Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1338

    Kommissionens forordning (EU) 2019/1338 af 8. august 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EØS-relevant tekst.)

    C/2019/5844

    EUT L 209 af 9.8.2019, p. 5–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1338/oj

    9.8.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 209/5


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/1338

    af 8. august 2019

    om ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra a), d), e) og i), samt artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 3 og 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2) indeholder en EU-liste over godkendte stoffer, der kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

    (2)

    Siden den seneste ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 har den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) offentliggjort en videnskabelig udtalelse om den tilladte anvendelse af et allerede godkendt stof, der kan anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer (»MKF«). Med henblik på at sikre, at forordning (EU) nr. 10/2011 afspejler autoritetens seneste konklusioner, bør nævnte forordning ændres.

    (3)

    Stoffet poly((R)-3-hydroxybutyrat-co-(R)-3-hydroxyhexanoat) (MKF-stof nr. 1059, CAS-nr. 147398-31-0) blev tilladt ved Kommissionens forordning (EU) 2019/37 (3) til anvendelse alene eller blandet med andre polymerer i kontakt med tørre eller faste fødevarer, for hvilke der henvises til fødevaresimulator E i tabel 2 i bilag III til forordning (EU) nr. 10/2011, på grundlag af to videnskabelige udtalelser (4) (5) offentliggjort af autoriteten. Autoriteten har vedtaget en ny positiv videnskabelig udtalelse (6) om at udvide anvendelsen af stoffet til at omfatte anvendelse alene eller blandet med andre polymerer til fremstilling af plast bestemt til kontakt med alle fødevarer. I den senere udtalelse konkluderede autoriteten, at stoffet ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til forbrugernes sikkerhed, hvis det anvendes enten alene eller blandet med andre polymerer i kontakt med alle fødevarer under kontaktbetingelser på 6 måneder eller mere ved stuetemperatur eller derunder, inklusive faser med varmepåfyldning (hotfill) eller korte opvarmningsfaser, forudsat at den samlede migration af oligomerer med en molekylvægt på under 1 000 Da ikke overstiger 5,0 mg/kg fødevare eller fødevaresimulator. Autoritetens konklusion er baseret på de værst tænkelige migrationstestbetingelser, jf. kapitel 2, punkt 2.1.4, i bilag V til forordning (EU) nr. 10/2011 for langtidskontaktbetingelser (6 måneder eller mere) med fødevarer ved stuetemperatur eller derunder. I overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2, punkt 2.1.5, i bilag V til nævnte forordning omfatter testbetingelserne også kontaktbetingelser på under 6 måneder ved stuetemperatur eller derunder. Anvendelsen af stoffet alene eller blandet med andre polymerer til fremstilling af plast bestemt til kontakt med alle fødevarer under kontaktbetingelser på under 6 måneder ved stuetemperatur eller derunder, inklusive faser med varmepåfyldning (hotfill) eller korte opvarmningsfaser, giver heller ikke anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, forudsat at den samlede migration af oligomerer med en molekylvægt på under 1 000 Da ikke overstiger 5,0 mg/kg fødevare eller fødevaresimulator. Autoriteten bekræftede endvidere i udtalelsen, at den specifikke migrationsgrænse på 0,05 mg/kg fødevare, som blev fastsat for nedbrydningsproduktet crotonsyre i den tidligere godkendelse af MKF-stof nr. 1059, også bør gælde for denne udvidede anvendelse. Rækken vedrørende dette stof i punkt 1, tabel 1, i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor omfatte anvendelserne af dette stof med alle fødevarer og under alle betingelser i kolonne 10 i nævnte tabel.

    (4)

    Godkendelsen ved denne forordning af MKF-stof nr. 1059 forudsætter, at den samlede migration af alle oligomerer med en molekylvægt på under 1 000 Da ikke overstiger 5,0 mg/kg fødevare eller fødevaresimulator. Da analysemetoderne til bestemmelse af migrationen af disse oligomerer er komplekse, er en beskrivelse af disse metoder ikke nødvendigvis til rådighed for de kompetente myndigheder. Uden en sådan beskrivelse er det ikke muligt for de kompetente myndigheder at kontrollere, at migrationen af oligomerer fra materialet eller genstanden overholder migrationsgrænsen for disse oligomerer. Derfor bør det kræves, at virksomhedsledere, der markedsfører den færdige genstand eller det færdige materiale indeholdende dette stof, i den dokumentation, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) nr. 10/2011, skal medtage en beskrivelse af metoden og en kalibreringsprøve, såfremt metoden kræver det.

    (5)

    Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor ændres.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Plastmaterialer og -genstande, som er bestemt til kontakt med fødevarer, og som opfylder kravene i forordning (EU) nr. 10/2011, som var gældende før denne forordnings ikrafttrædelse, kan markedsføres indtil den 29. august 2020 og kan forblive på markedet, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. august 2019.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.

    (2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).

    (3)  Kommissionens forordning (EU) 2019/37 af 10. januar 2019 om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 9 af 11.1.2019, s. 88).

    (4)  EFSA Journal 2016;14(5):4464.

    (5)  EFSA Journal 2018;16(7):5326.

    (6)  EFSA Journal 2019;17(1):5551.


    BILAG

    Rækken vedrørende MKF-stof nr. 1059, i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, affattes således:

    »1059

     

    147398-31-0

    poly((R)-3-hydroxybutyrat-co-(R)-3-hydroxyhexanoat)

    nej

    ja

    nej

     

    (35)

    Må kun anvendes alene eller blandet med andre polymerer i kontakt med alle fødevarer under kontaktbetingelser på op til 6 måneder og/eller 6 måneder eller mere, ved stuetemperatur eller derunder, inklusive fase med varmepåfyldning (hotfill) eller en kort opvarmningsfase. Den samlede migration af alle oligomerer med en molekylvægt på under 1 000 Da må ikke overstige 5,0 mg/kg fødevare.

    (23)«


    Top