(1)

Den 27. november 2000 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 2604/2000 ( 2 ) en endelig antidumpingtold på import af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand (de berørte lande). Foranstaltningerne var baseret på en antidumpingundersøgelse (den oprindelige undersøgelse), som blev indledt i henhold til grundforordningens artikel 5.

(2)

Den 13. august 2004 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1467/2004 ( 3 ) en endelig antidumpingtold på import af visse typer PET med oprindelse i Australien og Folkerepublikken Kina (Kina) og afsluttede proceduren vedrørende import af PET med oprindelse i Pakistan.

(3)

Ændringerne af forordning (EF) nr. 2604/2000 er enten resultatet af fornyede undersøgelser indledt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 og 4, eller af pristilsagn accepteret i henhold til dens artikel 8, stk. 1.

(4)

Den 30. august 2005 modtog Kommissionen efter offentliggørelse af en meddelelse om forestående ophør ( 4 ) en anmodning om en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 (udløbsundersøgelse), og om en delvis interimsundersøgelse af foranstaltninger i forbindelse med import fra Taiwan og tre eksporterende producenter i Republikken Korea, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3 (delvis interimsundersøgelse).

(5)

Anmodningen blev indgivet af Polyethylene Terephthalate Committee of Plastics Europe (ansøgeren) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 90 %, af Fællesskabets samlede produktion af PET.

(6)

Anmodningen om udløbsundersøgelse blev indgivet med den begrundelse, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville resultere i fortsat eller fornyet dumping og skade for EF-erhvervsgrenen.

(7)

Anmodningen om delvis interimsundersøgelse af foranstaltningerne i forbindelse med import fra Taiwan og tre eksporterende producenter i Republikken Korea (Daehan Synthetic Fiber Co. Ltd, SK Chemicals Co. Ltd og KP Chemical Corp.) blev indgivet med den begrundelse, at foranstaltningernes omfang ikke var tilstrækkeligt til at modvirke den skadevoldende dumping.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledning af de to undersøgelser, jf. henholdsvis grundforordningens artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, og Kommissionen indledte disse undersøgelser den 1. december 2005 ( 5 ).

(9)

Den 2. juni 2006 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om omfanget af den delvise interimsundersøgelse ( 6 ), og heraf fremgik det, at den delvise interimsundersøgelse også omfattede alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(10)

Den 1. december 2005 indledte Kommissionen også en undersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 ( 7 ) vedrørende de gældende udligningsforanstaltninger i forbindelse med import af PET med oprindelse i Indien.

(11)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, repræsentanterne for eksportlandene, importørerne, EF-producenterne, brugerne og ansøgeren om indledning af en udløbsundersøgelse og en delvis interimsundersøgelse. Berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen. Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(12)

På grund af det store antal indiske, indonesiske, koreanske og taiwanesiske eksporterende producenter samt EF-producenter og importører, som var opført i anmodningen om udløbsundersøgelse, og det antal taiwanesiske eksporterende producenter, som var opført i anmodningen om interimsundersøgelse, blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 anset for hensigtsmæssigt at undersøge, om der burde anvendes stikprøver. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelserne og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(13)

Efter undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af det lave antal eksporterende producenter i Indien, Indonesien, Republikken Korea og Taiwan, der gav udtryk for samarbejdsvilje, besluttet, at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøver i forbindelse med eksporterende producenter i de pågældende fire lande.

(14)

Efter undersøgelse af oplysningerne fra EF-producenterne og importørerne blev det i betragtning af deres ikke alt for store antal besluttet at medtage dem alle, og at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøver.

(15)

Der blev derfor sendt spørgeskemaer til alle kendte eksporterende producenter i de berørte lande, importører, leverandører, EU-producenter og brugere.

(16)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra

Det blev også konstateret, at en ikke-samarbejdende indonesisk eksporterende producent havde skiftet navn siden offentliggørelsen af de gældende foranstaltninger. Navnet var ændret fra P.T. Bakrie Kasei Corp. til P.T. Mitsubishi Chemical Indonesia.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(18)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet dumping og skade i forbindelse med udløbsundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2004 til den 30. september 2005 (undersøgelsesperioden eller UP). Undersøgelsen af relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udløbet af UP (den betragtede periode). Undersøgelsesperioden for den delvise interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, vedrørende import fra Taiwan og tre eksporterende producenter i Republikken Korea er den samme som for udløbsundersøgelsen.

(19)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. PET med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 med oprindelse i de berørte lande. Den klassificeres i øjeblikket under KN-kode 3907 60 20.

(20)

Som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse kunne det konstateres, at PET, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i de berørte lande, og PET, der fremstilles og sælges af EF-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske kendetegn og anvendelsesformål. Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og i bekræftende fald, om foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

(22)

Den generelle metode som beskrevet nedenfor er blevet anvendt på alle eksporterende producenter i de berørte lande og er den samme som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de berørte lande beskrives det derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land.

(23)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for hver enkelt eksporterende producent fastslået, om vedkommendes samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt sammenlignet med vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, hvis den eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(24)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af de eksporterende producenter med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(25)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med de PET-typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt PET-type blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i UP, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige PET-type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(26)

Det blev også undersøgt, om salget af de enkelte PET-typer på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for hver eksporterende producent i de berørte lande at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder af hver af de eksporterede typer af den pågældende vare, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(27)

I de tilfælde, hvor den normale værdi skulle fastsættes, blev den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for den pågældende varetype med tillæg for et beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt en fortjenstmargen. SA&G var de omkostninger, der blev afholdt af den eksporterende producent af samme vare, og fortjenesten svarede til den eksporterende producents gennemsnitlige fortjeneste ved salg af samme vare i almindelig handel.

(28)

I alle de tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

(29)

I de tilfælde, hvor salget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet importør eller forhandler, blev eksportprisen beregnet på grundlag af den forretningsmæssigt forbundne importørs pris ved videresalg til uafhængige kunder. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjenestmargen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Den korrekte fortjenestmargen blev fastsat på grundlag af informationer fra ikke-forretningsmæssigt forbundne samarbejdende forhandlere/importører på markedet i Fællesskabet.

(30)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor justeringerne blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev der for hver samarbejdende eksporterende producent beregnet en dumpingmargen ved at sammenligne den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

(32)

For de lande, hvor der blev konstateret en høj grad af samarbejdsvilje (over 80 % af den samlede importerede mængde i Fællesskabet i UP), og hvor der ikke var grund til at antage, at eksporterende producenter undlod af samarbejde, blev restdumpingmargenen fastsat på niveauet for den samarbejdende eksporterende producent med den største dumpingmargen for at sikre effektive foranstaltninger.

(33)

For de lande, hvor der blev konstateret en lav grad af samarbejdsvilje (under 80 % af den samlede importerede mængde i Fællesskabet i UP), blev restdumpingmargenen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af de tilgængelige oplysninger.

(34)

Tre ud af fem kendte eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De to ikke-samarbejdende virksomheder tegner sig for mere end 80 % af Indiens samlede PET-produktion og ca. 25 % of Indiens eksport til Fællesskabet. Indiens eksport til Fællesskabet udgjorde 0,3 % af Fællesskabets forbrug i UP. To af de tre samarbejdende eksportører gav pristilsagn med hensyn til deres PET-eksport til Fællesskabet som følge af den oprindelige undersøgelse.

(35)

I forbindelse med to samarbejdende virksomheder blev det konstateret, at deres eksportpriser til Fællesskabet var i overensstemmelse med de minimumspriser, som var fastsat i tilsagnene. Priserne var helt tydeligt højere end priserne ved salg på markedet i tredjelande. Sidstnævnte omfattede meget større mængder end eksporten til Fællesskabet. De priser, som kunderne i Fællesskabet skal betale, afspejler derfor ikke normal prisfastsættelse blandt indiske virksomheder, som har givet pristilsagn.

(36)

Det kunne konstateres, at med hensyn til eksport til Fællesskabet lå dumpingmargenerne for de tre samarbejdende eksporterende producenter mellem 0 og 17 %. Det bør bemærkes, at den eksporterende producent, som ikke foretager dumping, har givet pristilsagn, og at producentens eksport til Fællesskabet er meget beskeden (mindre end 10 %) i forhold til vedkommendes eksport til tredjelande. I forbindelse med den oprindelige undersøgelse og efterfølgende fornyede undersøgelser lå dumpingmargenerne på fra 14,7-51,5 % ( 8 ). Men da importen (udtrykt i mængde) virkelig var af et meget begrænset omfang, fokuserer analysen hovedsagelig på sandsynligheden for fornyet dumping.

(37)

Undersøgelsen viste, at der var fem PET-producenter i Indonesien i UP. Som nævnt i betragtning 16 indgav tre virksomheder fuldstændige besvarelser af spørgeskemaerne, men kun to virksomheder accepterede kontrolbesøg. Da det derfor ikke var muligt at efterprøve de oplysninger, som den tredje virksomhed indgav i besvarelsen af spørgeskemaet, samarbejdede denne virksomhed ikke korrekt i forbindelse med undersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 18. Virksomheden blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(38)

En af de samarbejdende virksomheder havde et meget begrænset salg til markedet i Fællesskabet, men det gik til en specialiseret bruger i medicinalsektoren. Derfor blev hverken mængde eller enhedspris betragtet som repræsentativ. Bortset fra oplysningerne om denne meget beskedne mængde fandtes der ingen data i Eurostat om andet salg på markedet i Fællesskabet af varer med oprindelse i Indonesien.

(39)

Da de to samarbejdende virksomheder ikke havde et repræsentativt salg på markedet i Fællesskabet i UP, og Fællesskabet ifølge Eurostats importstatistikker ikke havde anden import fra Indonesien, kunne der ikke fastsættes en dumpingmargen.

(40)

To malaysiske PET-producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kun den ene af dem eksporterede til Fællesskabet og tegnede sig for 100 % af den samlede malaysiske PET-eksport til Fællesskabet. Den samlede import fra Malaysia af den pågældende vare var af begrænset omfang, dvs. på 2 000-4 000 tons, set i forhold til markedet i Fællesskabet som helhed.

