This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R1175
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/1175 of 7 July 2022 making imports of certain pneumatic tyres, new or retreaded, of rubber, of a kind used for buses or lorries and with a load index exceeding 121 originating in the People’s Republic of China subject to registration following the re-opening of the investigation in order to implement the judgments of 4 May 2022 in joined cases T-30/19 and T-72/19, with regard to Implementing Regulation (EU) 2018/1579 and Implementing Regulation (EU) 2018/1690
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1175 af 7. juli 2022 om at gøre importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering efter genoptagelsen af undersøgelsen med henblik på gennemførelse af dommene af 4. maj 2022 i de forenede sager T-30/19 og T-72/19 for så vidt angår gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 og gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1175 af 7. juli 2022 om at gøre importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering efter genoptagelsen af undersøgelsen med henblik på gennemførelse af dommene af 4. maj 2022 i de forenede sager T-30/19 og T-72/19 for så vidt angår gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 og gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690
C/2022/4639
EUT L 183 af 8.7.2022, p. 43–49
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 05/04/2023; ophævet ved 32023R0737 og 32023R0738
8.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 183/43 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1175
af 7. juli 2022
om at gøre importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering efter genoptagelsen af undersøgelsen med henblik på gennemførelse af dommene af 4. maj 2022 i de forenede sager T-30/19 og T-72/19 for så vidt angår gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 og gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 14,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (2) (»antisubsidiegrundforordningen«), særlig artikel 24, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Vedtagelse af foranstaltninger
(1) |
Den 4. maj 2018 vedtog Kommissionen (»Kommissionen«) gennemførelsesforordning (EU) 2018/683 (3) om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«). |
(2) |
Kommissionen vedtog den 18. oktober 2018 gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 (4) om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
(3) |
Kommissionen vedtog den 9. november 2018 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 (5) om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579. |
1.2. Den Europæiske Unions Rets domme
(4) |
China Rubber Industry Association (CRIA) og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (»CCCMC«) anlagde annullationssøgsmål ved Retten vedrørende anfægtelse af lovligheden af de omtvistede forordninger. |
(5) |
CRIA og CCCMC fremsatte flere påstande, hvorved de omtvistede forordninger blev anfægtet, og Retten tog stilling til to af disse: i) Kommissionens undladelse af at foretage en rimelig prissammenligning ved beregningen af prisunderbuddet og skadesmargenerne og ii) visse klagepunkter, der i det væsentlige vedrører uoverensstemmelser og tilsidesættelse af retten til forsvar for så vidt angår skadesindikatorer og vægtning af data fra stikprøven af EU-producenter. |
(6) |
Den 4. maj 2022 afsagde Retten dom i sag T-30/19 og T-72/19, hvorved både gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 (antidumping) og gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 (antisubsidie) blev annulleret. |
(7) |
Med hensyn til beregningen af underbudsmargenerne fandt Retten, at Kommissionen foretog en urimelig sammenligning, da den foretog en justering af eksportprisen — fradrag af den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger og en teoretisk fortjeneste — når salget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Unionen. Retten bemærkede, at EU-producenterne også foretog et vist salg via forretningsmæssigt forbundne enheder, og at deres salgspriser ikke blev justeret. Retten konkluderede, at den beregning af prisunderbudsmargenerne, som Kommissionen foretog i de anfægtede forordninger, var behæftet med en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn, og at denne beregning derfor var i strid med antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1 og 2. Retten fandt endvidere, at fejlene havde en indvirkning på de samlede konklusioner om skade og årsagssammenhæng samt på skadesmargenerne, og at det ikke var muligt præcist at fastslå, i hvilket omfang den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold var delvist begrundet. De forordninger, hvorved ansøgerne blev pålagt denne told, blev derfor annulleret. |
