BILAG A

TERMINOLOGI

Dette bilag indeholder forklaringer, geografiske præciseringer eller definitioner af de udtryk, der anvendes i de øvrige bilag, medmindre andet er anført i disse bilag.

1.   GEOGRAFISKE PRÆCISERINGER

Til brug for den statistiske indberetning anvendes nedenstående geografiske definitioner:

—	Australien omfatter ikke de eksterne territorier.

—	Danmark omfatter ikke Færøerne og Grønland.

—	Frankrig omfatter også Monaco og de franske oversøiske departementer Guadeloupe, Martinique, Guyane, Réunion og Mayotte.

—	Italien omfatter også San Marino og Vatikanstaten.

—	Japan omfatter også Okinawa.

—	Portugal omfatter også Azorerne og Madeira.

—	Spanien omfatter også De Kanariske Øer, Balearerne og Ceuta og Melilla.

—	USA omfatter de 50 stater, District of Columbia, De Amerikanske Jomfruøer, Puerto Rico og Guam.

2.   AGGREGATER

Producenter af elektricitet og varme klassificeres efter formålet med produktionen:

—	Hovedaktivitetsproducenter er producenter, både private og offentlige virksomheder, der som hovedaktivitet producerer elektricitet og/eller varme med henblik på salg til tredjemand.

—	Egenproducenter er producenter, både private og offentlige virksomheder, der producerer elektricitet og/eller varme, helt eller delvist til eget brug som støtteaktivitet i forbindelse med deres hovedaktivitet.

Bemærk: Kommissionen kan præcisere terminologien yderligere ved efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2, at tilføje relevante henvisninger til NACE, når en ændring af NACE-nomenklaturen er trådt i kraft.

2.1.   Forsyninger

2.1.1.   PRODUKTION/INDENLANDSK PRODUKTION

De mængder brændsel, der udvindes eller produceres, opgjort efter fjernelse af inaktive stoffer. Produktion omfatter også de mængder, der forbruges af producenten under produktionen (f.eks. til opvarmning eller drift af udstyr og tilbehør), samt leverancer til andre energiproducenter til omdannelse eller andre formål.

Ved »indenlandsk produktion« forstås produktion med ressourcer fra det pågældende område.

2.1.2.   GENINDVINDING

Gælder kun for stenkul. Slam og andet kulaffald, som genvindes i minerne.

2.1.3.   TILGANG FRA ANDRE KILDER

De mængder brændsel, hvis produktion er omfattet af andre brændselsindberetninger, men som blandes i andet brændsel og forbruges som en blanding. Yderligere oplysninger om denne komponent skal forelægges som:

—	Tilgang fra andre kilder: kul

—	Tilgang fra andre kilder: olie og olieprodukter

—	Tilgang fra andre kilder: naturgas

—	Tilgang fra andre kilder: vedvarende energikilder.

2.1.4.   IMPORT/EKSPORT

Medmindre andet er anført, forstås ved »import« indførsel fra det egentlige oprindelsesland (det land, hvor energiproduktet er produceret) med henblik på anvendelse i landet, og ved »eksport« udførsel til det land, hvor det producerede energiprodukt endeligt forbruges. Ved importerede og eksporterede mængder forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej.

Hvis oprindelses- eller bestemmelsesland er ukendt, kan det anføres som »Ikke-specificeret/andet«.

2.1.5.   BUNKRING (INTERNATIONAL SØTRAFIK)

De mængder brændsel, der leveres til skibe i international sejlads, uanset flagstat. International sejlads kan foregå til søs, på indre vandveje og søer samt i kystfarvande. Omfatter ikke:

—	forbrug i skibe i national sejlads. Hvorvidt der er tale om national eller international sejlads, bestemmes efter afsejlings- og ankomsthavn, ikke efter skibets flagstat eller nationalitet

—	fiskerfartøjers forbrug

—	militærstyrkers forbrug.

2.1.6.   LAGERÆNDRINGER

Forskellen mellem primolager og ultimolager for lagre på det nationale område. Medmindre andet er anført, anføres lagertilgang med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

2.1.7.   SAMLEDE PRIMO- OG ULTIMOLAGRE PÅ DET NATIONALE OMRÅDE

Alle lagre på det nationale område, herunder lagre hos det offentlige, store forbrugere og lagervirksomheder, lagre på indgående søgående fartøjer, lagre i toldfrie områder og lagre, der forvaltes for tredjemand, uanset om det sker i henhold til en bilateral regeringsaftale eller ej. Ved primo og ultimo forstås henholdsvis den første og den sidste dag i referenceperioden. Lagre omfatter lagre i alle typer særlige lagerfaciliteter enten over eller under jorden.

2.1.8.   DIREKTE ANVENDELSE

Olie (råolie og olieprodukter), der anvendes direkte uden at være blevet forarbejdet i olieraffinaderier. Omfatter også råolie, der anvendes til elproduktion.

2.1.9.   TILGANG AF PRIMÆRPRODUKTER

De mængder indenlandsk og importeret råolie (herunder kondensat) og indenlandsk NGL, der anvendes direkte uden at være blevet forarbejdet i et olieraffinaderi, og mængderne af tilbageførsler fra den petrokemiske industri, der, selv om der ikke er tale om primært brændsel, anvendes direkte.

2.1.10.   RAFFINADERIERNES BRUTTOPRODUKTION

Et raffinaderis eller et blandingsanlægs produktion af færdigprodukter. Omfatter også raffinaderibrændsel, men ikke raffinaderitab.

2.1.11.   GENBRUGSPRODUKTER

Færdigprodukter, der efter at have været leveret til slutbrugere passerer gennem markedsføringsnettet for anden gang (f.eks. genforarbejdede brugte smøremidler). Der skelnes mellem disse mængder og tilbageførsler fra den petrokemiske industri.

2.1.12.   TILBAGEFØRSLER

Færdigprodukter eller halvfabrikata, der returneres fra slutbrugerne til raffinaderierne til bearbejdning, blanding eller salg. Der er som regel tale om biprodukter fra den petrokemiske fremstillingsproces.

2.1.13.   OVERFØRSLER MELLEM PRODUKTER

De mængder, der omklassificeres, enten fordi deres specifikationer har ændret sig, eller fordi de er blevet blandet med et andet produkt. En negativ indgang for et produkt opvejes af en eller flere positive indgange for et eller flere produkter og omvendt; den samlede nettovirkning skal være nul.

2.1.14.   OVERFØRTE PRODUKTER

Importerede mineralolieprodukter, der omklassificeres som råmaterialer med henblik på videreforarbejdning i raffinaderiet. Leveres ikke til slutbrugerne.

2.1.15.   STATISTISKE FORSKELLE

Beregnet værdi defineret som forskellen mellem beregning fra et forsyningsperspektiv (top-down-tilgang) og beregning fra et forbrugsperspektiv (bottom-up-tilgang). Eventuelle store statistiske forskelle skal forklares.

2.2.   Omdannelsessektoren

Under Omdannelsessektoren anføres kun de mængder brændsel, der blev omdannet til andre brændsler. De mængder brændsel, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr og generelt i forbindelse med omdannelse, anføres ikke under omdannelse, men under Energisektoren.

2.2.1.   HOVEDAKTIVITETSPRODUCENTER — KUN ELEKTRICITET

De mængder brændsel, der anvendes af hovedaktivitetsproducenter til produktion af elektricitet i (rene) elproduktionsenheder/elværker.

2.2.2.   HOVEDAKTIVITETSPRODUCENTER — KRAFTVARMEPRODUKTIONSENHEDER

De mængder brændsel, der anvendes af hovedaktivitetsproducenter til produktion af elektricitet og/eller varme på kraftvarmeproduktionsenheder.

2.2.3.   HOVEDAKTIVITETSPRODUCENTER — KUN VARME

De mængder brændsel, der anvendes af hovedaktivitetsproducenter til produktion af varme i (rene) varmeproduktionsenheder/varmeværker.

2.2.4.   EGENPRODUCENTER — KUN ELEKTRICITET

De mængder brændsel, der anvendes af egenproducenter til produktion af elektricitet i (rene) elproduktionsenheder/elværker.

2.2.5.   EGENPRODUCENTER — KRAFTVARMEPRODUKTIONSENHEDER

Alle mængder brændsel, der anvendes af egenproducenter til produktion af elektricitet, samt den forholdsmæssige andel af brændsler, der anvendes af egenproducenter til produktion af solgt varme i kraftvarmeproduktionsenheder. Den forholdsmæssige andel af brændsler, der anvendes til produktion af ikke-solgt varme (varme til eget forbrug), anføres efter den specifikke sektor for det endelige energiforbrug på grundlag af NACE-nomenklaturen. Ikke-solgt varme, som leveres til andre enheder i henhold til ikke-finansielle aftaler eller til enheder med andet ejerskab, anføres efter samme princip som solgt varme.

2.2.6.   EGENPRODUCENTER — KUN VARME

Den forholdsmæssige andel af brændsler, som svarer til mængden af solgt varme i (rene) varmeproduktionsenheder/varmeværker af egenproducenter. Den forholdsmæssige andel af brændsler, der anvendes til produktion af ikke-solgt varme (varme til eget forbrug), anføres efter den specifikke sektor for det endelige energiforbrug på grundlag af NACE-nomenklaturen. Ikke-solgt varme, som leveres til andre enheder i henhold til ikke-finansielle aftaler eller til enheder med andet ejerskab, anføres efter samme princip som solgt varme.

2.2.7.   BRIKETFABRIKKER (STENKULSBRIKETTER)

De mængder brændsel, der anvendes i briketfabrikker, til fremstilling af stenkulsbriketter.

2.2.8.   KOKSVÆRKER

De mængder brændsel, der anvendes i koksværker, til fremstilling af koksværkskoks og koksværksgas.

2.2.9.   BRIKETFABRIKKER (BRUNKULSBRIKETTER/TØRVEBRIKETTER)

De mængder brændsel, der anvendes til fremstilling af brunkulsbriketter i briketfabrikker (brunkul), og de mængder brændsel, der anvendes til fremstilling af tørvebriketter i briketfabrikker (tørvebriketter).

2.2.10.   GASVÆRKER

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af gasværksgas i gasværker og i kulforgasningsanlæg.

2.2.11.   HØJOVNE

De mængder brændsel, der påfyldes selve højovnen enten oppefra sammen med jernmalmen eller gennem blæsedyserne i bunden sammen med den forvarmede blæseluft.

2.2.12.   KULLIKVEFAKTION

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af syntetisk olie.

2.2.13.   GAS-TO-LIQUID-ANLÆG

De mængder gasformigt brændsel, der omdannes til flydende brændsel.

2.2.14.   ANLÆG TIL FREMSTILLING AF TRÆKUL

De mængder fast biobrændsel, der omdannes til trækul.

2.2.15.   OLIERAFFINADERIER

De mængder brændsel, der anvendes til fremstilling af mineralolieprodukter.

2.2.16.   BLANDINGSANLÆG TIL NATURGAS (TIL BLANDET NATURGAS)

De mængder gas, der blandes med naturgas i gasnettet.

2.2.17.   TIL BLANDING MED MOTORBENZIN/DIESEL/PETROLEUM

De mængder flydende biobrændsel, der blandes med deres fossile modstykker.

2.2.18.   IKKE ANDETSTEDS NÆVNT

De mængder brændsel, der anvendes til omdannelse, ikke andetsteds nævnt. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte i rapporten.

2.3.   Energisektoren

De mængder, der forbruges i energisektoren i forbindelse med udvinding (råstofudvinding samt olie- og gasproduktion) eller omdannelse. Dette svarer til hovedgruppe 05, 06, 19 og 35, gruppe 09.1 og undergruppe 07.21 og 08.92 i NACE rev. 2.

Omfatter ikke de mængder brændsel, der omdannes til andre former for energi (anføres under Omdannelsessektoren) eller anvendes i forbindelse med drift af rørledninger, der transporterer olie, gas og kulslam (anføres under Transportsektoren).

Omfatter også fremstilling af keramiske materialer til nuklear fission og fusion samt de produkter, der fremkommer herved.

2.3.1.   EGENANVENDELSE I EL-, KRAFTVARME- OG VARMEVÆRKER

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder.

2.3.2.   KULMINER

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med udvinding og forarbejdning af kul i kulindustrien. Kul, der brændes i minekraftværker, anføres under Omdannelsessektoren.

2.3.3.   BRIKETFABRIKKER (STENKULSBRIKETTER)

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af briketfabrikker (stenkulsbriketter).

2.3.4.   KOKSVÆRKER

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af koksværker.

2.3.5.   BRIKETFABRIKKER (BRUNKULSBRIKETTER/TØRVEBRIKETTER)

De mængder af brændsel, der anvendes som energi i forbindelse med drift af briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter).

2.3.6.   GASVÆRKER/FORGASNINGSANLÆG

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af gasværker/kulforgasningsanlæg.

2.3.7.   HØJOVNE

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af højovne.

2.3.8.   KULLIKVEFAKTION

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af kullikvefaktionsanlæg.

2.3.9.   LIKVEFAKTION (LNG)/GENFORGASNING

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af likvefaktions- og genforgasningsanlæg.

2.3.10.   FORGASNINGSANLÆG (BIOGAS)

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af forgasningsanlæg (biogas).

2.3.11.   GAS-TO-LIQUID-ANLÆG (GTL-ANLÆG)

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af gas-to-liquid-omdannelsesanlæg.

2.3.12.   ANLÆG TIL FREMSTILLING AF TRÆKUL

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af anlæg til fremstilling af trækul.

2.3.13.   OLIERAFFINADERIER

De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af olieraffinaderier.

2.3.14.   OLIE- OG GASUDVINDING

De mængder brændsel, der forbruges i olie- og gasudvindingsanlæg. Omfatter ikke rørledningstab (anføres som distributionstab) og de mængder energi, der anvendes til drift af rørledninger (anføres under Transportsektoren).

2.3.15.   IKKE ANDETSTEDS NÆVNT — ENERGI

De mængder brændsel, der vedrører energi, ikke andetsteds nævnt. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte i rapporten.

2.4.   Distributionstab

Brændselstab i forbindelse med transport og distribution.

2.5.   Endeligt ikke-energimæssigt forbrug

De mængder fossilt brændsel, der anvendes til ikke-energimæssige formål — brændsel, der ikke er forbrændt.

2.6.   Endeligt energiforbrug (slutanvendelser)

2.6.1.   INDUSTRISEKTOREN

Herved forstås de mængder brændsel, der forbruges i industrianlæg i forbindelse med disses hovedaktiviteter.

For (rene) varmeproduktionsenheder eller kraftvarmeproduktionsenheder anføres kun de mængder brændsel, der forbruges til produktion af varme, som anvendes direkte i den pågældende enhed (varme til eget forbrug). De mængder brændsel, der forbruges til produktion af solgt varme og til produktion af elektricitet, anføres under den relevante Omdannelsessektor.

2.6.1.1.   Jern og stål: gruppe 24.1, 24.2 og 24.3 og undergruppe 24.51 og 24.52 i NACE rev. 2.

2.6.1.2.   Den kemiske og petrokemiske industri: hovedgruppe 20 og 21 i NACE rev. 2.

2.6.1.3.   Ikke-jernholdige metaller: gruppe 24.4 og undergruppe 24.53 og 24.54 i NACE rev. 2.

2.6.1.4.   Ikke-metalholdige mineralske produkter: hovedgruppe 23 i NACE rev. 2.

2.6.1.5.   Transportmidler: hovedgruppe 29 og 30 i NACE rev. 2.

2.1.6.6.   Maskiner: hovedgruppe 25, 26, 27 og 28 i NACE rev. 2.

2.6.1.7.   Råstofudvinding: hovedgruppe 07 (undtagen undergruppe 07.21) og 08 (undtagen undergruppe 08.92) i NACE rev. 2; gruppe 09.9 i NACE rev. 2.

