gennem socioøkonomisk inklusion med adgang til arbejdsmarkedet, anstændige job, uddannelse og tjenester, med henblik på at fremme fordrevne personers værdighed, modstandsdygtighed og evne til at klare sig selv
støtte diasporasamfunds engagement i oprindelseslandene, så de kan bidrage til bæredygtig udvikling, herunder gennem inddragelse af lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer, under hensyntagen til deres investeringspotentiale og støtte deres solidaritets- og iværksætterinitiativer
fremme hurtigere, billigere og sikrere pengeoverførsler i både kilde- og modtagerlande og derved øge deres udviklingspotentiale.
Samarbejde på dette område vil blive forvaltet i sammenhæng med EU-regler, der er relevante for migration, med fuld respekt for princippet om udviklingsvenlig politikkohærens.
PLANETEN
4. Miljø og klimaændringer
styrke den videnskabelige, tekniske, menneskelige og institutionelle kapacitet til klima- og miljøforvaltning, -integration og -overvågning; styrke regional, national og lokal klima- og miljøforvaltning og lette adgangen til offentlige og private midler til reduktion af katastroferisici, økosystemer og bevarelse af biodiversitet og klimafinansiering og -forsikring
støtte tilpasning til klimaændringer med særlig fokus på meget udsatte stater og befolkningsgrupper; støtte partnernes bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser vedrørende klimaændringer, økosystemer og bevarelse af biodiversitet, herunder på lokalt plan, i overensstemmelse med Parisaftalen og Sendairammen for katastrofeforebyggelse. Disse bestræbelser omfatter gennemførelsen af NDC'er og handlingsplaner for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, herunder synergier mellem tilpasning og modvirkning, gennem globale initiativer såsom NDC-partnerskabet samt deres forpligtelser i henhold til andre multilaterale miljøaftaler såsom FN's biodiversitetskonvention og FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse
udvikle og/eller styrke bæredygtig grøn og blå vækst og cirkulær økonomi i alle økonomiske sektorer
fremme adgangen til bæredygtig energi i udviklingslande; styrke bæredygtigt vedvarende energisamarbejde i fuld overensstemmelse med de højeste internationale standarder, herunder vurdering af både nationale og grænseoverskridende sikkerheds- og miljøvirkninger; fremme og øge samarbejdet om energieffektivitet og produktion og brug af vedvarende energikilder; fremme adgangen til pålidelige, sikre, økonomisk overkommelige, rene og bæredygtige energiydelser; støtte, navnlig mindre løsninger, løsninger med mininet og løsninger uden netforbindelse, som er af høj miljømæssig og udviklingsmæssig værdi, samt lokale og decentraliserede løsninger, der sikrer adgang til energi for mennesker, der lever i fattigdom og i fjerntliggende områder
opbygge kapacitet til at integrere målene for miljømæssig bæredygtighed og klimaændringer og tilstræbe grøn vækst i nationale og lokale udviklingsstrategier, herunder støtte bæredygtighedskriterier ved offentlige udbud
fremme udfasningen af miljøskadelige subsidier til fossile brændsler, etableringen af stabile og gennemsigtige energimarkeder og udrulningen af intelligente net samt brugen af digitale teknologier til bæredygtig energiforvaltning
fremme virksomhedernes sociale ansvar, due diligence i forsyningskæder og konsekvent anvendelse af »forsigtighedstilgangen« og forureneren betaler-princippet
fremme miljømæssigt bæredygtig landbrugspraksis, herunder agroøkologi og biodiversitet, samt fremme modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og fremme miljømæssig og social modstandsdygtighed og sunde økosystemer
forbedre lokale, nationale, regionale og kontinentale multimodale transportnet og -tjenester for at skabe flere muligheder for bæredygtig klimaresistent økonomisk udvikling og jobskabelse med henblik på klimaresistent lavemissionsudvikling; styrke transportfaciliteringen og -liberaliseringen, øge bæredygtigheden og færdselssikkerheden og gøre transportsektoren mere modstandsdygtig
styrke inddragelsen af lokale myndigheder og lokalsamfund og oprindelige folk i klimaindsatsen, bekæmpelsen af tab af biodiversitet og kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter, bevarelsen af økosystemer og den konfliktfølsomme forvaltning af naturressourcer, herunder gennem forbedrede ejendomsretsforhold og forbedret forvaltning af vandressourcer; fremme bæredygtig byudvikling og modstandsdygtighed i byområder; styrke og fremme deltagelse i og adgang til klage- og søgsmålsmekanismer på nationalt og lokalt plan, navnlig for oprindelige folk som fastsat i UNDRIP
fremme uddannelse i bæredygtig udvikling med henblik på at gøre befolkningen i stand til at ændre samfundet og skabe en bæredygtig fremtid
fremme bevarelsen, den bæredygtige og konfliktfølsomme forvaltning og udnyttelse og genopretningen af naturressourcer, fremme sunde landbaserede- og ikkelandbaserede økosystemer, standse tabet af biodiversitet og beskytte vilde dyr og planter, herunder bekæmpe krybskytteri og ulovlig handel med vilde dyr og planter; styrke høring og fremme regionalt grænseoverskridende samarbejde og sikre frit, forudgående informeret samtykke og oprindelige folks effektive deltagelse som fastsat i UNDRIP
fremme integreret, bæredygtig, deltagerorienteret og konfliktfølsom forvaltning af vandressourcer og grænseoverskridende samarbejde om vand i overensstemmelse med folkeretten med inddragelse af lokale myndigheder, hvor det er relevant
fremme bevarelsen og forøgelsen af kulstoflagre gennem bæredygtig forvaltning af arealanvendelse, fremme ændringer i arealanvendelse, skovbrug og bekæmpe miljøforringelse, ørkendannelse, jord- og skovforringelse og tørke med inddragelse af lokale myndigheder, hvor det er relevant
fremme skovrejsning og beskyttelse af naturlige skove; mindske skovrydning, fremme retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet og bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med ulovligt træ og ulovlige træprodukter.
Støtte bedre forvaltning og kapacitetsopbygning med henblik på bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder gennem subnationale myndigheder; støtte forhandlinger om og gennemførelse af frivillige partnerskabsaftaler
støtte havforvaltning, herunder beskyttelse, genopretning og bevarelse af kyst- og havområder i enhver form, herunder økosystemer, støtte bekæmpelse af havaffald og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og beskytte havets biodiversitet i overensstemmelse med FN's havretskonvention
styrke regional reduktion af katastroferisici, regionalt beredskab og regional modstandsdygtighed, herunder ved hjælp af investeringer og ved at fremme en samfundsbaseret og menneskeorienteret tilgang, i synergi med politikker og tiltag vedrørende tilpasning til klimaændringer
fremme ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, navnlig gennem hele forsyningskæden, hen imod overgangen til en cirkulær økonomi, bl.a. ved at begrænse anvendelsen af naturressourcer til finansiering af konflikter og ved at støtte interessenternes overholdelse af relevante initiativer; tackle forurening, begrænse luftforurenende stoffer, navnlig sodpartikler, og fremme en fornuftig forvaltning af kemikalier og affald
støtte bestræbelser på at forbedre en bæredygtig økonomisk diversificering, konkurrenceevnen, lokal værdiforøgelse i forsyningskæderne og bæredygtig handel og den private sektors udvikling med særlig fokus på klimaresistent grøn vækst med lave emissioner, SMV'er og kooperativer, idet fordelene ved gældende handelsaftaler med Unionen udnyttes med henblik på bæredygtig udvikling
fremme opfyldelsen af forpligtelser vedrørende bevarelse af biodiversitet i internationale aftaler
øge integrering og mainstreaming af klima- og miljømål gennem støtte til metodologisk og forskningsmæssigt arbejde
adressere klimaændringernes globale og tværregionale virkninger, der har potentielt destabiliserende følger for udvikling, fred og sikkerhed.