(8) |
Hvad angår det andet punkt, fastslog Retten, at Kommissionen ikke foretog en objektiv undersøgelse (som krævet i antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1), fordi Kommissionen, ved ikke at revidere beregningerne af alle mikroøkonomiske indikatorer bortset fra rentabiliteten og ved ikke at angive de reviderede tal i den anfægtede forordning, ikke anvendte alle de relevante oplysninger, som den rådede over. Retten fastslog endvidere, at ansøgernes ret til forsvar var blevet tilsidesat. Retten var navnlig uenig i, at visse oplysninger, der ikke blev fremlagt for parterne, kunne betragtes som fortrolige, og den fastslog, at alle de omtvistede oplysninger »var knyttet til fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder i den anfægtede forordning«. Der var derfor tale om »væsentlige kendsgerninger og betragtninger«, som burde have været fremlagt for parterne. |
(9) |
På baggrund af ovenstående annullerede Retten den omtvistede antidumpingforordning for så vidt angår de virksomheder, der er repræsenteret af CRIA og CCCMC (opført i bilag I). |
(10) |
Derudover annullerede Retten den omtvistede antisubsidieforordning for så vidt angår de virksomheder, der er repræsenteret af CRIA og CCCMC (opført i bilag II). |
2. BEGRUNDELSE FOR REGISTRERING
(11) |
Kommissionen analyserede, om det var hensigtsmæssigt at gøre importen af den pågældende vare til genstand for registrering. I den forbindelse tog Kommissionen hensyn til følgende betragtninger. |
(12) |
I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) har institutionerne pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt, der er vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. en antidumping- eller en antisubsidieundersøgelse, annulleres, består gennemførelsen af Rettens dom i at lade den annullerede retsakt erstatte af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (6). |
(13) |
I henhold til Domstolens retspraksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt erstatte genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte (7). Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antidumpingproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger eksempelvis annulleres, betyder dette, at antidumpingproceduren efter annullationen stadig pågår, fordi den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden (8), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren. |
(14) |
Som forklaret i meddelelsen om genoptagelse, og da ulovligheden ikke fandt sted i forbindelse med indledningen af undersøgelsen, men på tidspunktet i undersøgelsen, besluttede Kommissionen at genoptage antidumping- og antisubsidieundersøgelserne, for så vidt som de vedrører de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2 ovenfor, og genoptog dem på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted. |
(15) |
Ifølge Domstolens retspraksis kan genoptagelsen af den administrative procedure og den eventuelle genindførelse af told ikke anses for at være i strid med princippet om ikketilbagevirkende kraft (9). I meddelelsen om genoptagelse af undersøgelsen blev de interesserede parter, herunder importørerne, underrettet om, at enhver fremtidig betalingsforpligtelse, hvis det er berettiget, udspringer af resultaterne af den fornyede undersøgelse. |
(16) |
På grundlag af sine nye konklusioner og udfaldet af de genoptagne undersøgelser, som er ukendt på nuværende tidspunkt, kan Kommissionen vedtage forordninger om ændring af de gældende toldsatser, hvis det er berettiget. Disse ændrede satser vil i givet fald få virkning fra den dato, hvor de omtvistede forordninger trådte i kraft. |
(17) |
Med henblik herpå anmodede Kommissionen de nationale toldmyndigheder om at afvente resultatet af den fornyede undersøgelse, inden de træffer afgørelse om eventuelle godtgørelseskrav vedrørende den antidumping- og/eller udligningstold, der blev annulleret af Retten. Toldmyndighederne pålægges således at sætte eventuelle krav om tilbagebetaling af den annullerede told i bero, indtil resultatet af den fornyede undersøgelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. |
(18) |
Hvis de genoptagne undersøgelser fører til genindførelse af foranstaltninger, vil denne told desuden skulle opkræves for den periode, hvor de genoptagne undersøgelser finder sted. |
(19) |
I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at registrering er et redskab, der er omhandlet i antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod importen fra datoen for registreringen (10). I den foreliggende sag finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at registrere importen fra de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2 ovenfor, med henblik på at lette opkrævningen af antidumping- og udligningstold, når niveauet er blevet revideret i overensstemmelse med Rettens afgørelse (11). |