(41)

Den eksporterende producent, som eksporterede til Fællesskabet i UP, havde et repræsentativt salg på hjemmemarkedet af samme vare. Den normale værdi blev fastsat på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Malaysia, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(42)

Undersøgelsen viste, at virksomhedens indberettede produktionsomkostninger var undervurderet, da de generalomkostninger (herunder afskrivning, leje, løn og vedligeholdelse), fabrikken reelt havde haft i UP, blev omklassificeret til SA&G-omkostninger. Virksomheden argumenterede, at denne praksis blev anvendt for at afspejle den ringe udnyttelse af produktionsfaciliteterne. Men de faktiske omkostninger omfatter også fabrikkens omklassificerede generalomkostninger. Selv om virksomheden kun anvendte en brøkdel af sin fulde produktionskapacitet, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er omkostninger i forbindelse med sådanne faciliteter. Omkostningerne var faktisk opført i virksomhedens regnskab, og da de var direkte forbundet med produktionen af samme vare, var det nødvendigt at korrigere de indberettede produktionsomkostninger.

(43)

For den samme eksporterende producent blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt af ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(44)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der, hvor det var relevant og berettiget, foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger.

(45)

Dumpingmargenen blev beregnet ved at sammenligne den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen til Fællesskabet for den pågældende vare.

(46)

Af sammenligningen fremgik det, at der fandt dumping sted på ca. 5 % for den ene eksporterende producent, som eksporterede til Fællesskabet i UP. Men da importen (udtrykt i mængde) virkelig var af meget begrænset omfang, fokuserer analysen hovedsagelig på sandsynligheden for fornyet dumping.

(47)

Som bekendt var interimundersøgelsen begrænset til dumping for så vidt angår Daehan Synthetic Fiber Co Ltd, SK Chemicals Co Ltd og KP Chemicals Corp. Der blev modtaget fuldt besvarede spørgeskemaer fra disse tre virksomheder.

(48)

Endvidere gav virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundet med en af de nævnte eksporterende producenter, sig også til kende. På den måde blev der også modtaget besvarelser af spørgeskemaer fra de eksporterende producenter Honam Petrochemicals og Huvis Corp.

(49)

Forud for kontrolbesøget informerede Daehan Synthetic Fiber Co Ltd Kommissionen om, at virksomheden havde besluttet at indstille produktionen af PET i Republikken Korea. Derfor besluttede virksomheden at aflyse det planlagte kontrolbesøg. Da denne virksomhed derfor ikke samarbejdede, jf. grundforordningens artikel 18, bør den omfattes af restdumpingmargenen.

(50)

Ifølge anmodningen findes der ti producenter i Republikken Korea, som kan producere PET. Fem af dem (herunder Daehan Synthetic Fiber Co Ltd) gav sig til kende over for Kommissionen og indgav besvarelser af spørgeskemaet til Kommissionen. En af de øvrige fem ikke-samarbejdende producenter samarbejdede med Kommissionen i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(51)

Ifølge Eurostat udgjorde eksporten fra de fire samarbejdende eksporterende producenter sammen med de ikke-kontrollerede mængder fra Daehan Synthetic Fiber Co Ltd henved 100 % af hele Republikken Koreas eksport til Fællesskabet i UP.

(52)

Som det fremgår af betragtning 16 og 17 var de fire samarbejdende eksporterende producenter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen:

(53)

For at forhindre omgåelse af reglerne i fremtiden er dumpingmargenerne blevet beregnet på gruppebasis.

(54)

For alle PET-typer, der eksporteredes af de koreanske eksporterende producenter, kunne Kommissionen fastsætte den normale værdi på grundlag af de priser, der i normal handel blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(55)

To af de koreanske eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet via forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Republikken Korea og forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. For sidstnævnte er eksportprisen derfor blevet fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(56)

Der blev foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering, provision, kredit, emballering, told (toldgodtgørelse) og bankgebyrer, når dette var relevant og behørigt dokumenteret.

(57)

To af de koreanske eksporterende producenter anmodede om toldgodtgørelse med den begrundelse, at importafgifter blev pålagt samme vare, når den var beregnet til forbrug i eksportlandet, men blev refunderet, når varen blev solgt til eksport til Fællesskabet. I begge tilfælde blev det fundet godtgjort, at det beløb, der blev anmodet om, var højere end den afgift, der blev pålagt samme vare på hjemmemarkedet, og godtgørelserne blev derfor justeret i overensstemmelse hermed. Den metode, der blev anvendt i forbindelse med undersøgelsen, opfylder betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), for den viste nøjagtigt den faktiske importafgift, som blev pålagt samme vare.

(58)

Desuden påberåbte begge eksporterende producenter sig kreditomkostninger på grundlag af den faktiske kredittid for kunderne under det »open account«-betalingssystem, der benyttes på det koreanske hjemmemarked. Det blev fundet godtgjort, at de eksporterende producenter under et sådant system rent faktisk som hovedregel ikke indrømmede særlige kredittider, og at de indrømmede kredittider ikke kunne opgøres præcist, fordi indtægterne ikke kunne knyttes til bestemte fakturaer. På dette grundlag kunne disse godtgørelser ikke indrømmes.

(59)

Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den normale værdi, beregnet som et vejet gennemsnit, for hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(60)

Af sammenligningen fremgik det, at der fandt minimumsdumping sted i forbindelse med de eksporterende producenter, som eksporterede til Fællesskabet i UP.

(61)

To af de fire kendte eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De to samarbejdende virksomheder tegner sig for mere end 80 % af Taiwans samlede PET-produktion og 99 % af Taiwans samlede eksport til Fællesskabet. Taiwans eksport til Fællesskabet udgjorde 1,2 % af Fællesskabets forbrug i UP.

(62)

En tredje taiwanesisk eksporterende producent indsendte i første omgang en besvarelse af spørgeskemaet, men ophørte derefter med at samarbejde inden kontrolbesøget. Virksomheden tillod ikke Kommissionens tjenestemænd at efterprøve besvarelsen af spørgeskemaet ved kontrolbesøg, hvilket svarer til manglende samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. I henhold til grundforordningens artikel 18 bør denne virksomhed omfattes af restdumpingmargenen.

(63)

For alle de PET-typer, der eksporteredes af de taiwanesiske eksporterende producenter, kunne Kommissionen fastsætte den normale værdi på grundlag af de priser, der i normal handel blev betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(64)

Begge de samarbejdende taiwanesiske eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportpriserne kunne vurderes på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales af disse kunder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(65)

Der blev foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering, kredit, emballering og bankgebyrer.

(66)

Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den normale værdi, beregnet som et vejet gennemsnit, for hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(67)

Den dumpingmargen, som konstateredes ved en sådan sammenligning, lå for så vidt angår Far Eastern Textile under minimumsmargenen. Dumpingmargenen for Shinkong lå på 6,5 %. Men for så vidt angår Far Eastern Textile viste undersøgelsen, at sammenligningen mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen ikke afspejlede det fulde omfang af den dumping, der fandt sted. Undersøgelsen viste nemlig, at der produceres betydelige mængder (ca. 25 % af den samlede eksport til Fællesskabet) til meget lave priser til en bestemt kunde. Endvidere blev der i de sidste fire måneder af UP eksporteret varer til samtlige destinationer i Fællesskabet til betydeligt lavere priser end i de første otte måneder af UP. Derfor var det nødvendigt at anvende en anden sammenligningsmetode. Der viste sig at være stor forskel på de dumpingmargener, som fremkom ved sammenligning af gennemsnitsværdier og ved sammenligning af transaktioner og gennemsnitsværdier. En sammenligning af transaktioner blev ikke fundet passende som alternativ, idet udvælgelsen af transaktioner til brug for en sådan sammenligning skønnedes at ville blive for vilkårlig. Der blev derfor foretaget en sammenligning af transaktioner og gennemsnitsværdier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11. Der tegnede sig således et tydeligt eksportmønster for kunder og perioder.

(68)

På det grundlag anvendes den dumpingmargen, som fremkom ved sammenligning af transaktioner og gennemsnitsværdier, ved den videre analyse af fortsat dumping. For Shinkong var forskellen mellem de dumpingmargener, der blev beregnet efter de to metoder, ubetydelig, og der blev ikke konstateret mønstre. For den virksomhed bør der derfor gøres brug af den dumpingmargen, som fremkom ved sammenligning af gennemsnitsværdier.

(69)

Derfor blev der fastsat følgende dumpingmargener for de to samarbejdende eksporterende producenter:

Når disse procentmargener er udtrykt på et specifikt grundlag, svarer de til følgende specifikke toldafgifter:

Resttolden bør være baseret på den gældende resttold for Taiwan, da der ikke blev konstateret ændrede omstændigheder i den forbindelse. Den beløber sig til 143,4 EUR/t.

(70)

Opfattelsen er, at med hensyn til de to virksomheder, som undlod at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, bør de tilgængelige oplysninger anvendes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Disse virksomheder bør omfattes af resttolden.

(71)

Kun en thailandsk PET-producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen; producenten eksporterede ikke til Fællesskabet i UP. Ifølge Eurostat var der kun en ubetydelig import fra Thailand i UP. Men det vides, at der var mindst yderligere tre PET-producenter i Thailand i UP, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(72)

Da den eneste samarbejdende producent ikke eksporterede PET til Fællesskabet, kunne der ikke foretages en dumpingberegning for den samarbejdende producent.

(73)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet, blev der foretaget en undersøgelse af de samarbejdende eksporterende producenters prispolitik på andre eksportmarkeder og af deres produktion, kapacitet og lagerbeholdninger. Analysen blev baseret på de tilgængelige oplysninger, dvs. de efterprøvede oplysninger, som blev givet i spørgeskemabesvarelserne fra de samarbejdende producenter, der er nævnt i afsnit A.4. Der blev også foretaget en analyse af andre eksporterende producenters prispolitik, produktion og produktionskapacitet i de lande, der er berørt af proceduren. Analysen blev baseret på markedsinformationer fra EF-erhvervsgrenen og eksporterende producenter, Eurostats importstatistikker og i det omfang, det var muligt, eksportstatistikker fra de berørte lande.

(74)

Det sandsynlige scenario i tilfælde af, at foranstaltningerne ophæves, er baseret på

(75)

Priserne i Fællesskabet var stort set alle lavere end de indiske hjemmemarkedspriser. Eksport kan forventes at finde sted til priser, som i det mindste er lidt lavere end de nuværende priser i Fællesskabet. Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det forventes, at eksport til Fællesskabet vil finde sted til dumpingpriser, forudsat at prisniveauerne ikke ændrer sig.