VELSTAND
5. Inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og anstændig beskæftigelse
støtte iværksætteri, herunder gennem mikrofinansiering, anstændig beskæftigelse og beskæftigelsesegnethed gennem udvikling af færdigheder og kompetencer, uddannelse og erhvervsuddannelse, forbedringer i forbindelse med fuld anvendelse af internationale arbejdsstandarder og gennem social dialog og bekæmpelse af børnearbejde, arbejdsvilkår i et sundt miljø, ligestilling mellem kønnene, lønninger, som man kan leve af, og skabelse af muligheder, især for unge og kvinder
støtte nationale og lokale udviklingsveje, der maksimerer de positive sociale resultater og virkninger, mindske risikoen for udelukkelse og marginalisering af visse grupper, fremme fair, effektive og bæredygtige offentlige beskatnings- og omfordelingspolitikker samt oprette og styrke bæredygtige sociale beskyttelsessystemer og sociale sikringsordninger; støtte indsatsen på nationalt og internationalt plan for at bekæmpe skatteunddragelse og skattely
forbedre erhvervs- og investeringsklimaet på lokalt og nationalt plan ved at skabe reguleringsmæssige rammer, der fremmer økonomisk udvikling og støtter virksomheder, navnlig SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, samt kooperativer, sociale virksomheder og kvindelige iværksættere, når de skal udvide deres virksomheder og skabe job, og samtidig støtte udviklingen af en solidarisk økonomi og fremme ansvarlig forretningsskik og ansvarligheden i den private sektor
fremme virksomhedernes ansvarligheds- og søgsmålsmekanismer for så vidt angår menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med aktiviteter i den private sektor; støtte bestræbelser på lokalt, regionalt og globalt plan på at sikre virksomhedernes overholdelse af menneskerettighedsstandarder og den lovgivningsmæssige udvikling, herunder hvad angår obligatorisk due diligence, og af internationale forpligtelser for så vidt angår erhvervslivet og menneskerettighederne
styrke social og miljømæssig bæredygtighed, inklusivitet, virksomheders sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik og overholde og fremme menneskerettighedsstandarder og -principper i alle værdikæder og støtte fælles værdiforøgelse og fair handelsbetingelser
øge relevansen, effektiviteten og bæredygtigheden i offentlige udgifter, herunder ved at fremme bæredygtige offentlige udbud; og fremme en mere strategisk anvendelse af offentlige midler, herunder gennem blandingsinstrumenter, med henblik på at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer
forstærke byers potentiale som centre for bæredygtig og inklusiv vækst og innovation
fremme intern økonomisk, social og territorial samhørighed ved at skabe stærkere forbindelser mellem by- og landområder og fremme udviklingen af både kreative industrier og en bæredygtig turistsektor som katalysator for bæredygtig udvikling
forstærke og diversificere landbrugets og fødevarers bæredygtige og inklusive værdikæder, fremme fødevaresikkerhed og økonomisk diversificering, værdiforøgelse, regional integration, konkurrencedygtighed og fair handel og styrke bæredygtige innovationer med lave emissioner, der kan modstå klimaændringer
fokusere på miljøvenlig landbrugsintensivering hos mindre landbrugere, navnlig kvinder, gennem støtte til effektive og bæredygtige nationale politikker, strategier og retlige rammer og lige og bæredygtig adgang til og forvaltning af ressourcer, herunder jord og jordrettigheder, vand, andre former for landbrugsinput og (mikro)kredit
støtte civilsamfundets, herunder på regionalt plan, og navnlig landbrugsorganisationers øgede deltagelse i udarbejdelsen af politikker og forskningsprogrammer og øge deres inddragelse i gennemførelsen og evalueringen af regeringsprogrammer
støtte og fremme bæredygtig fiskeriforvaltning og bæredygtig akvakultur
fremme universel adgang til sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser og en klimaresistent, ressourceeffektiv og cirkulær lavemissionsøkonomi i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen og 2030-dagsordenen
fremme intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet og forbedre transportforbindelserne med Unionen
fremme tilgængelig, økonomisk overkommelig, inklusiv, pålidelig og sikker digital konnektivitet og styrke den digitale økonomi; fremme digitale færdigheder; lette digitalt iværksætteri og digital jobskabelse; fremme anvendelsen af digitale teknologier som katalysator for bæredygtig udvikling; adressere cybersikkerhed, databeskyttelse og andre reguleringsmæssige spørgsmål forbundet med digitalisering
udvikle og styrke markeder og sektorer på en måde, der fremmer inklusiv, bæredygtig og klimaresistent vækst og fair handel, samt mindske den socioøkonomiske marginalisering af sårbare grupper
støtte den regionale integrationsdagsorden og fordelagtige handelspolitikker til støtte for inklusiv og bæredygtig udvikling, styrke landes handelskapacitet og støtte konsolideringen og gennemførelsen af handelsaftaler mellem Unionen og dens partnere, herunder helhedsorienterede og asymmetriske aftaler med partnere fra udviklingslande i overensstemmelse med menneskerettighedsstandarderne; fremme og styrke multilateralisme, bæredygtigt økonomisk samarbejde samt foranstaltninger til fremme og styrkelse af Verdenshandelsorganisationens regler
fremme samarbejdet inden for videnskab, teknologi og forskning, digitalisering, åbne data, big data og kunstig intelligens og innovation, herunder udviklingen af videnskabsdiplomati
fremme interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed i enhver form, udvikle lokale håndværk såvel som moderne kunst og kulturelle udtryksformer, bevare og fremme kulturarv, udnytte de kreative industriers potentiale for at skabe bæredygtig, social og økonomisk udvikling og garantere og styrke oprindelige folks rettigheder som fastsat i UNDRIP samt lokalsamfund og deres effektive deltagelse samt indflydelse og status
anspore kvinder til at spille en større økonomisk rolle og en større rolle i beslutningstagningen, herunder på lokalt plan
forbedre adgangen til anstændigt arbejde for alle i et sundt miljø og skabe mere inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og beskæftigelsespolitikker, der tager sigter på at skabe anstændigt arbejde, overholde menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder lønninger, som man kan leve af, for alle, især kvinder og unge
fremme retfærdig, bæredygtig, uhindret, konfliktfølsom og ukorrumperet adgang til udvindingsindustrien under overholdelse af menneskerettighederne; øge gennemsigtigheden, due diligence og investoransvar og samtidig fremme ansvarligheden i den private sektor; anvende ledsageforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 ( 3 ).
FRED
6. Fred, stabilitet og konfliktforebyggelse
bidrage til fred, forebyggelse af konflikter og dermed til stabilitet ved at opbygge staters, subnationale myndigheders, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed over for politiske, økonomiske, miljømæssige, fødevarerelaterede, demografiske, sikkerhedsmæssige og samfundsmæssige pres og chok, herunder ved at imødegå hybride trusler og støtte vurderinger af modstandsdygtighed med henblik på at klarlægge lokalsamfundenes egen kapacitet til modstå, tilpasse sig og hurtigt komme sig over disse pres og chok; adressere politisk og økonomisk udelukkelse og andre langsigtede strukturelle og grundlæggende årsager til konflikt, usikkerhed og ustabilitet;
fremme en ikkevoldelig kultur, herunder ved at støtte formel, uformel og ikkeformel fredsuddannelse
støtte konfliktforebyggelse, tidlig varsling og fredsopbygning gennem mægling og dialog, krisestyring og stabilisering og genopbygning efter konflikter, herunder en stærkere rolle for kvinder i alle disse faser; fremme, muliggøre og opbygge kapacitet inden for tillidsskabelse, mægling, dialog og forsoning, gode naboskabsforbindelser og andre foranstaltninger, som bidrager til at forebygge og løse konflikter, navnlig med hensyn til imødegåelse af nye spændinger mellem forskellige lokalsamfund samt forsoningsforanstaltninger mellem samfundsgrupper og under langvarige konflikter og kriser
støtte rehabilitering og reintegration af ofre for væbnede konflikter, støtte nedrustning, demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter og deres familier i samfundet og adressere de sociale konsekvenser af omstruktureringen af de væbnede styrker, herunder kvinders særlige behov
øge kvinders og unges systematiske deltagelse, herunder i beslutningstagningen og gennemførelsen, i fredsforhandlinger, forsoningsprocesser, konfliktforebyggelse og fredsopbygning og deres inddragelse, meningsfulde deltagelse i det civile og politiske liv og sociale anerkendelse i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), navnlig i situationer og lande, som er skrøbelige, konfliktramte eller tidligere konfliktramte, bl.a. med henblik på at imødegå de uforholdsmæssige konsekvenser af den voldelige konflikt for dem og bedre tage hensyn til deres særlige behov under konflikter
forebygge alle former for seksuel og kønsbestemt vold, herunder brug af seksuel vold som krigsvåben
støtte kønsbevidste og konfliktfølsomme reformer af sikkerhedssektoren, som garanterer respekt for samt fremme og opfyldelse af Unionens grundlæggende værdier og principper om god regeringsførelse og gradvis giver den enkelte person, civilsamfundet og staten mere effektive, demokratiske og ansvarlige sikkerhedskapaciteter og -instrumenter med henblik på bæredygtig udvikling og fred
støtte kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling i overensstemmelse med artikel 9
støtte regionale og internationale nedrustningsinitiativer og våbeneksportkontrolordninger og -mekanismer
støtte lokale, nationale, regionale og internationale initiativer, der bidrager til sikkerhed, stabilitet og fred, herunder nedrustningsinitiativer og våbeneksportkontrolordninger og -mekanismer, minerydning og minetiltag, samt sammenkoble disse forskellige initiativer og adressere den socioøkonomiske virkning for civilbefolkningen, herunder for kvinders behov, af personelminer, ueksploderet ammunition og eksplosive krigsefterladenskaber
forebygge og bekæmpe radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme, samt beskytte personer mod sådanne trusler, bl.a. ved hjælp af kontekstspecifikke, konfliktfølsomme og kønsbevidste tiltag
støtte lokale, nationale, regionale og internationale ad hoc-tribunaler, sandheds- og forsoningskommissioner og -mekanismer
bekæmpe enhver form for vold, korruption, organiseret kriminalitet og hvidvask af penge
fremme grænseoverskridende samarbejde om bæredygtig, konfliktfølsom og deltagerorienteret forvaltning af fælles naturressourcer i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten og overholde og fremme menneskerettighederne for berørte personer og grupper, herunder oprindelige folk som fastsat i UNDRIP og lokalsamfund
samarbejde med tredjelande om fredelig anvendelse af nuklear energi inden for sundhed, landbrug og fødevaresikkerhed og samtidig sikre fuld overensstemmelse med de højeste internationale standarder samt støtte sociale tiltag, der handler om at tackle konsekvenserne for befolkningen i lande, der er udsat for et strålingsuheld, og tager sigte på at forbedre deres levevilkår; fremme videnforvaltning og uddannelse inden for nukleare områder. Hvor det er relevant, skal disse aktiviteter være i overensstemmelse med aktiviteterne i det europæiske instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed
øge maritim sikring og sikkerhed med henblik på at kunne opnå sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have
støtte kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed, modstandsdygtige digitale net, databeskyttelse og privatlivets fred i overensstemmelse med menneskerettighedsstandarder og -principper.