(20) |
I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (12) finder betingelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 10, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 16, stk. 4, ikke anvendelse i den foreliggende sag, i modsætning til registrering, der finder sted i perioden forud for vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger. Formålet med registreringen som led i gennemførelsen af Rettens dom er nemlig ikke at tillade en eventuel opkrævning af handelsbeskyttelsestold med tilbagevirkende kraft i henhold til førnævnte bestemmelser. Formålet er snarere at sikre effektiviteten af de gældende foranstaltninger uden unødig afbrydelse fra datoen for de omtvistede forordningers ikrafttræden og indtil genindførelsen af den korrigerede told ved at sikre, at det i fremtiden er muligt at opkræve det korrekte toldbeløb. |
(21) |
I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at der var grundlag for registrering i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5. |
3. REGISTRERING
(22) |
På grundlag af ovenstående skal importen af den pågældende vare, der er fremstillet af de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2, gøres til genstand for registrering (13). |
(23) |
Som anført i meddelelsen om genoptagelse vil den endelige betalingsforpligtelse for antidumping- og udligningstold, om nogen, fra datoen for ikrafttrædelsen af de omtvistede antidumping- og antisubsidieforordninger udspringe af resultaterne af den fornyede undersøgelse. |
(24) |
Der kan ikke opkræves en højere told end den told, der er fastsat i de omtvistede forordninger, for perioden mellem offentliggørelsen af meddelelsen om genoptagelse og datoen for ikrafttrædelsen af resultaterne af de genoptagne undersøgelser — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. I henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 skal toldmyndighederne tage de nødvendige skridt til at registrere importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, i øjeblikket henhørende under KN-kode 4011 20 90 og ex 4012 12 00 (Taric-kode 4012120010), med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af de virksomheder, der er opført i bilag I til nærværende forordning.
2. I henhold til artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1037 skal toldmyndighederne tage de nødvendige skridt til at registrere importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, i øjeblikket henhørende under KN-kode 4011 20 90 og ex 4012 12 00 (Taric-kode 4012120010), med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af de virksomheder, der er opført i bilag II til nærværende forordning.
3. Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
4. Den antidumping- og udligningstold, der kan opkræves på visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, i øjeblikket henhørende under KN-kode 4011 20 90 og ex 4012 12 00 (Taric-kode 4012120010) og fremstillet af de virksomheder, der er opført i bilag I og II til denne forordning, mellem genoptagelsen af undersøgelserne og datoen for ikrafttrædelsen af resultaterne af de genoptagne undersøgelser, må ikke overstige den told, der er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 og (EU) 2018/1690.
5. De nationale toldmyndigheder skal afvente offentliggørelsen af den pågældende gennemførelsesforordning fra Kommissionen om genindførelse af tolden, før de træffer afgørelse om godtgørelses- og fritagelseskrav for antidumping- og/eller udligningstold for så vidt angår import fra de virksomheder, der er opført i bilag I og II til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.
(3) Kommissionens forordning (EU) 2018/683 af 4. maj 2018 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT L 116 af 7.5.2018, s. 8).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 af 18. oktober 2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT L 263 af 22.10.2018, s. 3).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 af 9. november 2018 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT L 283 af 12.11.2018, s. 1).
(6) Forenede sager 97, 193, 99 og 215/86, Asteris AE m.fl. og Den Hellenske Republik mod Kommissionen, Sml. 1988, s. 2181, præmis 27 og 28 og sag T-440/20 Jindal Saw mod Europa-Kommissionen, EU:T:2022:318.
(7) Sag C-415/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 6993, præmis 31, sag C-458/98 P, Industrie des Poudres Sphériques mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147, præmis 80-85, sag T-301/01, Alitalia mod Kommissionen, Sml. 2008 II, s. 1753, præmis 99 og 142, forenede sager T-267/08 og T-279/08, Région Nord-Pas de Calais mod Kommissionen, Sml. 2011 II, s. 0000, præmis 83.
