Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02006L0113-20081211

Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 om kvalitetskrav til skaldyrvande (kodificeret udgave)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/113/2008-12-11

2006L0113 — DA — 11.12.2008 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/113/EF

af 12. december 2006

om kvalitetskrav til skaldyrvande

(kodificeret udgave)

(EFT L 376, 27.12.2006, p.14)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008

  L 311

1

21.11.2008




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/113/EF

af 12. december 2006

om kvalitetskrav til skaldyrvande

(kodificeret udgave)



EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 1 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande ( 2 ) er blevet ændret væsentligt ( 3 ). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Beskyttelsen og forbedringen af miljøet kræver konkrete foranstaltninger med henblik på at beskytte vandområder, herunder skaldyrvande, mod forurening.

(3)

Det er nødvendigt at beskytte visse skaldyrbestande mod de forskellige skadelige konsekvenser af udledning af forurenede stoffer i havet.

(4)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram ( 4 ) skal der i fællesskab udarbejdes kvalitetsmålsætninger, der fastsætter de forskellige krav, som et givet miljø skal opfylde, og navnlig skal der fastlægges parametre for vandområder, herunder skaldyrvande.

(5)

Forskelle mellem de bestemmelser, som finder anvendelse i de forskellige medlemsstater for så vidt angår kvalitetskrav til skaldyrvande, kan skabe ulige konkurrencevilkår og dermed indvirke direkte på det indre markeds funktion.

(6)

For at gennemføre nærværende direktivs målsætninger bør medlemsstaterne udpege de vandområder, på hvilke det finder anvendelse, og fastsætte de grænseværdier, der svarer til visse parametre. De udpegede vandområder skal bringes i overensstemmelse med disse værdier inden for en frist på seks år efter udpegningen.

(7)

For at sikre kontrollen med kvalitetskravene til skaldyrvande skal der foranstaltes et minimum af prøveudtagninger og foretages målinger af de i bilag I specificerede parametre. Antallet af disse prøveudtagninger vil kunne nedsættes, eller udtagningerne vil kunne udelades, afhængigt af resultaterne af målingerne.

(8)

Der vil være visse naturlige forhold, som unddrager sig medlemsstaternes kontrol, og der må derfor åbnes mulighed for at fravige dette direktiv i visse tilfælde.

(9)

De tekniske og videnskabelige fremskridt kan gøre det nødvendigt at foretage en hurtig tilpasning af visse af de bestemmelser, der er anført i bilag I. For at lette iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige i så henseende, bør der fastlægges en fremgangsmåde for et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Dette samarbejde bør finde sted i det udvalg for tilpasning til de tekniske og videnskabelige fremskridt, som er nedsat ved artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/44/EF af 6. september 2006 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri ( 5 ).

(10)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:



Artikel 1

Dette direktiv vedrører kvaliteten af skaldyrvande og finder anvendelse på kyst- og brakvand udpeget af medlemsstaterne som områder, der kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, og for således at bidrage til, at skaldyrprodukter, som umiddelbart kan fortæres af mennesker, får en god kvalitet.

Artikel 2

De parametre, der finder anvendelse på de af medlemsstaterne udpegede vandområder, er anført i bilag I.

Artikel 3

1.  For de udpegede vandområder fastsætter medlemsstaterne værdier for de i bilag I angivne parametre, såfremt der er anført værdier i kolonne G eller I. Parametrene skal være i overensstemmelse med de bemærkninger, der er anført i disse to kolonner.

2.  Medlemsstaterne må ikke fastsætte værdier, som er mindre strenge end de i kolonne I i bilag I anførte, og skal bestræbe sig på at overholde værdierne i kolonne G, idet de tager hensyn til det i artikel 8 anførte princip.

3.  For så vidt angår udledning af stoffer henhørende under parametrene »organiske halogenforbindelser« og »metaller« skal de emissionsnormer, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/11/EF af 15. februar 2006 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø ( 6 ), anvendes samtidig med kvalitetsmålene og de øvrige forpligtelser, som følger af nærværende direktiv, navnlig vedrørende prøveudtagning.

Artikel 4

1.  Medlemsstaterne udpeger skaldyrvande og kan senere foretage yderligere udpegninger.

2.  Medlemsstaterne kan ændre udpegningen af visse vandområder blandt andet på grund af forhold, der ikke var forudset på tidspunktet for udpegningen, idet de tager hensyn til det i artikel 8 anførte princip.