PARTNERSKAB
7. Partnerskab
øge landenes ejerskab, partnerskabet og den konstruktive dialog, herunder med civilsamfundet, for at bidrage til at gøre alle aspekter af udviklingssamarbejdet mere effektive (med særlig fokus på de specifikke udfordringer for LDC'er og de lande, der er berørt af konflikter, og som befinder sig i en skrøbelig situation, samt specifikke midlertidige udfordringer i mellemindkomstlande og mere udviklede udviklingslande), gennemføre en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, der omfatter alle menneskerettigheder, og sikre, at ingen lades i stikken
uddybe den politiske, økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle dialog mellem Unionen og tredjelande og regionale og internationale organisationer og støtte gennemførelsen af bilaterale og internationale forpligtelser
fremme større inddragelse af og samarbejde mellem alle aktører i gennemførelsen af udviklingssamarbejdet og politikkerne for optræden udadtil og tilstræbe at dele de erfaringer, der er gjort, maksimere kapaciteter, merværdi, ekspertise og erfaring og derved styrke de fælles mål, værdier og interesser samt ambitionen om at arbejde bedre sammen
fremme gode naboskabsforbindelser, regional integration, øget konnektivitet, samarbejde og en inklusiv og konstruktiv dialog, herunder bl.a. udvidet regionalt samarbejde inden for rammerne af EU-strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes, EU-strategien for Centralasien, partnerskabet mellem EU og Afrika, det regionale samarbejde i Sortehavsområdet, det arktiske samarbejde og den nordlige dimension
støtte og styrke partnerlandes og -regioners samarbejde med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier
fremme et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer og fonde, som øger deres meningsfulde, fortsatte og strukturerede deltagelse i indenrigspolitik og international politik og deres kapacitet til at udfylde rollen som uafhængige udviklings- og forvaltningsaktører, og styrke flerpartstilgange og nye former for partnerskab med civilsamfundsaktører, herunder kvinderettighedsorganisationer; støtte demokrati og udvide det civile råderum; fremme en omfattende og struktureret dialog med Unionen og den effektive anvendelse og gennemførelse af landekøreplaner for Unionens samarbejde med civilsamfundet
samarbejde med lokale myndigheder og støtte deres rolle som politiske beslutningstagere og meningsdannere med henblik på at fremme lokaludvikling, herunder erhvervsklimaet, og en bedre forvaltning samt udviklings- og forvaltningsaktører; fremme en befordrende lovgivningsmæssig og institutionel ramme, der giver de lokale myndigheder mulighed for at udøve deres mandat og øger deres meningsfulde, fortsatte og strukturerede deltagelse i indenrigspolitik og international politik; og styrke flerpartstilgange, tilgange med flerniveaustyring og nye former for partnerskab med de lokale myndigheder
samarbejde mere effektivt med befolkningen, herunder menneskerettighedsforkæmpere, i tredjelande, bl.a. ved fuldt ud at anvende økonomisk, kulturelt og offentligt diplomati
inddrage industrialiserede og mere udviklede udviklingslande i gennemførelsen af 2030-dagsordenen, globale offentlige goder og udfordringer, herunder i syd-syd-samarbejdet og trepartssamarbejdet
anspore til regional integration og regionalt samarbejde på en resultatorienteret måde gennem støtte til regional integration og dialog
opbygge partnerskaber med den private sektor med henblik på at skabe job og forbedre indkomstmulighederne i partnerlandene.
BILAG III
INTERVENTIONSOMRÅDER FOR TEMATISKE PROGRAMMER
1. INTERVENTIONSOMRÅDER FOR MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI
Unionen bidrager til at fremme de grundlæggende værdier demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om ikkeforskelsbehandling, lighed og solidaritet samt respekt for principperne i FN-pagten og international menneskeret, primært inden for følgende områder:
opretholde menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle og bidrage til at skabe samfund, hvor deltagelse, tolerance, ikkeforskelsbehandling, menneskelig værdighed, lighed, social retfærdighed, international retfærdighed og ansvarlighed er gældende. Dette omfatter to hovedakser:
Overvågning, fremme og styrkelse af respekten for og overholdelsen af alle menneskerettigheder, herunder civile og politiske samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Dette omfatter bl.a. tiltag til at afskaffe dødsstraf, fremme bekæmpelse af tvungne forsvindinger, forhindre og afskaffe tortur, mishandling og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, fremme ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed, retten til at tænke frit, samvittighedsfrihed og religions- og trosfrihed, fremme og beskytte ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status i alle livssfærer, herunder inden for uddannelse, sundhed og de områder og rettigheder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, balance mellem arbejdsliv og privatliv, politisk beslutningstagning og støtte foranstaltninger til afskaffelse af alle former for vold mod kvinder og piger, fremme og beskytte rettighederne for børn, kvinder, unge, LGBTI-personer, herunder foranstaltninger til at afkriminalisere homoseksualitet, personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal, oprindelige folk som fastsat i UNDRIP og personer med handicap og bekæmpe racisme, fremmedhad og forskelsbehandling på et hvilket som helst grundlag. Inden for det angivne anvendelsesområde sætter EU's bistand navnlig ind over for de mest kontekstfølsomme menneskerettighedsspørgsmål, reagerer på det stadig mindre råderum for civilsamfund, der er aktive inden for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, samt imødegår andre nye og komplekse udfordringer.
Det er afgørende for beskyttelse og styrkelse af menneskerettighedsforkæmpere i hele verden, navnlig i lande, hvor manglende respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er særlig udtalt og systematisk, herunder når der er indført restriktive tiltag for at begrænse deres handlinger og deres indsats, at forstærke de institutionelle og retlige rammer for menneskerettighederne. Der skal ydes nødhjælp og mellemlang- og langsigtet bistand til og træffes bæredygtige foranstaltninger for menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet, navnlig lokale menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet, herunder gennem en særlig mekanisme til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, så de kan udføre deres arbejde uhindret
udvikle, støtte, konsolidere og beskytte demokrati ved at adressere alle aspekter af demokratisk regeringsførelse, herunder ved at styrke politisk pluralisme, repræsentation og ansvarlighed, styrke demokratiet på alle niveauer, forbedre borgernes og civilsamfundets deltagelse, støtte troværdige, inklusive og gennemsigtige valgprocesser samt støtte borgernes kapacitet til at overvåge demokratiske systemer og valgsystemer gennem støtte til nationale borgervalgobservationsorganisationer og deres regionale netværk. Demokratiet skal styrkes ved at opretholde de vigtigste søjler i demokratiske systemer, demokratiske normer og principper, frie, uafhængige og pluralistiske medier, både online og offline, internetfrihed, bekæmpelse af censur, ansvarlige og inklusive institutioner, herunder parlamenter og politiske partier, og bekæmpelse af korruption. Unionens bistand støtter civilsamfundets indsats for at styrke retsstatsprincippet, fremme retsvæsenets og den lovgivende forsamlings uafhængighed og støtte og evaluere retlige og institutionelle reformer og deres gennemførelse, overvåge demokratiske systemer og valgsystemer og fremme økonomisk overkommelig adgang for alle til retlig prøvelse, herunder effektive og tilgængelige klage- og søgsmålsmekanismer på nationalt og lokalt plan.
Valgobservation spiller en vigtig rolle i den bredere støtte til demokratiske processer. I denne kontekst skal EU's valgobservationer og opfølgningen af henstillingerne fra EU's valgobservationsmissioner fortsat være en vigtig del af programmet.
Interventionsområde 1 og 2 bidrager til at styrke samarbejdet og partnerskabet med civilsamfundet om menneskerettigheder og demokrati, herunder i følsomme situationer, og fremme nye regionale og tværregionale synergier gennem videndeling, bl.a. deling af bedste praksis og opbygning af netværk i civilsamfundet og mellem civilsamfundet og andre relevante menneskerettighedsorganer og -mekanismer for at forbedre deres kapacitet, herunder deres modstandsdygtighed, og udvikle en overbevisende fortælling om menneskerettigheder og demokrati med en multiplikatoreffekt
fremme effektiv multilateralisme og strategiske partnerskaber, der bidrager til at styrke internationale, regionale og nationale instrumenters og mekanismers kapacitet til at fremme og beskytte menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Strategiske partnerskaber skal styrkes med særlig fokus på FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, Den Internationale Straffedomstol og andre relevante internationale, regionale og nationale menneskerettighedsmekanismer. Desuden skal programmet fremme uddannelse og forskning i menneskerettigheder og demokrati, herunder gennem netværket »Global Campus of Human Rights«.
