41999D0008

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 28. april 1999

om generelle principper for aflønning af informanter

(SCH/Com-ex (99) 8 rev. 2)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR -

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 70-76 i ovennævnte konvention -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eksekutivkomitéen godkender centralgruppens afgørelse af 22. marts 1999 om de generelle principper for aflønning af informanter (SCH/C (99) 25, SCH/Stup (98) 72 rev.).

Luxembourg, den 28. april 1999.

C. H. Schapper

Formand

Vedr.: Generelle principper for aflønning af informanter

SCH/Stup (98) 72 rev. 2

1. Indledning

International narkokriminalitet, andre former for alvorlig kriminalitet og organiseret kriminalitet er et voksende problem, der også berører Schengen-staterne.

Kriminelle, især dem, der er involveret i ulovlig narkotikahandel, bliver mere og mere professionelle og tilpasser sig nye geopolitiske, retlige, økonomiske og teknologiske omstændigheder, anvender forretningsmæssige strukturer og væver ulovlige forretninger sammen med lovlige handelsaktiviteter. De er også rede til at handle hensynsløst for at nå deres mål, idet de truer med eller bruger vold mod personer og ejendom og forsøger at manipulere politikere, forretningsfolk og offentlige ansatte, idet deres vigtigste motivation er at opnå den størst mulige fortjeneste og indflydelse.

De kriminelle netværks modus operandi er karakteriseret ved specialisering, arbejdsdeling og skarp adskillelse af de forskellige aktiviteter. Ulovlige fortjenester "geninvesteres" i nye kriminelle aktiviteter eller indskydes i lovlige handelsaktiviteter for at opnå indflydelse og skabe et kriminelt monopol.

Selv særlige efterforskningsmetoder bliver i stigende grad ineffektive. Det er derfor blevet en meget vigtig teknik for kortlægningen og bekæmpelsen af organiseret narkokriminalitet aktivt at opsøge oplysninger ved undercovervirksomhed og ved at anvende operationelle efterforskningsmetoder såsom systematisk evaluering. I den forbindelse bør der især fokuseres på systematisk, koordineret og målrettet brug af informanter.

Informanter skal vinde forbrydernes tillid, så de kan indhente oplysninger om de kriminelle organisationers strukturer.

Formandskabet har derfor foretaget en undersøgelse i Schengen-staterne (jf. dok. SCH/Stup (98) 25). Der blev derefter udsendt et dok. SCH/Stup (98) 60 rev. med en redegørelse for resultaterne. Undersøgelsen viste, at loven og til dels også retspraksis med hensyn til aflønning af informanter varierer meget i de forskellige Schengen-stater. Narkotikagruppen blev derfor på mødet den 21. oktober 1998 enig om at udarbejde ikke-bindende retningslinjer for aflønning af og immaterielle fordele til informanter.

De generelle principper for aflønning af informanter skal anvendes som ikke-bindende retningslinjer inden for Schengen-området og skal bidrage til en yderligere udvikling af told- og politisamarbejde på dette følsomme område. De bør også tjene som reference for de Schengen-stater, der i øjeblikket er ved at udarbejde eller supplere tilsvarende bestemmelser.

2. Generelt

Informanters samarbejde med politi- og toldmyndigheder er ofte økonomisk motiveret. Man bør derfor give dem økonomiske incitamenter, der tager hensyn til forholdene på markedet og svarer til deres personlige situation, afspejler de færdigheder, der kræves til operationen og står i et rimeligt forhold til den risiko, de løber, og resultatet af efterforskningen. Økonomiske betragtninger skal også lægges til grund, da det ofte er billigere at bruge informanter.

Hvis det sikres, at nedenstående retningslinjer følges i hele Schengen-området, bliver det især muligt at sikre overensstemmelse med taktiske og lovgivningsmæssige krav i forbindelse med narkotikaefterforskning samtidig med, at der tages hensyn til specifikke bilaterale og regionale aspekter og overtrædelsens særlige art. Det vil i øvrigt også forhindre, at der opstår "informantturisme", det vil sige, at politi- og toldmyndigheder, som anvender informanter, konkurrerer med hinanden bilateralt eller med andre tjenester i Schengen-området.

