This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021R0759
Commission Implementing Regulation (EU) 2021/759 of 7 May 2021 amending Implementing Regulation (EU) 2019/2072 as regards the exceptions from the requirement of a plant passport, the status of Italy, Ireland, Lithuania, Slovenia and Slovakia or certain areas thereof as protected zones, and the reference to a protected zone in Portugal
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/759 af 7. maj 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår undtagelser fra kravet om plantepas, status for Italien, Irland, Litauen, Slovenien og Slovakiet eller visse områder deri som beskyttede zoner og henvisningen til en beskyttet zone i Portugal
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/759 af 7. maj 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår undtagelser fra kravet om plantepas, status for Italien, Irland, Litauen, Slovenien og Slovakiet eller visse områder deri som beskyttede zoner og henvisningen til en beskyttet zone i Portugal
C/2021/3169
EUT L 162 af 10.5.2021, p. 18–24
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
10.5.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162/18 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/759
af 7. maj 2021
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår undtagelser fra kravet om plantepas, status for Italien, Irland, Litauen, Slovenien og Slovakiet eller visse områder deri som beskyttede zoner og henvisningen til en beskyttet zone i Portugal
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 32, stk. 3 og 6, artikel 35, stk. 1 og 2, og artikel 79, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) blev der fastsat regler vedrørende plantepas til brug ved flytning inden for Unionen af planter, planteprodukter og andre objekter. I bilag III til nævnte forordning blev visse medlemsstater og områder i medlemsstaterne desuden anerkendt som beskyttede zoner med hensyn til visse beskyttet zone-karantæneskadegørere. Endvidere blev visse beskyttede zoner anerkendt som midlertidige beskyttede zoner indtil den 30. april 2020 for at give hver berørt medlemsstat mulighed for at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at vise, at de pågældende skadegørere ikke forekommer i den pågældende medlemsstat eller det pågældende område, eller for at afslutte eller fortsætte bestræbelserne på at udrydde den pågældende skadegører. |
(2) |
Erfaringerne har vist, at anvendelsesområdet for visse regler om undtagelser fra kravet om plantepas, jf. artikel 13, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, bør udvides. Af hensyn til sammenhængen og for at dække alle tilfælde af regulerede planter, planteprodukter og andre objekter bør sådanne undtagelser navnlig også omfatte frø af planter, planteprodukter og andre objekter, der ikke er omfattet af de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 1, eller artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031. |
(3) |
For Italiens vedkommende blev Campania og visse dele af Piemontes område anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. I 2020 fremlagde Italien dokumentation for, at Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. nu er etableret i kommunerne Agerola, Gragnano, Lettere, Pimonte og Vico Equense i provinsen Napoli og Amalfi, Atrani, Conca dei Marini, Corbara, Furore, Minori, Positano, Praiano, Ravello, Smoni og Scala i provinsen Salerno og i hele Piemontes område. Disse kommuner og hele Piemontes område bør derfor ikke længere anerkendes som en del af den beskyttede zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. |
(4) |
Visse dele af Italiens område blev endvidere anerkendt som midlertidig beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. indtil den 30. april 2020. Af undersøgelsesresultaterne fra Italien i 2019 og 2020 fremgår det, at den beskyttede zone-karantæneskadegører, der blev fundet i sporadiske og isolerede udbrud i visse dele af den beskyttede zone, enten er blevet udryddet eller er under udryddelse, og at de resterende dele af den beskyttede zone fortsat er frie for den pågældende skadegører. Oplysningerne viser tillige, at ingen af udryddelserne hidtil har varet mere end to år. Anerkendelsen af disse dele af Italiens område som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. bør derfor fortsætte uden tidsbegrænsning. |
(5) |