Artikel 5

Medlemsstaterne udarbejder programmer med henblik på at mindske forureningen og sikre, at de udpegede vandområder inden for en frist på seks år efter udpegningen i henhold til artikel 4 er i overensstemmelse med de værdier, som medlemsstaterne fastsætter i henhold til artikel 3, og med bemærkningerne i kolonne G og I i bilag I.

Artikel 6

1.  Ved anvendelsen af artikel 5 anses de udpegede vandområder for at være i overensstemmelse med dette direktiv, hvis vandprøver herfra, udtaget med mindst den i bilag I angivne hyppighed på samme prøveudtagningssted og over en periode på tolv måneder, viser, at de værdier, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med artikel 3, samt bemærkningerne i kolonne G og I i bilag I er overholdt med hensyn til:

a) 100 % af prøverne, for så vidt angår parametrene »organiske halogenforbindelser« og »metaller«

b) 95 % af prøverne, for så vidt angår parametrene »saltindhold« og »opløst ilt«

c) 75 % af prøverne, for så vidt angår de andre parametre, der er anført i bilag I.

Såfremt hyppigheden for prøveudtagning i henhold til artikel 7, stk. 2, for alle parametrene i bilag I med undtagelse af parametrene »organiske halogenforbindelser« og »metaller« er lavere end den hyppighed, der er anført i bilag I, gælder de i første afsnit i nærværende stykke omhandlede værdier og bemærkninger for samtlige prøver.

2.  Afvigelser fra de af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3 fastsatte værdier eller fra bemærkningerne i kolonne G og I i bilag I tages ikke i betragtning ved beregningen af de i stk. 1 fastsatte procentstørrelser, hvis de skyldes en katastrofe.

Artikel 7

1.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager prøveudtagningerne med en mindste hyppighed som angivet i bilag I.

2.  Når den kompetente myndighed fastslår, at kvaliteten af de udpegede vandområder er væsentlig bedre, end den ville være, såfremt de værdier, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 3, og bemærkningerne i kolonne G og I i bilag I var anvendt, kan prøveudtagningernes hyppighed nedsættes. Såfremt der ikke foreligger nogen forurening eller risiko for, at vandets kvalitet forringes, kan vedkommende kompetente myndighed træffe afgørelse om, at prøveudtagning er unødvendig.

3.  Hvis det ved en prøveudtagning viser sig, at der er afvigelser fra en værdi fastsat i overensstemmelse med artikel 3 eller fra en bemærkning i kolonne G eller I i bilag I, undersøger den kompetente myndighed, om dette skyldes et tilfælde, om det er en følge af et naturfænomen, eller om det er forårsaget af forurening, og træffer passende foranstaltninger.

4.  Det nøjagtige prøveudtagningssted, dets afstand fra det nærmeste punkt, hvorfra der udledes forurenende stoffer, såvel som den dybde, hvori prøverne skal udtages, fastlægges af den kompetente myndighed i hver medlemsstat, blandt andet under hensyntagen til lokale miljøforhold.

5.  Referenceanalysemetoderne for beregningen af de pågældende parametre er anført i bilag I. Laboratorier, som anvender andre metoder, skal sikre sig, at de opnåede resultater svarer til eller er sammenlignelige med de i bilag I anførte.

Artikel 8

Anvendelsen af foranstaltninger, der er truffet i medfør af dette direktiv, må under ingen omstændigheder, hverken direkte eller indirekte, medføre forøget forurening af kyst- og brakvand.

Artikel 9

Medlemsstaterne kan til enhver tid fastsætte strengere værdier for de udpegede vandområder end de i dette direktiv fastsatte. De kan tillige fastsætte bestemmelser med hensyn til andre parametre end dem, der er foreskrevet i dette direktiv.

Artikel 10

Såfremt en medlemsstat påtænker at udpege skaldyrvande i umiddelbar nærhed af en anden medlemsstats grænse, skal de pågældende stater konsultere hinanden om afgrænsningen af den del af disse vandområder, på hvilken dette direktiv måtte finde anvendelse, og om konsekvenserne af de fælles kvalitetsmålsætninger; disse konsekvenser fastsættes efter samråd herom af hver enkelt berørt medlemsstat. Kommissionen kan deltage i disse forhandlinger.