(76)

Indiens priser ved eksport til tredjelande var stort set alle lavere end hjemmemarkedspriserne. Prisforskellen udgjorde op til 24 % af eksportprisniveauet. Derfor kan eksport til Fællesskabet finde sted til tilsvarende dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves. De konstaterede margener er faktisk højere end det nuværende konstaterede dumpingniveau i forhold til EF som beskrevet ovenfor. Det skal bemærkes, at 1) det nuværende konstaterede dumpingniveau i forhold til EF blev bestemt på grundlag af en begrænset eksportmængde, og at 2) en del af eksporten fandt sted i henhold til et pristilsagn, som har korrigeret eksportprisniveauet. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil dumpingmargenen derfor sandsynligvis blive endnu større.

(77)

Indiens priser ved eksport til tredjelande lå stort set alle under prisniveauet i Fællesskabet. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil indiske eksportører derfor sandsynligvis eksportere større mængder PET til Fællesskabet til priser, som kommer i nærheden af Indiens priser ved eksport til tredjelande i UP. Derfor vil den dumping, som blev konstateret i forbindelse med eksport til Fællesskabet i UP, sandsynligvis endog stige, hvis foranstaltningerne ophæves.

(78)

Med hensyn til uudnyttet kapacitet skal det på ny fremhæves, at de to største indiske producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det blev dog konstateret, at deres samlede kapacitet svarede til ca. 23 % af Fællesskabets forbrug i UP. Efter de tilgængelige oplysninger har de en betydelig uudnyttet kapacitet svarende til 80 000-130 000 tons. Herudover har de tre samarbejdende producenter også en vis uudnyttet kapacitet. Det konkluderes, at der er betydelig uudnyttet kapacitet i Indien. Endvidere er udbuddet større end efterspørgslen på det indiske marked. Derfor kan producenter vælge at omdirigere overskydende mængder til Fællesskabet til fortsat lavere dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves.

(79)

Hvis foranstaltningerne ophæves, vil uudnyttet kapacitet sandsynligvis blive rettet mod Fællesskabet i stedet. I betragtning af det konstaterede prisforhold, navnlig mellem priserne i Fællesskabet og priserne i Indien, vil eksporten til Fællesskabet sandsynligvis ske til dumpingpriser.

(80)

Priserne i Fællesskabet var stort set alle højere end de priser, som de to samarbejdende indonesiske eksporterende producenter opnåede på hjemmemarkedet. Det tyder derfor på, at det ville være attraktivt for de indonesiske eksporterende producenter at sælge til Fællesskabet i stedet, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(81)

Med hensyn til Polypet, som opererede med tab på alle markeder, var hjemmemarkedspriserne ikke pålidelige, og derfor skulle der beregnes en normal værdi på grundlag af produktionsomkostningerne plus en normal fortjeneste. Der blev anvendt en fortjenestmargen på 7 %, svarende til margenen i den oprindelige undersøgelse, i forbindelse med beregningen. Der blev konstateret en forskel på 25,0 % mellem den beregnede normale værdi og priserne ved eksport til tredjelande. Da eksportpriserne var så meget lavere end den normale værdi, vil der nok være sandsynlighed for fornyet dumping på markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(82)

Petnesia opererede omkring breakeven-punktet i UP, og den normale værdi blev derfor beregnet både på grundlag af hjemmemarkedssalget og en normal værdi beregnet på samme måde som beskrevet i forbindelse med Polypet ovenfor. Forskellen mellem de normale værdier og prisen ved eksport til tredjelande var på 5-10 % (i forbindelse med disse metoder). Da eksportpriserne var så meget lavere end den normale værdi, vil der nok være sandsynlighed for fornyet dumping på markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(83)

EF-producenternes salgspriser ved salg i EF lå på 1 058 EUR i UP. I den samme periode lå de indonesiske eksportørers pris ved salg til markederne i tredjelande på 911 EUR. Derfor var salget på EF-markedet 16 % større end på andre markeder. Det tyder derfor på, at det ville være attraktivt for de indonesiske eksporterende producenter at sælge til Fællesskabet i stedet, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(84)

Fem producenter opererede som nævnt i Indonesien i UP. Ifølge markedsanalyserne svarede produktionen i Indonesien til 324 000 tons, og de samarbejdende producenter tegnede sig for ca. 47 % heraf. Ifølge oplysninger fra de samarbejdende producenter og markedsinformationer udgjorde den uudnyttede kapacitet ca. 10 % af den samlede kapacitet eller ca. 37 000 tons. Det svarer til ca. 1,5 % af forbruget i Fællesskabet.

(85)

Ifølge oplysninger fra de samarbejdende producenter var PET-lagrene begrænsede.

(86)

Med hensyn til uudnyttet kapacitet og lagerbeholdninger viste undersøgelsen, at der er mulighed for at udbyde en betydelig mængde PET til salg på markedet i Fællesskabet.

(87)

Vurderingen af ovennævnte forhold viste, at der var væsentlig forskel på den pris, de indonesiske producenter opnåede på markederne i tredjelande, og den normale værdi.

(88)

Endvidere er de samarbejdende eksporterende producenters priser ved eksport til markederne i tredjelande og salg på det indonesiske hjemmemarked væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens salgspriser i Fællesskabet. I betragtning af den uudnyttede kapacitet vil de indonesiske eksporterende producenter derfor blive tilskyndet til at øge salget til markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves, og der vil sandsynligvis blive tale om salg til dumpingpriser.

(89)

Mens de malaysiske producenters samlede produktion og salg af den pågældende vare anslås til ca. 120 000 tons, udgør det samlede forbrug af PET i Malaysia kun ca. 60 000 tons. Da hjemmemarkedet kun har et forbrug svarende til omkring halvdelen af den samlede produktion og det samlede salg, er hovedparten af de malaysiske producenter af den pågældende vare derfor afhængige af eksportmarkederne, hvis de skal fortsætte med den nuværende kapacitet.

(90)

Undersøgelsen viste, at hjemmemarkedspriserne var ca. 10-20 % lavere end gennemsnitspriserne på markedet i Fællesskabet. Der er ingen grund til at konkludere, at det vil ændre sig, hvis foranstaltningerne ophæves.

(91)

Ifølge oplysninger fra begge de samarbejdende eksportører, som er nævnt i betragtning 17, blev der eksporteret betydelige mængder til tredjelande svarende til 67 % af det samlede salg i UP.

(92)

For så vidt angår den ene malaysiske eksportør, som havde eksporteret til Fællesskabet, lå de vejede gennemsnitlige priser ved eksport til tredjelande under de normale værdier, beregnet som et vejet gennemsnit, som blev fastsat med henblik på dumpingberegningen, og forekom også at være lavere end priserne ved salg til Fællesskabet. Det tyder på, at denne malaysiske eksportør formodentlig også sælger PET til dumpingpriser på markederne i tredjelande, og at prisforskellen er endnu større end den, der kunne konstateres på det europæiske marked.

(93)

For så vidt angår den anden eksportør, som ikke eksporterede til Fællesskabet i UP, viste undersøgelsen, at de gennemsnitlige priser ved eksport til tredjelande lå under produktionsomkostningerne, hvilket også tyder på, at samme vare også sælges til dumpingpriser på markederne i tredjelande.

(94)

Ovenstående tyder på, at der er stor sandsynlighed for fornyet dumping ved eksport til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(95)

Ifølge oplysninger fra de samarbejdende eksportører, som er nævnt i betragtning 17, fandt eksport til tredjelande sted til en vejet gennemsnitlig eksportpris, som lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens salgspriser i Fællesskabet.

(96)

Med det nuværende prisniveau kan det derfor konkluderes, at Fællesskabet ville blive betragtet som et attraktivt marked for producerende eksportører i Malaysia. Der ville derfor være en økonomisk tilskyndelse til at omdirigere eksporten til tredjelande til det mere rentable marked i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Hvis salget blev omdirigeret til Fællesskabet, ville det sandsynligvis også ske til dumpingpriser.

(97)

Undersøgelsen viste, at de to eneste samarbejdende producenters kapacitetsudnyttelse var meget lav i UP, dvs. på 30-80 %. Derfor kan det konkluderes, at der er betydelig uudnyttet kapacitet i Malaysia. Hvis foranstaltningerne ophæves, ville de malaysiske eksporterende producenter føle sig tilskyndet til at bruge den uudnyttede kapacitet og øge eksportsalget, navnlig til Fællesskabet.

(98)

De to samarbejdende eksporterende producenter viste sig at have lagerbeholdninger af normalt omfang. Det skal dog bemærkes, at lagerbeholdninger ikke betragtes som en relevant indikator, for produktionen af PET i Malaysia er hovedsagelig baseret på ordrer fra kunder. Derfor består lagre hovedsagelig af PET, som venter på at blive afsendt til allerede kendte kunder.

(99)

Undersøgelsen viste, at en af de samarbejdende producenter fortsatte sin dumpingpraksis på trods af de gældende foranstaltninger.

(100)

Endvidere ligger de samarbejdende eksporterende producenters vejede gennemsnitlige priser ved eksport til markeder i tredjelande og salgspriserne på hjemmemarkedet også væsentligt under det gældende prisniveau i Fællesskabet. I betragtning af den lave kapacitetsudnyttelse vil de malaysiske eksporterende producenter derfor blive tilskyndet til at skifte til markedet i Fællesskabet og sandsynligvis også til at benytte dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves.