(8) Sag C-415/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 6993, præmis 31, sag C-458/98 P, Industrie des Poudres Sphériques mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147, præmis 80-85,
(9) Sag C-256/16, Deichmann SE mod Hauptzollamt Duisburg, Domstolens dom af 15. marts 2018, præmis 79, og sag C-612/16, C & J Clark International Ltd mod Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs, dom af 19. juni 2019, præmis 5.
(10) Sag T-440/20, Jindal Saw mod Europa-Kommissionen, EU:T:2022:318, præmis 154-159.
(11) Bemærk venligst, at for så vidt angår den eksporterende producent Zhongce Rubber Group Co., Ltd, gælder dette kun for den omtvistede udligningstold. Retten annullerede ikke antidumpingforordningen for så vidt angår denne virksomhed, og der skal derfor stadig opkræves antidumpingtold i forbindelse med Zhongce Rubber Group Co.
(12) Sag C-256/16, Deichmann SE mod Hauptzollamt Duisburg, præmis 79, og sag C-612/16, C & J Clark International Ltd mod Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs, dom af 19. juni 2019, præmis 58.
(13) Bemærk venligst, at for så vidt angår den eksporterende producent Zhongce Rubber Group Co., Ltd, gælder dette kun for den omtvistede udligningstold. Retten annullerede ikke antidumpingforordningen for så vidt angår denne virksomhed, og der skal derfor stadig opkræves antidumpingtold i forbindelse med Zhongce Rubber Group Co.
BILAG I
Liste over virksomheder, der er berørt af annullationen af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 (antidumping):
Virksomhedens navn |
Taric-tillægskode |
Chaoyang Long March Tyre Co., Ltd |
C338 |
Triangle Tyre Co., Ltd |
C375 |
Shandong Wanda Boto Tyre Co., Ltd |
C366 |
Qingdao Doublestar Tire Industrial Co., Ltd |
C347 |
Ningxia Shenzhou Tire Co., Ltd |
C345 |
Guizhou Tyre Co., Ltd |
C340 |
Aeolus Tyre Co., Ltd |
C877 (1) |
Shandong Huasheng Rubber Co., Ltd |
C360 |
Chongqing Hankook Tire Co., Ltd |
C334 |
Prinx Chengshan (Shandong) Tire Co., Ltd |
C346 |
Jiangsu Hankook Tire Co., Ltd |
C334 |
Shandong Linglong Tire Co., Ltd |
C363 |
Shandong Jinyu Tire Co., Ltd |
C362 |
Sailun Group Co., Ltd |
C351 |
Shandong Kaixuan Rubber Co., Ltd |
C353 |
Weifang Yuelong Rubber Co., Ltd |
C875 (2) |
Weifang Shunfuchang Rubber And Plastic Products Co., Ltd |
C377 |
Shandong Hengyu Science & Technology Co., Ltd |
C358 |
Jiangsu General Science Technology Co., Ltd |
C341 |
Double Coin Group (Jiang Su) Tyre Co., Ltd |
C878 (3) |
Hefei Wanli Tire Co., Ltd |
C876 (4) |
Giti Tire (Anhui) Company Ltd |
C332 |
Giti Tire (Fujian) Company Ltd |
C332 |
Giti Tire (Hualin) Company Ltd |
C332 |
Giti Tire (Yinchuan) Company Ltd |
C332 |
Qingdao GRT Rubber Co., Ltd |
C350 |
(1) I de omtvistede forordninger vedrører Taric-tillægskode C333 følgende eksporterende producenter:
|
Aeolus Tyre Co., Ltd |
|
Aeolus Tyre (Taiyuan) Co., Ltd |
|
Qingdao Yellow Sea Rubber Co., Ltd |
|
Pirelli Tyre Co., Ltd. |
|
Aeolus Tyre Co., Ltd tildeles en ny Taric-tillægskode med henblik på registrering. |
(2) I de omtvistede forordninger er Weifang Yuelong Rubber Co., Ltd knyttet til Taric-tillægskode C999.
