(1)

Den 4. maj 2018 vedtog Kommissionen (»Kommissionen«) gennemførelsesforordning (EU) 2018/683 (3) om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Kommissionen vedtog den 18. oktober 2018 gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 (4) om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(3)

Kommissionen vedtog den 9. november 2018 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 (5) om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579.

(4)

China Rubber Industry Association (CRIA) og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (»CCCMC«) anlagde annullationssøgsmål ved Retten vedrørende anfægtelse af lovligheden af de omtvistede forordninger.

(5)

CRIA og CCCMC fremsatte flere påstande, hvorved de omtvistede forordninger blev anfægtet, og Retten tog stilling til to af disse: i) Kommissionens undladelse af at foretage en rimelig prissammenligning ved beregningen af prisunderbuddet og skadesmargenerne og ii) visse klagepunkter, der i det væsentlige vedrører uoverensstemmelser og tilsidesættelse af retten til forsvar for så vidt angår skadesindikatorer og vægtning af data fra stikprøven af EU-producenter.

(6)

Den 4. maj 2022 afsagde Retten dom i sag T-30/19 og T-72/19, hvorved både gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 (antidumping) og gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 (antisubsidie) blev annulleret.

(7)

Med hensyn til beregningen af underbudsmargenerne fandt Retten, at Kommissionen foretog en urimelig sammenligning, da den foretog en justering af eksportprisen — fradrag af den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger og en teoretisk fortjeneste — når salget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Unionen. Retten bemærkede, at EU-producenterne også foretog et vist salg via forretningsmæssigt forbundne enheder, og at deres salgspriser ikke blev justeret. Retten konkluderede, at den beregning af prisunderbudsmargenerne, som Kommissionen foretog i de anfægtede forordninger, var behæftet med en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn, og at denne beregning derfor var i strid med antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1 og 2. Retten fandt endvidere, at fejlene havde en indvirkning på de samlede konklusioner om skade og årsagssammenhæng samt på skadesmargenerne, og at det ikke var muligt præcist at fastslå, i hvilket omfang den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold var delvist begrundet. De forordninger, hvorved ansøgerne blev pålagt denne told, blev derfor annulleret.

(8)

Hvad angår det andet punkt, fastslog Retten, at Kommissionen ikke foretog en objektiv undersøgelse (som krævet i antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1), fordi Kommissionen, ved ikke at revidere beregningerne af alle mikroøkonomiske indikatorer bortset fra rentabiliteten og ved ikke at angive de reviderede tal i den anfægtede forordning, ikke anvendte alle de relevante oplysninger, som den rådede over. Retten fastslog endvidere, at ansøgernes ret til forsvar var blevet tilsidesat. Retten var navnlig uenig i, at visse oplysninger, der ikke blev fremlagt for parterne, kunne betragtes som fortrolige, og den fastslog, at alle de omtvistede oplysninger »var knyttet til fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder i den anfægtede forordning«. Der var derfor tale om »væsentlige kendsgerninger og betragtninger«, som burde have været fremlagt for parterne.

(9)

På baggrund af ovenstående annullerede Retten den omtvistede antidumpingforordning for så vidt angår de virksomheder, der er repræsenteret af CRIA og CCCMC (opført i bilag I).

(10)

Derudover annullerede Retten den omtvistede antisubsidieforordning for så vidt angår de virksomheder, der er repræsenteret af CRIA og CCCMC (opført i bilag II).

(11)

Kommissionen analyserede, om det var hensigtsmæssigt at gøre importen af den pågældende vare til genstand for registrering. I den forbindelse tog Kommissionen hensyn til følgende betragtninger.

(12)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) har institutionerne pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt, der er vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. en antidumping- eller en antisubsidieundersøgelse, annulleres, består gennemførelsen af Rettens dom i at lade den annullerede retsakt erstatte af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (6).

(13)

I henhold til Domstolens retspraksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt erstatte genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte (7). Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antidumpingproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger eksempelvis annulleres, betyder dette, at antidumpingproceduren efter annullationen stadig pågår, fordi den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden (8), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren.

(14)

Som forklaret i meddelelsen om genoptagelse, og da ulovligheden ikke fandt sted i forbindelse med indledningen af undersøgelsen, men på tidspunktet i undersøgelsen, besluttede Kommissionen at genoptage antidumping- og antisubsidieundersøgelserne, for så vidt som de vedrører de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2 ovenfor, og genoptog dem på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted.

(15)

Ifølge Domstolens retspraksis kan genoptagelsen af den administrative procedure og den eventuelle genindførelse af told ikke anses for at være i strid med princippet om ikketilbagevirkende kraft (9). I meddelelsen om genoptagelse af undersøgelsen blev de interesserede parter, herunder importørerne, underrettet om, at enhver fremtidig betalingsforpligtelse, hvis det er berettiget, udspringer af resultaterne af den fornyede undersøgelse.

(16)

På grundlag af sine nye konklusioner og udfaldet af de genoptagne undersøgelser, som er ukendt på nuværende tidspunkt, kan Kommissionen vedtage forordninger om ændring af de gældende toldsatser, hvis det er berettiget. Disse ændrede satser vil i givet fald få virkning fra den dato, hvor de omtvistede forordninger trådte i kraft.

(17)

Med henblik herpå anmodede Kommissionen de nationale toldmyndigheder om at afvente resultatet af den fornyede undersøgelse, inden de træffer afgørelse om eventuelle godtgørelseskrav vedrørende den antidumping- og/eller udligningstold, der blev annulleret af Retten. Toldmyndighederne pålægges således at sætte eventuelle krav om tilbagebetaling af den annullerede told i bero, indtil resultatet af den fornyede undersøgelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(18)

Hvis de genoptagne undersøgelser fører til genindførelse af foranstaltninger, vil denne told desuden skulle opkræves for den periode, hvor de genoptagne undersøgelser finder sted.

(19)

I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at registrering er et redskab, der er omhandlet i antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod importen fra datoen for registreringen (10). I den foreliggende sag finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at registrere importen fra de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2 ovenfor, med henblik på at lette opkrævningen af antidumping- og udligningstold, når niveauet er blevet revideret i overensstemmelse med Rettens afgørelse (11).

(20)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (12) finder betingelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 10, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 16, stk. 4, ikke anvendelse i den foreliggende sag, i modsætning til registrering, der finder sted i perioden forud for vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger. Formålet med registreringen som led i gennemførelsen af Rettens dom er nemlig ikke at tillade en eventuel opkrævning af handelsbeskyttelsestold med tilbagevirkende kraft i henhold til førnævnte bestemmelser. Formålet er snarere at sikre effektiviteten af de gældende foranstaltninger uden unødig afbrydelse fra datoen for de omtvistede forordningers ikrafttræden og indtil genindførelsen af den korrigerede told ved at sikre, at det i fremtiden er muligt at opkræve det korrekte toldbeløb.

(21)

I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at der var grundlag for registrering i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5.

(22)

På grundlag af ovenstående skal importen af den pågældende vare, der er fremstillet af de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2, gøres til genstand for registrering (13).

(23)

Som anført i meddelelsen om genoptagelse vil den endelige betalingsforpligtelse for antidumping- og udligningstold, om nogen, fra datoen for ikrafttrædelsen af de omtvistede antidumping- og antisubsidieforordninger udspringe af resultaterne af den fornyede undersøgelse.

(24)

Der kan ikke opkræves en højere told end den told, der er fastsat i de omtvistede forordninger, for perioden mellem offentliggørelsen af meddelelsen om genoptagelse og datoen for ikrafttrædelsen af resultaterne af de genoptagne undersøgelser —