(101)

Som forklaret i betragtning 60 lå de konstaterede dumpingmargener for samtlige fire samarbejdende eksporterende producenter under minimumsgrænsen. Som bekendt fandt eksporten sted i en periode, hvor to af de samarbejdende eksportører kunne eksportere toldfrit til Fællesskabet. Da eksporten fra de fire eksporterende producenter udgjorde henved 100 % af hele importen af PET i UP (ifølge Eurostat), tyder det på, at der er ringe sandsynlighed for fornyet dumping fra de eksporterende producenter, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(102)

Undersøgelsen har vist, at de samarbejdende virksomheders priser på det koreanske hjemmemarked er højere end EF-erhvervsgrenens priser på markedet i Fællesskabet. Der er ingen grund til at tro, at de hjemmemarkedspriser, der blev konstateret for de samarbejdende virksomheder, ikke var repræsentative, eller at ikke-samarbejdende eksporterende producenters priser på hjemmemarkedet er væsentligt lavere end de samarbejdende virksomheders. Endvidere ville de ikke-samarbejdende virksomheder, som ikke solgte til Fællesskabet, sandsynligvis sælge til lave priser for at genvinde tabte markedsandele i Fællesskabet. Derfor er der sandsynlighed for fornyet dumping fra ikke-samarbejdende virksomheder, hvis foranstaltningerne ophæves. Det skal også bemærkes, at de ikke-samarbejdende virksomheder eksporterede ikke uvæsentlige mængder til Fællesskabet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(103)

For så vidt angår de samarbejdende eksporterende producenter kunne der konstateres en forskel mellem det gældende prisniveau på det koreanske hjemmemarked og eksporten til tredjelande på ca. 5 %. Men da de har haft mulighed for at eksportere ubegrænsede mængder PET til Fællesskabet toldfrit, må risikoen for omdirigering af handelen til Fællesskabet være ret ringe.

(104)

Der forelå også generelt oplysninger om priser ved eksport til tredjelande, herunder om ikke-samarbejdende producenters priser. Sidstnævnte var lavere end de samarbejdende producenters hjemmemarkedspriser. Prisforskellen viser igen, at der kan eksporteres til Fællesskabet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves.

(105)

Undersøgelsen viste, at de samarbejdende eksporterende producenter i Republikken Korea har solgt betydelige mængder til tredjelande. Men da SK Chemicals og KP Chemicals har haft mulighed for at eksportere ubegrænsede mængder PET til Fællesskabet toldfrit, må risikoen for, at de samarbejdende producenter omdirigerer handelen til Fællesskabet, være ret ringe.

(106)

For så vidt angår ikke-samarbejdende eksporterende producenter var det nødvendigt at anvende oplysninger fra markedsanalyser og Republikken Koreas statistiske kontor.

(107)

Når de samarbejdende eksporterende producenters eksport (320 kt) er trukket fra de koreanske eksporterende producenters samlede eksport til tredjelande i UP (727 kt), jf. Republikken Koreas statistiske kontor, udgør de ikke-samarbejdende eksporterende producenters samlede eksport 407 kt.

(108)

De ikke-samarbejdende eksporterende producenters eksport til de enkelte destinationer blev beregnet ved at trække de samarbejdende eksporterende producenters eksport fordelt på destinationer fra den samlede eksport fordelt på destinationer. De ikke-samarbejdende eksporterende producenters fem største eksportdestinationer antages at være Kina efterfulgt af Ukraine, Japan, Tunesien og Den Islamiske Republik Iran.

(109)

På grundlag af oplysninger fra Republikken Koreas statistiske kontor om eksportværdier er den vejede gennemsnitlige pris for de fem største eksportdestinationer beregnet til 759 EUR/t. Selv om prisen er beregnet på grundlag af omtrentlige ikke-efterprøvede statistiske data (dels med statistiske værdier fra de samarbejdende eksporterende producenter og muligvis med priser ved eksport til forretningsmæssigt forbundne virksomheder samt priser eksklusive søtransport), er gennemsnitsprisen fortsat væsentligt lavere end gennemsnitspriserne (cif-priser) ved import til Fællesskabet (ca. 25 %).

(110)

I betragtning af at de ikke-samarbejdende eksporterende producenter tilsyneladende har en væsentlig eksport til tredjelande, og at de ikke-samarbejdende eksporterende producenters priser ved eksport til de fem største destinationer er væsentligt lavere end gennemsnitsprisen ved import til Fællesskabet, synes der således at være en væsentlig risiko for, at ikke-samarbejdende eksporterende producenter vil omdirigere handelen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af den betydelige dumpingmargen (55 %), der blev konstateret for de største ikke-samarbejdende eksporterende producenter i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, vil de ikke-samarbejdende eksporterende producenter med stor sandsynlighed genoptage deres dumpingpraksis, hvis foranstaltningerne ophæves.

(111)

Det kunne konstateres, at alle de samarbejdende eksporterende producenter havde lagerbeholdninger af normalt omfang, og at de opererede med næsten fuld kapacitet. Derfor forekommer risikoen for fornyet dumping at være meget ringe.

(112)

De ikke-samarbejdende eksporterende producenters kapacitet blev beregnet på grundlag af de koreanske eksporterende producenters samlede kapacitet ifølge markedsinformationer. Der foreligger ikke oplysninger om lagerbeholdningernes omfang. De ikke-samarbejdende eksporterende producenters skønnede kapacitet beregnes ved at trække de samarbejdende eksporterende producenters kapacitet fra den samlede koreanske kapacitet. Kapaciteten anslås til ca. 550 kt, svarende til en markedsandel på 23 % af det samlede forbrug i Fællesskabet.

(113)

På grundlag af markedsanalyserne skønnes den uudnyttede kapacitet i Republikken Korea som helhed at være ca. 200 000 tons. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er risiko for fornyet dumping fra ikke-samarbejdende eksporterende producenter med uudnyttet kapacitet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(114)

Selv om der ikke synes at være en oplagt risiko for fornyet dumping i forbindelse med de fire samarbejdende virksomheder, har undersøgelsen dog vist, at der er en reel risiko for fornyet dumping i forbindelse med de ikke-samarbejdende virksomheder. Det fremgik af en sammenligning af de gældende priser på det koreanske hjemmemarked og priserne på markedet i Fællesskabet samt af en sammenligning af prisniveauet på hjemmemarkedet og det gennemsnitlige prisniveau ved eksport til markeder i tredjelande.

(115)

En sammenligning af de betydelige mængder PET, som de sælger til tredjelande til priser, som ligger langt under priserne for PET ved import til Fællesskabet, viser også med al tydelighed, at der er en væsentlig risiko for, at handelen omdirigeres. I betragtning af disse ikke-samarbejdende virksomheders tidligere dumpingpraksis (55 % i forbindelse med den oprindelige undersøgelse) er der ingen grund til at antage, at de vil undlade at genoptage deres dumpingpraksis, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(116)

Taiwanesiske samarbejdende og ikke-samarbejdende eksporterende producenters hjemmemarkedspriser var stort set alle lavere end priserne i Fællesskabet. Førstnævnte priser var faktisk fortjenstgivende. Det er ensbetydende med, at prisniveauet i Fællesskabet også ville være meget attraktivt set ud fra en taiwanesisk eksporterende producents synspunkt. I betragtning af det konstaterede prisforhold vil de taiwanesiske eksportpriser sandsynligvis også være væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser.

(117)

Den ene samarbejdende producents priser ved eksport til tredjelande var væsentligt lavere end de taiwanesiske hjemmemarkedspriser. For så vidt angår den anden samarbejdende producent, som hovedsagelig solgte til Japan, var priserne ved eksport til tredjelande højere end hjemmemarkedspriserne. Derfor kan det ikke udelukkes, at priserne ved eksport til Fællesskabet vil følge udviklingen i Taiwans priser i forhold til andre lande (undtagen Japan), når foranstaltningerne er ophævet. Der er derfor sandsynlighed for fornyet dumping under sådanne forhold. Vurderingen er baseret på oplysninger fra samarbejdende producenter, da det ikke var muligt at indhente andre oplysninger.

(118)

Taiwans priser ved eksport til tredjelande lå væsentligt under prisniveauet i Fællesskabet. Taiwans eksport til andre lande var ikke underlagt antidumpingtold i UP. Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det ikke udelukkes, at priserne ved eksport til Fællesskabet vil følge udviklingen i priserne i forhold til andre markeder. På den måde vil fremtidig eksport til Fællesskabet finde sted til dumpingpriser. Vurderingen er igen baseret på oplysninger fra samarbejdende producenter. Men da der ikke foreligger oplysninger, som tyder på, at de samarbejdende virksomheders konstaterede priser ved eksport til tredjelande eller på hjemmemarkedet ikke er repræsentative for alle taiwanesiske eksporterende producenter, kan det også konkluderes, at ikke-samarbejdende virksomheders fremtidige eksport til Fællesskabet sandsynligvis vil finde sted til dumpingpriser.

(119)

Den ene af de samarbejdende virksomheder udnyttede sin kapacitet fuldt ud i UP, mens den anden ikke anvendte en væsentlig del af sin samlede kapacitet. De virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, skønnes at have uudnyttet kapacitet i størrelsesordenen 400 000-500 000 tons. Det svarer til ca. 20 % af Fællesskabets forbrug i UP. I betragtning af det attraktive prisniveau på markedet i Fællesskabet vil sådan uudnyttet kapacitet sandsynligvis igen blive rettet mod Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(120)

Uudnyttet kapacitet vil sandsynligvis igen blive rettet mod Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves. I betragtning af det lave prisniveau ved eksport til markeder i tredjelande, undtagen Japan, vil eksporten til Fællesskabet sandsynligvis også finde sted til dumpingpriser. Fællesskabspriserne vil sandsynligvis blive presset, når der importeres større mænger til markedet i Fællesskabet. De faldende priser vil sandsynligvis forværre den dumping, der kunne konstateres i UP.

(121)

Som beskrevet i betragtning 71 var der mindst yderligere tre PET-producenter i Thailand i UP, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. For så vidt angår disse ikke-samarbejdende producenter blev oplysningerne fra Eurostat og andre kilder analyseret.

(122)

Oplysningerne om lagerbeholdninger og salg til markeder i tredjelande vedrører kun samarbejdende eksporterende producenter. Det var muligt at indhente oplysninger om den samlede produktionskapacitet i Thailand og at foretage en skøn over alle thailandske eksporterende producenters produktion på grundlag af markedsanalyser. I den forbindelse skønnedes det, at resultaterne for ikke-samarbejdende virksomheder ikke kunne være gunstigere end dem, der kunne konstateres for samarbejdende virksomheder.