2. INTERVENTIONSOMRÅDER FOR CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER
1. Et inklusivt, deltagerorienteret, stærkt og uafhængigt civilsamfund og demokratisk rum i partnerlande
skabe et gunstigt og tilgængeligt miljø for borgerdeltagelse og civilsamfundets indsats, herunder gennem fonde ved at støtte civilsamfundets aktive deltagelse i politiske dialoger og konsolidering af dialogplatforme for ikkestatslige aktører
støtte og opbygge civilsamfundsorganisationers og fondes kapacitet til at fungere som både udviklingsaktører og aktører for god regeringsførelse i sig selv
kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationer med henblik på deres støtte til sårbare og marginaliserede grupper ved at levere basale sociale tjenester såsom sundhed, herunder ernæring, uddannelse, social beskyttelse og adgang til rent vand, sanitet og hygiejne
støtte og styrke kvindeorganisationer og andre relevante organisationer, der arbejder for ligestilling mellem kønnene, samt kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, så de har mulighed for at arbejde og blive beskyttet mod trusler og vold
øge kapaciteten i de netværk, på de platforme og i de alliancer, civilsamfundet har i partnerlandene
sætte civilsamfundet i stand til at udføre dets arbejde, bl.a. gennem kapacitetsopbygning, koordinering og institutionel styrkelse af civilsamfundsorganisationer under hensyntagen til betydningen af at give plads til deres tiltag og af adgang til finansiering, herunder til at engagere sig i deres organisationer og blandt forskellige typer af interessenter; fremme dialog mellem civilsamfundsorganisationer og regeringer om offentlige politik.
2. Inklusiv og åben dialog med og mellem civilsamfundsaktører
fremme inklusive fora for flerpartsdialoger, herunder interaktion og koordinering mellem borgere, civilsamfundet, lokale myndigheder, medlemsstater, partnerlande, den private sektor og andre vigtige udviklingsaktører
fremme samarbejde og udveksling af viden og erfaring nationalt og internationalt mellem og med civilsamfundsaktører
fremme samarbejde og partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og internationale mellemstatslige organisationer, herunder kapacitetsopbygning med henblik på at fremme og overvåge gennemførelsen af internationale og regionale instrumenter, herunder instrumenter vedrørende menneskerettighederne, retfærdighed, retsstatsprincippet og demokratiet
sikre omfattende og vedvarende strukturerede dialoger og partnerskaber med Unionen.
3. Europæiske borgeres bevidsthed om, forståelse af, viden om og engagement i udviklingsspørgsmål
give borgere mulighed for at øge deres engagement i udviklingsspørgsmål og SDG'erne, herunder gennem bevidstgørelse af offentligheden, fremme formel, uformel og ikkeformel uddannelse med henblik på udvikling, navnlig blandt unge, og fremme videndeling mellem de relevante aktører med fokus på EU's medlemsstater, kandidatlande og potentielle kandidatlande
skabe opbakning i offentligheden i Unionen, kandidatlande og potentielle kandidater til bæredygtige og inklusive udviklingsstrategier, herunder fattigdomsreduktion, i partnerlande.
3. INTERVENTIONSOMRÅDER FOR FRED, STABILITET OG KONFLIKTFOREBYGGELSE
1. Bistand til konfliktforebyggelse, fredsopbygning og kriseberedskab
Unionen skal yde teknisk og finansiel bistand, der omfatter støtte til konfliktfølsomme foranstaltninger, der tager sigte på at opbygge og styrke partnernes kapacitet til at analysere risici, forhindre konflikt, opbygge fred og imødekomme behov før og efter en krisesituation i tæt samarbejde med FN og andre internationale, regionale og subregionale organisationer samt staten og civilsamfundsaktører og aktører hos de lokale myndigheder i forbindelse med deres indsats på hovedsagelig følgende områder, bl.a. med særlig fokus på ligestilling mellem kønnene, som sikrer kvinders og unges effektive deltagelse samt styrkelse af deres indflydelse og status:
gennemføre tidlig varsling og konfliktfølsom risikoanalyse i politikudformning og gennemførelse af politikker
fremme og opbygge kapacitet inden for tillidsskabende foranstaltninger, mæglings-, dialog- og forsoningsforanstaltninger, herunder på fællesskabsplan, navnlig med hensyn til nye spændinger mellem forskellige lokalsamfund, især med henblik på forebyggelse af folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden
forebygge konflikt
styrke kapaciteten til deltagelse og deployering i civile stabiliseringsmissioner og fredsbevarende og fredsopbyggende missioner
forbedre genopbygningen efter konflikter og katastrofer af relevans for den politiske og sikkerhedsmæssige situation
støtte stabiliseringsforanstaltninger, foranstaltninger til enkeltpersoners sikkerhed og foranstaltninger til genoprettelse af menneskers sikkerhed, herunder minerydning og retsopgør efter regimeskifte i overensstemmelse med de relevante multilaterale aftaler
støtte tiltag til fordel for freds- og statsopbygning, som alt efter omstændighederne involverer civilsamfundsorganisationer, stater og internationale organisationer samt styrkelse af forbindelserne mellem stat og samfund
bidrage til den videre udvikling af struktureret dialog om fredsopbygningsspørgsmål på forskellige niveauer, mellem civilsamfundet og partnerlandene og med Unionen
styrke krisestyring og -beredskab
bremse brugen af naturressourcer til finansiering af konflikter og støtte interessenternes overholdelse af initiativer, f.eks. Kimberleyprocessens certificeringsordning, og herunder retsakter såsom forordning (EU) 2017/821, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af effektiv national kontrol med produktionen af og handelen med naturressourcer
kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling i overensstemmelse med artikel 9
støtte tiltag, der fremmer ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, navnlig ved gennemførelsen af UNSCR 1325 (2000) og 2250 (2015) samt kvinders og unges deltagelse og repræsentation i formelle og uformelle fredsprocesser
fremme en ikkevoldelig kultur, herunder ved at støtte formel, uformel og ikkeformel fredsuddannelse
støtte tiltag, som styrker staters, samfunds, lokalsamfunds og enkeltpersoners modstandsdygtighed, herunder vurderinger af modstandsdygtighed med henblik på at klarlægge samfundenes egen kapacitet til at modstå, tilpasse sig og hurtigt komme sig over pres og chok
støtte internationale straffedomstole og nationale undersøgelsesdomstole, sandheds- og forsoningskommissioner, retsopgør efter regimeskifte samt andre mekanismer til retsforfølgelse af menneskerettighedskrænkelser og fremsættelse af krav om og fastlæggelse af ejendomsrettigheder
støtte foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig brug af og adgang til skydevåben, håndvåben og lette våben
støtte overførsel af knowhow, udveksling af oplysninger og bedste praksis, vurdering af risici eller trusler, forskning og analyse, systemer for tidlig varsling, uddannelse og levering af tjenesteydelser.
2. Bistand til håndtering af globale og tværregionale trusler og nye trusler
Unionen yder teknisk og finansiel bistand til at støtte partnernes bestræbelser og Unionens tiltag til håndtering af globale og tværregionale trusler og nye trusler, navnlig på følgende områder:
trusler mod lov og orden og mod enkeltpersoners sikkerhed, bl.a. terrorisme, radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet, hybride trusler, ulovlig handel, handel og transit; navnlig gennem styrkelse af kapaciteten hos de retshåndhævende, de retslige og de civile myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, herunder cyberkriminalitet
trusler mod det offentlige rum, vigtig infrastruktur, bl.a. international transport, herunder passager- og godstransport, energivirksomhed og -distribution, og mod cybersikkerheden
trusler mod folkesundheden, herunder pludseligt opståede epidemier med potentielle tværnationale virkninger
trusler mod miljømæssig stabilitet, maritime sikkerhedstrusler og trusler, der har potentielt destabiliserende følger for fred og sikkerhed, som følge af klimaændringer
afbødning af risici af enten forsætlig, tilfældig eller naturlig art i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer eller agenser og risici i forbindelse med anlæg eller lokaliteter eller eksplosive krigs- og konfliktefterladenskaber, navnlig på følgende områder:
støtte og fremme af civile forskningsaktiviteter som et alternativ til forsvarsrelateret forskning
forbedring af sikkerhedspraksis på civile anlæg, hvor følsomme kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer eller agenser oplagres, eller hvor de håndteres i forbindelse med civile forskningsprogrammer
støtte inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og målsætningerne heri til etablering af civil infrastruktur og de relevante civile undersøgelser, der er nødvendige i forbindelse med nedlukning, oprydning eller omstilling af våbenrelaterede faciliteter og lokaliteter, hvor disse er erklæret som ikke længere værende en del af et forsvarsprogram
styrkelse af kapaciteten hos de kompetente civile myndigheder, der er involveret i udvikling og håndhævelse af effektiv kontrol med ulovlig handel med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer eller agenser (herunder udstyr til produktion eller levering heraf)
udvikling af de retlige rammer og den institutionelle kapacitet til etablering og håndhævelse af effektiv eksportkontrol, i særdeleshed af varer med dobbelt anvendelse, herunder regionale samarbejdsforanstaltninger og i forbindelse med gennemførelse af bestemmelserne i våbenhandelstraktaten og fremme af tilslutning til denne
udvikling af effektivt civilt katastrofeberedskab, beredskabsplanlægning, kriseindsats og kapacitet til oprydningsforanstaltninger.
Hvor det et relevant, skal disse aktiviteter være i overensstemmelse med aktiviteterne i henhold til det europæiske instrument for internationalt samarbejde om nuklear sikkerhed
kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling i overensstemmelse med artikel 9.
Der gives prioritet til tværregionalt samarbejde mellem to eller flere tredjelande, der har udvist klar politisk vilje til at imødegå ovennævnte trusler.