2.6.1.8.   Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter: hovedgruppe 10, 11 og 12 i NACE rev. 2.

2.6.1.9.   Papirmasse og papir samt trykning hovedgruppe 17 og 18 i NACE rev. 2.

2.6.1.10.   Træ og varer af træ: hovedgruppe 16 i NACE rev. 2.

2.6.1.11.   Bygge- og anlægsvirksomhed: hovedgruppe 41, 42 og 43 i NACE rev. 2.

2.6.1.12.   Tekstiler og læder: hovedgruppe 13, 14 og 15 i NACE rev. 2.

2.6.1.13.   Ikke andetsteds nævnt — industri: hovedgruppe 22, 31 og 32 i NACE rev. 2.

2.6.2.   TRANSPORTSEKTOREN

Den energi, der anvendes til transport, uanset hvilken NACE-kategori (økonomisk sektor) transporten foretages for. Det brændsel, der anvendes til opvarmning og belysning af jernbanestationer, busstationer, anløbsbroer og lufthavne bør anføres under »Den private og offentlige servicesektor« og ikke under Transportsektoren.

2.6.2.1.   Jernbaner

De mængder brændsel, der anvendes inden for jernbanetransport, herunder til virksomheders egne jernbaner og jernbanetransport som del af transportsystemer i byer og forstæder (f.eks. tog, sporvogne og metroer).

2.6.2.2.   National sejlads

De mængder brændsel, der leveres til skibe, som ikke er i international sejlads, uanset flagstat (jf. Bunkring (international søtrafik)). Hvorvidt der er tale om national eller international sejlads, bestemmes efter afsejlings- og ankomsthavn, ikke efter skibets flagstat eller nationalitet.

2.6.2.3.   Vejtransport

De mængder brændsel, der anvendes i vejkøretøjer. Omfatter også brændsel, der anvendes i landbrugskøretøjer på landeveje, og smøremidler til vejkøretøjer.

Omfatter ikke den energi, der anvendes i stationære motorer (jf. Andre sektorer), i traktorer, der kører uden for landevejen (jf. Landbrug), i vejkøretøjer til militær brug (jf. Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt), bitumen, der anvendes til vejbelægning, og den energi, der anvendes i motorer på byggepladser (jf. Industrisektoren, delsektor Bygge- og anlægsvirksomhed).

2.6.2.4.   Transport via rørledning

De mængder brændsel, der anvendes som energi til støtte for og drift af rørledninger, der transporterer gas, væsker, slam mv. Omfatter også den energi, der anvendes til pumpestationer og vedligeholdelse af rørledninger. Omfatter ikke den energi, der anvendes til distribution via rørledninger af naturgas eller syntetisk gas, varmt vand og damp fra distributøren til slutbrugerne (anføres under Energisektoren), den energi, der anvendes til distribution af vand til slutbrugere i husholdnings-, industri- og handelssektoren mv. (anføres under Den private og offentlige servicesektor), og tab under denne transport mellem distributøren og slutbrugerne (anføres som distributionstab).

2.6.2.5.   International luftfart

De mængder brændsel, der leveres til fly i international luftfart. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes efter afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet. Omfatter ikke brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under Ikke andetsteds nævnt — transport), og flybrændstof til militær brug (anføres under Ikke andetsteds nævnt — andet).

2.6.2.6.   National luftfart

De mængder brændsel, der leveres til fly i national luftfart. Omfatter også brændsel, der anvendes til andre formål end flyvning, f.eks. benchtest af motorer. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes efter afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet. Omfatter også rejser af betragtelig længde mellem to lufthavne i et land med oversøiske territorier. Omfatter ikke brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under Ikke andetsteds nævnt — transport), og flybrændstof til militær brug (anføres under Ikke andetsteds nævnt — andet).

2.6.2.7.   Ikke andetsteds nævnt — transport

De mængder brændsel, der anvendes til transport, ikke andetsteds nævnt. Omfatter også brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer, og brændsel, der anvendes i havne til forskellige typer lossekraner. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte i rapportens bemærkninger.

2.6.3.   ANDRE SEKTORER

Denne kategori omfatter de mængder brændsel, der anvendes i sektorer, som ikke er udtrykkeligt nævnt, eller som ikke henhører under energi-, industri- eller transportsektoren.

2.6.3.1.   Den private og offentlige servicesektor

De mængder brændsel, der forbruges af virksomheder og administrative enheder i den offentlige og private sektor. Følgende hovedgrupper i NACE rev. 2: 33, 36, 37, 38, 39, 45, 46, 47, 52, 53, 55, 56, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 84 (undtagen undergruppe 84.22), 85, 86, 87, 88, 90, 91, 92, 93, 94, 95, 96 og 99. Det brændsel, der anvendes til opvarmning og belysning af jernbanestationer, busstationer, anløbsbroer og lufthavne bør anføres i denne kategori; omfatter også brændsel, der anvendes til alle ikke-transportaktiviteter i hovedgruppe 49, 50 og 51 i NACE rev. 2.

2.6.3.2.   Husholdningssektoren

De mængder brændsel, der forbruges af alle husholdninger, herunder »husholdninger med ansat medhjælp«. Hovedgruppe 97 og 98 i NACE rev. 2.

Følgende specifikke definitioner finder anvendelse på denne sektor:

Husholdningssektoren:

Ved en husholdning forstås en person, der bor alene, eller en gruppe personer, der bor sammen i samme private bolig og deler udgifterne, herunder til fælles tilvejebringelse af livsfornødenheder. Husholdningssektoren er således den samlede mængde af alle husholdninger i et land.

Kollektive husholdninger — disse kan være permanente (f.eks. fængsler) eller midlertidige (f.eks. hospitaler) — medregnes ikke, da de indgår i servicesektorens forbrug. Energiforbrug i forbindelse med alle former for transport anføres under transportsektoren og ikke under husholdningssektoren.

Energiforbrug i tilknytning til husholdningernes væsentlige økonomiske aktiviteter medregnes heller ikke i husholdningernes samlede energiforbrug. Disse aktiviteter omfatter landbrugsmæssige økonomiske aktiviteter på mindre landbrug og andre økonomiske aktiviteter, der udøves på husholdningens adresse; disse anføres under den respektive sektor.

2.6.3.2.1.   Rumopvarmning

Denne energitjeneste vedrører brug af energi til at opvarme rum inde i et boligbyggeri.

2.6.3.2.2.   Rumkøling:

Denne energitjeneste vedrører brug af energi til køling i et boligbyggeri ved hjælp af et køleanlæg og/eller et køleaggregat.

Ventilatorer, blæsere og andre apparater, der ikke er forbundet med et køleaggregat, er ikke omfattet af dette afsnit, men medregnes under afsnittet vedrørende belysning og elektriske apparater.

2.6.3.2.3.   Opvarmning af vand:

Denne energitjeneste vedrører brug af energi til opvarmning af vand til rindende varmt vand, badning, rengøring og andre anvendelser, undtagen madlavning.

Opvarmning af svømmebassiner medregnes ikke, men anføres under afsnittet vedrørende anden slutanvendelse.

2.6.3.2.4.   Madlavning:

Denne energitjeneste vedrører brug af energi til tilberedning af mad.

Hjælpeapparater til brug ved madlavning (mikroovne, kedler, kaffemaskiner osv.) medregnes ikke; de anføres under afsnittet vedrørende belysning og elektriske apparater.

2.6.3.2.5.   Belysning og elektriske apparater (kun elektricitet):

Brug af elektricitet til belysning og elektriske apparater i en bolig, i det omfang denne brug ikke er medregnet under anden slutanvendelse.

2.6.3.2.6.   Anden slutanvendelse:

Øvrigt energiforbrug i husholdninger, f.eks. uden for selve boligen, og til aktiviteter, der ikke er omfattet af de fem ovennævnte energislutanvendelser (f.eks. plæneklippere, opvarmning af svømmebassiner, terrassevarmere, udendørs grill, saunaer osv.).

2.6.3.3.   Landbrug/skovbrug

De mængder brændsel, der forbruges i sektorerne landbrug, jagt og skovbrug; hovedgruppe 01 og 02 i NACE rev. 2.

2.6.3.4.   Fiskeri

De mængder brændsel, der leveres til indlands-, kyst- og fjernfiskeri. Omfatter også brændsler, der leveres til skibe, der har tanket op i landet, uanset flagstat, og energi, der anvendes i fiskerisektoren. Hovedgruppe 03 i NACE rev. 2.

2.6.3.5.   Ikke andetsteds nævnt — andet

De mængder brændsel, der anvendes til aktiviteter, ikke andetsteds nævnt (f.eks. undergruppe 84.22 i NACE rev. 2). Omfatter bl.a. brændsel, der anvendes til militær — både mobil og stationær — brug (f.eks. i skibe, fly og vejkøretøjer samt energi, der anvendes i forbindelse med indkvartering), uanset om brændslet leveres til militæret i det pågældende land eller i et andet land. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte i rapportens bemærkninger.

3.   PRODUKTER

3.1.   KUL (faste fossile brændsler og syntetiske gasser)

3.1.1.   STENKUL

Stenkul er et produktaggregat, der er lig med summen af antracit, kokskul og andet bituminøst kul.

3.1.2.   ANTRACIT

Højkvalitetskul til anvendelse i industri- og boligsektoren. Det har generelt et indhold af flygtige stoffer på under 10 % og et højt carbonindhold (ca. 90 % fast carbon). Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis.

3.1.3.   KOKSKUL

Bituminøst kul af en kvalitet, der er egnet til fremstilling af koks (højovnskoks). Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis.

3.1.4.   ANDET BITUMINØST KUL

Kul, der anvendes til dampproduktion, herunder alt bituminøst kul, der ikke henhører under kokskul eller antracit. Det har et højere indhold af flygtige stoffer end antracit (over 10 %) og et lavere carbonindhold (under 90 % fast carbon). Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis.

3.1.5.   BRUNKUL

Brunkul er et produktaggregat, der er lig med summen af subbituminøst kul og lignit.

3.1.6.   SUBBITUMINØST KUL

Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på mellem 20 000 kJ/kg og 24 000 kJ/kg og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.

3.1.7.   LIGNIT

Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på under 20 000 kJ/kg og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.

3.1.8.   STENKULSBRIKETTER

Brændsel, der fremstilles af stenkulssmuld, som tilsættes et bindemiddel. Den fremstillede mængde stenkulsbriketter kan derfor være lidt større end den mængde kul, der faktisk forbruges ved omdannelsen.

3.1.9.   KOKSVÆRKSKOKS

Det faste produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul, hovedsagelig kokskul, ved høj temperatur. Det har et lavt indhold af vand og flygtige stoffer. Koksværkskoks anvendes hovedsagelig i jern- og stålindustrien som energikilde og kemisk tilsætningsstof.

Koksstøv og metallurgisk koks anføres også i denne kategori.

Halvkoks (et fast produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul ved lav temperatur) anføres også i denne kategori. Halvkoks anvendes som opvarmningsbrændsel eller direkte i omdannelsesanlægget.

Denne rubrik omfatter også koks, koksstøv og halvkoks fremstillet af lignit.

3.1.10.   GASKOKS

Biprodukt af stenkul, der anvendes til fremstilling af bygas i gasværker. Anvendes til opvarmning.

3.1.11.   KULTJÆRE

Fremkommer ved destruktiv destillation af bituminøst kul. Kultjære er et flydende biprodukt, der fremkommer ved destillation af kul i forbindelse med fremstilling af koks i koksværker, eller fremstilles af brunkul (»lavtemperaturtjære«).

3.1.12.   BRUNKULSBRIKETTER

Brunkulsbriketter fremstilles af lignit eller subbituminøst kul ved brikettering under højt tryk uden tilsætning af bindemiddel; kan indeholde tørret brunkulssmuld og -pulver.

3.1.13.   SYNTETISKE GASSER

Syntetiske gasser er et produktaggregat, der er lig med summen af gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas og andre genvundne gasser.

3.1.14.   GASVÆRKSGAS

Alle typer gasser, der fremstilles i offentlige forsyningsværker eller private anlæg, hvis hovedformål det er at fremstille, transportere og distribuere gas. Heri indgår gas, der fremstilles ved forkoksning (herunder gas, der fremstilles i koksværker og omdannes til gasværksgas), ved fuldstændig forgasning med eller uden berigelse med olieprodukter (LPG, restbrændselsolie osv.) og ved reforming eller simpel blanding af gasser og/eller luft, herunder gas, der blandes med naturgas og derefter distribueres og forbruges via naturgasnettet. De mængder gasværksgas, der fremkommer ved overførsel af andre kulgasser til gasværksgas, anføres under produktion af gasværksgas.

3.1.15.   KOKSVÆRKSGAS

Koksværksgas fremkommer som biprodukt ved fremstilling af koksværkskoks til produktion af jern og stål.

3.1.16.   HØJOVNSGAS

Højovnsgas fremstilles ved forbrænding af koks i højovne i jern- og stålindustrien. Den genvindes og anvendes som brændsel dels i den pågældende højovn, dels i forbindelse med andre processer i stålindustrien eller i kraftværker, der har det nødvendige udstyr til at forbrænde det.

3.1.17.   ANDRE GENVUNDNE GASSER

Biprodukt, der fremkommer ved produktion af stål i en oxygenovn, og som opsamles ved udgangen af ovnen. Også kaldet konvertergas. Mængden af genvundet brændsel anføres på grundlag af øvre brændværdi. Omfatter også ikke-specificerede syntetiske gasser, der ikke er anført ovenfor, f.eks. brændbare gasser, der fremkommer af fast carbon, og som genvindes ved fremstillingsprocesser og kemiske processer, ikke andetsteds nævnt.

3.1.18.   TØRV

Tørv er en brændbar blød, porøs eller komprimeret sedimentær aflejring af vegetabilsk oprindelse med et højt vandindhold (op til 90 % i rå tilstand), nem at skære i, lysebrun til mørkebrun. Tørv omfatter pressetørv og tørvesmuld. Omfatter ikke tørv, der anvendes til ikke-energimæssige formål.

3.1.19.   TØRVEPRODUKTER

Produkter som f.eks. tørvebriketter, der er fremstillet direkte eller indirekte af pressetørv og tørvesmuld.

3.1.20.   OLIESKIFER OG OLIESAND

Olieskifer og oliesand er sedimentbjergarter, som indeholder organisk materiale i form af kerogen. Kerogen er et voksagtigt carbonhydridrigt materiale, der anses for at være en prækursor for mineralolie. Olieskifer kan brændes direkte eller behandles ved opvarmning med henblik på at ekstrahere skiferolie. Skiferolie og andre produkter, der fremkommer ved likvefaktion, anføres som andre carbonhydrider under mineralolieprodukter.

3.2.   Naturgas

3.2.1.   NATURGAS

Naturgas omfatter flydende og luftformige gasser, der forekommer naturligt i undergrunden, og som hovedsagelig består af metan, uafhængigt af udvindingsmetoden (konventionel og ikke-konventionel). Omfatter både »ikke-associeret« gas fra felter, der udelukkende producerer gasformige carbonhydrider, »associeret« gas, der produceres sammen med råolie, og metan, der udvindes fra kulminer (grubegas) eller kullag. Naturgas omfatter ikke biogas og syntetiske gasser. Overførsler af sådanne produkter til naturgasnettet anføres adskilt fra naturgas. Naturgas omfatter flydende naturgas (LNG) og komprimeret naturgas (CNG).

3.3.   Elektricitet og varme

3.3.1.   ELEKTRICITET

Ved elektricitet forstås overførsel af energi ved hjælp af et fysisk fænomen, som involverer elektriske ladninger og deres effekter i hvile og i bevægelse. Al elektricitet, der anvendes, produceres og forbruges, anføres, herunder elektricitet uden for nettet og eget forbrug af elektricitet.

