41999D0011

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 28. april 1999

om aftalen om samarbejde om retsforfølgning af færdselsforseelser

(SCH/Com-ex (99) 11 rev. 2)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR -

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til den fælleserklæring, der blev fremsat af ministrene og statssekretærerne på mødet i Schengen den 19. juni 1990 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Aftalen om samarbejde om retsforfølgning af færdselsforseelser om fuldbyrdelse af afgørelser om bøder og afgifter for færdselsforseelser (SCH/III (96) 25 rev. 18) godkendes.

Delegationernes repræsentanter anmodes om at udarbejde en forklarende rapport til aftalen, som især beskæftiger sig med de punkter, der er omhandlet i bilaget til denne afgørelse.

Luxembourg, den 28. april 1999.

C.H. Schapper

Formand

AFTALE VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM SAGSANLÆG FOR FÆRDSELSFORSEELSER OG HÅNDHÆVELSE AF ØKONOMISKE STRAFFE PÅLAGT I HENSEENDE DERAF

SCH/III (96) 25 rev. 18

Regeringerne i Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene, parter i gennemførelseskonventionen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem Beneluxlandenes Økonomiske Union, Tyskland og Frankrig om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser underskrevet i Schengen den 19. juni 1990, herefter refereret til som "1990-konventionen", så vel som Italien, Spanien og Portugal, Grækenland, Østrig, Danmark, Sverige og Finland, som tiltrådte 1990-konventionen ved underskrivelse af aftalerne henholdsvis den 27. november 1990, den 25. juni 1991, den 6. november 1992, den 28. april 1995 og den 19. december 1996, og regeringerne i Norge og Island, som har underskrevet en samarbejdsaftale med førnævnte den 19. december 1996, herefter refereret til som "kontraherende parter",

Eftersom den fri bevægelighed for personer der henvises til i 1990-konventionen, endvidere bevægeligheden for personer over internationale grænser;

Eftersom det er almindelig erfaring, at borgere fra Schengen-staterne også begår færdselsforseelser, når de opholder sig på en kontraherende parts område, andet end på hvis område de sædvanligvis opholder sig;

Eftersom det har vist sig ikke altid at være muligt, på trods af anerkendte forsøg på at gribe kraftigt ind over for færdselsforseelser, at fastslå identiteten af gerningsmændene, før de returnerer til en kontraherende parts område, hvor de sædvanligvis opholder sig, og håndhæve økonomiske straffe i henseende til de forseelser, der er begået;

Overbevist om at samarbejde mellem kontraherende parter på dette felt er ønskeligt, på trods af den kendsgerning at forskellige myndigheder er ansvarlige for håndhævelse hos de kontraherende parter;

Gennemførelsen af ministrenes og departementschefernes fælleserklæring af 19. juni 1990, som fastlægger, at der skal afholdes drøftelser for at forbedre samarbejdet omkring at sagsøge færdselsforseelser og at undersøge rækkevidden af den gensidige håndhævelse af økonomiske straffe,

HAR VEDTAGET FØLGENDE:

AFSNIT I

Bestemmelser

Artikel 1

I denne aftales hensigter:

Ved "færdselsforseelser" forstås adfærd, som overtræder færdselsbestemmelser, og som er at betragte som kriminel eller administrativ forseelse, deriblandt brud på regler angående køre- og hviletidsbestemmelser og regler om farligt gods.

Ved "økonomisk straf" forstås forpligtelse til at betale et pengebeløb i henseende af en færdselsforseelse, hvor beløbet er fastsat af de kontraherende parters retslige eller administrative myndighed.

Ved "kompetent myndighed" forstås de kontraherende parters retslige eller administrative myndighed, som er ansvarlig for retsforfølgning af færdselsforseelser og håndhævelse af økonomiske straffe i henseende deraf.

Ved "beslutning" forstås en handling, af en de kontraherende parters kompetente myndigheder, der fastslår en færdselsforseelse, i henseende af hvilken en økonomisk straf er blevet pålagt en person, imod hvilken der kan eller kunne være blevet indgivet appel.