Artikel 11

Medlemsstaterne kan fravige dette direktiv i tilfælde af usædvanlige meteorologiske eller geografiske forhold.

▼M1

Artikel 12

Bistået af det udvalg, der er nedsat ved artikel 13, stk. 1, i direktiv 2006/44/EF, vedtager Kommissionen alle de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse de i bilag I nævnte G-værdier for parametrene og analysemetoder til den tekniske og videnskabelige udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/44/EF.

▼B

Artikel 13

1.  Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv giver medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om

a) de vandområder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i form af en oversigt

b) de ændringer i udpegningen af visse vandområder, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2

c) de bestemmelser, der er truffet med henblik på at fastsætte nye parametre i overensstemmelse med artikel 9.

2.  Når en medlemsstat gør brug af artikel 11, underretter den omgående Kommissionen herom med angivelse af begrundelse og varighed.

3.  Mere generelt giver medlemsstaterne på begrundet anmodning af Kommissionen denne alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 14

Hvert tredje år og første gang for perioden 1993 til 1995 sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv som led i en sektorspecifik rapport, der også omfatter andre relevante fællesskabsdirektiver. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en formular, som Kommissionen udformer efter fremgangsmåden i artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 91/692/EØF af 223. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver ( 7 ). Spørgeskemaet eller formularen sendes til medlemsstaterne seks måneder før starten på den periode, som rapporten dækker. Rapporten sendes til Kommissionen senest ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, som den dækker.

Kommissionen offentliggør senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter en samlet rapport for Fællesskabet om gennemførelsen af nærværende direktiv.

Artikel 15

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 16

Direktiv 79/923/EØF ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 17

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.




BILAG I

KVALITETSKRAV TIL SKYLDYRVANDE



 

Parametre

G

I

Referenceanalysemetoder

Mindste Prøveudtagnings- og målehyppighed

1.

pH

pH-enhed

 

7 — 9

— Elektrometrisk måling

— Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen

Kvartalsvis

2.

Temperatur °C

Den temperaturforskel, som skyldes en udledning, må i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke overstige den temperatur, som måles i vandområder, der ikke påvirkes, med mere end 2 °C

 

— Termometri

— Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen

Kvartalsvis

3.

Farve (efter filtrering) mg Pt/l

 

Vandets farve, som skyldes en udledning, må efter filtrering i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke afvige fra den farve, som måles i vandområder, der ikke påvirkes, med mere end 10 mg Pt/l

— Filtrering på membranfilter (0,45 μm)

— Fotometrisk metode med platinkoboltmåleenhed

Kvartalsvis

4.

Opslemmede stoffer mg/l

 

Indholdet af opslemmede stoffer, som skyldes en udledning, må i skaldyrvande, der påvirkes af denne udledning, ikke overstige det indhold, som måles i vandområder, der ikke påvirkes, med mere end 30 %

— Filtrering på membranfilter (0,45 μm), tørring ved 105 °C og vejning

— Centrifugering (mindst 5 min., gennemsnitlig acceleration 2 800 — 3 200 g), tørring ved 105 °C og vejning

Kvartalsvis

5.

Saltindhold ‰

12 — 38 ‰

≤ 40 ‰

Den variation i saltindholdet, der forårsages af en udledning, må i de skaldyrvande, som påvirkes af denne udledning, ikke overstige det saltindhold, der er målt i vandområder, som ikke påvirkes, med mere end 10 %

Måling af den elektriske ledningsevne

Månedligt

6.

Opløst ilt Mætningsgrad

%

≥ 80 %

≥ 70 % (middelværdi)

Hvis en enkelt måling viser en værdi på under 70 %, fortsættes målingerne;

Ingen enkelt måling må give en værdi på under 60 %, medmindre dette ikke er til skade for skaldyrbestanden

Winkler-metoden

Elektrokemisk metode

Månedligt med mindst en repræsentativ prøveudtagning med ringe iltindhold den dag, prøven udtages. Hvis der imidlertid er formodning om betydelige daglige udsving, foretages mindst to prøver pr. dag

7.