3. Principper

Principperne må ikke foregribe nationale bestemmelser.

Aflønningen af informanterne skal stå i rimeligt forhold til resultatet af den efterforskning, der er gennemført som et led i retsforfølgningen og/eller faren ved at bruge en informant på den ene side og på den anden informantens personlige risiko. Det økonomiske incitament må ikke forlede informanten til at begå en forbrydelse.

Særlige kriterier:

- Mængden af oplysninger og de resultater, de fører til, dvs. værdien og betydningen af den narkotika, der beslaglægges, antallet og vigtigheden af de forbrydere, der arresteres, og/eller værdien af de konfiskerede formuegoder.

- Kvaliteten af oplysningerne, f.eks. strategisk eller taktisk nyttige oplysninger om metoder, forbrydernes logistiske strategi, den kriminelle organisations mål, hvordan den reagerer på de foranstaltninger, der træffes af de strafferetlige myndigheder.

- Informantens personlige karakteristika, f.eks. i hvilken grad han/hun er involveret i operationen, særlige vanskeligheder, risici og farer, troværdighed og motivation.

- Den kriminelle organisation/det kriminelle hierarkis betydning, medlemmernes kriminelle aktiviteter, deres indflydelse i de kriminelle miljøer, i hvor høj grad de er infiltreret i det offentlige liv, den reelle eller potentielle skade, sagens sociale relevans og i hvor høj grad den har rod i det lokale kriminelle miljø, samt om oplysningerne også kan anvendes til strategiske formål.

Betalingen for samarbejdet er som regel knyttet til en enkelt sag. Der må ikke være tale om at dække informantens leveomkostninger i en ubegrænset periode.

Informanter kan også få tilbudt særlig beskyttelse eller andre foranstaltninger efter operationen (såkaldt vidnebeskyttelse), og der kan træffes foranstaltninger til at yde social beskyttelse.

Informantens omkostninger (udgifter) kan refunderes i særlige tilfælde.

Betaling sker, efter at opgaven er udført. Delvis betaling kan finde sted, efter at dele af opgaven er løst. Der bør ikke udbetales forskud.

En informants indtægter er omfattet af de nationale regler for skat og social sikring.

Generelt er det politi- og toldmyndigheder, der betaler omkostningerne ved at anvende en informant. Hvis efterforskningen udføres af flere Schengen-organer sammen, bør de på et tidligt tidspunkt blive enige om, hvordan omkostningerne skal fordeles. Bidrag fra tredjeparter bør som princip ikke indgå i betalingen af en informant.

Der kan også tilbydes immaterielle fordele afhængigt af de bestemmelser i national ret, der gælder i de forskellige Schengen-stater, og de regnes som materielle bidrag. I den forbindelse skal der tages hensyn til arten af fordelen, dens betydning for informanten og omkostningerne for den stat, der tilbyder den. Beskyttelse af informanten i farlige situationer, bedre afsoningsforhold og fuld eller delvis eftergivelse af straffen i overensstemmelse med national ret hører også ind under kategorien immaterielle fordele.

Hvis en informant handler utilstedeligt, f.eks. ved ikke at overholde aftalen, ved at begå en forbrydelse i en særlig sag, ved bevidst eller uforsvarligt at give urigtige oplysninger, ved uretmæssigt ikke at følge de modtagne instruktioner eller ved forsætligt at afvige fra taktiske forskrifter, kan betalingen nedsættes, tilbageholdes eller kræves helt tilbagebetalt afhængigt af, hvor alvorlig informantens forseelse er. Hvis to eller flere Schengen-stater berøres eller kan berøres af en sådan situation, bør det pågældende nationale politi give meddelelse herom ("advarsel") så hurtigt som muligt.

De kompetente centrale myndigheder bør udveksle oplysninger om gældende kriterier for aflønning i de forskellige stater.