Ved "forespørgende myndighed" forstås den kontraherende parts kompetente myndighed, i hvis område færdselsforseelsen blev begået.

Ved "forespurgt myndighed" forstås den kontraherende parts kompetente myndighed, i hvis område en person, der er mistænkt for at have begået en færdselsforseelse, eller som har fået pålagt en økonomisk straf i henseende deraf, enten bor eller har sit sædvanlige ophold.

Ved "forespørgende kontraherende part" forstås den kontraherende part, i hvis område en beslutning er blevet overleveret i henseende af en person, som enten bor eller har sit sædvanlige ophold i en anden kontraherende parts område.

Ved "forespurgt kontraherende part" forstås den kontraherende part, i hvis område en person, i henseende af hvem en beslutning er blevet overleveret i et andet kontraherende parts område, enten bor eller har sit sædvanlige ophold.

AFSNIT II

Principper

Artikel 2

1. De kontraherende parter forpligter sig til at tilstå hinanden det mest omfattende samarbejde vedrørende sagsanlæg for færdselsforseelser og håndhævelse af beslutninger i henseende deraf i henhold til bestemmelserne i denne aftale.

2. Stk. 1 skal være uden præjudice over for begæring af bredere bestemmelser af bilaterale eller multilaterale aftaler gældende mellem de kontraherende parter.

3. Afsnit IV af denne aftale gælder ikke:

a) håndhævelse af en beslutning, som indbefatter frihedsstraf som hovedstraffen

b) færdselsforseelser, som falder sammen med forseelser, der ikke kun angår færdsel, medmindre udelukkende færdselsforseelsen sagsøges, eller at den sagsøges særskilt.

AFSNIT III

Samarbejde om sagsanlæg for færdselsforseelser

Artikel 3

1. De kompetente myndigheder kan, ved at videregive et bilindregistreringsnummer gennem deres nationale indregistreringsmyndigheder, udbede sig information fra nationale indregistreringsmyndigheder hos andre kontraherende parter vedrørende type og fabrikat af motorkøretøjet, så vel som identitet og adresse på den person eller de personer, hos hvem det pågældende motorkøretøj var indregistreret, da færdselsforseelsen blev begået.

2. De kontraherende parters indregistreringsmyndighed skal straks sende hinanden den information, der henvises til i stk. 1, med henblik på videregivelse til den kompetente myndighed. De skal ligeledes sende navn og adresse på den forespurgte myndighed, hvis det er en anden myndighed.

3. En kontraherende part kan udpege en anden central myndighed til udveksling af den information, der henvises til i stk. 2.

4. Den relevante bestemmelse i 1990-konventionen og deraf i særdeleshed artikel 126-128 skal gælde for videregivelse af personlige data i henhold til stk. 1.

Artikel 4

1. Den forespørgende myndighed kan sende alle meddelelser vedrørende de konsekvenser og beslutninger, der er relevante for færdselsforseelsen, direkte til de personer, der er mistænkte for at have begået en færdselsforseelse. Bestemmelserne i artikel 52 i 1990-konventionen skal gælde ifølge overensstemmelse.

2. De meddelelser og beslutninger, der er henvist til i stk. 1, skal indeholde eller vedføjes al information, som modtageren behøver for at kunne reagere, specielt vedrørende:

a) færdselsforseelsens art, sted, dato og tidspunkt for forseelsen og måden, hvorpå den blev fastslået

b) indregistreringsnummer og om muligt type og fabrikant på motorkøretøjet, med hvilken færdselsforseelsen blev begået, eller i mangel af disse oplysninger enhver identifikation af køretøjet

c) størrelsen af den økonomiske straf, som kan være blevet pålagt, eller, hvor behørigt, den økonomiske straf, der er blevet pålagt, tidsfrist for betalingen og betalingsmåde

d) mulighed for at påkalde frigørende omstændigheder, så vel som tidsfrister og procedurer for at fremlægge disse omstændigheder

e) de mulige kanaler for appel mod beslutningerne, procedurer og tidsfrister for indgivelse af appel, så vel som kontaktdetaljer om den myndighed, hvortil en appel skal indgives.