3.3.2.   VARME (UDVUNDET VARME)

Ved varme forstås energi fra translations-, rotations- og vibrationsbevægelse af et stofs bestanddele samt ændringer i dets fysiske tilstand. Al varme, der produceres, undtagen varme produceret af egenproducenter til eget brug og ikke solgt, anføres; alle andre former for varme anføres som anvendelse af de produkter, ud fra hvilke varmen blev produceret.

3.4.   OLIE (råolie og olieprodukter)

3.4.1.   RÅOLIE

Råolie er mineralolie af naturlig oprindelse bestående af en blanding af carbonhydrider og forskellige urenheder såsom svovl. Den forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk, og dens fysiske egenskaber (densitet, viskositet osv.) er meget varierende. Omfatter også kondensat, der udvindes af associeret og ikke-associeret gas i tilknytning til oliefeltet/oliekoncessionen og blandes med råolie. Mængder anføres uafhængigt af udvindingsmetoden (konventionel og ikke-konventionel). Råolie omfatter ikke NGL.

3.4.2.   NATURGASKONDENSATER (NGL)

NGL er flydende eller flydendegjorte carbonhydrider, der udvindes af naturgas i separations- eller gasbehandlingsanlæg. NGL omfatter ethan, propan, (iso-)butan, (iso-)pentan og pentan+ (undertiden kaldet naturgaskondensat).

3.4.3.   RAFFINADERIRÅMATERIALE

Raffinaderiråmateriale er forarbejdet olie, der er bestemt til videreforarbejdning (f.eks. straight run brændselsolie eller vakuumgasolie), men ikke til blanding med andre produkter. Ved videreforarbejdningen omdannes det til en eller flere bestanddele og/eller færdigprodukter. Omfatter også produkter, som den petrokemiske industri returnerer til raffinaderierne (f.eks. pyrolysebenzin, C4-fraktioner samt gasolie- og brændselsoliefraktioner).

3.4.4.   ADDITIVER/OXYGENATER

Additiver er carbonhydridfrie forbindelser, der tilsættes eller blandes med olieprodukter med henblik på at ændre deres forbrændingsegenskaber (oktan, cetan, kuldeegenskaber osv.). Additiver omfatter oxygenater (f.eks. alkohol (metanol, ethanol), ethere (f.eks. methyl-tert-butyl-ether (MTBE), ethyl-tert-butyl-ether (ETBE) og tert-amyl-methyl-ether (TAME) osv.), estere (f.eks. rapsolie eller dimethylester osv.), kemiske forbindelser (f.eks. tetramethylbly (TML), tetraethylbly (TEL) og detergenter). I denne kategori anføres kun de mængder additiver/oxygenater (alkohol, ethere, estere og andre kemiske forbindelser), der er bestemt til blanding med brændsler eller til anvendelse som brændsel. Denne kategori omfatter biobrændsler, som blandes med flydende fossile brændsler.

3.4.5.   BIOBRÆNDSEL I ADDITIVER/OXYGENATER

De i denne kategori anførte mængder vedrører blandet flydende biobrændsel og kun den andel, der udgøres af flydende biobrændsel, og ikke de samlede mængder flydende brændsler, der fremkommer ved blanding med flydende biobrændsler. Alle ikke-blandede flydende biobrændsler er ikke omfattet.

3.4.6.   ANDRE CARBONHYDRIDER

Syntetisk råolie fremstillet af tjæresand, skiferolie osv., flydende produkter udvundet ved kullikvefaktion og ved omdannelse af naturgas til benzin, hydrogen og emulgerede olier (f.eks. orimulsion); omfatter ikke olieskifer; omfatter skiferolie (biprodukt).

3.4.7.   MINERALOLIEPRODUKTER

Mineralolie er et produktaggregat, der er lig med summen af raffinaderigas, ethan, LPG, nafta, motorbenzin, flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, jetbrændstof af petroleumstypen, anden petroleum, gas- og dieselolie, brændselsolie, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser, jordoliekoks og andre produkter.

3.4.8.   RAFFINADERIGAS

Raffinaderigas er en blanding af ikke-kondenserede gasser, hovedsagelig bestående af hydrogen, metan, ethan og olefiner, som fremkommer ved destillation af råolie og forarbejdning af olieprodukter (f.eks. krakning) i raffinaderier. Omfatter også gasser, som den petrokemiske industri returnerer til raffinaderierne.

3.4.9.   ETHAN

Et i naturlig tilstand gasformigt, ligekædet carbonhydrid (C2H6), der udvindes af naturgas og raffinaderigas.

3.4.10.   FLYDENDE GAS (LPG)

LPG er lette paraffinske carbonhydrider, der fremkommer ved raffinaderiprocesser, stabilisering af råolie og behandling af naturgas i gasbehandlingsanlæg. De består hovedsagelig af propan (C3H8) og butan (C4Hl0) eller en kombination heraf. Kan også indeholde propylen, butylen, isopropylen og isobutylen. LPG gøres normalt flydende under tryk med henblik på transport og oplagring.

3.4.11.   NAFTA

Nafta er et råmateriale, som anvendes enten i den petrokemiske industri (til f.eks. fremstilling af ethylen eller aromater) eller til fremstilling af benzin ved reforming eller isomerisering i raffinaderiet. Omfatter materiale i destillationsintervallet mellem 30 °C og 210 °C eller i en del af dette interval.

3.4.12.   MOTORBENZIN

Motorbenzin består af en blanding af lette carbonhydrider, der destilleres mellem 35 °C og 215 °C. Anvendes som brændsel til motorer med gnisttænding. Motorbenzin kan indeholde additiver, oxygenater og stoffer, der anvendes til at hæve oktantallet, herunder blyforbindelser. Omfatter også blandingskomponenter til motorbenzin (dog ikke additiver og oxygenater), f.eks. alkylater, isomerater og reformat, og krakket benzin, der er bestemt til anvendelse som færdig motorbenzin. Motorbenzin er et produktaggregat, som er lig med summen af blandet biobenzin (biobenzin i motorbenzin) og ikke-biobenzin.

3.4.12.1.   Blandet biobenzin (biobenzin i motorbenzin)

Biobenzin, som er blandet i motorbenzin.

3.4.12.2.   Ikke-biobenzin

Den resterende del af motorbenzin — motorbenzin eksklusive blandet biobenzin (dette er for det meste motorbenzin af fossil oprindelse).

3.4.13.   FLYBENZIN

Motorbenzin, som er specielt fremstillet til flystempelmotorer, med et til motoren egnet oktantal, frysepunkt ved – 60 °C og et destillationsinterval, der normalt ligger mellem 30 °C og 180 °C.

3.4.14.   JETBRÆNDSTOF (AF NAFTA- ELLER JP-4-TYPEN)

Omfatter alle lette carbonhydridolier til flyturbinemotorer, der destilleres ved mellem 100 °C og 250 °C. Fremstilles ved at blande petroleum og benzin eller nafta i et sådant forhold, at indholdet af aromater ikke overstiger 25 volumenprocent, og damptrykket ligger på mellem 13,7 kPa og 20,6 kPa.

3.4.15.   JETBRÆNDSTOF AF PETROLEUMSTYPEN

Destillat, der anvendes i flyturbinemotorer. Destilleres ligesom petroleum ved mellem 150 °C og 300 °C (generelt ikke over 250 °C) og har samme flammepunkt. Det har endvidere særlige specifikationer (f.eks. frysepunkt), som defineres af Den Internationale Luftfartssammenslutning. Omfatter også blandingskomponenter til jetbrændstof af petroleumstypen. Jetbrændstof af petroleumstypen er et produktaggregat, der er lig med summen af blandet petroleumslignende biojetbrændstof (petroleumslignende biojetbrændstof i jetbrændstof af petroleumstypen) og jetbrændstof af petroleumstypen på ikke-biobasis.

3.4.15.1.   Blandet petroleumslignende biojetbrændstof (petroleumslignende biojetbrændstof i jetbrændstof af petroleumstypen)

Petroleumslignende biojetbrændstof, som er blandet i jetbrændstof af petroleumstypen.

3.4.15.2.   Jetbrændstof af petroleumstypen på ikke-biobasis

Den resterende del af jetbrændstof af petroleumstypen — jetbrændstof af petroleumstypen eksklusive blandet petroleumslignende biojetbrændstof (dette er for det meste jetbrændstof af petroleumstypen af fossil oprindelse).

3.4.16.   ANDEN PETROLEUM

Raffineret oliedestillat, der anvendes i andre sektorer end luftfartssektoren. Destilleres ved mellem 150 °C og 300 °C.

3.4.17.   GAS- OG DIESELOLIE (DESTILLERET BRÆNDSELSOLIE)

Gas- og dieselolie er fortrinsvis et mellemdestillat, der destilleres ved mellem 180 °C og 380 °C. Omfatter også blandingskomponenter. Fås i flere kvaliteter, afhængigt af anvendelsesformål. Gas- og dieselolie omfatter dieselolie til personbiler og lastbiler med dieselmotorer med kompressionstænding. Gas- og dieselolie omfatter let fyringsolie til anvendelse i industri og handel, skibsdiesel og diesel, der anvendes inden for jernbanetransport, og anden gasolie, herunder svære gasolier, der destilleres ved mellem 380 °C og 540 °C, og som anvendes som råmaterialer i den petrokemiske industri. Gas- og dieselolie er et produktaggregat, der er lig med summen af blandet biodiesel (biodiesel i gas- og dieselolie) og ikke-biodiesel.

3.4.17.1.   Blandet biodiesel (biodiesel i gas- og dieselolie)

Biodiesel, som er blandet i gas- og dieselolie.

3.4.17.2.   Ikke-biodiesel

Den resterende del af gas- og dieselolie — gas- og dieselolie eksklusive blandet biodiesel (dette er for det meste gas- og dieselolie af fossil oprindelse).

3.4.18.   BRÆNDSELSOLIE (SVÆR BRÆNDSELSOLIE)

Alle (svære) restbrændselsolier (herunder brændselsolier, der fremstilles ved blanding). Den kinematiske viskositet for brændselsolie ligger over 10 cSt ved 80 °C. Flammepunktet er altid over 50 °C, og densiteten altid større end 0,90 kg/l. Brændselsolie er et produktaggregat, der er lig med summen af brændselsolie med lavt svovlindhold og brændselsolie med højt svovlindhold.

3.4.18.1.   Brændselsolie med lavt svovlindhold (LSFO)

Brændselsolie med et svovlindhold på under 1 %.

3.4.18.2.   Brændselsolie med højt svovlindhold (HSFO)

Brændselsolie med et svovlindhold på 1 % eller derover.

3.4.19.   MINERALSK TERPENTIN OG EKSTRAKTIONSBENZIN (SBP)

Raffinerede mellemdestillater, der destilleres i intervallet for nafta/petroleum. De omfatter ekstraktionsbenzin (også kaldet SBP; lette olier, der destilleres ved mellem 30 °C og 200 °C; ekstraktionsbenzin findes i 7-8 forskellige kvaliteter, alt efter hvor i intervallet destillationen standses — kvaliteterne defineres efter temperaturforskellen mellem det punkt, hvor 5 volumenprocent er destilleret, og det, hvor 90 volumenprocent er destilleret (ikke over 60 °C)) og mineralsk terpentin (ekstraktionsbenzin med flammepunkt på over 30 °C, og destillationsintervallet er mellem 135 °C og 200 °C).

3.4.20.   SMØREMIDLER

Carbonhydrider, der fremstilles af destillationsbiprodukter, og som hovedsagelig anvendes til at reducere friktion mellem kontaktflader. Omfatter alle færdige smøreolier, lige fra spindelolie til cylinderolie, samt de olier, der anvendes i smørefedtstoffer, motorolier og alle former for baseolier til smøremidler.

3.4.21.   BITUMEN

Et fast, halvfast eller viskøst, brunt eller sort carbonhydrid med en kolloidal struktur. Et restprodukt af destillation af råolie, der fremkommer ved vakuumdestillation af restprodukter fra atmosfærisk destillation. Bitumen kaldes ofte asfalt og anvendes hovedsagelig til anlæg af veje og til tagdækning. Omfatter også flydende bitumen og cutback bitumen.

3.4.22.   PARAFFINVOKSER

Paraffinvokser er mættede, alifatiske carbonhydrider. Der er tale om restprodukter, som fremkommer ved afvoksning af smøreolier. De har en mere eller mindre fin krystallinsk struktur, alt efter kvalitet. De er primært kendetegnet ved at være farve- og lugtløse og gennemskinnelige. De har et smeltepunkt på over 45 °C.

3.4.23.   JORDOLIEKOKS (PETROLEUMSKOKS)

Et fast, sort biprodukt, der fortrinsvis fremkommer ved krakning og carbonisering af oliebaseret råmateriale, restprodukter fra vakuumdestillation, tjære og beg, f.eks. ved forsinket forkoksning eller fluidforkoksning. Består hovedsagelig af carbon (90-95 %) og har et lavt askeindhold. Anvendes som råmateriale i koksværker i stålindustrien, til opvarmning, til fremstilling af elektroder og til fremstilling af kemiske produkter. De to vigtigste kvaliteter er »uafgasset koks« og »kalcineret koks. Omfatter også »katalysatorkoks«, dvs. koks, der deponeres på katalysatoren under raffineringen. Dette koks kan ikke genvindes og anvendes som regel som raffinaderibrændsel.

3.4.24.   ANDRE PRODUKTER

Alle produkter, som ikke er udtrykkeligt nævnt ovenfor, f.eks. tjære og svovl. Omfatter også aromater (f.eks. BTX — benzen, toluen og xylen) og olefiner (f.eks. propylen), der produceres i raffinaderier.

3.5.   Vedvarende energi og affald

3.5.1.   VANDKRAFT

Potential og kinetisk energi i form af vand omdannet til elektricitet på vandkraftværker. Vandkraft er et produktaggregat, der er lig med summen af (rene) vandkraftværker, blandede vandkraftværker og (rene) pumpekraftværker.

3.5.1.1.   (Rene) vandkraftværker

Vandkraftværker, der kun anvender direkte naturlig vandtilstrømning og ikke har kapacitet til pumpelagring (pumpning af vand til et højereliggende reservoir).

3.5.1.2.   Blandede vandkraftværker

Vandkraftværker, hvor der er naturlig vandtilstrømning til et højereliggende reservoir, og hvor en del af eller alt udstyret kan anvendes til at pumpe vandet opad; den producerede elektricitet er en konsekvens af både naturlig vandtilstrømning og vand, der tidligere er pumpet opad.

3.5.1.3.   (Rene) pumpekraftværker

Vandkraftværker uden naturlig vandtilstrømning til et højereliggende reservoir; langt det meste vand, der producerer elektricitet, er tidligere blevet pumpet opad; undtagen nedbør.

3.5.2.   GEOTERMISK ENERGI

Energi, der afgives fra jordskorpen som varme, som regel i form af varmt vand eller damp; omfatter ikke omgivende varme, der opfanges af jordvarmepumper. Geotermisk energi svarer til forskellen mellem enthalpien i den væske, der produceres i borehullet, og enthalpien i den væske, der er til endelig rådighed.

3.5.3.   SOLENERGI

Solenergi er et produktaggregat, der er lig med summen af fotovoltaisk solenergi og termisk solenergi.

3.5.3.1.   Fotovoltaisk solenergi

Sollys, der omdannes til elektricitet ved hjælp af solceller, som, når de eksponeres for lys, producerer elektricitet. Al elektricitet, der produceres, skal anføres (herunder produktion i mindre målestok og anlæg uden for elnettet).

3.5.3.2.   Termisk solenergi

Varme fra solstråling (sollys), der udnyttes til nyttige energiformål. Dette omfatter f.eks. soldrevne termiske elværker og aktive systemer til produktion af varmt brugsvand eller rumopvarmning af bygninger. Den producerede energi er den varme, der er til rådighed for varmeoverførselsmediet, dvs. energien i solindfaldet minus optiske tab og tab ved solfangere/solceller. Omfatter ikke solenergi, der opfanges af passive systemer til opvarmning, køling og belysning i bygninger; omfatter kun solenergi i forbindelse med aktive systemer.

