Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018B1418

    Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2018/1418 af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2016

    EUT L 248 af 3.10.2018, p. 314–314 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/1418/oj

    3.10.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 248/314


    EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2018/1418

    af 18. april 2018

    om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2016

    EUROPA-PARLAMENTET,

    der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2016,

    der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2016 med instituttets svar (1),

    der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05941/2018 — C8-0058/2018),

    der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 208,

    der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene (4), særlig artikel 16,

    der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5), særlig artikel 108,

    der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

    der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0092/2018),

    1.

    meddeler direktøren for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2016;

    2.

    fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

    3.

    pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

    Antonio TAJANI

    Formand

    Klaus WELLE

    Generalsekretær


    (1)  EUT C 417 af 6.12.2017, s. 212.

    (2)  Se fodnote 1.

    (3)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

    (4)  EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1.

    (5)  EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.


    Top