EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0183

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/183 af 12. februar 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2453 for så vidt angår indehaveren af tilladelsen og dennes repræsentant i Unionen for markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af visse typer genetisk modificeret raps (meddelt under nummer C(2021) 823) (Kun den nederlandske og den tyske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst)

C/2021/823

EUT L 55 af 16.2.2021, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/183/oj

16.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/2


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/183

af 12. februar 2021

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2453 for så vidt angår indehaveren af tilladelsen og dennes repræsentant i Unionen for markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af visse typer genetisk modificeret raps

(meddelt under nummer C(2021) 823)

(Kun den nederlandske og den tyske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bayer Agriculture BVBA, med hjemsted i Belgien, er repræsentant i Unionen for Monsanto Company, med hjemsted i USA, vedrørende godkendelse af markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af visse typer genetisk modificeret raps, der er godkendt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2453 (2). BASF Agricultural Solutions Seed US LLC, med hjemsted i USA, er den anden indehaver af tilladelsen for den genetisk modificerede raps, der er godkendt ved nævnte gennemførelsesafgørelse.

(2)

Bayer Agriculture BVBA meddelte pr. brev af 28. juli 2020 Kommissionen, at det fra og med 1. august 2020 ville ændre sin retlige form og skifte navn til Bayer Agriculture BV, Belgien.

(3)

Bayer Agriculture BVBA meddelte pr. brev af 28. juli 2020 Kommissionen, at Monsanto Company fra og med 1. august 2020 ville ændre sin retlige form og skifte navn til Bayer CropScience LP, USA.

(4)

De foreslåede ændringer er af rent administrativ art og medfører ikke en ny vurdering af de berørte produkter.

(5)

Kommissionen oplyste pr. brev af 10. august 2020 BASF SE, som repræsentant for BASF Agricultural Solutions Seed US LLC, om de ønskede ændringer. BASF SE meddelte pr. brev af 27. august 2020 Kommissionen, at BASF Agricultural Solutions Seed US LLC er enig i de foreslåede ændringer.

(6)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2453 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2453

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2453 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 7, stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

Bayer Agriculture BV, Belgien, der repræsenterer Bayer CropScience LP, USA.«

2)

Artikel 9, litra a), affattes således:

»a)

Bayer Agriculture BV, Scheldelaan 460, 2040 Antwerpen, Belgien.«

3)

Bilagets litra a), nr. 1), affattes således:

»1)

Navn: Bayer Agriculture BV, Belgien

Adresse: Scheldelaan 460, 2040 Antwerpen, Belgien

på vegne af

Bayer CropScience LP, 800 N. Lindbergh Boulevard, St Louis, Missouri, 63167, USA

samt«.

Artikel 2

Adressat

Denne afgørelse er rettet til:

a)

Bayer Agriculture BV, Scheldelaan 460, 2040 Antwerp, Belgien. og

b)

BASF SE, Carl-Bosch-Str. 38, 67063 Ludwigshafen, Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2021.

På Kommissionens vegne

Stella KYRIAKIDES

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2453 af 21. december 2017 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 346 af 28.12.2017, s. 31).


Top