3.5.4.   BØLGE-, TIDEVANDS- OG HAVENERGI

Mekanisk energi, der afledes af tidevands- og bølgebevægelser eller af havstrømme og udnyttes til elproduktion.

3.5.5.   VINDENERGI

Vinds kinetiske energi, der udnyttes til elproduktion i vindmøller. Vindenergi er et produktaggregat, der er lig med summen af landbaseret vindenergi og offshorevindenergi.

3.5.5.1.   Landbaseret vindenergi

Produktion af elektricitet på land ved hjælp af vind (på land, herunder søer og andre indenlandske vandområder).

3.5.5.2.   Offshorevindenergi

Produktion af elektricitet offshore (f.eks. på havet eller kunstige øer). I forbindelse med offshorevindproduktion uden for det pågældende områdes territorialfarvand skal alle anlæg, der er beliggende i et lands eksklusive økonomiske zone, tages i betragtning.

3.5.6.   INDUSTRIAFFALD (DEN IKKE-VEDVARENDE DEL)

Den ikke-vedvarende del af industriaffald, der forbrændes direkte i særlige anlæg til nyttige energimæssige formål. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. Affald, der forbrændes uden energiudnyttelse, er ikke omfattet. Den vedvarende del af industriaffald anføres i den kategori af biobrændsler, der beskriver dem bedst.

3.5.7.   HUSHOLDNINGSAFFALD

Affald, der produceres af husholdninger, hospitaler og servicesektoren (almindeligvis alt affald, der ligner husholdningsaffald) og forbrændes direkte i særlige anlæg til nyttige energimæssige formål. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. Affald, der forbrændes uden energiudnyttelse, er ikke omfattet. Husholdningsaffald er et produktaggregat, der er lig med summen af vedvarende husholdningsaffald og ikke-vedvarende husholdningsaffald.

3.5.7.1.   Vedvarende husholdningsaffald

Den del af husholdningsaffaldet, der er af biologisk oprindelse.

3.5.7.2.   Ikke-vedvarende husholdningsaffald

Den del af husholdningsaffaldet, der er af ikke-biologisk oprindelse.

3.5.8.   BIOBRÆNDSEL

Biobrændsel er et produktaggregat, der er lig med summen af faste biobrændsler, biogas og flydende biobrændsler. Biobrændsel, der anvendes til ikke-energimæssige formål, er ikke omfattet af anvendelsesområdet for energistatistikker (f.eks. træ, der anvendes inden for byggesektoren eller som møbler, biosmøremidler til smøring af motorer og biobitumen, der anvendes til vejbelægning).

3.5.8.1.   Fast biobrændsel

Fast organisk, ikke-fossilt materiale af biologisk oprindelse (også kendt som biomasse), der kan anvendes som brændsel til el- og varmeproduktion. Fast biobrændsel er et produktaggregat, der er lig med summen af trækul, brænde, træaffald og biprodukter, sortlud, bagasse, animalsk affald, andre vegetabilske materialer og restprodukter og den vedvarende del af industriaffald.

3.5.8.1.1.   Trækul

Brændsel fremstillet af fast biobrændsel — et fast restprodukt, der fremkommer ved destruktiv destillation og pyrolyse af træ og andet vegetabilsk materiale.

3.5.8.1.2.   Brænde, træaffald og biprodukter

Brænde (i form af stammer, kvas, piller eller flis) fra naturlige eller forvaltede skove eller enkeltstående træer. Omfatter træaffald, der anvendes som brændsel, og hvor træets oprindelige sammensætning er bevaret; træpiller er omfattet. Trækul og sortlud er ikke omfattet. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.

3.5.8.1.2.1.   Træpiller

Træpiller er et cylindrisk produkt, som består af sammenpresset træaffald.

3.5.8.1.3.   Sortlud

Energi udvundet af alkalisk affaldslud fra rådnetanke i forbindelse med produktion af sulfat eller natroncellulose til papirfremstilling. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.

3.5.8.1.4.   Bagasse

Brændsel udvundet af de fibre, der er tilbage, efter at saften er udtrukket i forbindelse med sukkerrørsforarbejdning. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.

3.5.8.1.5.   Animalsk affald

Energi fra dyreekskrementer samt rester af kød og fisk, der efter tørring anvendes direkte som brændsel. Affald, der anvendes i anlæg til anaerob gæring, er ikke omfattet. Brændgasser fra disse anlæg anføres under biogasser. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.

3.5.8.1.6.   Andre vegetabilske materialer og restprodukter

Biobrændsler ikke andetsteds nævnt, herunder halm, vegetabilske skaller, formalede nøddeskaller, kvas fra beskæring, olivenpresserester og andet affald fra vedligeholdelse, dyrkning og forarbejdning af planter. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.

3.5.8.1.7.   Den vedvarende del af industriaffald

Fast vedvarende del af industriaffald, der forbrændes direkte i særlige anlæg til nyttige energimæssige formål (f.eks., men ikke kun, naturgummidelen i skrotdæk af gummi eller delen af naturlige fibre i tekstilaffald — henholdsvis fra affaldskategori 07.3 og 07.6, jf. forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik). Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.

3.5.8.2.   Biogas

Gas, der hovedsagelig består af metan og kuldioxid, og som fremkommer ved anaerob nedbrydning af biomasse eller ved termiske processer fra biomasse, herunder biomasse i affald. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. Biogas er et produktaggregat, der er lig med summen af lossepladsgas, gas fra spildevandsslam, andre biogasser fra anaerob nedbrydning og biogasser fra termiske processer.

3.5.8.2.1.   Lossepladsgas

Biogas, der fremkommer ved anaerob nedbrydning af lossepladsaffald.

3.5.8.2.2.   Gas fra spildevandsslam

Biogas, der fremkommer ved anaerob gæring af spildevandsslam.

3.5.8.2.3.   Andre biogasser fra anaerob nedbrydning

Biogas, der fremkommer ved anaerob gæring af gylle og slagteriaffald og af affald fra bryggerier og andre fødevarevirksomheder.

3.5.8.2.4.   Biogasser fra termiske processer

Biogas, der fremkommer ved termiske processer (forgasning eller pyrolyse) i forbindelse med biomasse.

3.5.8.3.   Flydende biobrændsler

Denne kategori omfatter alle flydende brændsler af naturlig oprindelse (f.eks. fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald), der egner sig til at blive blandet med eller erstatte flydende brændsler af fossil oprindelse. I denne kategori anføres kun de mængder af ren flydende biobrændsel, som ikke er blandet med fossile brændsler. For så vidt angår import og eksport af flydende biobrændsler skal kun de mængder, som ikke er blandet med transportbrændsler, anføres (dvs. rene biobrændsler); handel med flydende biobrændsler, der er blandet med transportbrændsler, anføres under kategorien for olieprodukter. Kun flydende biobrændsler, der anvendes til energimæssige formål — direkte forbrændt eller blandet med fossile brændsler — anføres. Flydende biobrændsler er et produktaggregat, der er lig med summen af biobenzin, biodiesel, petroleumslignende biojetbrændstof og andre flydende biobrændsler.

3.5.8.3.1.   Biobenzin

Flydende biobrændsel, der egner sig til at blive blandet med eller erstatte motorbenzin af fossil oprindelse.

3.5.8.3.1.1.   Bioethanol

Ethanol som del af biobenzin.

3.5.8.3.2.   Biodiesel

Flydende biobrændsel, der egner sig til at blive blandet med eller erstatte gas- og dieselolie af fossil oprindelse.

3.5.8.3.3.   Petroleumslignende biojetbrændstof

Flydende biobrændsel, der egner sig til at blive blandet med eller erstatte jetbrændstof af petroleumstypen af fossil oprindelse.

3.5.8.3.4.   Andre typer flydende biobrændsel

Flydende biobrændsel, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier.

3.5.9.   OMGIVENDE VARME

Varmeenergi på et nyttigt temperaturniveau udvundet (opfanget) ved hjælp af varmepumper, som behøver elektricitet eller anden hjælpeenergi for at kunne fungere. Denne varmeenergi kan lagres i den omgivende luft, under jordens faste overflade eller i overfladevand. Værdierne anføres på grundlag af samme metodologi som den, der anvendes til anførsel af varmeenergi, der opfanges af varmepumper i henhold til direktiv 2009/28/EF; alle varmepumper uanset ydeevne er omfattet.

BILAG B

ÅRLIGE ENERGISTATISTIKKER

I dette bilag gøres der rede for den årlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, referenceperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.

Følgende bestemmelser gælder for alle dataindsamlinger, der er anført i dette bilag:

a)	Referenceperiode: Referenceperioden for de indberettede data er kalenderåret (1. januar til 31. december) begyndende med referenceåret 2017.

b)	Hyppighed: Data indberettes en gang om året.

c)	Frist for fremsendelse af data: Data fremsendes senest den 30. november i det år, der følger efter indberetningsåret.

d)	Fremsendelsesformat: Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

e)	Fremsendelsesmetode: Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.

1.   FASTE FOSSILE BRÆNDSLER OG SYNTETISKE GASSER

1.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om alle energiprodukter, der er opført i bilag A, kapitel 3.1. KUL (faste fossile brændsler og syntetiske gasser).

1.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

1.2.1.   FORSYNINGER

1.2.1.1.   Produktion

1.2.1.1.1.   Produktion under jorden

Gælder kun for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul og lignit.

1.2.1.1.2.   Produktion over jorden

Gælder kun for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul og lignit.

1.2.1.2.   Tilgang fra andre kilder

Består af to dele:

—	genvundet slam, mellemkvaliteter og andre kulprodukter af lavere kvalitet, der ikke kan klassificeres efter kultype. Omfatter også kul, der genvindes fra affaldsbunker og -beholdere.

—	Tilgang fra andre kilder.

1.2.1.3.   Tilgang fra andre kilder: fra olieprodukter

Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, tørv og olieskifer og oliesand.

1.2.1.4.   Tilgang fra andre kilder: fra naturgas

Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, tørv og olieskifer og oliesand.

1.2.1.5.   Tilgang fra andre kilder: fra vedvarende energikilder

Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, tørv og olieskifer og oliesand.

1.2.1.6.   Import

1.2.1.7.   Eksport

1.2.1.8.   Bunkring (international søtrafik)

1.2.1.9.   Lagerændringer

1.2.2.   OMDANNELSESSEKTOREN

1.2.2.1.   Hovedaktivitetsproducenter — kun elektricitet

1.2.2.2.   Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder

1.2.2.3.   Hovedaktivitetsproducenter — kun varme

1.2.2.4.   Egenproducenter — kun elektricitet

1.2.2.5.   Egenproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder

1.2.2.6.   Egenproducenter — kun varme

1.2.2.7.   Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

1.2.2.8.   Koksværker

1.2.2.9.   Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

1.2.2.10.   Gasværker

1.2.2.11.   Højovne

1.2.2.12.   Kullikvefaktion

1.2.2.13.   Til blandet naturgas

1.2.2.14.   Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

1.2.3.   ENERGISEKTOREN

1.2.3.1.   El-, kraftvarme- og varmeværker

1.2.3.2.   Kulminer

1.2.3.3.   Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

1.2.3.4.   Koksværker

1.2.3.5.   Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

1.2.3.6.   Gasværker

1.2.3.7.   Højovne

1.2.3.8.   Olieraffinaderier

1.2.3.9.   Kullikvefaktion

1.2.3.10.   Ikke andetsteds nævnt — energi

1.2.4.   DISTRIBUTIONSTAB

Distributionstab omfatter også flaring af syntetiske gasser.

1.2.5.   IKKE-ENERGIMÆSSIG ANVENDELSE

1.2.5.1.   Industri-, omdannelses- og energisektoren

Ikke-energimæssig anvendelse i alle delsektorer under industri-, omdannelses- og energisektoren, f.eks. kul, der anvendes til fremstilling af metanol eller ammoniak.

1.2.5.1.1.   Den kemiske og petrokemiske sektor.

Hovedgruppe 20 og 21 i NACE rev. 2. Ikke-energimæssig anvendelse af kul omfatter anvendelse af kul som råmateriale ved fremstilling af gødning og ved fremstilling af andre petrokemiske produkter

1.2.5.2.   Transportsektoren

Ikke-energimæssig anvendelse i alle delsektorer under transportsektoren.

1.2.5.3.   Andre sektorer

Ikke-energimæssig anvendelse i den private og offentlige servicesektor, husholdningssektoren, landbrugssektoren og andre ikke andetsteds nævnte sektorer.

1.2.6.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — INDUSTRISEKTOREN

1.2.6.1.   Jern og stål

1.2.6.2.   Den kemiske og petrokemiske industri

1.2.6.3.   Ikke-jernholdige metaller

1.2.6.4.   Ikke-metalholdige mineralske produkter

1.2.6.5.   Transportmidler

1.2.6.6.   Maskiner

1.2.6.7.   Råstofudvinding

1.2.6.8.   Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

1.2.6.9.   Papirmasse og papir samt trykning

1.2.6.10.   Træ og varer af træ

1.2.6.11.   Bygge- og anlægsvirksomhed

1.2.6.12.   Tekstiler og læder

1.2.6.13.   Ikke andetsteds nævnt — industri

1.2.7.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN

1.2.7.1.   Jernbaner

1.2.7.2.   National sejlads

1.2.7.3.   Ikke andetsteds nævnt — transport

1.2.8.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER

1.2.8.1.   Den private og offentlige servicesektor

1.2.8.2.   Husholdningssektoren

1.2.8.2.1.   Husholdningssektoren: rumopvarmning

1.2.8.2.2.   Husholdningssektoren: rumkøling

1.2.8.2.3.   Husholdningssektoren: opvarmning af vand

1.2.8.2.4.   Husholdningssektoren: madlavning

1.2.8.2.5.   Husholdningssektoren: anden slutanvendelse

1.2.8.3.   Landbrug/skovbrug

1.2.8.4.   Fiskeri

1.2.8.5.   Ikke andetsteds nævnt — andet

1.2.9.   IMPORT EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT EFTER BESTEMMELSESLAND.

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland anføres. Gælder for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, stenkulsbriketter, koksovnskoks, kultjære, brunkulsbriketter, tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand.

1.2.10.   BRÆNDVÆRDI

Gælder for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, stenkulsbriketter, koksovnskoks, gaskoks, kultjære, brunkulsbriketter, tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand.

For følgende aggregater skal både øvre og nedre brændværdi indberettes:

1.2.10.1.   Produktion

1.2.10.2.   Import

1.2.10.3.   Eksport

1.2.10.4.   Anvendt i koksværker

1.2.10.5.   Anvendt i højovne

1.2.10.6.   Anvendt i hovedaktivitetsproducenters (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder.

1.2.10.7.   Anvendt i industrien

1.2.10.8.   Andre anvendelser

1.3.   Måleenheder

Mængder angives i kiloton undtagen for syntetiske gasser (gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas, andre genvundne gasser), hvor den anførte mængde angives i TJ GCV (terajoule baseret på øvre brændværdi).

Brændværdi angives i MJ/t (megajoule pr. ton).

1.4.   Fritagelser og undtagelser

Ingen.

2.   NATURGAS

2.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel omfatter indberetning af naturgas.

2.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for naturgas:

2.2.1.   FORSYNINGSSEKTOREN

Indberettede mængder for forsyningssektoren skal udtrykkes både i mængde- og energienheder og med angivelse af øvre og nedre brændværdi.

2.2.1.1.   Indenlandsk produktion

Omfatter offshoreproduktion.

2.2.1.1.1.   Associeret gas

Naturgas, der produceres sammen med råolie.

2.2.1.1.2.   Ikke-associeret gas

Naturgas fra felter, der udelukkende producerer gasformige carbonhydrider.

