This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D2355
Commission Implementing Decision (EU) 2017/2355 of 14 December 2017 authorising the placing on the market of UV-treated mushrooms as a novel food under Regulation (EC) No 258/97 of the European Parliament and of the Council (notified under document C(2017) 8474)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2355 af 14. december 2017 om tilladelse til markedsføring af UV-behandlede svampe som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer C(2017) 8474)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2355 af 14. december 2017 om tilladelse til markedsføring af UV-behandlede svampe som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer C(2017) 8474)
C/2017/8474
EUT L 336 af 16.12.2017, p. 52–54
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
16.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 336/52 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/2355
af 14. december 2017
om tilladelse til markedsføring af UV-behandlede svampe som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97
(meddelt under nummer C(2017) 8474)
(Kun den engelske udgave er autentisk)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 10. juni 2016 indgav virksomheden Ekoidé AB en ansøgning til Sveriges kompetente myndighed om tilladelse til at markedsføre UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus) med forhøjet indhold af vitamin D2 på EU-markedet som en ny fødevare i den i artikel 1, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 258/97 omhandlede betydning. |
(2) |
Den 27. februar 2017 afgav Sveriges kompetente myndighed sin første vurderingsrapport. I rapporten konkluderes det, at UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus) med forhøjet indhold af vitamin D2 opfylder kriterierne for nye fødevarer i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97. |
(3) |
Den 2. marts 2017 videresendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater. |
(4) |
Der blev inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, fremsat begrundede indsigelser. Yderligere forklaringer fra ansøgeren mindskede betænkelighederne hos medlemsstaterne og Kommissionen. |
(5) |
I henhold til del A, punkt 1, i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (2) skal varebetegnelsen for fødevaren omfatte eller ledsages af oplysninger om fødevarens fysiske tilstand eller den særlige behandling, som fødevaren har undergået, i de tilfælde, hvor undladelse af sådanne oplysninger ville kunne vildlede køberen. Da forbrugerne sædvanligvis ikke forventer, at svampe er UV-behandlede, skal varebetegnelsen for fødevaren omfatte eller ledsages af sådanne oplysninger for at undgå, at forbrugerne bliver vildledt. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Svampe (Agaricus bisporus), der er blevet UV-behandlet for at forhøje indholdet af vitamin D2 som specificeret i bilaget til denne afgørelse, kan markedsføres på EU-markedet som en ny fødevare.
Artikel 2
Svampe (Agaricus bisporus), der er blevet UV-behandlet for at forhøje indholdet af vitamin D2, og som tillades anvendt ved denne afgørelse, betegnes »UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus)«.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Ekoidé AB, Vårbruksgatan 67, 583 32 Linköping, Sverige.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2017.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).
BILAG
SPECIFIKATIONER FOR UV-BEHANDLEDE SVAMPE (AGARICUS BISPORUS) MED FORHØJET INDHOLD AF VITAMIN D2
Beskrivelse/definition:
Kommercielt dyrkede Agaricus bisporus, på hvilke der anvendes UV-lysbehandling på høstede svampe, hvilket giver et indhold af vitamin D2 på ≤ 10 μg/100 g friskvægt.
UVB-stråling: en proces, hvor der foretages stråling med ultraviolet lys i bølgelængden 290-320 nm.
Vitamin D2:
Kemisk betegnelse: |
3β,5Z,7E)-22E,-9,10-secoergosta-5,7,10(19),22-tetraen-3-ol |
Synonym |
Ergocalciferol |
CAS nr. |
50-14-6 |
Molekylvægt |
396,65 g/mol |
Indhold:
Vitamin D2 i slutproduktet: 5-10 μg/100 g friskvægt ved udløbet af holdbarhedsperioden.