Irlands, Litauens, Sloveniens og Slovakiets område blev anerkendt som midlertidige beskyttede zoner med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al indtil den 30. april 2020. Af undersøgelsesresultaterne fra Irland, Litauen, Slovenien og Slovakiet i 2019 og 2020 fremgår det, at den beskyttede zone-karantæneskadegører, der blev fundet i sporadiske og isolerede udbrud i visse dele af de beskyttede zoner, enten er blevet udryddet eller er under udryddelse, og at resten af den beskyttede zone fortsat er fri for den pågældende skadegører. Oplysningerne viser tillige, at ingen af udryddelserne af udbrud hidtil har varet mere end to år. Anerkendelsen af Irlands, Litauens, Sloveniens og Slovakiets område som beskyttede zoner med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. bør derfor fortsætte uden tidsbegrænsning. |
(6) |
Desuden fremlagde Slovakiet i 2020 dokumentation for, at Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. nu er etableret i byerne Valice, Jesenské og Rimavská Sobota i distriktet Rimavská Sobota. Disse byer bør derfor ikke længere anerkendes som en del af den beskyttede zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. |
(7) |
Irland har anmodet om, at dets område anerkendes som beskyttet zone med hensyn til Thaumetopoea pityocampa Denis & Schiffermüller. På grundlag af undersøgelser foretaget i 2018 og 2019 fremlagde Irland dokumentation for, at den pågældende skadegører ikke forekommer på dets område, selv om der er gunstige betingelser for skadegøreren dér. Det er dog nødvendigt at gennemføre yderligere undersøgelser. Irland bør derfor anerkendes som en midlertidig beskyttet zone med hensyn til Thaumetopoea pityocampa Denis & Schiffermüller indtil den 30. april 2023. |
(8) |
Af hensyn til sammenhængen med ændringerne af bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, som indeholder en liste over beskyttede zoner og de respektive beskyttet zone-karantæneskadegørere, bør der foretages tilsvarende ændringer af bilag IX og X til nævnte forordning, som indeholder lister over planter, planteprodukter og andre objekter, hvis indførsel til visse beskyttede zoner er forbudt, og planter, planteprodukter og andre objekter, der skal indføres til eller flyttes inden for beskyttede zoner i henhold til særlige krav. |
(9) |
På grundlag af oplysninger fra Portugal var øen Terceira allerede blevet udelukket fra Portugals beskyttede zone i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår Gonipterus scutellatus Gyllenhal ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2210 (3), uden at bilag X til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 blev ændret. Henvisningen til den beskyttede zone i nævnte bilag bør derfor også ændres. |
(10) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 bør derfor ændres. |
(11) |
Af klarhedshensyn bør ændringerne vedrørende områder, der er blevet anerkendt som beskyttede zoner i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 indtil den 30. april 2020, anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2020. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 13, stk. 2, litra b), affattes således:
|
2) |
Bilag III ændres i overensstemmelse med del 1 i bilaget til nærværende forordning. |
3) |
Bilag IX ændres i overensstemmelse med del 2 i bilaget til nærværende forordning. |
4) |
Bilag X ændres i overensstemmelse med del 3 i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dog anvendes følgende bestemmelser fra den 1. maj 2020:
— |
artikel 1, nr. 2), undtagen bilaget, del 1, nr. 2) |
— |
artikel 1, nr. 3) |
— |
artikel 1, nr. 4), undtagen bilaget, del 3, nr. 3). |
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2210 af 22. december 2020 om ændring af bilag III, VI, VII, IX, X, XI og XII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår kravene til den beskyttede zone Nordirland og forbud og krav for så vidt angår indførsel af planter, planteprodukter og andre objekter til Unionen fra Det Forenede Kongerige (EUT L 438 af 28.12.2020, s. 28).
BILAG
DEL 1
Ændringer af bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072
I tabellen i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 foretages følgende ændringer:
1) |
I afsnit a) »Bakterier« foretages følgende ændringer af punkt 1, tredje kolonne »Beskyttede zoner«:
|
2) |
I afsnit c) »Insekter og mider« affattes punkt 19 således:
|
DEL 2
Ændringer af bilag IX til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072
I bilag IX til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 1, tredje kolonne »Beskyttede zoner«, ændres således:
|
2) |
Punkt 2, tredje kolonne »Beskyttede zoner«, ændres således:
|
DEL 3
Ændringer af bilag X til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072
I bilag X til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 3, fjerde kolonne »Beskyttede zoner«, ændres således:
|
2) |
Punkt 9, fjerde kolonne »Beskyttede zoner«, ændres således:
|
3) |
Punkt 16, fjerde kolonne »Beskyttede zoner«, affattes således:
|
4) |
Punkt 19, fjerde kolonne »Beskyttede zoner«, affattes således:
|