Foranstaltningerne skal lægge særlig vægt på god regeringsførelse og skal være i overensstemmelse med folkeretten. Der kan også gennemføres et samarbejde med individuelle lande og regioner eller internationale, regionale og subregionale organisationer om bekæmpelse af terrorisme.
Med hensyn til bistand til myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af terrorisme, gives der prioritet til støtteforanstaltninger vedrørende udvikling og styrkelse af lovgivning til bekæmpelse af terrorisme, gennemførelse og anvendelse af skatte-, told- og immigrationsret, udvikling af retshåndhævelsesprocedurer, der er i overensstemmelse med de højeste internationale standarder, og som overholder folkeretten, styrkelse af demokratisk kontrol og institutionelle tilsynsmekanismer samt forebyggelse af voldelig radikalisme.
Med hensyn til bistand i forbindelse med narkotikaproblemet lægges der behørig vægt på internationalt samarbejde med henblik på fremme af bedste praksis for begrænsning af efterspørgsel, produktion og skader.
4. INTERVENTIONSOMRÅDER FOR GLOBALE UDFORDRINGER
A. PERSONER
1. Sundhed
udvikle vigtige elementer i et effektivt og omfattende sundhedssystem, herunder overførbare sygdomme, der bedst tackles på globalt niveau for at sikre lige, økonomisk overkommelig, inklusiv og universel adgang til sundhedstjenester, herunder de i artikel 8, stk. 4, omhandlede tjenester
fremme, tilvejebringe og udvide væsentlige tjenester og psykologiske støttetjenester til voldsofre, navnlig kvinder og børn udsat for voldtægt
styrke globale initiativer, der er vigtige katalysatorer for universel sundhedsdækning, gennem globalt lederskab i en tilgang, hvor sundhedsaspektet indgår i alle politikker og omfatter hele plejeforløbet, herunder sundhedsfremme, fra forebyggelse til efterbehandling
tackle trusler mod den globale sundhedssikkerhed og antimikrobiel resistens ved hjælp af forskning i og kontrol med overførbare sygdomme, herunder vedrørende fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme og sygdomme, der kan forebygges med vacciner, bekæmpe forfalskede lægemidler, omsætte viden til sikre, tilgængelige og økonomisk overkommelige produkter (herunder generiske lægemidler) samt diagnostik og dertil knyttede sundhedsteknologier og politikker, der kan håndtere den skiftende sygdomsbyrde (ikkeoverførbare sygdomme, alle former for fejlernæring og miljømæssige risikofaktorer), og påvirke de globale markeder med henblik på at forbedre adgangen til økonomisk overkommelige væsentlige sundhedsprodukter og sundhedstjenester, herunder de i artikel 8, stk. 4, omhandlede
støtte globale initiativer til udvikling af sikre, effektive og prismæssigt overkommelige vacciner.
2. Uddannelse
fremme opfyldelsen af internationalt aftalte mål inden for uddannelse gennem fælles globale bestræbelser på at skabe tilgængelig, inklusiv og bæredygtig uddannelse af god kvalitet, herunder af lærere, på alle niveauer, for alle aldre, også i nødsituationer og krisesituationer, idet der lægges særlig vægt på at styrke gratis uddannelsessystemer
styrke viden, færdigheder og værdier gennem partnerskaber og alliancer, herunder støtte til uddannelsesdata og -analyse, forskning og innovation, videndeling og uddannelsesnetværk, med henblik på aktivt medborgerskab og produktive, uddannede, demokratiske, inklusive og stærke samfund
støtte globale tiltag til at mindske alle former for forskelsbehandling og uligheder såsom uligheder mellem piger/kvinder og drenge/mænd og mellem forskellige samfundsgrupper for at sikre, at alle har samme mulighed for at deltage i det økonomiske, politiske, sociale og kulturelle liv
støtte inklusiv kvalitetsuddannelse i skrøbelige miljøer
støtte tiltag og fremme samarbejde inden for sport med henblik på at bidrage til styrkelse af kvinders, unges, enkeltpersoners og lokalsamfunds indflydelse og status.
3. Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status
engagere sig i at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og status i alle sfærer, herunder støtte til at skabe et mere gunstigt økonomisk, politisk og socialt miljø til opfyldelse af pigers og kvinders rettigheder, som vil sætte dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet, have lige muligheder for lederskab i det sociale, økonomiske, politiske og civile liv og være en drivkraft for udvikling
lede og støtte globale bestræbelser, partnerskaber og alliancer for kvinders og pigers rettigheder, jf. FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og den valgfrie protokol hertil, for at afskaffe alle former for forskelsbehandling af kvinder og piger, herunder den udelukkelse, som kvinder lider under på forskellige områder i deres private og offentlige liv, såsom på arbejdsmarkedet og i forbindelse med adgang til sociale tjenester og sundhedstjenester
lede og støtte globale bestræbelser, partnerskaber og alliancer for kvinders rettigheder, der sigter mod at afskaffe alle former for vold og skadelig praksis mod kvinder og piger, herunder fysisk, psykologisk, seksuel og kønsbestemt vold, kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber, tidlige ægteskaber og børneægteskaber samt økonomisk, politisk og andre former for vold og forskelsbehandling, herunder i krisesituationer, og den udelukkelse, som kvinder lider under på forskellige områder i deres private og offentlige liv
sætte ind over for de grundlæggende årsager til kønsbestemte uligheder som et middel til at støtte konfliktforebyggelse og fredsopbygning, fremme styrkelsen af kvinders indflydelse og status, herunder i deres egenskab af udviklingsaktører og fredsskabere
fremme beskyttelse og overholdelse af alle kvinders og pigers rettigheder, herunder de i artikel 8, stk. 4, omhandlede rettigheder
fremme beskyttelse og opfyldelse af kvinders og pigers rettigheder, herunder økonomiske og politiske rettigheder, arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder, og de i artikel 8, stk. 4, omhandlede rettigheder.
4. Børn og unge
fremme universel adgang til alle sociale tjenester og sundhedstjenester for børn og unge, herunder de mest marginaliserede, med fokus på sundhed, ernæring, uddannelse, social beskyttelse og udviklingen i den tidlige barndom, herunder gennem særlige ungdomsvenlige tjenester
fremme nye initiativer til at opbygge bedre ordninger for børns beskyttelse i tredjelande, som sikrer, at børn får den bedste start på livet og beskyttes mod alle former for vold, misbrug og misrøgt, herunder ved at fremme omlægningen fra institutionel pleje af børn til pleje i nærmiljøet
fremme børns og unges indflydelse og status ved at åbne nye rum til deres aktive og meningsfulde deltagelse i spørgsmål, der berører dem, navnlig i det politiske liv, fredsprocesser og mæglingsbestræbelser, ved at støtte initiativer til interkulturel dialog mellem ungdomsorganisationer og ved at forebygge marginalisering og udelukkelse
øge bistanden til unge for at hjælpe dem med at erhverve relevante færdigheder og med at få adgang til anstændige kvalitetsjob gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og teknisk uddannelse samt digitale teknologier
fremme unges indflydelse og status og ansvarlige medborgerskab ved at åbne nye rum til deres aktive og meningsfulde deltagelse i det politiske liv, fredsprocesser og mæglingsbestræbelser ved at støtte initiativer til interkulturel dialog mellem ungdomsorganisationer og ved at forebygge marginalisering og udelukkelse
skabe et gunstigt miljø, der giver nye og innovative muligheder for unges aktive medborgerskab, unges iværksætteri og ungdomsbeskæftigelse.
5. Migration, tvangsfordrivelse og mobilitet
sikre, at Unionen fortsat fører an, når det gælder om at præge alle aspekter af dagsordenen for styring af migration og tvangsfordrivelser, navnlig med henblik på at fremme velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration i overensstemmelse med menneskerettighederne, den internationale flygtningeret og den humanitære folkeret
styre og støtte globale og tværregionale politiske dialoger, bl.a. om syd-syd-migration og udveksling og samarbejde om migration og tvangsfordrivelse
støtte gennemførelsen af internationale forpligtelser og EU-forpligtelser vedrørende migration og tvangsfordrivelse, herunder på FN-plan
forbedre det globale evidensgrundlag, bl.a. for sammenhængen mellem migration og udvikling, og iværksætte tiltag på forsøgsbasis med sigte på at udvikle innovative operationelle tiltag inden for migration og tvangsfordrivelse
fremme strategiske partnerskaber med relevante internationale organisationer for at støtte internationalt samarbejde og migrationsstyring i overensstemmelse med international menneskeret og international flygtningeret.
Samarbejde på dette område vil blive forvaltet i sammenhæng med EU-regler, der er relevante for migration, med fuld respekt for princippet om udviklingsvenlig politikkohærens.