2.2.1.1.3.   Grubegas

Metan, der produceres i kulminer eller udvindes fra kullag, transporteres ud via rørledning og forbruges i minerne eller transporteres videre til forbrugerne via rørledning.

2.2.1.2.   Tilgang fra andre kilder

2.2.1.2.1.   Tilgang fra andre kilder: olie og olieprodukter

2.2.1.2.2.   Tilgang fra andre kilder: kul

2.2.1.2.3.   Tilgang fra andre kilder: vedvarende energikilder

2.2.1.3.   Import

2.2.1.4.   Eksport

2.2.1.5.   Bunkring (international søtrafik)

2.2.1.6.   Lagerændringer

2.2.1.7.   Indenlandsk bruttoforbrug

2.2.1.8.   Genvindelig gas

Primo- og ultimolagre indberettes separat som lagre på det nationale område og lagre i udlandet. Ved lagre forstås de mængder gas, der er til rådighed til levering i enhver input-output-cyklus. Dvs. genvindelig naturgas, der opbevares i særlige lagre (udtømte gas- og/eller oliefelter, grundvandsmagasiner, saltgruber, kaverner mv.), samt LNG-lagre. Omfatter ikke basisgas. Her skal ikke angives brændværdi.

2.2.1.9.   Frigjort gas

Den mængde gas, der frigives i luften på produktionsstedet eller ved gasbehandlingsanlægget. Her skal ikke angives brændværdi.

2.2.1.10.   Flaret gas

Den mængde gas, der afbrændes ved flaring på produktionsstedet eller ved gasbehandlingsanlægget. Her skal ikke angives brændværdi.

2.2.2.   OMDANNELSESSEKTOREN

2.2.2.1.   Hovedaktivitetsproducenter — kun elektricitet

2.2.2.2.   Egenproducenter — kun elektricitet

2.2.2.3.   Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder

2.2.2.4.   Egenproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder

2.2.2.5.   Hovedaktivitetsproducenter — kun varme

2.2.2.6.   Egenproducenter — kun varme

2.2.2.7.   Gasværker

2.2.2.8.   Koksværker

2.2.2.9.   Højovne

2.2.2.10.   Omdannelse af gas til flydende produkter

2.2.2.11.   Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

2.2.3.   ENERGISEKTOREN

2.2.3.1.   Kulminer

2.2.3.2.   Olie- og gasudvinding

2.2.3.3.   Tilførsler til olieraffinaderierne

2.2.3.4.   Koksværker

2.2.3.5.   Højovne

2.2.3.6.   Gasværker

2.2.3.7.   El-, kraftvarme- og varmeværker

2.2.3.8.   Likvefaktion (LNG) eller forgasning

2.2.3.9.   Omdannelse af gas til flydende produkter

2.2.3.10.   Ikke andetsteds nævnt — energi

2.2.4.   DISTRIBUTIONSTAB

2.2.5.   TRANSPORTSEKTOREN

Endeligt energiforbrug og endeligt ikke-energimæssigt forbrug indberettes separat for følgende aggregater.

2.2.5.1.   Vejtransport

2.2.5.2.   Transport via rørledning

2.2.5.3.   Ikke andetsteds nævnt — transport

2.2.6.   INDUSTRISEKTOREN

Endeligt energiforbrug og endeligt ikke-energimæssigt forbrug indberettes separat for følgende aggregater.

2.2.6.1.   Jern og stål

2.2.6.2.   Den kemiske og petrokemiske industri

2.2.6.3.   Ikke-jernholdige metaller

2.2.6.4.   Ikke-metalholdige mineralske produkter

2.2.6.5.   Transportmidler

2.2.6.6.   Maskiner

2.2.6.7.   Råstofudvinding

2.2.6.8.   Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

2.2.6.9.   Papirmasse og papir samt trykning

2.2.6.10.   Træ og varer af træ

2.2.6.11.   Bygge- og anlægsvirksomhed

2.2.6.12.   Tekstiler og læder

2.2.6.13.   Ikke andetsteds nævnt — industri

2.2.7.   ANDRE SEKTORER

Endeligt energiforbrug og endeligt ikke-energimæssigt forbrug indberettes separat for følgende aggregater.

2.2.7.1.   Den private og offentlige servicesektor

2.2.7.2.   Husholdningssektoren

2.2.7.2.1.   Husholdningssektoren: rumopvarmning

2.2.7.2.2.   Husholdningssektoren: rumkøling

2.2.7.2.3.   Husholdningssektoren: opvarmning af vand

2.2.7.2.4.   Husholdningssektoren: madlavning

2.2.7.2.5.   Husholdningssektoren: anden slutanvendelse

2.2.7.3.   Landbrug/skovbrug

2.2.7.4.   Fiskeri

2.2.7.5.   Ikke andetsteds nævnt — andet

2.2.8.   IMPORT EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT EFTER BESTEMMELSESLAND

Både de samlede mængder naturgas og LNG-andelen heraf skal indberettes, opdelt på oprindelseslande for importerede mængder og på bestemmelseslande for eksporterede mængder.

2.2.9.   GASOPLAGRINGSKAPACITET

Skal indberettes separat som oplagringskapacitet for gasformig gas og LNG-terminaler (der sondres yderligere mellem LNG-importterminaler og LNG-eksportterminaler).

2.2.9.1.   Navn

Navnet på det sted, hvor oplagringsfaciliteten eller LNG-terminalen er beliggende.

2.2.9.2.   Type (kun for oplagringsfaciliteter for gasformig gas)

Type oplagring, f.eks. udtømt gasfelt, grundvandsmagasiner, saltgrube osv.

2.2.9.3.   Effektiv kapacitet

For oplagringsfaciliteter for gasformig gas: gasoplagringskapacitet i alt, minus basisgas. Basisgassen er den mængde gas, der til enhver tid skal være til stede for at opretholde et tilstrækkeligt tryk i den underjordiske oplagringsfacilitet samt en passende leveringskapacitet i hele produktionscyklussen.

For LNG terminaler: gasoplagringskapacitet i alt udtrykt i gasformig gas-ækvivalent.

2.2.9.4.   Maksimalt output

Den mængde gas, der maksimalt kan udtages fra det pågældende lager. Dette svarer til den maksimale udtrækskapacitet.

2.2.9.5.   Genforgasnings- eller likvefaktionskapacitet (kun for LNG-terminaler)

Genforgasningskapaciteten for importterminalerne og likvefaktionskapaciteten for eksportterminalerne anføres.

2.3.   Måleenheder

Naturgasmængder indberettes efter energiindhold, dvs. i TJ, baseret på øvre brændværdi. Til angivelse af fysiske mængder anvendes enheden 106 m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa).

Brændværdi indberettes i kJ/m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa).

Effektiv kapacitet indberettes i 106 m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa).

Maksimalt output, genforgasnings- og likvefaktionskapacitet indberettes i 106 m3/dag, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa).

3.   ELEKTRICITET OG VARME

3.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel dækker elektricitet og varme.

3.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for varme og elektricitet, medmindre andet er anført.

3.2.1.   EL- OG VARMEPRODUKTION

Følgende definitioner finder anvendelse på aggregater af elektricitet og varme i dette kapitel:

—   Bruttoelproduktion: den samlede elproduktion fra alle generatorsæt (herunder pumpekraftværker), opgjort ved hovedgeneratorernes afgangsklemmer.

—   Bruttovarmeproduktion: den samlede varmeproduktion fra anlægget, herunder den varme, der anvendes i anlæggets hjælpeudstyr i form af varm væske (rumopvarmning, opvarmning med flydende brændsel osv.), tab i forbindelse med anlæg/net-varmeudvekslingen samt varme fra kemiske processer, der anvendes som primær energikilde.

—   Nettoelproduktion: bruttoelproduktionen minus den elektricitet, der bruges i produktionsanlægget, og tabet i generatorens hovedtransformere.

—   Nettovarmeproduktion: den varme, der leveres til distributionsnettet, opgjort ved måling af ud- og indgående strømme.

Aggregaterne 3.2.1.1 til 3.2.1.11 indberettes separat for hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter. For disse to typer anlæg skal både brutto- og nettoelproduktion og brutto- og nettovarmeproduktion opdeles på (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder, når det er relevant.

3.2.1.1.   Kernekraft

3.2.1.2.   Vandkraft (kun for elektricitet)

3.2.1.3.   Geotermisk energi

3.2.1.4.   Solenergi

3.2.1.5.   Bølge-, tidevands- og havenergi (kun for elektricitet)

3.2.1.6.   Vindenergi (kun for elektricitet)

3.2.1.7.   Brændsler

Brændsler, der kan antændes eller brænde, dvs. som kan reagere med ilt og udvirke en betydelig temperaturstigning, og som kan forbrændes direkte med henblik på produktion af elektricitet og/eller varme.

3.2.1.8.   Varmepumper (kun for varme)

3.2.1.9.   Elektriske kedler (kun for varme)

3.2.1.10.   Varme fra kemiske processer

Varme fra processer, der forløber uden energitilførsel, f.eks. en kemisk reaktion. Omfatter ikke restvarme fra processer, der forløber ved hjælp af energi. Denne varme indberettes som varme produceret af det pågældende brændsel.

3.2.1.11.   Andre kilder

3.2.2.   FORSYNINGER

For 3.2.2.1 og 3.2.2.2. indberettes mængderne i overensstemmelse med de værdier, der indberettes for aggregaterne 3.2.1.1 til 3.2.1.11.

3.2.2.1.   Bruttoproduktion i alt

3.2.2.2.   Nettoproduktion i alt

3.2.2.3.   Import

Ved importerede og eksporterede elmængder forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej. Hvis elektricitet transiterer gennem et land, anføres den pågældende mængde som både import og eksport.

3.2.2.4.   Eksport

Se forklaring i 3.2.2.3. »Import«

3.2.2.5.   Anvendt i varmepumper (kun for elektricitet)

3.2.2.6.   Anvendt i elektriske kedler (kun for elektricitet)

3.2.2.7.   Anvendt i pumpekraftværker — (rene) pumpekraftværker (kun for elektricitet)

3.2.2.8.   Anvendt i pumpekraftværker — blandede vandkraftværker (kun for elektricitet)

3.2.2.9.   Anvendt til elproduktion (kun for varme)

3.2.3.   DISTRIBUTIONSTAB

For elektricitet også tab i transformere, der ikke anses for at være en integrerende del af kraftværkerne.

3.2.4.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN

Endeligt energiforbrug og endeligt ikke-energimæssigt forbrug indberettes separat for følgende aggregater.

3.2.4.1.   Jernbaner

3.2.4.2.   Transport via rørledning

3.2.4.3.   Vejtransport

3.2.4.4.   Ikke andetsteds nævnt — transport

3.2.5.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER

3.2.5.1.   Den private og offentlige servicesektor

3.2.5.2.   Husholdningssektoren

3.2.5.2.1.   Husholdningssektoren: rumopvarmning

3.2.5.2.2.   Husholdningssektoren: rumkøling

3.2.5.2.3.   Husholdningssektoren: opvarmning af vand

3.2.5.2.4.   Husholdningssektoren: madlavning

3.2.5.2.5.   Belysning og apparater

3.2.5.2.6.   Husholdningssektoren: anden slutanvendelse

3.2.5.3.   Landbrug/skovbrug

3.2.5.4.   Fiskeri

3.2.5.5.   Ikke andetsteds nævnt — andet

3.2.6.   ENERGISEKTOREN

Omfatter ikke egenanvendelse i anlæggets pumpekraftværker, varmepumper og elektriske kedler.

3.2.6.1.   Kulminer

3.2.6.2.   Olie- og gasudvinding

3.2.6.3.   Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

3.2.6.4.   Koksværker

3.2.6.5.   Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

3.2.6.6.   Gasværker

3.2.6.7.   Højovne

3.2.6.8.   Olieraffinaderier

3.2.6.9.   Kernekraftindustrien

3.2.6.10.   Kullikvefaktionsanlæg

3.2.6.11.   Likvefaktions- (LNG) og genforgasningsanlæg

3.2.6.12.   Forgasningsanlæg (biogas)

3.2.6.13.   Omdannelse af gas til flydende produkter

3.2.6.14.   Anlæg til fremstilling af trækul

3.2.6.15.   Ikke andetsteds nævnt — energi

3.2.7.   INDUSTRISEKTOREN

3.2.7.1.   Jern og stål

3.2.7.2.   Den kemiske og petrokemiske industri

3.2.7.3.   Ikke-jernholdige metaller

3.2.7.4.   Ikke-metalholdige mineralske produkter

3.2.7.5.   Transportmidler

3.2.7.6.   Maskiner

3.2.7.7.   Råstofudvinding

3.2.7.8.   Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

3.2.7.9.   Papirmasse og papir samt trykning

3.2.7.10.   Træ og varer af træ

3.2.7.11.   Bygge- og anlægsvirksomhed

3.2.7.12.   Tekstiler og læder

3.2.7.13.   Ikke andetsteds nævnt — industri

3.2.8.   EGENPRODUCENTERS NETTOPRODUKTION

Egenproducenters nettoproduktion af elektricitet og varme indberettes separat for (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder opdelt på følgende anlæg og aktiviteter:

3.2.8.1.   Energisektoren: Kulminer

3.2.8.2.   Energisektoren: Olie- og gasudvinding

3.2.8.3.   Energisektoren: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

3.2.8.4.   Energisektoren: Koksværker

3.2.8.5.   Energisektoren: Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

3.2.8.6.   Energisektoren: Gasværker

3.2.8.7.   Energisektoren: Højovne

3.2.8.8.   Energisektoren: Olieraffinaderier

3.2.8.9.   Energisektoren: Kullikvefaktionsanlæg

3.2.8.10.   Energisektoren: Likvefaktions- (LNG) og genforgasningsanlæg

3.2.8.11.   Energisektoren: Forgasningsanlæg (biogas)

3.2.8.12.   Energisektoren: Omdannelse af gas til flydende produkter

3.2.8.13.   Energisektoren: Anlæg til fremstilling af trækul

3.2.8.14.   Energisektoren: Ikke andetsteds nævnt — energi

3.2.8.15.   Industrisektoren: Jern og stål

3.2.8.16.   Industrisektoren: Den kemiske og petrokemiske industri

3.2.8.17.   Industrisektoren: Ikke-jernholdige metaller

3.2.8.18.   Industrisektoren: Ikke-metalholdige mineralske produkter

3.2.8.19.   Industrisektoren: Transportmidler

3.2.8.20.   Industrisektoren: Maskiner

3.2.8.21.   Industrisektoren: Råstofudvinding

3.2.8.22.   Industrisektoren: Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

3.2.8.23.   Industrisektoren: Papirmasse og papir samt trykning

3.2.8.24.   Industrisektoren: Træ og varer af træ

3.2.8.25.   Industrisektoren: Bygge- og anlægsvirksomhed

3.2.8.26.   Industrisektoren: Tekstiler og læder

3.2.8.27.   Industrisektoren: Ikke andetsteds nævnt — industri

3.2.8.28.   Transportsektoren: Jernbaner

3.2.8.29.   Transportsektoren: Transport via rørledning

3.2.8.30.   Transportsektoren: Vejtransport

3.2.8.31.   Transportsektoren: Ikke andetsteds nævnt — transport

3.2.8.32.   Andre sektorer: Husholdningssektoren

3.2.8.32.   Andre sektorer: Den private og offentlige servicesektor

3.2.8.32.   Andre sektorer: Landbrug/skovbrug

3.2.8.32.   Andre sektorer: Fiskeri

3.2.8.32.   Andre sektorer: Ikke andetsteds nævnt — andet

3.2.9.   BRUTTOPRODUKTION AF ELEKTRICITET OG VARME FRA BRÆNDSLER

Bruttoelproduktionen, den solgte varme og de anvendte mængder brændsel samt den tilsvarende samlede energi fra hvert af nedenstående brændsler skal indberettes separat for hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter. For disse to typer producenter skal denne elproduktion og varmeproduktion opdeles på (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder, når det er relevant.