(3) I de omtvistede forordninger vedrører Taric-tillægskode C371 følgende eksporterende producenter:
|
Shanghai Huayi Group Corp. Ltd |
|
Double Coin Group (Jiang Su) Tyre Co., Ltd. |
|
Double Coin Group (Jiang Su) Tyre Co., Ltd tildeles en ny Taric-tillægskode med henblik på registrering. |
(4) I de omtvistede forordninger er Hefei Wanli Tire Co. Ltd knyttet til Taric-tillægskode C999.
BILAG II
Liste over virksomheder, der er berørt af annullationen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 (antisubsidie):
Virksomhedens navn |
Taric-tillægskode |
Chaoyang Long March Tyre Co., Ltd |
C338 |
Triangle Tyre Co., Ltd |
C375 |
Shandong Wanda Boto Tyre Co., Ltd |
C366 |
Qingdao Doublestar Tire Industrial Co., Ltd |
C347 |
Ningxia Shenzhou Tire Co., Ltd |
C345 |
Guizhou Tyre Co., Ltd |
C340 |
Aeolus Tyre Co., Ltd |
C877 (1) |
Shandong Huasheng Rubber Co., Ltd |
C360 |
Chongqing Hankook Tire Co., Ltd |
C334 |
Prinx Chengshan (Shandong) Tire Co., Ltd |
C346 |
Jiangsu Hankook Tire Co., Ltd |
C334 |
Shandong Linglong Tire Co., Ltd |
C363 |
Shandong Jinyu Tire Co., Ltd |
C362 |
Sailun Jinyu Group Co., Ltd |
C351 |
Shandong Kaixuan Rubber Co., Ltd |
C353 |
Weifang Yuelong Rubber Co., Ltd |
C875 (2) |
Weifang Shunfuchang Rubber And Plastic Products Co., Ltd |
C377 |
Shandong Hengyu Science & Technology Co., Ltd |
C358 |
Jiangsu General Science Technology Co., Ltd |
C341 |
Double Coin Group (Jiang Su) Tyre Co., Ltd |
C878 (3) |
Hefei Wanli Tire Co., Ltd |
C876 (4) |
Giti Tire (Anhui) Company Ltd |
C332 |
Giti Tire (Fujian) Company Ltd |
C332 |
Giti Tire (Hualin) Company Ltd |
C332 |
Giti Tire (Yinchuan) Company Ltd |
C332 |
Qingdao GRT Rubber Co., Ltd |
C350 |
Zhongce Rubber Group Co., Ltd. |
C379 |
(1) I de omtvistede forordninger vedrører Taric-tillægskode C333 følgende eksporterende producenter:
|
Aeolus Tyre Co., Ltd |
|
Aeolus Tyre (Taiyuan) Co., Ltd |
|
Qingdao Yellow Sea Rubber Co., Ltd |
|
Pirelli Tyre Co., Ltd. |
|
Aeolus Tyre Co., Ltd tildeles en ny Taric-tillægskode med henblik på registrering. |
(2) I de omtvistede forordninger er Weifang Yuelong Rubber Co., Ltd knyttet til Taric-tillægskode C999.
(3) I de omtvistede forordninger vedrører Taric-tillægskode C371 følgende eksporterende producenter:
|
Shanghai Huayi Group Corp. Ltd |
|
Double Coin Group (Jiang Su) Tyre Co., Ltd. |
|
Double Coin Group (Jiang Su) Tyre Co. Ltd tildeles en ny Taric-tillægskode med henblik på registrering. |
(4) I de omtvistede forordninger er Hefei Wanli Tire Co., Ltd knyttet til Taric-tillægskode C999.