Artikel 5

1. Hvis adressaten ikke svarer på meddelelserne eller beslutningerne ifølge artikel 4 inden for den fastsatte periode, eller hvis den forespørgende myndighed betragter yderligere information som værende nødvendig for at anvende denne aftale, kan sidstnævnte straks søge assistance fra den forespurgte myndighed. En oversættelse til det officielle sprog eller til et af de forespurgte kontraherende parters officielle sprog skal vedføjes til disse anmodninger om assistance.

2. Bestemmelse af titel III, afsnit 2, i 1990-konventionen skal gælde for de anmodninger, der henvises til i stk. 1.

AFSNIT IV

Gensidig håndhævelse af beslutninger

Artikel 6

1. Overdragelsen af beslutningers håndhævelse kan kun kræves under denne aftale i de tilfælde hvor:

a) alle kanaler for appel mod beslutningen er prøvet, og beslutningen er retsgyldig i den forespørgende kontraherende parts område

b) de kompetente myndigheder har krævet, specielt i henhold til artikel 4, at den involverede person betaler den pålagte økonomiske straf, men til ingen nytte

c) den økonomiske straf er ikke begrænset af fristudløb under den forespørgende kontraherende parts lov

d) en beslutning vedrører en person, som bor eller har sit sædvanlige ophold i den forespurgte kontraherende parts område

e) størrelsen på den pålagte bøde eller økonomiske straf er på mindst 40 EUR.

2. De kontraherende parter kan bilateralt ændre rækkevidden af bestemmelserne under stk. 1, litra e).

Artikel 7

1. Overdragelsen af en beslutnings håndhævelse kan ikke afvises, medmindre den forespurgte kontraherende part anser at:

a) den færdselsforseelse, der giver anledning til en beslutning, ikke er tilladt under forespurgte kontraherende parts lov

b) anmodningens håndhævelse er i modstrid med princippet om non bis in idem ifølge artikel 54-58 i 1990-konventionen

c) den økonomiske straf er begrænset af fristudløb under den forespørgende kontraherende parts lov

d) den involverede person er bevilliget amnesti eller benådning af den forespurgte kontraherende part, hvis færdselsforseelsen er begået på sidstnævntes område.

2. Den forespurgte kontraherende part skal informere den forespørgende kontraherende part så hurtigt som muligt i tilfælde af afvisning af anmodningen og angive årsagerne hertil.

Artikel 8

1. Beslutningen skal håndhæves uden forsinkelse af den forespurgte kontraherende parts kompetente myndighed.

2. Den økonomiske straf skal være betalbar i den forespurgte kontraherende parts valuta. Beløbet skal beregnes på grundlag af den gældende officielle vekselkurs, når den nævnte beslutning i stk. 1 er taget.

3. Skulle det ved konverteringen komme for dagen, at størrelsen på den økonomiske straf, der blev pålagt ved beslutningen, overskrider det maksimale beløb foreskrevet i den forespurgte kontraherende parts lov i henseende af samme type færdselsforseelser, skal beslutningens tvangsinddrivelse ikke overskride dette maksimale beløb.

4. På tidspunktet for indlevering af dens dokument til ratificering, accept eller godkendelse, kan hver stat af årsager som forfatningsmæssig kendelse eller lignende vigtighed erklære, at den har i sinde at afvige fra håndhævelsen af stk. 1. Dette kan ske ved at fremkomme med en erklæring, som definerer de tilfælde, i hvilke den økonomiske straf, der skal håndhæves, må erklæres retsgyldig ved en retslig beslutning af den forespurgte kontraherende part før håndhævelse. Denne retslige beslutning vedkommer dog ikke den forespørgende kontraherende part beslutningsindhold og -beløb som skal håndhæves.

Artikel 9

1. Håndhævelsen af beslutningen skal gælde for den forespurgte kontraherende parts lov.

2. Enhver del af den økonomiske straf, der allerede er håndhævet i den forespørgende kontraherende part, skal trækkes fra den straf, der skal håndhæves i den forespurgte kontraherende part.