3.2.9.1.   Antracit

3.2.9.2.   Kokskul

3.2.9.3.   Andet bituminøst kul

3.2.9.4.   Subbituminøst kul

3.2.9.5.   Lignit

3.2.9.6.   Tørv

3.2.9.7.   Stenkulsbriketter

3.2.9.8.   Koksværkskoks

3.2.9.9.   Gaskoks

3.2.9.10.   Kultjære

3.2.9.11.   Brunkulsbriketter

3.2.9.12.   Gasværksgas

3.2.9.13.   Koksværksgas

3.2.9.14.   Højovnsgas

3.2.9.15.   Andre genvundne gasser

3.2.9.16.   Tørveprodukter

3.2.9.17.   Olieskifer og oliesand

3.2.9.18.   Råolie

3.2.9.19.   NGL

3.2.9.20.   Raffinaderigas

3.2.9.21.   LPG

3.2.9.22.   Nafta

3.2.9.23.   Jetbrændstof af petroleumstypen

3.2.9.24.   Anden petroleum

3.2.9.25.   Gas- og dieselolie

3.2.9.26.   Brændselsolie

3.2.9.27.   Bitumen

3.2.9.28.   Jordoliekoks (petroleumskoks)

3.2.9.29.   Andre olieprodukter

3.2.9.30.   Naturgas

3.2.9.31.   Industriaffald

3.2.9.32.   Vedvarende husholdningsaffald

3.2.9.33.   Ikke-vedvarende husholdningsaffald

3.2.9.34.   Fast biobrændsel

3.2.9.35.   Biogas

3.2.9.36.   Biodiesel

3.2.9.37.   Biobenzin

3.2.9.38.   Andre flydende biobrændsler

3.2.10.   MAKSIMAL ELKAPACITET (NETTO)

Kapaciteten angives pr. 31. december i det pågældende indberetningsår. Omfatter både (rene) elproduktionsenheders og kraftvarmeproduktionsenheders elkapacitet. Den maksimale elkapacitet (netto) skal indberettes for både hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter. Den maksimale elkapacitet (netto) er den samlede maksimale nettokapacitet for alle værker, opgjort enkeltvis i en given driftsperiode. I denne periode antages driften at være kontinuerlig: i praksis 15 timer eller derover pr. dag. Den maksimale nettokapacitet er den maksimale kraft — som antages at være udelukkende aktiv kraft — der kan leveres kontinuerligt ved tilslutningspunktet til nettet, når værket kører i fuld drift.

3.2.10.1.   Kernekraft

3.2.10.2.   (Rene) vandkraftværker

3.2.10.3.   Blandede vandkraftværker

3.2.10.4.   (Rene) pumpekraftværker

3.2.10.5.   Geotermisk energi

3.2.10.6.   Fotovoltaisk solenergi

3.2.10.7.   Termisk solenergi

3.2.10.8.   Bølge-, tidevands- og havenergi

3.2.10.9.   Vindenergi

3.2.10.10.   Brændsler

3.2.10.10.1.   Produktionstype: dampenergi

3.2.10.10.2.   Produktionstype: forbrændingsmotorer

3.2.10.10.3.   Produktionstype: gasturbiner

3.2.10.10.4.   Produktionstype: kombinerede gas- og dampturbiner

3.2.10.10.5.   Produktionstype: andet

3.2.10.11.   Andre kilder

3.2.11.   MAKSIMAL ELKAPACITET (NETTO) FOR BRÆNDSLER

Den maksimale elkapacitet (netto) for brændsler skal indberettes for både hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter, opdelt på de forskellige typer kraftværker, der er nævnt nedenfor. Til samfyrede værker henregnes kun anlæg, der kan fyres med mere end én type brændsel på kontinuerlig basis. Værker med separate anlæg, der anvender forskellige brændsler, opdeles efter de relevante kategorier af værker, der fyres med ét enkelt brændsel. For alle samfyrede værker (værker, der fyres med flere brændsler) skal det desuden angives, hvilken type brændsel der anvendes som primært brændsel, og hvilken type der alternativt anvendes.

3.2.11.1.   Fyret med ét enkelt brændsel (for alle kategorier af primære brændsler)

3.2.11.2.   Samfyret med faste og flydende brændsler

3.2.11.3.   Samfyret med faste brændsler og naturgas

3.2.11.4.   Samfyret med flydende brændsler og naturgas

3.2.11.5.   Samfyret med faste brændsler, flydende brændsler og naturgas

3.3.   Måleenheder

Elektricitet indberettes i GWh (gigawatttimer), varme i TJ (terajoule) og kapacitet i MW (megawatt).

Hvis det er nødvendigt at angive andre brændsler, anvendes de enheder for indberetning af disse brændsler, der er fastsat i de relevante kapitler i dette bilag.

4.   OLIE OG OLIEPRODUKTER

4.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om alle energiprodukter, der er opført i bilag A, kapitel 3.4. OLIE (råolie og olieprodukter)

4.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

4.2.1.   FORSYNINGER AF RÅOLIE, NGL, RAFFINADERIRÅMATERIALER, ADDITIVER OG ANDRE CARBONHYDRIDER

Følgende aggregater indberettes for råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenater, biobrændsel i additiver/oxygenater og andre carbonhydrider:

4.2.1.1.   Indenlandsk produktion

Gælder ikke for raffinaderiråmaterialer og biobrændsler.

4.2.1.2.   Tilgang fra andre kilder:

Gælder ikke for råolie, NGL og raffinaderiråmaterialer.

4.2.1.2.1.   Tilgang fra andre kilder: fra kul

4.2.1.2.2.   Tilgang fra andre kilder: fra naturgas

4.2.1.2.3.   Tilgang fra andre kilder: fra vedvarende energikilder

4.2.1.3.   Tilbageførsler fra den petrokemiske industri

Gælder kun for raffinaderiråmaterialer.

4.2.1.4.   Overførte produkter

Gælder kun for raffinaderiråmaterialer.

4.2.1.5.   Import

De mængder råolie og olieprodukter, der importeres eller eksporteres som led i aftaler om forarbejdning (dvs. raffinering for tredjemands regning). Råolie og NGL anføres med egentligt oprindelsesland; raffinaderiråmaterialer og færdigprodukter anføres med sidste afsendelsesland. Indbefatter alle flydende gasser (f.eks. LPG), der udvindes ved genforgasning af importeret LNG, og mineralolieprodukter, som importeres eller eksporteres direkte af den petrokemiske industri. Bemærk: Enhver handel med biobrændsel, som ikke er blandet med transportbrændsler (dvs. rene biobrændsler), indberettes her. Reeksport af olie, der er importeret med henblik på forarbejdning i toldfrie områder, anføres som eksport af produktet fra forarbejdningslandet til det endelige bestemmelsesland.

4.2.1.6.   Eksport

Bemærkningen under import (4.2.1.5.) gælder også for eksport.

4.2.1.7.   Direkte anvendelse

4.2.1.8.   Lagerændringer

4.2.1.9.   Observeret tilførsel til raffinaderierne

De faktisk registrerede mængder, der er tilført raffinaderierne.

4.2.1.10.   Raffinaderitab

Forskellen mellem den observerede tilførsel til raffinaderierne og disses bruttoproduktion. Der kan forekomme tab under destillationen på grund af fordampning. Tab angives med et positivt tal. Der kan forekomme stigninger i volumen, men ikke i masse.

4.2.1.11.   Samlede primolagre på det nationale område

4.2.1.12.   Samlede ultimolagre på det nationale område

4.2.1.13.   Nedre brændværdi

4.2.1.13.1.   Produktion (gælder ikke for raffinaderiråmaterialer og biobrændsel i additiver/oxygenater)

4.2.1.13.2.   Import (gælder ikke for biobrændsel i additiver/oxygenater)

4.2.1.13.3.   Eksport (gælder ikke for biobrændsel i additiver/oxygenater)

4.2.1.13.4.   Samlet gennemsnit

4.2.2.   FORSYNINGER AF OLIEPRODUKTER

Følgende aggregater gælder for færdigprodukter (raffinaderigas, ethan, LPG, nafta, motorbenzin samt andelen af biobenzin, flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, jetbrændstof af petroleumstypen samt andelen af biobrændstof, anden petroleum, gas- og dieselolie, brændselsolie med lavt og højt svovlindhold, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser, jordoliekoks og andre produkter). Råolie og NGL, der forbrændes direkte, anføres under leverancer af færdigprodukter og overførsler mellem produkter.

4.2.2.1.   Tilgang af primærprodukter

4.2.2.2.   Raffinaderiernes bruttoproduktion

4.2.2.3.   Genbrugsprodukter

4.2.2.4.   Raffinaderibrændsel (olieraffinaderier)

Brændsler, der anvendes til raffinaderiernes produktion af elektricitet, og solgt varme, anføres også i denne kategori.

4.2.2.4.1.   Anvendt i (rene) elproduktionsenheder/elværker

4.2.2.4.2.   Anvendt i kraftvarmeproduktionsenheder

4.2.2.4.3.   Anvendt i (rene) varmeproduktionsenheder/varmeværker

4.2.2.5.   Import

Bemærkningen under import (4.2.1.5.) gælder også her.

4.2.2.6.   Eksport

Bemærkningen under import (4.2.1.5.) gælder også her.

4.2.2.7.   Bunkring (international søtrafik)

4.2.2.8.   Overførsler mellem produkter

4.2.2.9.   Overførte produkter

4.2.2.10.   Lagerændringer

4.2.2.11.   Primolagre

4.2.2.12.   Ultimolagre

4.2.2.13.   Lagerændringer hos hovedaktivitetsproducenter.

Ændringer i offentlige forsyningsværkers lagre, som ikke er omfattet af andetsteds nævnte lagre og lagerændringer. Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.

4.2.2.14.   Gennemsnitlig nedre brændværdi

4.2.3.   LEVERANCER TIL DEN PETROKEMISKE SEKTOR

Observerede leverancer af færdige mineralolieprodukter fra primærkilder (f.eks. raffinaderier, blandingsanlæg osv.) til hjemmemarkedet.

4.2.3.1.   Bruttoleverancer til den petrokemiske sektor

4.2.3.2.   Energianvendelse i den petrokemiske sektor

De mængder olie, der anvendes som brændsel til petrokemiske processer som f.eks. dampkrakning.

4.2.3.3.   Ikke-energimæssig anvendelse i den petrokemiske sektor

De mængder olie, der anvendes i den petrokemiske sektor til fremstilling af ethylen, propylen, butylen, syntetisk gas, aromater, butadien og andre carbonhydridbaserede råstoffer ved processer som dampkrakning og dampreforming og i anlæg til fremstilling af aromater. Omfatter ikke de mængder olie, der anvendes til brændsel.

4.2.3.4.   Tilbageførsler fra den petrokemiske sektor til raffinaderierne

4.2.4.   OMDANNELSESSEKTOREN

Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikke-energimæssig anvendelse skal angives.

4.2.4.1.   Hovedaktivitetsproducenter — kun elektricitet

4.2.4.2.   Egenproducenter — kun elektricitet

4.2.4.3.   Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder

4.2.4.4.   Egenproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder

4.2.4.5.   Hovedaktivitetsproducenter — kun varme

4.2.4.6.   Egenproducenter — kun varme

4.2.4.7.   Gasværker/forgasningsanlæg

4.2.4.8.   Blandet naturgas

4.2.4.9.   Koksværker

4.2.4.10.   Højovne

4.2.4.11.   Den petrokemiske industri

4.2.4.12.   Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

4.2.4.13.   Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

4.2.5.   ENERGISEKTOREN

Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikke-energimæssig anvendelse skal angives.

4.2.5.1.   Kulminer

4.2.5.2.   Olie- og gasudvinding

4.2.5.3.   Koksværker

4.2.5.4.   Højovne

4.2.5.5.   Gasværker

4.2.5.6.   Egenanvendelse i el-, kraftvarme- og varmeværker

4.2.5.7.   Ikke andetsteds nævnt — energi

4.2.6.   DISTRIBUTIONSTAB

Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikke-energimæssig anvendelse skal angives.

4.2.7.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — INDUSTRISEKTOREN

Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikke-energimæssig anvendelse skal angives.

4.2.7.1.   Jern og stål

4.2.7.2.   Den kemiske og petrokemiske industri

4.2.7.3.   Ikke-jernholdige metaller

4.2.7.4.   Ikke-metalholdige mineralske produkter

4.2.7.5.   Transportmidler

4.2.7.6.   Maskiner

4.2.7.7.   Råstofudvinding

4.2.7.8.   Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

4.2.7.9.   Papirmasse og papir samt trykning

4.2.7.10.   Træ og varer af træ

4.2.7.11.   Bygge- og anlægsvirksomhed

4.2.7.12.   Tekstiler og læder

4.2.7.13.   Ikke andetsteds nævnt — industri

4.2.8.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN

Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikke-energimæssig anvendelse skal angives.

4.2.8.1.   International luftfart

4.2.8.2.   National luftfart

4.2.8.3.   Vejtransport

4.2.8.4.   Jernbaner

4.2.8.5.   National sejlads

4.2.8.6.   Transport via rørledning

4.2.8.7.   Ikke andetsteds nævnt — transport

4.2.9.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER

Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikke-energimæssig anvendelse skal angives.

4.2.9.1.   Den private og offentlige servicesektor

4.2.9.2.   Husholdningssektoren

4.2.9.2.1.   Husholdningssektoren: rumopvarmning

4.2.9.2.2.   Husholdningssektoren: rumkøling

4.2.9.2.3.   Husholdningssektoren: opvarmning af vand

4.2.9.2.4.   Husholdningssektoren: madlavning

4.2.9.2.5.   Husholdningssektoren: anden slutanvendelse

4.2.9.3.   Landbrug/skovbrug

4.2.9.4.   Fiskeri

4.2.9.5.   Ikke andetsteds nævnt — andet

4.2.10.   IMPORT EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT EFTER BESTEMMELSESLAND

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland angives. Bemærkningen under Import (4.2.1.5.) gælder også her.

4.2.11.   RAFFINADERIKAPACITET

Den samlede nationale raffinaderikapacitet og opdeling af den årlige kapacitet på raffinaderi i 1 000 ton pr. år. Følgende oplysninger anføres.

4.2.11.1.   Navn/beliggenhed

4.2.11.2.   Atmosfærisk destillation

4.2.11.3.   Vakuumdestillation

4.2.11.4.   Krakning (termisk)

4.2.11.4.1.   Heraf visbreaking

4.2.11.4.2.   Heraf forkoksning

4.2.11.5.   Krakning (katalytisk)

4.2.11.5.1.   Heraf flydende katalytisk krakning (FCC)

4.2.11.5.2.   Heraf hydrokrakning (HCK)

4.2.11.6.   Reforming

4.2.11.7.   Afsvovling

4.2.11.8.   Alkylering, polymerisation, isomeration

4.2.11.9.   Etherificering

4.3.   Måleenheder

Mængder angives i kiloton. Brændværdi angives i MJ/t (megajoule pr. ton).

4.4.   Undtagelser

Cypern fritages for indberetning af aggregaterne i afsnit 4.2.9 (endeligt energiforbrug — andre sektorer); kun de samlede tal skal indberettes. Cypern fritages for indberetning af ikke-energimæssig anvendelse i afsnit 4.2.4 (omdannelsessektoren), 4.2.5 (energisektoren), 4.2.7 (industrisektoren), 4.2.7.2 (industrisektoren — heraf den kemiske og petrokemiske industri), 4.2.8 (transportsektoren) og 4.2.9 (andre sektorer).