6. Anstændigt arbejde, social beskyttelse, uligheder og inklusion
påvirke den globale dagsorden og støtte initiativer vedrørende integrering af en solid søjle om ligestilling og social retfærdighed i overensstemmelse med europæiske værdier
bidrage til den globale dagsorden om anstændigt arbejde for alle i et sundt miljø på grundlag af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, herunder vedrørende social dialog, lønninger, som man kan leve af, og bekæmpelse af børnearbejde, virksomheders sociale ansvar, især ved at gøre globale værdikæder bæredygtige og ansvarlige og øge kendskabet til effektive kønsorienterede beskæftigelsespolitikker, som svarer til arbejdsmarkedets behov og fremmer socioøkonomisk inklusion, herunder erhvervsrettet uddannelse og livslang læring
støtte globale initiativer vedrørende erhvervslivet og menneskerettighederne, herunder virksomheders ansvarlighed for krænkelser af rettigheder og adgang til retsmidler
støtte globale initiativer vedrørende universel social beskyttelse, der efterlever princippet om effektivitet, bæredygtighed og ligestilling, herunder støtte til at tackle uligheder for at styrke ligestilling mellem kønnene og social samhørighed, navnlig ved at oprette og styrke bæredygtige sociale beskyttelsessystemer og sociale sikringsordninger
fortsætte den globale forskning og udvikling gennem social innovation, der fremmer social inklusion og handler om rettighederne og de særlige behov i de mest sårbare dele af samfundet
fremme og støtte bestræbelserne på at gøre det sociale, politiske og økonomiske liv mere inklusivt og imødegå socioøkonomiske drivkræfter for konflikter.
7. Kultur
fremme initiativer, der skal sikre kulturel mangfoldighed, interkulturel og interreligiøs dialog med henblik på fredelig sameksistens mellem forskellige lokalsamfund
støtte kultur som et middel til bæredygtig social og økonomisk udvikling og styrke samarbejdet om og bevarelsen af kulturarv
udvikle lokale håndværk som et middel til at bevare den lokale kulturarv og fremme bæredygtig udvikling
styrke samarbejdet om sikring, bevarelse og styrkelse af kulturarven, herunder bevarelse af særlig sårbar kulturarv, navnlig fra mindretal og isolerede samfund og oprindelige folk, jf. UNDRIP
støtte aftaler om tilbagelevering af kulturgenstande til deres oprindelseslande
støtte det kulturelle samarbejde, herunder gennem udvekslinger, partnerskaber og andre initiativer samt anerkendelse af forfatteres, kunstneres og kulturelle og kreative aktørers faglighed
støtte samarbejde og partnerskaber mellem sportsorganisationer.
B. PLANETEN
1. Sikring af et sundt miljø og håndtering af klimaændringer
styrke global klima- og miljøforvaltning og gennemførelsen af Parisaftalen, FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, FN's rammekonvention om klimaændringer, FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse og andre multilaterale miljøaftaler
bidrage til, at Unionens miljø- og klimaændringspolitikker afspejles i de eksterne politikker
integrere mål for miljøet, økosystemerne og bevarelsen af biodiversiteten, klimaændringerne, reduktionen af katastroferisici og katastrofeberedskabet i politikker, planer og investeringer, herunder ved at skabe større viden og bedre oplysning
gennemføre internationale initiativer og EU-initiativer, der tager sigte på at fremme tilpasningen til og modvirkningen af klimaændringer og en klimaresistent lavemissionsudvikling, herunder ved gennemførelsen af NDC'er og langsigtede lavemissionsstrategier og klimaresistente strategier, fremme reduktion af katastroferisici, imødegå miljøforringelse og standse tabet af biodiversitet, fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse og forvaltning af land- og havøkosystemer og vedvarende naturressourcer, herunder land, vand, verdenshave, fiskeri og skove, fremme skovrejsning og beskyttelse af naturskov, bekæmpe skovrydning, ørkendannelse, jordforringelse, ulovlig skovhugst og handel med vilde dyr og planter, bekæmpe forurening, herunder havaffald, og sikre et sundt miljø, adressere klima- og miljøproblemer, herunder fordrivelse på grund af naturkatastrofer, fremme ressourceeffektivitet, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, integreret forvaltning af vandressourcer og forsvarlig forvaltning af kemikalier og affald og støtte omlægningen til en klimaresistent grøn lavemissionsøkonomi og cirkulær økonomi samt fremme virksomheders sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik
fremme miljømæssigt bæredygtig landbrugspraksis, herunder agroøkologi, med henblik på at beskytte økosystemer og biodiversitet og øge den miljømæssige og sociale modstandsdygtighed over for klimaændringer med særlig fokus på at støtte mindre landbrugere, arbejdstagere og håndværkere
gennemføre internationale initiativer og EU-initiativer til bekæmpelse af tab af biodiversitet og fremme bevarelse, bæredygtig anvendelse og forvaltning af land- og havøkosystemer og tilhørende biodiversitet
fremme udfasning af subsidier til miljøskadelige fossile brændsler, tilskynde til, at energiforsyningsselskaberne vedtager tariffer, der afspejler omkostningerne, og undersøge mere omkostningseffektive og klimavenlige alternativer med henblik på social beskyttelse.
2. Bæredygtig energi
støtte globale bestræbelser, forpligtelser, partnerskaber og alliancer, herunder omlægning til bæredygtig energi
fremme energisikkerhed for partnerlande og lokalsamfund, herunder diversificering af energikilder og -ruter under hensyntagen til prisvolatilitetsspørgsmål og muligheden for emissionsreduktion, forbedre markederne og fremme sammenkobling af energinet, navnlig elektricitetsnet samt handel
anspore partnerlandes regeringer til at bakke op om reformer af energisektorpolitikken og energimarkedet, således at der skabes et gunstigt miljø for inklusiv vækst og investeringer, der øger adgangen for alle til energiydelser, der er klimavenlige, økonomisk overkommelige, moderne, pålidelige og bæredygtige, og hvor der gives prioritet til vedvarende energi og energieffektivitet
undersøge, fastlægge og fremme økonomisk rentable forretningsmodeller med et skalerbarheds- og reproducerbarhedspotentiale og gøre disse til normen globalt, skabe innovative og digitale teknologier ved hjælp af innovativ forskning, sikre øget effektivitet, især for decentrale tilgange, og sikre adgang til energi ved hjælp af vedvarende energi, herunder i områder, hvor den lokale markedskapacitet er begrænset.
C. VELSTAND
1. Bæredygtig og inklusiv vækst, anstændige job og inddragelse af den private sektor
fremme bæredygtig privat investering ved hjælp af innovative finansieringsmekanismer og risikodeling
forbedre erhvervs- og investeringsklimaet, udvikle en samfundsmæssigt og økologisk ansvarlig lokal privat sektor, støtte en styrket offentlig-privat dialog og opbygge lokale SMV'ers og opstartsvirksomheders samt kooperativers og sociale virksomheders kapacitet, konkurrenceevne og modstandsdygtighed og integrere disse i den lokale, regionale og globale økonomi
fremme finansiel inklusion ved at fremme adgang til og effektiv brug af finansielle tjenester såsom mikrokreditter og opsparing, mikroforsikring og betalingsoverførsler for SMV'er og husholdninger, navnlig dårligt stillede og sårbare grupper
støtte gennemførelsen af Unionens handelspolitik og handelsaftaler i overensstemmelse med bæredygtig udvikling, styrke partnerlandes handelskapacitet og forbedre adgangen til partnerlandes markeder og øge fair handel, ansvarlige investerings- og forretningsmuligheder for virksomheder i Unionen, samtidig med at hindringer for markedsadgang og investeringer fjernes, samt sigte mod at lette adgangen til klimavenlige teknologier, samtidig med at der sikres så meget merværdideling og due diligence som muligt i forbindelse med menneskerettigheder i forsyningskæderne under hensyntagen til udviklingsvenlig politikkohærens
fremme en effektiv politiksammensætning, der fremmer økonomisk diversificering, værdiforøgelse, regional integration og bæredygtig grøn og blå økonomi
fremme adgangen til digitale teknologier, herunder ved at fremme adgangen til finansiering og finansiel inklusion samt e-handel
fremme bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og innovative teknologier og praksisser for en ressourceeffektiv og cirkulær lavemissionsøkonomi
styrke social og miljømæssig bæredygtighed, virksomheders sociale ansvar og ansvarlig forretningsskik i alle værdikæder
bekæmpe hvidvask af penge, korruption, ulovlige finansielle strømme samt skatteunddragelse og skatteundgåelse; fremme progressiv beskatning, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og politikker til omfordeling af offentlige udgifter
fremme inklusiv vækst, herunder ved at fremme og støtte kvinders og unges deltagelse og ved proaktivt at indkredse og imødegå økonomisk marginalisering af specifikke grupper.
2. Fødevare- og ernæringssikkerhed
støtte og påvirke internationale strategier, organisationer, mekanismer og aktører, der lancerer større globale politiske spørgsmål om og politikrammer for bæredygtig fødevare- og ernæringssikkerhed, mindske fragmenteringen i den globale struktur på ernæringsområdet og bidrage til at øge ansvarligheden, hvad angår internationale forpligtelser inden for fødevaresikkerhed, ernæring og bæredygtigt landbrug
forbedre globale offentlig goder og fortsætte kampen mod sult og fejlernæring; sikre lige adgang til fødevarer, herunder ved at bidrage til at håndtere den økonomiske ulighed i adgangen til ernæring, herunder gennem værktøjer som det globale netværk om fødevarekriser for at øge kapaciteten til at reagere på fødevare- og ernæringskriser på en passende måde
forbedre den tværsektorielle indsats på en koordineret og fremskyndet måde for at øge kapaciteten til diversificeret lokal og regional fødevareproduktion, sikre ernærings- og fødevaresikkerhed og adgang til drikkevand og styrke modstandsdygtigheden hos de mest sårbare, især i de lande, der står over for langvarige eller tilbagevendende kriser
på globalt niveau bekræfte den centrale rolle, som bæredygtigt landbrug, fiskeri og akvakultur, herunder mindre landbrug, husdyravl og kvægnomadisme, spiller for øget fødevaresikkerhed, fattigdomsudryddelse, jobskabelse, lige og bæredygtig adgang til og forvaltning af ressourcer, herunder jord og jordrettigheder, vand, upatenterede plantefrø (»open source«-plantefrø) og andre landbrugsinput og (mikro)kredit, sikre modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og skabe modstandsdygtighed og sunde økosystemer
skabe innovation gennem international forskning og styrke den globale viden og ekspertise, fremme og styrke lokale og uafhængige tilpasningsstrategier, især om tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, agrobiodiversitet, globale og inklusive værdikæder, fair handel, fødevaresikkerhed, ansvarlige investeringer, forvaltning af land og rådighed over naturressourcer.