3. I tilfælde hvor en økonomisk straf ikke kan håndhæves, enten fuldstændig eller dele af den, kan en alternativ forvaringssanktion eller tvangstilbageholdelse anvendes af den forespurgte kontraherende part, hvis det er tilladt i begge kontraherende stater, medmindre det er klart udelukket af den forespørgende kontraherende part.

Artikel 10

Den forespørgende kontraherende part kan ikke gå videre med beslutningens håndhævelse, når først den har anmodet om overdragelse af håndhævelsen. Retten til håndhævelse skal hjemfalde den forespørgende part, når det meddeles af den forespurgte kontraherende part om sidstnævntes afvisning af eller manglende evne til at håndhæve.

Artikel 11

Den forespurgte kontraherende part skal afslutte beslutningens håndhævelse, så snart denne (den forespurgte kontraherende part) informeres af den forespørgende kontraherende part om enhver beslutning, forholdsregel eller anden omstændighed, som er årsag til, at beslutningens håndhævelse er afbrudt, eller at beslutningen ophører med at være retsgyldig.

Artikel 12

1. Anmodning om overdragelse af en beslutnings håndhævelse og alle meddelelser relateret hertil skal fremsættes skriftligt. De kan sendes gennem enhver behørig kanal, som efterlader et skriftligt dokument, inklusive en fax.

2. Dokumenter skal sendes direkte mellem de kontraherende parters kompetente myndigheder, af hvilke kontaktdetaljerne skal leveres af bilindregistreringsmyndighederne (artikel 3, stk. 2). Disse dokumenter skal sendes via den kontraherende parts udpegede centralmyndighed, hvis kontaktdetaljerne fra den kompetente myndighed ikke kan udledes fra den information, der henvises til i første punktum.

Artikel 13

1. Anmodningen om overdragelse af en beslutnings håndhævelse skal vedføjes en kopi af beslutningen og en erklæring fra den kontraherende parts kompetente myndighed, der bekræfter, at de betingelser, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og c), er opfyldt.

2. Den forespørgende kontraherende part skal, hvor det er behørigt, ledsage sin anmodning med anden information, der er relevant for overdragelsen af en beslutnings håndhævelse, især information vedrørende de specielle omstændigheder af forseelsen, som blev taget i betragtning, da den økonomiske straf blev fastsat, og om muligt teksten af den gældende retsbestemmelse.

3. Hvis den forespurgte kontraherende part betragter den information, der er tilvejebragt af den forespørgende part, som værende for mangelfuld til at anvende denne aftale, skal den udbede sig den ønskede information.

4. Oversættelsen af de relevante dokumenter til det officielle sprog eller til et af den forespurgte kontraherende parts officielle sprog skal vedføjes.

Artikel 14

Den forespurgte kontraherende parts kompetente myndighed skal informere den forespørgende kontraherende parts kompetente myndigheder om håndhævelsen af den økonomiske straf, eller om manglende evne til at håndhæve beslutningen, hvor det er behørigt.

Artikel 15

Den økonomiske straf og sagsomkostningerne indgået af den forespørgende kontraherende part skal håndhæves. Pengebeløb, der er opnået gennem beslutningers håndhævelse, skal tilfalde den forespurgte kontraherende part.

Artikel 16

Kontraherende parter skal ikke af hinanden kræve refusion af omkostninger, der stammer fra håndhævelse af denne aftale.

AFSNIT V

Sidste beslutninger

Artikel 17

1. Eksekutivkomitéen, der blev grundlagt af 1990-konventionen, skal have den generelle opgave at overvåge den korrekte håndhævelse af denne aftale. Bestemmelserne i artikel 132 i 1990-konvention skal være gældende.

2. Den Samlede Tilsynsførende Autoritet, der blev grundlagt af 1990-konventionen, skal være ansvarlig i sager om beskyttelse af personlige data, for levering og udtalelser om de fælles aspekter, som er resultatet fra implementeringen af denne aftale.