5.   VEDVARENDE ENERGI OG AFFALDSENERGI

5.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om alle energiprodukter, der er opført i bilag A, kapitel 3.5. VEDVARENDE ENERGI OG AFFALD. Kun de mængder brændsel, der anvendes til energiformål (f.eks. el- og varmeproduktion, forbrænding med energigenvinding, anvendt i mobile motorer inden for transport og i stationære motorer) anføres. De mængder, der anvendes til ikke-energimæssige formål, anføres ikke (f.eks. træ inden for byggesektoren og til fremstilling af møbler, anvendelse af biosmøremidler til smøring, anvendelse af bitumen til vejbelægning). Passiv termisk energi anføres heller ikke (f.eks. passiv termisk solenergi til opvarmning af bygninger).

5.2.   Liste over aggregater

Medmindre andet er anført, indberettes følgende aggregater for alle energiprodukter i ovenstående afsnit. Omgivende varme (varmepumper) anføres kun for følgende sektorer: omdannelsessektoren (kun for aggregater vedrørende solgt varme), energisektoren (kun i alt, ingen underkategorier), industrisektoren i alt (kun i alt, ingen underkategorier), den private og offentlige servicesektor, husholdningssektoren og ikke andetsteds nævnt — andet.

5.2.1.   BRUTTOPRODUKTION AF ELEKTRICITET OG VARME

Definitionerne i kapitel 3.2.1 gælder. Aggregaterne 5.2.1.1 til 5.2.1.18 indberettes separat for hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter. For disse to typer anlæg skal bruttoproduktionen af elektricitet og bruttoproduktionen af varme opdeles på (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder, når det er relevant.

5.2.1.1.   (Rene) vandkraftværker (kun for elektricitet)

5.2.1.2.   Blandede vandkraftværker (kun for elektricitet)

5.2.1.3.   (Rene) pumpekraftværker (kun for elektricitet)

5.2.1.4.   Geotermisk energi

5.2.1.5.   Fotovoltaisk solenergi (kun for elektricitet)

5.2.1.6.   Termisk solenergi

5.2.1.7.   Bølge-, tidevands- og havenergi (kun for elektricitet)

5.2.1.8.   Vindenergi (kun for elektricitet)

5.2.1.9.   Landbaseret vindenergi

5.2.1.10.   Offshorevindenergi

5.2.1.11.   Vedvarende husholdningsaffald

5.2.1.12.   Ikke-vedvarende husholdningsaffald

5.2.1.13.   Fast biobrændsel

5.2.1.14.   Biogas

5.2.1.15.   Biodiesel

5.2.1.16.   Biobenzin

5.2.1.17.   Andre flydende biobrændsler

5.2.1.18.   Varmepumper (kun for varme)

5.2.2.   FORSYNINGER

5.2.2.1.   Produktion

5.2.2.2.   Import

5.2.2.3.   Eksport

5.2.2.4.   Lagerændringer

5.2.3.   OMDANNELSESSEKTOREN

5.2.3.1.   Hovedaktivitetsproducenter — kun elektricitet

5.2.3.2.   Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder

5.2.3.3.   Hovedaktivitetsproducenter — kun varme

5.2.3.4.   Egenproducenter — kun elektricitet

5.2.3.5.   Egenproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder

5.2.3.6.   Egenproducenter — kun varme

5.2.3.7.   Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

5.2.3.8.   Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

5.2.3.9.   Gasværker

5.2.3.10.   Højovne

5.2.3.11.   Blandingsanlæg til naturgas

5.2.3.12.   Til blanding med motorbenzin/diesel/petroleum

5.2.3.13.   Anlæg til fremstilling af trækul

5.2.3.14.   Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

5.2.4.   ENERGISEKTOREN

5.2.4.1.   Forgasningsanlæg (biogas)

5.2.4.2.   El-, kraftvarme- og varmeværker

5.2.4.3.   Kulminer

5.2.4.4.   Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

5.2.4.5.   Koksværker

5.2.4.6.   Olieraffinaderier

5.2.4.7.   Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

5.2.4.8.   Gasværker

5.2.4.9.   Højovne

5.2.4.10.   Anlæg til fremstilling af trækul

5.2.4.11.   Ikke andetsteds nævnt — energi

5.2.5.   DISTRIBUTIONSTAB

5.2.6.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — INDUSTRISEKTOREN

5.2.6.1.   Jern og stål

5.2.6.2.   Den kemiske og petrokemiske industri

5.2.6.3.   Ikke-jernholdige metaller

5.2.6.4.   Ikke-metalholdige mineralske produkter

5.2.6.5.   Transportmidler

5.2.6.6.   Maskiner

5.2.6.7.   Råstofudvinding

5.2.6.8.   Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

5.2.6.9.   Papirmasse og papir samt trykning

5.2.6.10.   Træ og varer af træ

5.2.6.11.   Bygge- og anlægsvirksomhed

5.2.6.12.   Tekstiler og læder

5.2.6.13.   Ikke andetsteds nævnt — industri

5.2.7.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN

5.2.7.1.   Jernbaner

5.2.7.2.   Vejtransport

5.2.7.3.   National sejlads

5.2.7.4.   Ikke andetsteds nævnt — transport

5.2.8.   ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER

5.2.8.1.   Den private og offentlige servicesektor

5.2.8.2.   Husholdningssektoren

5.2.8.2.1.   Husholdningssektoren: rumopvarmning

5.2.8.2.2.   Husholdningssektoren: rumkøling

5.2.8.2.3.   Husholdningssektoren: opvarmning af vand

5.2.8.2.4.   Husholdningssektoren: madlavning

5.2.8.2.5.   Husholdningssektoren: anden slutanvendelse

5.2.8.3.   Landbrug/skovbrug

5.2.8.4.   Fiskeri

5.2.8.5.   Ikke andetsteds nævnt — andet

5.2.9.   MAKSIMAL ELKAPACITET (NETTO)

Kapaciteten angives pr. 31. december i det pågældende indberetningsår. Omfatter både (rene) elproduktionsenheders og kraftvarmeproduktionsenheders elkapacitet. Den maksimale elkapacitet (netto) er den samlede maksimale nettokapacitet for alle værker, opgjort enkeltvis i en given driftsperiode. I denne periode antages driften at være kontinuerlig: i praksis 15 timer eller derover pr. dag. Den maksimale nettokapacitet er den maksimale kraft — som antages at være udelukkende aktiv kraft — der kan leveres kontinuerligt ved tilslutningspunktet til nettet, når værket kører i fuld drift.

5.2.9.1.   (Rene) vandkraftværker

5.2.9.2.   Blandede vandkraftværker

5.2.9.3.   (Rene) pumpekraftværker

5.2.9.4.   Geotermisk energi

5.2.9.5.   Fotovoltaisk solenergi

5.2.9.6.   Termisk solenergi

5.2.9.7.   Bølge-, tidevands- og havenergi

5.2.9.8.   Landbaseret vindenergi

5.2.9.9.   Offshorevindenergi

5.2.9.10.   Industriaffald

5.2.9.11.   Husholdningsaffald

5.2.9.12.   Fast biobrændsel

5.2.9.13.   Biogas

5.2.9.14.   Biodiesel

5.2.9.15.   Biobenzin

5.2.9.16.   Andre flydende biobrændsler

5.2.10.   TEKNISKE KARAKTERISTIKA

5.2.10.1.   Areal med solceller/solfangere

Det samlede areal med solceller/solfangere skal indberettes. Areal med solceller/solfangere skal vedrøre produktion af termisk solenergi til opvarmning; areal med solceller/solfangere, der anvendes til elproduktion anføres ikke her (fotovoltaisk solenergi og koncentreret solenergi). Areal med alle solceller/solfangere; solceller/solfangere med og uden glas, flade solceller/solfangere og solceller/solfangere med vakuumrør med væske eller luft, da energibæreren skal være anført.

5.2.10.2.   Produktionskapacitet for biobenzin

5.2.10.3.   Produktionskapacitet for biodiesel

5.2.10.4.   Produktionskapacitet for petroleumslignende biojetbrændstof

5.2.10.5.   Produktionskapacitet andre flydende biobrændsler

5.2.10.6.   Gennemsnitlig nedre brændværdi for biobenzin

5.2.10.7.   Gennemsnitlig nedre brændværdi for bioethanol

5.2.10.8.   Gennemsnitlig nedre brændværdi for biodiesel

5.2.10.9.   Gennemsnitlig nedre brændværdi for petroleumslignende biojetbrændstof

5.2.10.10.   Gennemsnitlig nedre brændværdi for andre flydende biobrændsler

5.2.10.11.   Gennemsnitlig nedre brændværdi for trækul

5.2.11.   PRODUKTION AF FASTE BIOBRÆNDSLER OG BIOGASSER

Den samlede produktion af faste biobrændsler (undtagen trækul) fordeles på følgende brændsler:

5.2.11.1.   Brænde, træaffald og biprodukter

5.2.11.1.1.   Træpiller som del af brænde, træaffald og biprodukter

5.2.11.2.   Sortlud

5.2.11.3.   Bagasse

5.2.11.4.   Animalsk affald

5.2.11.5.   Andre vegetabilske materialer og restprodukter

5.2.11.6.   Den vedvarende del af industriaffald

Dens samlede produktion af biogas fordeles på følgende produktionsmetoder:

5.2.11.7.   Biogasser fra anaerob gæring: lossepladsgas

5.2.11.8.   Biogasser fra anaerob gæring: gas fra spildevandsslam

5.2.11.9.   Biogasser fra anaerob gæring: andre biogasser fra anaerob gæring

5.2.11.10.   Biogasser fra termiske processer

5.2.12.   IMPORT EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT EFTER BESTEMMELSESLAND.

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland anføres. Gælder for biobenzin, bioethanol, petroleumslignende biojetbrændstof, biodiesel, andre flydende biobrændsler, træpiller.

5.3.   Måleenheder

Elektricitet indberettes i GWh (gigawatttimer), varme i TJ (terajoule) og elkapacitet i MW (megawatt).

De anførte mængder skal angives i TJ NCV (terajoule baseret på nedre brændværdi) undtagen for trækul, biobenzin, bioethanol, petroleumslignende biojetbrændstof, biodiesel og andre flydende biobrændsler, som angives i kt (kiloton).

Brændværdi angives i MJ/t (megajoule pr. ton).

Areal med solceller/solfangere skal angives i 1 000 m2.

Produktionskapacitet skal angives i kt (kiloton) pr. år.

6.   ÅRLIGE STATISTIKKER OM KERNEKRAFTANLÆG

Der indberettes følgende data om civil anvendelse af kernekraft:

6.1.   Liste over aggregater

6.1.1.   BERIGNINGSKAPACITET

Operationelle berigningsanlægs årlige separationskapacitet (isotopisk separation af uran).

6.1.2.   KAPACITET TIL PRODUKTION AF FRISKE BRÆNDSELSELEMENTER

Brændselselementfabrikkers årlige produktion. MOX-brændselselementfabrikker er undtaget.

6.1.3.   MOX-BRÆNDSELSELEMENTFABRIKKERS PRODUKTIONSKAPACITET

MOX-brændselselementfabrikkers årlige produktion. MOX-brændsel indeholder en blanding af plutonium og uran (blandet oxid).

6.1.4.   PRODUKTION AF FRISKE BRÆNDSELSELEMENTER

Produktion af færdige friske brændselselementer i fabrikker, der fremstiller nukleart brændsel. Stave eller andre delprodukter er ikke omfattet. Fabrikker, der fremstiller MOX-brændsel, er heller ikke omfattet.

6.1.5.   PRODUKTION AF MOX-BRÆNDSELSELEMENTER

Produktion af færdige friske brændselselementer i fabrikker, der fremstiller MOX-brændsel. Stave eller andre delprodukter er ikke omfattet.

6.1.6.   PRODUKTION AF KERNEKRAFTVARME

Den samlede mængde varme produceret af kernereaktorer til produktion af elektricitet eller andre nyttige anvendelsesformål.

6.1.7.   ÅRLIG GENNEMSNITLIG UDBRÆNDING AF ENDELIGT UDTAGNE BESTRÅLEDE BRÆNDSELSELEMENTER

Beregnet gennemsnit af udbrændte brændselselementer, som er blevet endeligt udtaget af kernereaktorerne i det pågældende referenceår. Omfatter ikke brændselselementer, som midlertidigt er udtaget og kan forventes senere at skulle indsættes igen.

6.1.8.   PRODUKTION AF URAN OG PLUTONIUM I OPARBEJDNINGSANLÆG

Uran og plutonium produceret i oparbejdningsanlæg i referenceåret.

6.1.9.   OPARBEJDNINGSANLÆGGENES KAPACITET (URAN OG PLUTONIUM)

Årlig kapacitet til oparbejdning af uran og plutonium.

6.2.   Måleenheder

tSWU (ton separationsenheder) for 6.1.1.

tHM (ton tungmetal) for 6.1.4, 6.1.5., 6.1.8.

tHM (ton tungmetal) pr. år for 6.1.2., 6.1.3, 6.1.9

TJ (terajoule) for 6.1.6.

GWd/tHM (gigawattdag pr. ton tungmetal) for 6.1.7.

BILAG C

MÅNEDLIGE ENERGISTATISTIKKER

I dette bilag gøres der rede for den månedlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, indberetningsperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.

Følgende bestemmelser gælder for alle dataindsamlinger, der er anført i dette bilag:

a)	Referenceperiode: Referenceperioden for de indberettede data er en kalendermåned.

b)	Hyppighed: Data indberettes en gang om måneden.

c)	Fremsendelsesformat: Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

d)	Fremsendelsesmetode: Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal.

1.   FASTE BRÆNDSLER

1.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel omfatter indberetning af:

1.1.1.

Stenkul

1.1.2.

Brunkul

1.1.3.

Tørv

1.1.4.

Olieskifer og oliesand

1.1.5.

Koksværkskoks

1.2.   Liste over aggregater

1.2.1.   Følgende aggregater skal indberettes for stenkul:

1.2.1.1.

Produktion

1.2.1.2.

Genindvinding

1.2.1.3.

Import

1.2.1.4.

Import fra lande uden for EU

1.2.1.5.

Eksport

1.2.1.6.

Samlede primolagre på det nationale område Dvs. lagre i miner, hos importører og forbrugere, som importerer direkte.

1.2.1.7.

Samlede ultimolagre på det nationale område Dvs. lagre i miner, hos importører og forbrugere, som importerer direkte.

1.2.1.8.

Leverancer til hovedaktivitetsproducenter

1.2.1.9.

Leverancer til koksværker

1.2.1.10.

Leverancer til industrien i alt

1.2.1.11.

Leverancer til jern- og stålindustrien

1.2.1.12.

Andre leverancer (den private og offentlige servicesektor, husholdninger osv.) Den mængde stenkul, der leveres til sektorer, som ikke er udtrykkeligt nævnt, eller som ikke henhører under energi-, industri- eller transportsektoren.

1.2.2.   Følgende aggregater indberettes for brunkul, tørv og olieskifer og oliesand:

1.2.2.1.

Produktion

1.2.2.2.

Import

1.2.2.3.

Eksport

1.2.2.4.

Samlede primolagre på det nationale område Dvs. lagre i miner, hos importører og forbrugere, som importerer direkte.

1.2.2.5.

Samlede ultimolagre på det nationale område Dvs. lagre i miner, hos importører og forbrugere, som importerer direkte.

1.2.2.6.

For tørv kan der indberettes lagerændringer i stedet for samlede primo- og ultimolagre.

1.2.2.7.

Leverancer til hovedaktivitetsproducenter

1.2.3.   Følgende aggregater skal indberettes for koksværkskoks:

1.2.3.1.

Produktion

1.2.3.3.

Import

1.2.3.4.

Import fra lande uden for EU

1.2.3.5.

Eksport

1.2.3.6.

Samlede primolagre på det nationale område Dvs. lagre hos producenter, importører og forbrugere, som importerer direkte.

1.2.3.7.

Samlede ultimolagre på det nationale område Dvs. lagre hos producenter, importører og forbrugere, som importerer direkte.

1.2.3.8.

Leverancer til jern- og stålindustrien

1.3.   Måleenheder

Mængder angives i kiloton.