(123)

Undersøgelsen viste, at hjemmemarkedspriserne var 10-20 % lavere end gennemsnitspriserne på markedet i Fællesskabet. Der er ingen grund til at konkludere, at det ville ændre sig, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(124)

Ifølge oplysninger fra den samarbejdende producerende eksportør, som er nævnt i betragtning 17, og som ikke eksporterede til Fællesskabet, blev der eksporteret betydelige mængder til tredjelande svarende til mere end 80 % af det samlede salg i UP. Det kunne også konstateres, at gennemsnitspriserne ved eksport til tredjelande lå under omkostningerne og derfor, at varen sandsynligvis sælges til dumpingpriser på markederne i tredjelande. Der foreligger ikke oplysninger om, at de ikke-samarbejdende virksomheder skulle have en anden prispolitik på det thailandske hjemmemarked eller markeder i tredjelande, og de må derfor også formodes at anvende lavere priser ved salg til tredjelande end ved salg på hjemmemarkedet.

(125)

Ifølge oplysninger fra den samarbejdende eksportør, som ikke eksporterede til Fællesskabet, fandt eksport til tredjelande sted til en vejet gennemsnitlig eksportpris, som lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens salgspriser i Fællesskabet.

(126)

Hvis det gældende prisniveau i Fællesskabet ikke ændrer sig, må det derfor konkluderes, at Fællesskabet ville være et attraktivt marked for producerende eksportører i Thailand. Der ville derfor være en økonomisk tilskyndelse til at omdirigere eksporten til tredjelande til det mere rentable marked i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(127)

Der er væsentlig uudnyttet kapacitet i Thailand. Undersøgelsen viste, at den samarbejdende eksporterende producent havde en lav kapacitetsudnyttelse i UP.

(128)

På baggrund af markedsanalyserne anslås de ikke-samarbejdende producerende eksportørers kapacitet til ca. 500 000 tons med en samlet produktion på ca. 430 000 tons. Derfor må den uudnyttede kapacitet svare til ca. 70 000 tons. Den uudnyttede kapacitet ville svare til ca. 2,9 % af Fællesskabets samlede forbrug, hvis den blev rettet mod salg på markedet i Fællesskabet.

(129)

Ifølge markedsinformationer kan det thailandske hjemmemarked sammenlagt aftage under 94 000 tons eller 25 % af den indenlandske produktion af PET. Derfor er de thailandske producenter af den pågældende vare meget afhængige af salg til eksport for at kunne fortsætte med den nuværende kapacitet. Derfor vil eksporten til Fællesskabet med stor sandsynlighed stige, hvis foranstaltningerne ophæves. Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det således ikke udelukkes, at de thailandske eksporterende producenter sænker deres priser ved eksport til Fællesskabet til det samme niveau som for andre markeder i tredjelande i et forsøg på at genvinde tabte markeder. Der vil således sandsynligvis være risiko for fornyet dumping fra ikke-samarbejdende producenter, hvis foranstaltningerne ophæves.

(130)

Den samarbejdende eksporterende producent viste sig at have lagerbeholdninger af normalt omfang. Det skal dog bemærkes, at lagerbeholdninger ikke kan betragtes som en relevant indikator, for produktionen af PET i Thailand er hovedsagelig baseret på ordrer fra kunder. Derfor består lagrene hovedsagelig af PET, som venter på at blive afsendt til allerede kendte kunder.

(131)

Da den eneste samarbejdende eksporterende producent ikke eksporterede til Fællesskabet, kunne det ikke på grundlag af undersøgelsen konkluderes, om der stadig finder dumping sted på trods af de gældende foranstaltninger.

(132)

Men den samarbejdende eksporterende producents vejede gennemsnitlige eksportpriser på markeder i tredjelande og salgspriserne på hjemmemarkedet lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens salgspriser i Fællesskabet. Salgspriserne lå under produktionsomkostningerne. Det tyder derfor på, at salg vil finde sted til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves. I betragtning af det attraktive prisniveau i Fællesskabet, vil de thailandske eksporterende producenter endvidere føle sig tilskyndet til at sælge på markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(133)

Sammenholdes efterspørgslen på hjemmemarkedet med den betydelige mængde PET, som sælges til tredjelande, så viser det sig, at der er betydelig risiko for, at de ikke-samarbejdende eksporterende producenter omdirigerer handelen. Som omtalt i betragtning 131 ff. er de thailandske producenter meget afhængige af eksport, og den sammenlagt betydelige uudnyttede kapacitet kan rettes mod Fællesskabet. I betragtning af deres tidligere dumpingpraksis (32,5 % i forbindelse med den oprindelige undersøgelse) tyder det på, at der er risiko for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(134)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der er sandsynlighed for fortsat og/eller fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Derfor henstilles det, at foranstaltningerne vedrørende import af PET med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand videreføres.

(135)

På grundlag af oplysninger om ikke-samarbejdende eksporterende producenter skønnes der at være betydelig risiko for fornyet dumping. Det skyldes hovedsagelig oplysninger, som giver formodning om, at de ikke-samarbejdende eksporterende producenter har en betydelig produktions- og eksportkapacitet, som ud fra dumpingpraksis i forbindelse med den oprindelige undersøgelse at dømme med stor sandsynlighed vil udmønte sig i eksport til Fællesskabet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves.

(136)

Derfor henstilles det, at foranstaltninger vedrørende import af PET med oprindelse i Republikken Korea videreføres.

(137)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om de ændrede omstændigheder med hensyn til den oprindelige undersøgelse vedrørende dumping med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(138)

Som bekendt er omfanget af interimsundersøgelsen i forbindelse med Republikken Korea begrænset til dumpingmargenerne for de tre virksomheder SK Chemicals Co Ltd, KP Chemicals Corp. og Daehan Synthetic Fibres Co. Ltd og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(139)

For så vidt angår de samarbejdende eksporterende producenter, som eksporterede PET til Fællesskabet i UP, viste interimsundersøgelsen, at deres dumpingmargen forblev på minimumsgrænsen. Det skyldes hovedsagelig, at samtidig med, at de normale værdier og priserne ved salg på hjemmemarkedet var steget for disse virksomheder i forhold til oplysningerne i den oprindelige undersøgelse, var salgspriserne på markedet i Fællesskabet steget tilsvarende.

(140)

Der var ikke noget, der tydede på, at de ændringer, der havde ført til en minimumsdumpingmargen, ikke var varige, for det kunne konstateres, at alle de samarbejdende eksporterende producenter opererede med en høj kapacitetsudnyttelsesgrad (mere end 90 %). Der var heller ikke nogen af dem, der havde planer om at øge deres produktionskapacitet i Republikken Korea. En af dem, SK Chemicals, havde faktisk oprettet en produktionsvirksomhed i Fællesskabet og vil nok nærmere reducere eksporten fra Republikken Korea.

(141)

Det var ikke muligt at efterprøve oplysningerne om den eksporterende producent Daehan, der som omtalt i betragtning 49 i sidste ende valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(142)

Derfor måtte konklusionen med hensyn til denne virksomhed i henhold til grundforordningens artikel 18 baseres på de tilgængelige oplysninger, dvs. på oplysninger i klagen og oplysninger i det ukontrollerede spørgeskema.

(143)

For så vidt angår de to samarbejdende eksporterende producentgrupper, SK Chemicals og KP Chemicals, kan de omstændigheder, hvorunder dumpingmargenerne er beregnet i denne undersøgelse, betragtes som varige.

(144)

Den tredje eksporterende producent, Daehan Synthetic Fibres, samarbejdede som bekendt ikke, og derfor skal analysen baseres på forhåndenværende oplysninger, som giver formodning om fortsat dumping. Derfor bør denne virksomhed omfattes af resttold, som fastlagt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og bekræftet i forbindelse med den seneste fornyede undersøgelse.

(145)

I forbindelse med denne procedure var der kun to taiwanesiske eksporterende producenter, som samarbejdede. Derfor er analysen af de ændrede omstændigheders varige karakter begrænset til disse to virksomheder.

(146)

Far Eastern Textiles har været omfattet af toldfri eksport, siden Rådets forordning (EF) nr. 83/2005 blev vedtaget ( 9 ). Den anden samarbejdende eksporterende producent, Shinkong Synthetic Fibres, blev tildelt en dumpingmargen på 3,1 % i medfør af samme forordning.

(147)

På grundlag af analysen af dumping i UP er der fastsat ændrede dumpingmargener på henholdsvis 3,5 % for Far Eastern og 6,5 % for Shinkong.

(148)

For de to samarbejdende producenter, som eksporterede til Fællesskabet i UP, er der ingen grund til at antage, at ændringerne mellem den nuværende og den tidligere undersøgelse, navnlig ændringerne i priserne ved eksport til Fællesskabet og de normale værdier, som begge førte til ændrede dumpingmargener, ikke er af varig karakter. For så vidt angår den virksomhed, som der blev fundet et dumpingmønster for, fremgik det af undersøgelsen, at virksomheden havde solgt betydelige mængder til en ny kunde til en pris, som lå væsentligt under virksomhedens almindelige eksportprisniveau. Da virksomheden ikke anførte, at den har til hensigt at indstille salget til denne kunde eller tilpasse eksportpriserne, må det konkluderes, at mønstret videreføres. Endvidere udnyttede virksomheden næsten hele sin kapacitet i UP. Derfor er der ringe sandsynlighed for større ændringer i virksomhedens salgsmønster med efterfølgende indvirkning på prisniveauer og dermed de normale værdier og eksportpriserne.

(149)

For så vidt angår den anden samarbejdende virksomhed var de konstaterede ændringer ikke omfattende, dvs. en ændring i dumpingmargener fra 3,1 % til 6,5 % som følge af lidt større ændringer i de normale værdier end i eksportpriserne. Disse omstændigheder vil sandsynligvis ikke ændre sig fremover, for oliepriserne, en væsentlig omkostningsfaktor ved fremstilling af PET, er ved at blive stabiliseret på et højt niveau.

(150)

Derfor anses de to virksomheders dumpingmargener, som er beregnet på grundlag af oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, for at være troværdige, og de konstaterede ændringer skønnes at være af varig karakter.