3. Ved forslag fra en kontraherende part kan eksekutivkomitéen beslutte at forandre mængden, foreskrevet i artikel 6, stk. 1, litra e).

Artikel 18

Denne aftale skal gælde for territoriet for de kontraherende parter. Denne aftale skal imidlertid ifølge artikel 138 i 1990-konventionen med hensyn til Den Franske Republik kun gælde for det europæiske territorium af Den Franske Republik og med hensyn til Kongeriget Nederlandene kun gælde for det europæiske territorium af Kongeriget Nederlandene. Ifølge artikel 5, stk. 1, i tiltrædelsesaftalen for Kongeriget Danmark til 1990-konventionen, skal denne aftale ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Artikel 19

1. Denne aftale skal også være anvendelig for trafikforseelser begået før dens ikrafttræden.

2. Ved deponering af sit instrument til ratificering, accept eller godkendelse, må hver stat erklære, så langt som det angår og i relationerne med de kontraherende parter, som har udført en lignende erklæring, at denne aftale kun skal gælde for trafikforseelser, der er sket efter dens ikrafttræden, eller efter den er blevet anvendelig.

Artikel 20

1. Denne aftale er genstand for ratificering, accept eller godkendelse. Instrumenterne til ratificering, accept eller godkendelse skal deponeres hos regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg, som skal underrette alle de kontraherende parter herom.

2. Denne aftale skal træde i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for deponering af det sidste instrument for ratificering, accept eller godkendelse for de stater, hvori 1990-konventionen er trådt i kraft som tilstræbt i paragraf 1, dokument 2, i den sidste forordning i den ovenfor nævnte konvention.

Regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg skal underrette alle de kontraherende parter om datoen for dens ikrafttræden.

I respekt for andre stater skal denne aftale træde i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, hvor instrumenterne for ratificering accept eller godkendelse, men tidligst på datoen for ikrafttræden af tiltrædelsesaftalen for denne stat til 1990-konventionen eller til 1996-samarbejdsaftalen.

3. I afventning af denne aftales ikrafttrædelse må enhver stat, hvori 1990-konventionen er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor dets instrumenter for ratificering, accept eller godkendelse, når de deponerer dette instrument eller på ethvert senere trin, erklære denne aftale anvendelig i dens relationer med de stater, der udtrykker en lignende erklæring. Denne erklæring skal tage effekt den første dag i den anden måned efter datoen efter deponering.

Artikel 21

1. Hver kontraherende part skal have ret til at forelægge et forslag til ændring af denne aftale til depositaren. Depositaren skal informere de øvrige kontraherende parter om dette forslag.

2. De kontraherende parter skal godkende enhver ændring til denne aftale ved fælles samtykke.

3. Ændringerne skal træde i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for deponering af det sidste instrument for ratificering, accept eller godkendelse.

Artikel 22

1. Senest ved deponeringen af dens instrument til ratificering, accept eller godkendelse, skal hver stat underrette depositaren om navnene og adresserne på autoriteterne, der er nævnt i artikel 1 og 3 og artikel 11, stk. 2.

2. Listen over autoriteter ifølge stk. 1 kan, ved en form for nedvurdering fra artikel 19, stk. 1, senere til enhver tid ændres ved anmeldelse til depositaren.

3. Depositaren skal informere enhver kontraherende part om de udpegede autoriteter og de senere ændringer.

Artikel 23

Denne aftale skal være åben for tiltrædelse til alle stater, der deltager i 1990-konventionen.

Til bevidnelse hvoraf undertegnede, behørigt bemyndiget med dette for øje, har underskrevet denne aftale.

Foretaget i Luxembourg, denne otteogtyvende dag af april i året et tusinde ni hundrede og nioghalvfems, i en enkelt original på det nederlandske, engelske, franske, tyske, græske, italienske, portugisiske og spanske sprog, alle otte tekster er ligeligt ægte. Teksterne på det danske, finske, islandske, norske og svenske sprog, som forelægges på en dato efter undertegnelsen, skal være ligeligt ægte.