Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Tredjelandsstatsborgere — indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, uddannelse på sekundærtrinnet og au pair-ansættelse

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2016/801 — betingelser for ikke-EU-borgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter Den Europæiske Unions (EU) regler vedrørende betingelserne for indrejse og ophold for forskere, studerende, praktikanter, volontører, elever og au pairer fra ikke-EU-lande.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

  • Direktivet finder anvendelse på ikke-EU-borgeres indrejse og ophold i forbindelse med forskning, studier, praktikophold og deltagelse i den europæiske volontørtjeneste.
  • EU-landene kan beslutte at lade regler på EU-plan finde anvendelse på ikke-EU-borgere, der ønsker at rejse til EU i forbindelse med et elevudvekslingsprogram, uddannelsesprojekt, anden volontørtjeneste end den europæiske volontørtjeneste eller au pair-ansættelse.

Indrejse

  • Ansøgerne skal opfylde både generelle og særlige betingelser.
  • De generelle betingelser omfatter:
    • et gyldigt rejsedokument, der dækker det planlagte opholds varighed
    • dokumentation for tilstrækkelige midler til at dække udgifter til underhold og hjemrejse
    • sygeforsikring.
  • Eksempler på særlige betingelser er en »værtsaftale« eller en kontrakt for forskere eller optagelse på en videregående uddannelsesinstitution for studerende.

Rettigheder

  • Retten til lige behandling med EU-borgere er i det store og hele baseret på direktiv 2011/98/EU. Det betyder for eksempel, at forskere (medmindre EU-landene kan gøre brug af undtagelser) har ret til at blive behandlet på lige fod med EU-borgerne.
  • Studerende har ret til at arbejde uden for studierne. EU-landene må ikke begrænse deres arbejdstimer til under 15 timer om ugen.
  • Studerende og forskere har ret til at blive mindst ni måneder efter afslutning af deres forskning eller studier med henblik på jobsøgning eller etablering af en virksomhed.
  • Forskernes familiemedlemmer må slutte sig til dem i henhold til særlige betingelser.

Mobilitet

  • Forskere og studerende, der er omfattet af programmer, som fremmer ikke-EU-borgeres bevægelse inden for EU (f.eks. en aftale mellem to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner i et eller flere EU-lande), kan foretage en del af deres studier eller forskning i et andet EU-land.
  • Den procedure, der skal følges, afhænger af, hvor lang tid de skal opholde sig i det andet land. Forskernes familiemedlemmer må slutte sig til dem i et andet EU-land i henhold til de samme betingelser.

Procedure og gennemsigtighed

Direktivet fastsætter reglerne for ansøgningsprocedurerne:

  • EU-landene skal overholde særlige frister ved håndteringen af ansøgningerne.
  • De skal også oplyse om indrejse- og opholdsbetingelser, herunder om tilstrækkelige midler pr. måned.
  • EU-landene kan opkræve gebyrer for behandling af ansøgninger. Størrelsen på disse må dog ikke være uforholdsmæssig eller urimelig.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den .

Direktiv (EU) 2016/801 reviderede og erstattede direktiv 2004/114/EF og 2005/71/EF. De nye bestemmelser, som er omfattet af direktiv (EU) 2016/801, skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den .

BAGGRUND

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af , s. 21-57).

seneste ajourføring

Top