(151)

PET fremstilles i Fællesskabet af:

(152)

PET fremstillet af alle disse virksomheder udgør den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(153)

Kommissionen undersøgte, om de samarbejdende EF-producenter, som anmodede om eller støttede anmodningen om udløbsundersøgelserne, tegnede sig for en betydelig del af Fællesskabets samlede produktion af PET. Disse EF-producenter tegnede sig for 88 % af Fællesskabets samlede produktion af PET. De EF-producenter, som ikke samarbejdede fuldt ud, blev udelukket fra definitionen af EF-erhvervsgrenen. Kommissionen betragtede derfor disse EF-producenter, som samarbejdede fuldt ud, som værende EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. I forbindelse med de oprindelige undersøgelser tegnede EF-erhvervsgrenen sig for mere end 85 % af den samlede produktion af PET i Fællesskabet på det pågældende tidspunkt.

(154)

Følgende tolv EF-producenter, som til dels er nævnt i betragtning 16, udgør EF-erhvervsgrenen:

Voridian BV (Nederlandene), M & G Polimeri Italia Spa (Italien), Equipolymers Srl (Italien), La Seda de Barcelona SA (Spanien), Novapet SA (Spanien), Selenis Industria de Polimeros SA (Portugal), Aussapol Spa (Italien), Advansa Ltd (Det Forenede Kongerige), Wellman BV (Nederlandene), Boryszew subsidiary Elana Wse (Polen), V.P.I. SA (Grækenland), SK Eurochem (Polen).

(155)

Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængde, skøn over andre EF-producenters salg på markedet i Fællesskabet ud fra oplysninger fra klagestadiet og data fra Eurostat om Fællesskabets samlede import fra tredjelande.

(156)

Fra 2002 indtil UP steg forbruget af den pågældende vare i Fællesskabet støt og nåede i UP op på 2 400 000 tons i alt. Den samlede stigning i den periode var på 18 %. Stigningen skyldtes dels nye anvendelser (bl.a. øl og vin), dels stigningen i forbruget i de lande, der tiltrådte EU i 2004.

(157)

I den oprindelige undersøgelse blev importen af den pågældende vare med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand vurderet kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4. Det blev undersøgt, om en kumulativ vurdering også var hensigtsmæssig i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(158)

For så vidt angår importen fra de to samarbejdende virksomheder i Republikken Korea viste undersøgelsen, at der enten var tale om minimumsgrænse eller ingen dumping. Den pågældende import kunne derfor ikke vurderes kumulativt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4. Men den dumpingmargen, der blev fastlagt i forbindelse med importen fra Indien, Malaysia og Taiwan, lå over minimumsgrænsen. Undersøgelsen viste, at importen fra Indonesien og Thailand ikke var repræsentativ, og derfor kunne der ikke fastlægges en dumpingmargen. Men det blev også konkluderet, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Hvad angår de mængder, som hvert af de pågældende seks lande eksporterede, skønnedes det, at, hvis foranstaltningerne blev ophævet, ville importen fra hvert enkelt land sandsynligvis stige til niveauer langt over niveauerne i UP og med sikkerhed til over ubetydelighedstærskelen. Hvad angår konkurrencevilkårene bekræftede undersøgelsen, at de PET-spåner, der blev importeret fra de berørte lande, var de samme med hensyn til alle væsentlige fysiske og tekniske kendetegn. Endvidere kunne disse spåner udskiftes med dem, der fremstilles i Fællesskabet, og de blev markedsført i Fællesskabet i den samme periode, gennem lignende salgskanaler og på lignende salgsbetingelser. De importerede PET-spåner blev derfor anset for både at konkurrere indbyrdes og med PET-spåner fremstillet i Fællesskabet.

(159)

På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen derfor, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt med hensyn til import fra Indien, Malaysia, Thailand, Indonesien, Taiwan og dumpingimporten fra Republikken Korea. Importen fra de seks berørte lande blev derfor undersøgt kumulativt med undtagelse af ikke-dumpingimporten fra de to samarbejdende eksporterende producenter i Republikken Korea.

(160)

For de seks berørte lande udviklede importen sig med hensyn til mængde, markedsandele og gennemsnitspriser som anført nedenfor. Dataene er baseret på Eurostats statistikker. Ikke-dumpingimporten fra Republikken Korea burde i princippet trækkes fra. Af fortrolighedshensyn er den imidlertid bevidst medtaget. Udviklingstendensen ville dog stort set være den samme, hvis ikke-dumpingimporten fra Republikken Korea blev trukket fra.

(161)

Fra 2002 og indtil UP faldt importen fra de berørte lande med 13 %, dvs. fra 192 000 tons i 2002 til 167 000 tons i UP. I 2003 forblev importen uændret i forhold til 2002 og faldt derefter med 3 % i 2004 og yderligere 10 % i UP.

(162)

Da undersøgelsen blev indledt, var det hensigten at udtage stikprøver blandt EF-producenterne, men i betragtning af deres ikke alt for store antal blev det besluttet at medtage dem alle, og derfor er skadefaktorer blevet vurderet på grundlag af indsamlede oplysninger om hele EF-erhvervsgrenen.

(163)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(164)

EF-erhvervsgrenens produktion steg med 20 % mellem 2002 og UP, dvs. fra 1 465 000 tons i 2002 til 1 760 000 tons i UP. Den årlige stigning var på 4,8 % i 2003 og 4,6 % i 2004. Der var en yderligere stigning i UP, hvor produktionen steg med 150 000 tons, dvs. med 10,8 %. Det skyldtes den omstrukturering, som erhvervsgrenen havde iværksat med det formål at få øget kontrol med produktionsomkostningerne for på den måde at udnytte den stigende efterspørgsel på markedet i Fællesskabet. Efterspørgslen steg nemlig som omtalt ovenfor med 19 % mellem 2002 og UP (fra 2 mio. tons i 2002 til 2,4 mio. tons i UP).

(165)

Produktionskapaciteten steg med 22 % mellem 2002 og UP, dvs. fra 1 760 000 tons i 2002 til 2 156 000 tons i UP. Stigningen fandt hovedsagelig sted i UP, da produktionskapaciteten steg med 300 000 tons i forhold til 2004, dvs. 16,7 %. Den kraftige stigning i produktionskapaciteten faldt sammen med produktionsstigningen i den samme periode (jf. betragtning 164). Stigningen i produktionskapaciteten var en følge af yderligere investeringer i produktionslinjer med det formål at udnytte det stadig større marked. Kapacitetsudnyttelsen steg med 4 procentpoint i 2003, forblev uændret i 2004 og faldt så i UP med 5 procentpoint til 82 %. Faldet mellem 2004 og UP skyldes den kraftige stigning i produktionskapaciteten i den periode. Derfor faldt en større produktion i UP i forhold til 2004 sammen med en lavere kapacitetsudnyttelsesgrad.

(166)

Den mængde, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet, steg med 21 % mellem 2002 og UP. Væksten på 2 % i 2003 blev efterfulgt af en stigning både i 2004 og UP på henholdsvis 8 og 11 procentpoint. På trods af øget salg som følge af større forbrug faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med 4 procentpoint i 2003, men steg derefter gradvist med 5 procentpoint i 2004 og 1 procentpoint i UP.

(167)

Generelt set steg EF-erhvervsgrenens markedsandel med 2 % i den betragtede periode, hvilket viser, at dens vækst ikke steg i samme takt som forbruget på det samlede marked.

(168)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen steg i den betragtede periode med 18 %. Den største stigning fandt sted i 2003 (11 procentpoint) og 2004 (yderligere 6 procentpoint). Men selv om tendensen fortsatte i UP, var stigningen kun på 2 procentpoint. Den samlede stigning på 18 % i perioden hænger sammen med produktionsniveauet, som steg med 20 %.

(169)

EF-erhvervsgrenens produktivitet, mål som output i tons pr. ansat pr. år, steg sammenlagt i den betragtede periode. Først faldt produktiviteten i 2003 med 6 % i forhold til 2002 og forblev uændret i 2004, men derefter steg produktiviteten kraftigt i UP med over 8 % i forhold til 2004.

(170)

Produktion af PET-spåner er som bekendt en kapitalintensiv industri, og derfor har arbejdsomkostninger en begrænset indvirkning på varens samlede omkostninger. Lønningerne steg i perioden med 12 % sammenlignet med en stigning på 20 % i de samlede produktionsomkostninger. En anden vigtig indikator er lønomkostninger pr. produceret ton. I løbet af perioden faldt disse omkostninger med 6 %.

(171)

For så vidt angår den faktiske dumpingmargens størrelse kan virkningerne for EF-erhvervsgrenen i betragtning af mængden og priserne på importen fra de berørte lande ikke anses for ubetydelige.

(172)

Enhedssalgspriserne steg fra 924 EUR/t i 2002 til 1 058 EUR/t i UP. Sammenlagt var der tale om en stigning (på 15 % i hele perioden). Stigningen skyldes hovedsagelig stigningen i prisen på råmaterialer, som igen skyldes stigningen i olieprisen. Selv om EF-erhvervsgrenen havde hævet priserne, kunne den ikke overføre stigningen til de efterfølgende led og afspejle hele stigningen i priserne på råmaterialer i salgspriserne. Det skyldes hovedsagelig, at stigningen i prisen på råmaterialer var højere end stigningen i PET-priserne. Endvidere blev EF-erhvervsgrenen udsat for pres fra importsiden. For at beholde markedsandelen kunne EF-erhvervsgrenen kun foretage moderate prisforhøjelser, og derfor blev priserne trykket.

(173)

Da der er behov for ca. 850 kg ren terephthalatsyre (PTA) og 350 kg monoethylenglykol (MEG) (de vigtigste råmaterialer) til at fremstille 1 ton PET, steg omkostningerne i forbindelse med råmaterialer (PTA og MEG) væsentligt med henholdsvis 67 % og 31 % mellem 2002 og UP og nåede op på 770 EUR/t (PTA) og 721 EUR/t (MEG) (gennemsnit i UP). Selv om der blev konstateret et beskedent fald i priserne på PTA i tredje kvartal af 2005, da priserne faldt til 700 EUR/t, og der kunne konstateres en relativt stabil pris for MEG, skal det dog påpeges, at råmaterialerne købes forud på grundlag af langfristede kontrakter. På trods af det beskedne fald i priserne på PTA i slutningen af UP føler EF-erhvervsgrenen derfor stadig virkningerne af de væsentligt større omkostninger i den betragtede periode. På grund af situationen på verdensmarkedet for olie er priserne på råmaterialerne til produktion af PET endvidere også udsat for uforudsigelige ændringer, men de vil sandsynligvis blive ved med at ligge på et højt niveau. Alle disse faktorer bidrager til at gøre Fællesskabets PET-producenter endnu mere sårbare.