D. PARTNERSKABER
1. Styrkelse af de lokale myndigheders rolle som udviklingsaktører ved at:
øge den institutionelle og operationelle kapacitet hos europæiske og partnerlandes lokale myndigheder og deres netværk og alliancer som udviklingsaktører og partnere i politikudformning med henblik på at bidrage til udformning, gennemførelse og overvågning af politikker og aftaler med fokus på lokalsamfundenes interesser; styrke deres rolle med hensyn til at øge kendskabet til decentraliseringsreformer og lokal- og byudvikling; sikre en omfattende og vedvarende struktureret politisk dialog på udviklingsområdet og fremme demokratisk regeringsførelse, navnlig gennem den territoriale tilgang til lokaludvikling, herunder decentraliseringsprocesser, deltagelse og ansvarlighed
øge interaktionen med europæiske borgere om uddannelse i og bevidstgørelse om udviklingsspørgsmål (herunder videndeling og engagement), navnlig i forbindelse med de SDG'erne, herunder i Unionen og associerede områder samt kandidatlande og potentielle kandidatlande.
2. Fremme af inklusive samfund og flerpartsinitiativer, forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder fair og inklusiv mobilisering af indenlandske indtægter, særligt i forbindelse med internationalt skattesamarbejde ved at gennemføre foranstaltninger mod skatteundgåelse og skatteunddragelse, gennemsigtig forvaltning af offentlige midler og effektive og inklusive offentlige udgifter i overensstemmelse med menneskerettighedsforpligtelser og principper om god regeringsførelse.
3. Støtte til vurderingen og dokumentationen af fremskridt med gennemførelsen af principperne for partnerskab og effektivitet.
BILAG IV
INTERVENTIONSOMRÅDER FOR TILTAG VEDRØRENDE HURTIG REAKTION
1. Tiltag, der bidrager til fred, stabilitet og konfliktforebyggelse i nødsituationer, begyndende kriser, eksisterende kriser og efterkrisesituationer, herunder tiltag, som kan opstå som følge af migrationsstrømme og tvangsfordrivelse.
Tiltag vedrørende hurtig reaktion som omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra a), skal udformes med henblik på at muliggøre en effektiv, integreret og konfliktfølsom EU-indsats i følgende ekstraordinære og uforudsete situationer:
i nødsituationer og i kriser, i skrøbelige situationer, ved hybride trusler, begyndende kriser og naturkatastrofer, hvis det er relevant for at sikre stabilitet, fred og sikkerhed
i situationer, der udgør en trussel mod fred, demokratiet, lov og orden, beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller enkeltpersoners sikkerhed, navnlig personer, der er udsat for seksuel og kønsbestemt vold i situationer med ustabilitet
i situationer, der truer med at udvikle sig til en væbnet konflikt eller med alvorligt at destabilisere det eller de berørte tredjelande.
Disse tiltag vedrørende hurtig reaktion kan bestå i:
støtte, gennem levering af teknisk og logistisk bistand, til den indsats, som internationale, regionale og lokale organisationer samt statslige aktører og civilsamfundsaktører yder med at fremme tillidsskabelse, mægling, dialog og forsoning, retsopgør efter regimeskifte og styrkelse af kvinders og unges indflydelse og status, navnlig hvad angår spændinger mellem forskellige lokalsamfund og langvarige konflikter
støtte til gennemførelse af UNSCR'er om kvinder, unge, fred og sikkerhed
støtte til oprettelse og drift af midlertidige forvaltninger med folkeretligt mandat
støtte til udvikling af demokratiske, pluralistiske statslige institutioner, herunder foranstaltninger til styrkelse af kvinders rolle i sådanne institutioner, effektiv civil administration og civil kontrol med sikkerhedssystemet samt foranstaltninger til styrkelse af kapaciteten hos de retshåndhævende og retslige myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og alle former for ulovlig handel
støtte til internationale straffedomstole og nationale undersøgelsesdomstole, sandheds- og forsoningskommissioner, retsopgør efter regimeskifte samt andre mekanismer til retsforfølgelse af menneskerettighedskrænkelser og fremsættelse af krav om og fastlæggelse af ejendomsrettigheder
støtte til styrkelse af en stats kapacitet til i tilfælde af stort pres hurtigt at opbygge, fastholde eller genskabe centrale funktioner og sikre grundlæggende social og politisk samhørighed
støtte til foranstaltninger, der er nødvendige for at påbegynde rehabilitering og genopbygning af nøgleinfrastruktur, boliger, offentlige bygninger og økonomiske aktiver og væsentlig produktionskapacitet, og støtte til andre foranstaltninger, som skal genoplive den økonomiske aktivitet, fremme beskæftigelsen og skabe de nødvendige mindstebetingelser for en bæredygtig social udvikling
støtte til civile foranstaltninger i forbindelse med demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter og deres familier i det civile samfund og om nødvendigt deres repatriering og foranstaltninger til håndtering af problematikken med børnesoldater og kvindelige kombattanter
støtte til foranstaltninger til afbødning af de sociale følger af en omstrukturering af de væbnede styrker
støtte til foranstaltninger til inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres mål at håndtere de socioøkonomiske følger for den civile befolkning af personelminer, ueksploderet ammunition eller eksplosive krigsefterladenskaber. Aktiviteter, der finansieres i henhold til instrumentet, kan bl.a. omfatte risikooplysning, minesporing og -rydning samt destruktion af lagre i forbindelse hermed
støtte til foranstaltninger til inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres mål at bekæmpe ulovlig brug af og adgang til skydevåben, håndvåben og lette våben
støtte til foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn til kvinders og børns særlige behov i krise- og konfliktsituationer, herunder forebyggelse af situationer, hvor de udsættes for kønsbestemt vold
støtte til rehabilitering og reintegration af ofre for væbnede konflikter, herunder foranstaltninger til at imødekomme kvinders og børns særlige behov
støtte til foranstaltninger til fremme af og forsvar for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet samt de hermed forbundne internationale instrumenter
støtte til socioøkonomiske foranstaltninger til at fremme lige adgang til og gennemsigtig forvaltning af naturressourcerne i en eksisterende eller begyndende krisesituation, herunder fredsopbygning
støtte til foranstaltninger til at håndtere de potentielle følger af pludselige befolkningsbevægelser af relevans for den politiske og sikkerhedsmæssige situation, herunder foranstaltninger til dækning af værtssamfundenes behov
støtte til foranstaltninger til at fremme civilsamfundets udvikling og organisering og dets deltagelse i den politiske proces, herunder foranstaltninger til at styrke kvinders rolle i sådanne processer, samt foranstaltninger til fremme af uafhængige, pluralistiske og professionelle medier
støtte til foranstaltninger til håndtering af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, der er en trussel mod stabiliteten og folkesundheden i forbindelse med pandemier, i mangel af eller som supplement til humanitær bistand og civilbeskyttelsesbistand fra Unionen
kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling i overensstemmelse med artikel 9.
2. Tiltag, der bidrager til at øge modstandsdygtigheden og knytte forbindelser mellem humanitær bistand, udviklingstiltag og, hvor det er relevant, fredsopbygning
Tiltag vedrørende hurtig reaktion som omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b), skal udformes med henblik på effektivt at styrke modstandsdygtigheden og øge koordineringen, sammenhængen og komplementariteten mellem humanitær bistand, udviklingstiltag og, hvor det er relevant, fredsopbygning, som ikke hurtigt kan tackles som led i geografiske og tematiske programmer.