Mineraloliebaserede kulbrinter

 

Mineralolieprodukter må ikke forekomme i skaldyrvande i sådanne mængder:

— at de på vandets overflade danner en synlig film og/eller belægning på skaldyrene,

— at de fremkalder skadelige virkninger for skaldyrene,

Visuel undersøgelse

Kvartalsvis

8.

Organiske halogenforbindelser

Koncentrationen af hvert stof i skaldyrkødet skal begrænses således, at den i overensstemmelse med artikel 1 bidrager til, at skaldyrprodukterne får en god kvalitet

Koncentrationen af hvert stof i skaldyrvandet eller i skaldyrkødet må ikke overstige et niveau, der fremkalder skadelige virkninger for skaldyrene og deres larver

Kromatografi i luftfasen efter ekstraktion med passende opløsningsmidler og rensning

Halvårligt

9.

Metaller

Koncentrationen af hvert stof i skaldyrkødet skal begrænses således, at den i overensstemmelse med artikel 1 bidrager til, at skaldyrprodukterne får en god kvalitet

Koncentrationen af hvert stof i skaldyrvandet eller i skaldyrkødet må ikke overstige et niveau, der fremkalder skadelige virkninger for skaldyrene og deres larver

Synergistiske virkninger af disse metaller skal tages i betragtning

Atomabsorptionsspektrometri eventuelt efter en koncentration og/eller ekstraktion

Halvårligt

Sølv

Ag

Arsenik

As

Cadmium

Cd

Chrom

Cr

Kobber

Cu

Kviksølv

Hg

Nikkel

Ni

Bly

Pb

Zink

Zn

mg/l

 

10.

Fækalcoliforme/100 ml

≤ 300 i skaldyrkød og i væske mellem skallerne (1)

 

Fortyndingsmetoden med forgæring i flydende substrat i mindst tre rør i tre fortyndinger. Ompodning af de positive reagensglas til et påvisningssubstrat. Optælling efter M.P.N. (most probable number). Inkubationstemperatur 44° C 0,5

Kvartalsvis

11.

Stoffer, der har indflydelse på skaldyrenes smag

 

Ringere koncentration end den, der kan forringe skaldyrenes smag

Smagsmæssig undersøgelse af skaldyrene, når der er formodning om et sådant stof

 

12.

Saxitoksin (produceret af dinoflagellater)

 
 
 
 

(1)   Indtil vedtagelsen af et direktiv vedrørende beskyttelse af forbrugere af skaldyrprodukter må denne værdi dog ubetinget overholdes i vande, hvori der lever skaldyr, som umiddelbart kan fortæres af mennesker.

Forkortelser:

G = vejledende

I = påbudt




BILAG II

DEL A

Ophævet direktiv med ændringer



Rådets direktiv 79/923/EØF

(EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47)

 

Rådets direktiv 91/692/EØF

(EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48)

kun bilag I, litra e)

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 16)



Direktiv

Gennemførelsesfrist

79/923/EØF

6. november 1981

91/692/EØF

1. januar 1993




BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL



Direktiv 79/923/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4, stk. 1 og 2

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 2

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, indledende tekst

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, indledende tekst

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, første led

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra a)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, andet led

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra b)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, tredje led

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra c)

Artikel 6, stk. 1, andet afsnit

Artikel 6, stk. 1, andet afsnit

Artikel 6, stk. 2

Artikel 6, stk. 2

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 13, første afsnit, indledende tekst

Artikel 13, stk. 1, indledende tekst

Artikel 13, første afsnit, første led

Artikel 13, stk. 1, litra a)

Artikel 13, første afsnit, andet led

Artikel 13, stk. 1, litra b)

Artikel 13, første afsnit, tredje led

Artikel 13, stk. 1, litra c)

Artikel 13, andet afsnit

Artikel 13, stk. 2

Artikel 13, tredje afsnit

Artikel 13, stk. 3

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15, stk. 1

Artikel 15, stk. 2

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 16

Artikel 18

Bilag

Bilag I

Bilag II

Bilag III



( 1 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 12 oktober 2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 30. november 2006.

( 2 ) EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

( 3 ) Jf. bilag II, del A.

( 4 ) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

( 5 ) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 20.

( 6 ) EUT L 64 af 4.3.2006, s. 52.

( 7 ) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

Top