(174)

Til sammenligning var de gennemsnitlige enhedsomkostninger pr. ton PET-spåner fremstillet af EF-erhvervsgrenen:

(175)

I den betragtede periode steg de vigtigste råmaterialer som anført i tabel 10 og 11 uafbrudt (PTA med 67 %, MEG med 31 %), mens de samlede produktionsomkostninger kun steg med 21 %. Men som det fremgår af tabel 9, er priserne kun steget med 15 %; det skyldes, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne overføre stigningen til de efterfølgende led og afspejle hele stigningen i priserne på råmaterialer i salgspriserne.

(176)

Lagerbeholdningerne faldt sammenlagt med 10 % i den betragtede periode, dvs. mellem 2002 og UP. Men som i forbindelse med de oprindelige undersøgelser bør lagerbeholdninger ikke betragtes som en relevant indikator for PET fremstillet af EF-erhvervsgrenen, for PET-markedet er sæsonbestemt hele året. Sammenlignet med produktionen svarer lagerbeholdningerne til ca. 5-6 % af output.

(177)

Rentabiliteten af salget er den fortjeneste, der opnås ved salg af den pågældende vare i Fællesskabet. Afkastet af de samlede aktiver og likviditeten kunne kun måles for den snævrest mulige varegruppe, der indbefattede samme vare, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 8. Afkastet af investeringerne er desuden blevet beregnet på grundlag af afkastet af de samlede aktiver, da sidstnævnte anses for mere relevant med henblik på analysen af udviklingstendenserne.

(178)

Fra 2002 var det ikke længere muligt at forhøje priserne, og da der samtidig skete en kraftig stigning i dumpingimporten fra de berørte lande, blev EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværret og førte til tab i 2003. Efter et beskedent opsving i 2004 på grund af de foranstaltninger, der blev indført i forbindelse med Kina og Australien, steg tabet til – 3,2 % i UP. Det konstateres derfor, at der er tale om en tydelig faldende tendens.

(179)

Tendensen i afkastet af de samlede aktiver og likviditeten udviklede sig på samme måde, dvs. udviste en relativt positiv situation i 2002, en forringelse i 2003, et beskedent opsving i 2004 og en yderligere forringelse i UP.

(180)

Investeringerne havde dels til formål at øge kapaciteten, dels at forbedre produktionsprocessen. Der var flest udgifter i 2004 og UP, da kapaciteten blev udvidet i lyset af det øgede forbrug med det formål at bevare markedsandelen. Men EF-erhvervsgrenens nuværende situation og udviklingen på Fællesskabets marked og verdensmarkedet for PET, som er kendetegnet ved manglende rentabilitet, tilskyndede ikke til at foretage for store investeringer. Selv om Fællesskabets producenter i nogle tilfælde har kunnet tilvejebringe kapital (navnlig fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder), tilskyndede PET's manglende rentabilitet ikke til investering, og i nogle tilfælde blev afgørelsen udskudt.

(181)

På grund af den konstante stigning i forbruget, som dels skyldes nye anvendelser (bl.a. øl og vin), dels stigningen i forbruget i de lande, som tiltrådte EU i 2004, har EF-erhvervsgrenen været nødt til at øge kapaciteten og produktionen for ikke at miste markedsandele. Derfor blev der foretaget en omfattende omstrukturering i 2004 og UP, samtidig med at de forskellige producenter ofte skiftede ejere. Samtidig blev der foretaget en generel forøgelse af antallet af produktionslinjer for at kunne følge med stigningen i forbruget og samtidig opnå stordriftsfordele. Derfor var der absolut en positiv udvikling at spore i flere økonomiske indikatorer, f.eks. forbrug, kapacitetsudnyttelse, produktion, EU-salg og beskæftigelse.

(182)

Men alle de beskrevne omstruktureringsbestræbelser kunne ikke opveje virkningerne af den konstante og kraftige stigning i priserne på råvarematerialer i den betragtede periode. De øgede omkostninger i forbindelse med råmaterialer kunne ikke overføres til de efterfølgende led i så stort et omfang, at det var muligt at bevare en vis rentabilitet. Samtidig pressede de lave priser ved import fra de berørte lande utvivlsomt EF-erhvervsgrenens pris kraftigt nedad. På trods af den tilsyneladende positive udvikling i produktion, salg og salgspriser blev EF-erhvervsgrenens økonomiske situation således generelt forværret, hvilket afspejles i den negative udvikling i rentabilitet (fra en fortjeneste på 2,7 % i 2002 til et tab på 3,2 % i UP), salg til eksport, produktionsomkostninger, afkast af investeringer og likviditet.

(183)

Selv om flere skadesindikatorer udviste positive tendenser, er EF-erhvervsgrenens situation derfor stadig langt fra, hvad der kunne forventes, hvis den helt havde overvundet den skade, som blev konstateret i forbindelse med de oprindelige undersøgelser.

(184)

Konklusionen er derfor, at EF-erhvervsgrenens situation er blevet lidt bedre sammenlignet med perioden før indførelsen af foranstaltninger, men at der stadig er tale om en meget usikker og sårbar situation. På grund af pristrykket fra importen kunne EF-erhvervsgrenen heller ikke afspejle hele stigningen i priserne på råmaterialer i salgspriserne.

(185)

Som omtalt i betragtning 2 har der som bekendt også siden august 2004 været endelige antidumpingforanstaltninger i forbindelse med import af PET med oprindelse i Australien og Kina.

(186)

I den betragtede periode steg den samlede import fra disse lande med 12 % (fra 65 000 til 73 000 tons). Selv om der skete en væsentlig stigning i markedsandelen (på 4 procentpoint) i 2003, ændrede tendensen sig i 2004, da importens markedsandel faldt til 2,4 %. I UP kunne der konstateres en beskeden stigning på 0,6 % på grund af import fra Kina. Virkningerne af den endelige antidumpingtold ses fra 2004. Mens importen fra Australien ophørte fuldstændig, steg importen fra Kina støt med 130 % i 2003; den faldt i 2004, da foranstaltningerne blev indført, og steg så igen med 47 % i UP. De australske priser faldt med 7 % i 2003 og yderligere 6 % i 2004. De kinesiske priser steg langsomt i 2003 og 2004 og med 24 % i UP, dvs. fra 827 til 1 022 EUR pr. ton. Det konkluderes således, at der var tale om en væsentlig import fra disse to lande til priser, som konstant lå under Fællesskabets priser, hvilket bidrog til den skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(187)

Ikke-dumpingimport fra Republikken Korea bør i princippet indgå i disse tal. Af fortrolighedshensyn er de imidlertid bevidst udeladt. Udviklingstendensen ville dog stort set være den samme, hvis ikke-dumpingimporten fra Republikken Korea blev medtaget.

(188)

Mellem 2002 og UP steg den samlede import af PET med oprindelse i andre lande med 136 % og nåede op på 174 000 tons. Dens markedsandel i EU steg fra 3,6 % til 7,1 % i den betragtede periode. Denne udvikling fremgår af nedenstående tabel.

(189)

Importen fra Pakistan steg med 157 % i den betragtede periode, navnlig efter at proceduren mod dem var blevet afsluttet i 2004. Importen fra USA steg betydeligt, dvs. med 144 %, og nåede op på 50 000 tons i UP. Importen fra Mexico steg fra 1 500 tons i 2002 til 20 000 tons i UP, svarende til en stigning på 1 390 %. Importen fra Tyrkiet steg betydeligt mellem 2002 og 2004 (med 244 %), men faldt derefter med 36 % i UP. Med hensyn til priserne er det dog vigtigt at lægge mærke til, at priserne ved import fra USA, Mexico og Tyrkiet steg og var højere end priserne ved anden import end EF-erhvervsgrenens priser. Endvidere vedrørte importen fra USA sandsynligvis import af PET G, der er en særlig type PET med større krav til viskositet, som sælges til en pris, der i gennemsnit ligger 50 % over prisen på almindelig PET. Priserne ved import fra Pakistan lå under EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser fra 2002-2004. I UP steg priserne ved import fra Pakistan i takt med EF-erhvervsgrenens priser. Derfor skønnes denne import ikke at have kunnet påvirke situationen på markedet i Fællesskabet.

(190)

EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet faldt i den betragtede periode, dvs. fra 7,9 % til 4,9 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg. EF-erhvervsgrenens eksportresultater blev kun væsentligt forbedret i 2003, sandsynligvis på grund af lave EF-salgspriser. I UP udgjorde de imidlertid mindre end 5 % af det samlede salg. Det skal bemærkes, at eksportpriserne hele tiden lå over EF-salgspriserne.

(191)

Som tidligere konkluderet har de eksporterende producenter i Indien, Indonesien, Thailand, Republikken Korea, Taiwan og Malaysia mulighed for at øge deres eksport til markedet i Fællesskabet.

(192)

Cif-eksportpriserne på PET med oprindelse i Indien, Thailand og Malaysia var højere end EF-erhvervsgrenens priser. Der var imidlertid ikke en stor forskel, og derfor må det konkluderes, at uden antidumpingtold kunne disse lande trykke EF-erhvervsgrenens priser endnu mere. Endvidere var priserne ved import fra Republikken Korea, Taiwan og Indonesien til Fællesskabet lavere end EF-prisen. Der var tale om en beskeden forskel for Republikken Korea og Taiwan (3-4 %) og en stor forskel for Indonesien (27 %). Derfor er der klart sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade.

(193)

Som nævnt ovenfor er EF-erhvervsgrenens situation også i høj grad blevet påvirket af importen fra Kina. Importpriserne lå under EF-prisen (1 022 EUR/t sammenlignet med 1 058 EUR/t i Fællesskabet). Endvidere var importmængden fra Kina på 73 000 tons, dvs. en markedsandel på 3 % i UP.

(194)

Desuden må det konkluderes, at importmængderne fra de berørte lande sandsynligvis vil stige kraftigt på grund af den samlede produktionskapacitet og samlede uudnyttede kapacitet i de berørte lande, jf. nærmere beskrivelse i betragtning 199.