Disse tiltag vedrørende hurtig reaktion kan bestå i:
at styrke modstandsdygtigheden, tackle skrøbeligheder og imødegå potentielle drivkræfter for konflikter ved at støtte enkeltpersoner, lokalsamfund, institutioner og lande, således at de er bedre forberedte på og bedre kan modstå, tilpasse sig og hurtigt komme sig over politiske, økonomiske og samfundsmæssige pres og chok, naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer, konflikter, pandemier og globale trusler, herunder ved at indkredse og styrke deres eksisterende kapacitet, ved i tilfælde af stort pres at styrke en stats kapacitet til hurtigt at opbygge, fastholde eller genskabe centrale funktioner og sikre grundlæggende social og politisk samhørighed samt støtte samfundets, lokalsamfundenes og enkeltpersoners evne til at udnytte muligheder og begrænse risici på en fredelig og konfliktfølsom måde og til at opbygge, fastholde eller genskabe indkomstmuligheder og sociale tjenester i tilfælde af betydeligt pres ved at støtte relevante internationale og multilaterale initiativer med de samme mål
at begrænse de kortsigtede negative følger af udefra kommende chok, der skaber makroøkonomisk ustabilitet, og sikre socioøkonomiske reformer og vigtige offentlige udgifter til socioøkonomisk udvikling og fattigdomsreduktion
at iværksætte kortsigtede foranstaltninger med henblik på rehabilitering og genopbygning, således at ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, konflikter og globale trusler kan drage fordel af et minimum af socioøkonomiske standarder og hurtigst muligt skabe vilkårene for at genoptage udviklingen på grundlag af langsigtede mål, der fastsættes af de pågældende regioner og lande og berørte befolkningsgrupper. Dette indebærer at afhjælpe de presserende og umiddelbare behov, der følger af, at mennesker er blevet fordrevet, og behovene i de lokalsamfund, der huser dem, som følge af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer
at hjælpe regionen eller staten på nationalt eller lokalt plan eller relevante internationale organisationer eller civilsamfundsorganisationer med at etablere kortsigtede mekanismer til katastrofeforebyggelse og katastrofeberedskab, bl.a. til forudsigelse og hurtig varsling, med henblik på at mindske følgerne af katastrofer
at støtte foranstaltninger, der gennemfører integrerede tilgange, navnlig ved at forbedre koordineringen og anvendelsen af konfliktfølsomme tilgange, som humanitære aktører, udviklingsaktører og, hvis det er relevant, fredsopbyggende aktører tager i anvendelse.
3. Tiltag, der tjener Unionens udenrigspolitiske behov og prioriteter
De tiltag vedrørende hurtig reaktion, der træffes med henblik på at støtte målene i artikel 4, stk. 4, litra c), skal støtte Unionens udenrigspolitik på tværs af politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse tiltag skal sætte Unionen i stand til at reagere, hvis der er akutte eller vigtige udenrigspolitiske hensyn eller muligheder for at opfylde mål, som forudsætter en hurtig reaktion, og som vanskeligt kan tilgodeses på anden vis.
Disse tiltag vedrørende hurtig reaktion kan bestå i:
støtte til Unionens bilaterale, regionale og interregionale samarbejdsstrategier, som fremmer politisk dialog og udvikler kollektive tilgange til og svar på globale udfordringer såsom migration og tvangsfordrivelse, klimaændringer og sikkerhedsanliggender, herunder mægling, og som udnytter mulighederne i denne henseende
støtte til Unionens handelspolitik og forhandling, gennemførelse og håndhævelse af handelsaftaler og til at forbedre adgangen til partnerlandes markeder og øge handels-, investerings- og forretningsmuligheder for virksomheder fra Unionen, især SMV'er, samtidig med at hindringer for markedsadgang og investeringer fjernes, og intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes, ved hjælp af økonomisk diplomati og samarbejde på erhvervs- og lovgivningsområdet med de nødvendige tilpasninger til partnerlandets særlige situation under hensyntagen til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 og 212 i TEUF og de internationale forpligtelser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1
bidrag til gennemførelsen af den internationale dimension af interne EU-politikker såsom miljø, klimaændringer, energi, videnskab og uddannelse og samarbejde om forvaltning og styring af verdenshavene samt støtte til harmonisering af reglerne
fremme af den brede forståelse af Unionen og af dens synlighed og rolle på den globale scene gennem strategisk kommunikation, offentligt diplomati, mellemfolkelige kontakter, kulturelt diplomati, samarbejde om uddannelsesmæssige og akademiske forhold samt opsøgende arbejde med henblik på at fremme Unionens værdier og interesser.
Disse tiltage vedrørende hurtig reaktion skal gennemføre innovative politikker eller initiativer, som svarer til aktuelle eller kommende behov, muligheder og prioriteter på kort og mellemlang sigt, herunder med muligheden for at underbygge fremtidige tiltag under geografiske eller tematiske programmer. Disse tiltag skal fokusere på at uddybe Unionens forbindelser og dialog og bygge partnerskaber og alliancer med vigtige lande af strategisk interesse, især de nye vækstøkonomier og mellemindkomstlande, som spiller en stadig vigtigere rolle i globale anliggender, den globale forvaltning, udenrigspolitikken, den internationale økonomi og multilaterale fora.
BILAG V
PRIORITEREDE OMRÅDER FOR TRANSAKTIONER UNDER EFSD+, SOM ER OMFATTET AF GARANTIEN FOR FORANSTALTNINGER UDADTIL
EFSD+-transaktioner, som er berettigede til støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil, skal især tage sigte på følgende prioriterede områder:
tilvejebringe finansiering og støtte til den private og kooperative sektors udvikling, der overholder betingelserne i finansforordningens artikel 209, stk. 2, og i overensstemmelse med formålet i nærværende forordnings artikel 31, stk. 2, med særlig fokus på lokale virksomheder og SMV'er, på at fremme skabelse af anstændige job på grundlag af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder og på at anspore europæiske virksomheder til at bidrage til formålet med EFSD+
fjerne flaskehalse for private investeringer ved at formidle finansielle instrumenter, som kan være denomineret i det berørte partnerlands lokale valuta, herunder »first-loss«-garantier til porteføljer, garantier til projekter i den private sektor, såsom lånegarantier til SMV'er, og garantier til specifikke risici for infrastrukturprojekter samt anden risikovillig kapital
mobilisere finansiering fra den private sektor med særlig fokus på SMV'er ved at fjerne flaskehalse og hindringer for investeringer
styrke socioøkonomiske sektorer og områder og hertil knyttet offentlig og privat infrastruktur og bæredygtig konnektivitet, herunder vedvarende og bæredygtig energi, vand- og affaldshåndtering, transport, informations- og kommunikationsteknologier såvel som miljø, bæredygtig brug af naturressourcer, bæredygtigt landbrug og blå økonomi, bæredygtig skovforvaltning og landskabsgenopretning, social infrastruktur, sundhed og menneskelig kapital med henblik på at forbedre de socioøkonomiske rammer
bidrage til klimaindsatsen og miljøbeskyttelse og -forvaltning
ved at fremme bæredygtig udvikling bidrage til at imødegå specifikke socioøkonomiske grundlæggende årsager til irregulær migration og grundlæggende årsager til tvangsfordrivelse samt til at fremme transit- og værtssamfundenes modstandsdygtighed under behørig hensyntagen til styrkelse af retsstaten, god regeringsførelse og menneskerettigheder.
BILAG VI
LISTE OVER DE VIGTIGSTE RESULTATINDIKATORER
I overensstemmelse med SDG'erne anvendes følgende ikkeudtømmende liste over de vigtigste resultatindikatorer som en hjælp til at måle Unionens bidrag til opfyldelsen af instrumentets specifikke mål:
point for gennemførelse af retsstatsprincippet vedrørende lande, der modtager EU-bistand
andel af befolkningen, der lever under den internationale fattigdomsgrænse, opdelt efter køn, alder, beskæftigelsesstatus og geografisk placering (by/land)
antallet af kvinder i den reproduktive alder, unge piger og børn under fem år, som har fået gavn af ernæringsprogrammer med EU-støtte
antal mindre landbrugere, der har fået gavn af EU-støttede tiltag, som tilsigter at øge deres bæredygtige produktion, markedsadgang og/eller sikkerhed med hensyn til jordbesiddelser
antallet af etårige, der fuldt ud er vaccineret med EU-støtte
antallet af studerende, der er tilmeldt uddannelse på a) primærtrinnet og b) sekundærtrinnet, og antallet af personer, der har haft gavn af tiltag vedrørende institutionsbaseret eller arbejdspladsbaseret erhvervsrettet uddannelse/udvikling af færdigheder, som er støttet af Unionen
drivhusgasemissioner, der er undgået (kiloton CO2-ækvivalenter) med EU-støtte
areal af hav-, land- og ferskvandsøkosystemer, der beskyttes og/eller forvaltes bæredygtigt med EU-støtte
opnået løftestangseffekt og multiplikatoreffekt som følge af investeringer
antal personer, der direkte har gavn af EU-støttede tiltag, som specifikt sigter mod at støtte civil fredsopbygning efter konflikter eller konfliktforebyggelse
antal processer vedrørende partnerlandets praksis i forbindelse med handel, investering og forretning eller fremme af den eksterne dimension af Unionens interne politikker eller Unionens, der er blevet påvirket
antal personer med adgang til bedre drikkevandskilder og/eller sanitære faciliteter med EU-støtte
antal migranter, flygtninge og internt fordrevne eller enkeltpersoner fra værtssamfund, der beskyttes eller bistås med EU-støtte
antal lande og byer med strategier for klimaændringer og/eller reduktion af katastroferisici, som a) er udviklet eller b) er under gennemførelse med EU-støtte
antal SMV'er, der anvender en praksis for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion med EU-støtte
produktionskapacitet for vedvarende energi, der er installeret (MW) med EU-støtte
andel af EU-finansieret samarbejde, der fremmer ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status
antal ofre for menneskerettighedskrænkelser, der direkte har gavn af bistand finansieret af Unionen
antal EU-finansierede initiativer, der støtter gennemførelsen af politiske, økonomiske og sociale reformer og fælles aftaler i partnerlande.
Alle indikatorer, der henviser til enkeltpersoner, opdeles så vidt muligt efter køn, navnlig for at overvåge fremskridt hen imod ligestilling mellem kønnene, og efter alder.
Alle indikatorer opdeles så vidt muligt efter instrumentets geografiske områder.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
( 2 ) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1).