(195)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at importpriserne sandsynligvis ville være lavere på markedet i Fællesskabet uden antidumpingforanstaltninger, da producenterne i disse lande nok ville forsøge at genvinde tabte eller øge nuværende markedsandele. En sådan prispolitik ville sammen med den kapacitet, som de eksporterende producenter i disse lande har til at sælge betydelige mængder PET på markedet i Fællesskabet, med stor sandsynlighed øge pristrykket, hvilket kan forventes at få en yderligere negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(196)

Alle seks berørte lande viste sig som bekendt at have en væsentlig uudnyttet produktionskapacitet på fra 37 000 tons i Malaysia til 400 000 tons i Taiwan, svarende til i alt ca. 1 mio. tons, dvs. 45 % af EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet. Endvidere svingede importpriserne i den betragtede periode lige omkring EF-priserne. Eksempelvis faldt priserne ved import med oprindelse i Taiwan, som er det land, der havde den allerstørste uudnyttede produktionskapacitet, i den periode, antidumpingforanstaltningerne var gældende, til under EF-prisen. Endvidere gør det gældende prisniveau i Fællesskabet EF til at attraktivt marked. Derfor kan det konkluderes, at producenter i de pågældende lande vil være stærkt motiveret til at omdirigere deres salg til markedet i Fællesskabet til lave priser, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(197)

Endvidere fremgår det af oplysninger, som er offentliggjort for nylig, at aktører i Bulgarien og Rumænien har købt usædvanlige mængder af PET-spåner fra de asiatiske lande, som er omfattet af undersøgelsen. Varerne skulle efter planen afsendes i november og december 2006. Disse oplysninger viser, at der er sandsynlighed for fornyet skade af EF-erhvervsgrenen, for det fremgår tydeligt, at der vil være væsentligt større importmængder fra de berørte lande til stede på markedet i Fællesskabet uden antidumpingforanstaltninger.

(198)

Selv om EF-erhvervsgrenens situation er blevet lidt bedre sammenlignet med situationen, før antidumpingforanstaltningerne blev indført, er der som nævnt ovenfor stadig tale om en usikker og sårbar situation. Hvis EF-erhvervsgrenen bliver udsat for store importmængder til dumpingpriser fra de berørte lande, vil det sandsynligvis føre til en forværring af erhvervsgrenens finansielle situation og en yderligere forringelse af rentabiliteten. På det grundlag konkluderes det derfor, at ophævelse af foranstaltningerne mod Indien, Indonesien, Thailand, Republikken Korea, Taiwan og Malaysia sandsynligvis vil føre til fornyet skade af EF-erhvervsgrenen.

(199)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være imod Fællesskabets interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser blev baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Den aktuelle undersøgelse vedrører en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger, og gør det muligt at vurdere eventuelle uønskede negative virkninger af de nuværende antidumpingforanstaltninger på de pågældende parter.

(200)

Det blev på dette grundlag undersøgt, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i denne bestemte sag trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadelig dumping.

(201)

Som beskrevet ovenfor, er der stor sandsynlighed for fornyet skadelig dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Alle EF-producenter, undtagen to, samarbejdede fuldt ud og støttede foranstaltningerne. En EF-producent, som er forretningsmæssigt forbundet med en af de koreanske eksportører, støttede også foranstaltningerne. Det skal dog tages i betragtning, at moderselskabet eksporterer toldfrit.

(202)

Hvis antidumpingforanstaltningerne mod import fra de berørte lande opretholdes, bliver det lettere for EF-erhvervsgrenen at nå op på et rimeligt rentabilitetsniveau. EF-erhvervsgrenen undgår på den måde at blive skubbet ud af markedet, og det er endnu vigtigere. Der er faktisk stor sandsynlighed for skadevoldende dumping i betydelige mængder, som EF-erhvervsgrenen ikke vil kunne modstå. EF-erhvervsgrenen vil derfor fortsat drage fordel af de nuværende antidumpingforanstaltninger, hvis de opretholdes, navnlig fordi der nu også er truffet foranstaltninger mod import med oprindelse i Australien og Kina.

(203)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til 18 importører/forhandlere af den pågældende vare. Men de importører/forhandlere, som hovedsagelig køber fra de berørte lande, og som tegner sig for ca. 5 % af EF-forbruget, samarbejdede kun i ringe omfang. Kun en importør/forhandler indgav data, og vedkommende foretog hovedparten af sine indkøb hos EF-erhvervsgrenen. Der var kun marginale mængder fra de berørte lande eller andre eksporterende lande. Denne importør/forhandler ville foretrække et toldfrit marked, selv om vedkommende har gode finansielle resultater på indeværende tidspunkt. Da de gældende foranstaltninger ikke har en væsentlig indvirkning på importørerne, må det konkluderes, at de nuværende antidumpingforanstaltninger mod import med oprindelse i Indien, Indonesien, Thailand, Malaysia, Republikken Korea og Taiwan ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på situationen for importørerne i Fællesskabet, hvis de opretholdes.

(204)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til 47 kendte forarbejdningsvirksomheder/brugere. Kun ti forarbejdningsvirksomheder/brugere, som samlet kun var meget lidt repræsentative, besvarede spørgeskemaet.

(205)

Ifølge oplysningerne om køb i deres spørgeskemabesvarelser tegnede samarbejdende forarbejdningsvirksomheder/brugere sig i UP for ca. 20 % af Fællesskabets samlede forbrug af PET. I UP købte de 95 % af deres PET fra EF-producenter og resten ved import med oprindelse i andre lande end dem, der er omfattet af disse undersøgelser. Der blev fremsat en række argumenter mod at indføre told.

(206)

Fem forarbejdningsvirksomheder (som forarbejder PET-spåner til præforme og flasker, og som tegner sig for 10 % af forbruget) besvarede spørgeskemaet. Udgifterne til PET-spåner tegner sig for 55 % af den endelige vare (mest præforme). Det blev konstateret, at de importerer ubetydelige mængder fra de berørte lande og andre tredjelande. Alligevel er de imod, at der indføres told, for de hævder, at en videreførelse af foranstaltningerne kan forårsage en unaturlig stigning i priserne i Europa.

(207)

Fem brugere, som tegner sig for ca. 10 % af forbruget, indgav ret ufuldstændige data. Det begrænsede samarbejde fra de store brugeres side skyldes sandsynligvis, at den sidste undersøgelse vedrørende import fra Kina, Australien og Pakistan fandt sted for kun to år siden. Udgifterne til PET tegner sig for ca. 6-7 % af de samlede omkostninger og er derfor ret begrænsede. Selv om de ikke har indgivet oplysninger om import fra de berørte lande, er de ligesom forarbejdningsvirksomhederne imod, at der indføres told, for de hævder, at en videreførelse af foranstaltningerne kan forårsage en unaturlig stigning i priserne i Europa.

(208)

I modsætning til EF-erhvervsgrenen har aftagerindustrien en ret god finansiel situation, og derfor var der ingen forarbejdningsvirksomheder/brugere, som hævdede, at en videreførelse af den nuværende told kunne føre til tab af arbejdsplader eller udflytning af produktionsanlæg til andre lande.

(209)

Endvidere tilpassede EF-erhvervsgrenen sin produktion til det øgede forbrug, og derfor ville EF-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet sandsynligvis kunne dække importen fuldt ud.

(210)

I betragtning af at der stadig er alternative leveringskilder, som ikke er omfattet af antidumpingforanstaltninger, dvs. Mexico, Tyrkiet, USA, Brasilien, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien, ville fællesskabsbrugerne også kunne benytte sig af (eller skifte til) forskellige andre leverandører af den berørte vare.

(211)

Med hensyn til brugerindustriens resultater viste undersøgelsen, at de samarbejdende brugere havde formået at øge deres omsætning, sikre stabil beskæftigelse og i et vist omfang forbedre deres samlede rentabilitet i den betragtede periode. Derfor kunne det konstateres, at de ikke blev påvirket negativt af antidumpingforanstaltningerne.

(212)

På grundlag af ovenstående må det konkluderes, at de nuværende antidumpingforanstaltninger mod import med oprindelse i Indien, Indonesien, Thailand, Malaysia, Republikken Korea og Taiwan ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på situationen for brugerne i Fællesskabet, hvis de opretholdes.

(213)

Leverandørerne af råmaterialer (monoethylenglykol (MEG) og ren terephthalatsyre (PTA), DMT og isophthalsyre (IPA)), alle petrokemiske naphtha-produkter, gav tydeligt til kende, at de støtter foranstaltningerne. De ville kunne drage fordel af, at EF-erhvervsgrenen sandsynligvis ville kunne overvinde virkningerne af dumping, og således forbedre deres resultater.

(214)

I betragtning af alle ovenstående forhold konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(215)

For et eksportland, nemlig Indien, er der gennemført en sideløbende udløbsundersøgelse vedrørende udligningsforanstaltninger (jf. betragtning 10). Undersøgelsen bekræftede, at det er nødvendigt at videreføre sådanne foranstaltninger på de samme niveauer. Nærværende undersøgelse førte også til den konklusion, at antidumpingforanstaltninger mod eksport fra Indien bør videreføres på de samme niveauer. I den forbindelse henvises der til betragtning 125 i forordning (EF) nr. 2604/2000. De foranstaltninger, som det nu foreslås at indføre for PET med oprindelse i Indien, er uændrede, og dermed opfyldes bestemmelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2026/97.

(216)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes, og at satserne ændres, hvis det er berettiget. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte underretning. En indisk eksportør hævdede, at Indien sandsynligvis ikke vil omdirigere salget til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves. Eksportøren hævdede, at nye markeder er mere attraktive end Fællesskabet, og at der på grund af den stigende efterspørgsel i Indien ikke er uudnyttet kapacitet. Der skal dog tages hensyn til, at til trods for den stigende efterspørgsel på det indiske marked viste undersøgelsen på virksomhedsniveau, at der alligevel findes uudnyttet kapacitet, jf. også den markedsanalyse, der er omtalt i betragtning 74. Det konkluderes derfor, at ingen af de modtagne bemærkninger gav anledning til at ændre konklusionerne i denne forordning.

(217)

På baggrund af ovenstående videreføres antidumpingtolden, og satserne ændres, hvis det er berettiget —