1.4.   Frist for fremsendelse af data

Senest tre kalendermåneder efter indberetningsmåneden.

2.   ELEKTRICITET

2.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel omfatter indberetning af elektricitet.

2.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for elektricitet:

2.2.1.   Nettoelproduktion fra kernekraftværker

2.2.2.   Nettoelproduktion på basis af konventionel termisk elproduktion ved hjælp af kul

2.2.3.   Nettoelproduktion på basis af konventionel termisk elproduktion ved hjælp af olie

2.2.4.   Nettoelproduktion på basis af konventionel termisk elproduktion ved hjælp af gas

2.2.5.   Nettoelproduktion på basis af konventionel termisk elproduktion ved hjælp af vedvarende brændsler (f.eks. fast biobrændsel, biogas, flydende biobrændsel, vedvarende husholdningsaffald)

2.2.6.   Nettoelproduktion på basis af konventionel termisk elproduktion ved hjælp af ikke-vedvarende brændsler (f.eks. ikke-vedvarende industriaffald og ikke-vedvarende husholdningsaffald)

2.2.7.   Nettoelproduktion fra (rene) vandkraftværker

2.2.8.   Nettoelproduktion fra blandede vandkraftværker

2.2.9.   Nettoelproduktion fra (rene) pumpekraftværker

2.2.10.   Nettoelproduktion fra vindkraftanlæg på land

2.2.11.   Nettoelproduktion fra offshorevindkraftanlæg

2.2.12.   Nettoelproduktion fra fotovoltaiske anlæg

2.2.13.   Nettoelproduktion fra termiske solenergianlæg

2.2.14.   Nettoelproduktion fra geotermisk elproduktion

2.2.15.   Nettoelproduktion fra andre vedvarende kilder (f.eks. bølge-, tidevands- og havenergi og andre ikke-brændbare vedvarende kilder)

2.2.16.   Nettoelproduktion af ikke-specificeret oprindelse

2.2.17.   Import

2.2.17.1.   Heraf fra EU

2.2.18.   Eksport

2.2.18.1.   Heraf til EU

2.2.19.   Elektricitet anvendt i pumpekraftværker

2.3.   Måleenheder

Mængder angives i GWh (gigawatttimer).

2.4.   Frist for fremsendelse af data

Senest tre kalendermåneder efter indberetningsmåneden.

3.   OLIE OG OLIEPRODUKTER

3.1.   Berørte energiprodukter

Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om alle energiprodukter, der er opført i bilag A, kapitel 3.4. OLIE (råolie og olieprodukter).

Kategorien »Andre produkter« er både de mængder, der svarer til definitionen i bilag A, kapitel 3.4, og mængderne af mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen og paraffinvokser; disse produkter skal ikke indberettes separat.

3.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.

3.2.1.   FORSYNINGER AF RÅOLIE, NGL, RAFFINADERIRÅMATERIALER, ADDITIVER OG ANDRE CARBONHYDRIDER

Følgende aggregater indberettes for råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenater, biobrændsler og andre carbonhydrider:

3.2.1.1.   Indenlandsk produktion (gælder ikke for raffinaderiråmaterialer og biobrændsler).

3.2.1.2.   Tilgang fra andre kilder (gælder ikke for råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer)

3.2.1.3.   Tilbageførsler

Færdigprodukter eller halvfabrikata, der returneres fra slutbrugerne til raffinaderierne til bearbejdning, blanding eller salg. Der er som regel tale om biprodukter fra den petrokemiske fremstillingsproces. Gælder kun for raffinaderiråmaterialer.

3.2.1.4.   Overførte produkter

Importerede mineralolieprodukter, der omklassificeres som råmaterialer med henblik på videreforarbejdning i raffinaderiet. Leveres ikke til slutbrugerne. Gælder kun for raffinaderiråmaterialer.

3.2.1.5.   Import

3.2.1.6.   Eksport

Bemærkning vedrørende import og eksport: De mængder råolie og olieprodukter, der importeres eller eksporteres som led i aftaler om forarbejdning (dvs. raffinering for tredjemands regning). Råolie og NGL anføres med egentligt oprindelsesland; raffinaderiråmaterialer og færdigprodukter anføres med sidste afsendelsesland. Indbefatter alle flydende gasser (f.eks. LPG), der udvindes ved genforgasning af importeret LNG, og mineralolieprodukter, som importeres eller eksporteres direkte af den petrokemiske industri.

3.2.1.7.   Direkte anvendelse

3.2.1.8.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

3.2.1.9.   Observeret tilførsel til raffinaderierne

Dette defineres som den samlede observerede mængde olie (herunder andre carbonhydrider samt additiver), der er tilført raffinaderiprocessen (tilførsel til raffinaderier).

3.2.1.10.   Raffinaderitab

Forskellen mellem den observerede tilførsel til raffinaderierne og disses bruttoproduktion. Der kan forekomme tab under destillationen på grund af fordampning. Tab angives med et positivt tal. Der kan forekomme stigninger i volumen, men ikke i masse.

3.2.2.   FORSYNINGER AF FÆRDIGPRODUKTER

Følgende aggregater indberettes for råolie, NGL, raffinaderigas, ethan, LPG, nafta, biobenzin, ikke-biobenzin, flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, petroleumslignende biojetbrændstof, jetbrændstof af petroleumstypen på ikke-biobasis, anden petroleum, biodiesel, gas- og dieselolie på ikke-biobasis, LSFO, HSFO, jordoliekoks og andre produkter:

3.2.2.1.   Tilgang af primærprodukter

3.2.2.2.   Raffinaderiernes bruttoproduktion (gælder ikke for råolie og NGL)

3.2.2.3.   Genbrugsprodukter (gælder ikke for råolie og NGL)

3.2.2.4.   Raffinaderibrændsel (gælder ikke for råolie og NGL)

Bilag A, kapitel 2.3. Energisektoren — olieraffinaderier; omfatter også brændsler, der anvendes til raffinaderiernes produktion af elektricitet og solgt varme.

3.2.2.5.   Import (gælder ikke for råolie, NGL og raffinaderigas)

3.2.2.6.   Eksport (gælder ikke for råolie, NGL og raffinaderigas)

Bemærk: Bemærkning vedrørende import og eksport i 3.2.1. gælder også her.

3.2.2.7.   Bunkring (international søtrafik) (gælder ikke for råolie og NGL)

3.2.2.8.   Overførsler mellem produkter

3.2.2.9.   Overførte produkter (gælder ikke for råolie og NGL)

3.2.2.10.   Lagerændringer (gælder ikke for råolie, NGL og raffinaderigas)

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

3.2.2.11.   Observerede indenlandske bruttoleverancer

Observerede leverancer af færdige mineralolieprodukter fra primærkilder (f.eks. raffinaderier, blandingsanlæg osv.) til hjemmemarkedet.

3.2.2.11.1.   International luftfart (gælder kun for flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, petroleumslignende biojetbrændstof, jetbrændstof af petroleumstypen på ikke-biobasis)

3.2.2.11.2.   Hovedaktivitetsproducenter — kraftværker

3.2.2.11.3.   Vej (gælder kun for LPG)

3.2.2.11.4.   National sejllads og jernbaner (gælder kun for biodiesel og gas- og dieselolie på ikke-biobasis)

3.2.2.12.   Den petrokemiske industri

3.2.2.13.   Tilbageførsler til raffinaderierne (gælder ikke for råolie og NGL)

3.2.3.   IMPORT EFTER OPRINDELSESLAND — EKSPORT EFTER BESTEMMELSESLAND

Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland anføres. Bemærkning vedrørende import og eksport i 3.2.1. gælder også her.

3.2.4.   LAGRE

Følgende primo- og ultimolagre skal indberettes for alle energiprodukter, herunder for additiver/oxygenater, men undtagen for raffinaderigas:

3.2.4.1.   Lagre på det nationale område

Beholdninger i raffinaderitanke, bulkterminaler, tanke ved rørledninger, pramme og kysttankskibe (når afsejlings- og ankomsthavn er i samme land), tankskibe i en medlemsstats havn (hvis deres last skal losses i denne havn) og den nationale skibsfarts bunkring. Omfatter ikke olie i rørledninger, jernbanetankvogne, lastvognstanke, bunkerolie (i havne) til søgående skibe, servicestationer, detailforretninger og bunkerolie i skibe på søen.

3.2.4.2.   Lagre, der forvaltes for andre landes regning i henhold til bilaterale regeringsaftaler

Lagre på det nationale område, der tilhører et andet land, og hvortil adgangen er sikret ved en aftale mellem de pågældende regeringer.

3.2.4.3.   Lagre med kendt udenlandsk bestemmelsessted

Lagre på det nationale område, der ikke er omfattet af punkt 3.2.4.2, og som tilhører og er bestemt til et andet land. Disse lagre kan være beliggende i eller uden for toldfrie områder.

3.2.4.4.   Andre lagre i toldfrie områder

Lagre, der ikke er omfattet af punkt 3.2.4.2 eller 3.2.4.3, uanset om de er toldklareret eller ej.

3.2.4.5.   Lagre hos store forbrugere

Lagre, der er underlagt offentlig kontrol. Denne kategori omfatter ikke andre lagre hos forbrugerne.

3.2.4.6.   Lagre om bord på indgående søgående fartøjer, der ligger i havn eller fortøjet

Beholdninger, som er toldklareret eller ej. Denne kategori omfatter ikke beholdninger om bord på fartøjer på åbent hav.

Omfatter også olie i kysttankskibe, hvis deres afsejlings- og ankomsthavn er i samme land. Er der tale om indgående fartøjer, som anløber mere end én udlosningshavn, anføres kun den mængde, der skal losses i det indberettende land.

3.2.4.7.   Offentlige lagre på det nationale område

Ikke-militære offentlige lagre på det nationale område, dvs. som ejes eller kontrolleres af det offentlige, og som udelukkende er oprettet med henblik på nødsituationer.

Omfatter ikke statslige olieselskabers og elforsyningsværkers lagre og heller ikke lagre, der forvaltes direkte af olieselskaberne for det offentliges regning.

3.2.4.8.   Lagervirksomheders lagre på det nationale område

Lagre, der forvaltes af private eller offentlige virksomheder, og som er oprettet udelukkende med henblik på nødsituationer.

Omfatter ikke private selskabers lagerforpligtelser.

3.2.4.9.   Alle andre lagre på det nationale område

Alle andre lagre, der opfylder betingelserne i punkt 3.2.4.1.

3.2.4.10.   Lagre i udlandet, der forvaltes i henhold til bilaterale regeringsaftaler

Lagre, der tilhører det indberettende land, men som befinder sig i et andet land, og hvortil adgangen er sikret ved en aftale mellem de pågældende regeringer.

3.2.4.10.1.   Heraf: Offentlige lagre

3.2.4.10.2.   Heraf: Lagervirksomheders lagre

3.2.4.10.3.   Heraf: Andre lagre

3.2.4.11.   Lagre i udlandet, som er endeligt bestemt til import

Lagre, som ikke er omfattet af kategori 10, og som tilhører det indberettende land, men som forvaltes i et andet land, hvorfra de skal importeres.

3.2.4.12.   Andre lagre i toldfrie områder

Andre lagre på det nationale område, som ikke er omfattet af ovennævnte kategorier.

3.2.4.13.   Indholdet af rørledninger

Olie (råolie og olieprodukter), der er indeholdt i rørledninger, og som er nødvendig for at opretholde oliestrømmen i rørledningerne.

Der skal desuden foretages en opdeling af mængderne på de respektive lande for:

3.2.4.13.1.

ultimolagre, der forvaltes for andre landes regning i henhold til regeringsaftaler, opdelt efter modtagerland

3.2.4.13.2.

ultimolagre, der forvaltes for andre landes regning i henhold til regeringsaftaler, heraf i form af »stock tickets«, efter modtagerland

3.2.4.13.3.

ultimolagre med kendt udenlandsk bestemmelsessted, efter modtagerland

3.2.4.13.4.

ultimolagre i udlandet i henhold til regeringsaftaler, efter beliggenhed

3.2.4.13.5.

ultimolagre i udlandet, som forvaltes i henhold til regeringsaftaler, heraf i form af »stock tickets«, efter beliggenhed

3.2.4.13.6.

ultimolagre i udlandet, som er endeligt bestemt til import til indberetterens land, efter beliggenhed.

Ved »primolagre« forstås de bestående lagre den sidste dag i den måned, der går forud for indberetningsmåneden. Ved »ultimolagre« forstås de bestående lagre den sidste dag i indberetningsmåneden.

3.3.   Måleenheder

Mængder angives i kiloton.

3.4.   Frist for fremsendelse af data

Senest 55 dage efter referencemåneden.

3.5.   Geografiske præciseringer

Til brug for den statistiske indberetning anvendes præciseringerne i bilag A, kapitel 1, dog med følgende undtagelse: Schweiz omfatter også Liechtenstein.

4.   NATURGAS

4.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel omfatter indberetning af naturgas.

4.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for naturgas:

4.2.1.   INDENLANDSK PRODUKTION

Al salgbar tørgas produceret inden for landets grænser, herunder offshoreproduktion, opgjort efter rensning og udvinding af NGL og svovl. Omfatter ikke udvindingstab og mængder, der reinjiceres, frigives eller flares. Omfatter også de mængder, der anvendes i naturgasindustrien, ved gasudvinding, i rørledningsnet og i gasbehandlingsanlæg.

4.2.2.   IMPORT (INDGANGE)

4.2.3.   EKSPORT (UDGANGE)

Bemærkning vedrørende import og eksport: Alle mængder naturgas, som fysisk har passeret landets nationale grænser, uanset om de er toldklareret eller ej. Dette omfatter mængder, der er i transit gennem landet; transitmængder anføres som import eller eksport. Import af flydende naturgas omfatter kun den tørre salgbare ækvivalent, herunder mængder, der anvendes til egetforbrug i genforgasningsprocessen. Mængder, der anvendes til egetforbrug i forbindelse med genforgasning, anføres under Egenanvendelse og tab i naturgasindustrien (jf. 4.2.11). Alle flydende gasser (f.eks. LPG), der udvindes ved genforgasning af importeret LNG, anføres som tilførsler under »Tilgang fra andre kilder« under »Andre carbonhydrider« i kapitel 3 i dette bilag (OLIE OG OLIEPRODUKTER)

4.2.4.   LAGERÆNDRINGER

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

4.2.5.   OBSERVEREDE INDENLANDSKE BRUTTOLEVERANCER

Til denne kategori hører leverancer af salgbar gas til hjemmemarkedet, herunder de mængder gas, der anvendes i gasindustrien til opvarmning og drift af udstyr (dvs. forbrug i forbindelse med gasudvinding, i rørledningsnettet og i gasbehandlingsanlæg). Transport- og distributionstab er også omfattet.

4.2.6.   PRIMOLAGRE PÅ DET NATIONALE OMRÅDE

4.2.8.   ULTIMOLAGRE PÅ DET NATIONALE OMRÅDE

4.2.9.   PRIMOLAGRE I UDLANDET

4.2.10.   ULTIMOLAGRE I UDLANDET

Bemærkning vedrørende lagre: omfatter naturgas lagret i såvel gasform som i flydende form.

4.2.11.   EGENANVENDELSE OG TAB I NATURGASINDUSTRIEN

De mængder, der anvendes i gasindustrien til opvarmning og drift af udstyr (dvs. forbrug i forbindelse med gasudvinding, i rørledningsnettet og i gasbehandlingsanlæg). Omfatter transport- og distributionstab.

4.2.12.   IMPORT (INDGANGE) EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT (UDGANGE) EFTER BESTEMMELSESLAND

Import (indgange) efter oprindelsesland og eksport (udgange) efter bestemmelsesland anføres. Bemærkning vedrørende import og eksport i 4.2.3. gælder også her. Import og eksport indberettes kun for nabolandet eller lande med direkte rørledningsforbindelser og for lande, hvor gassen er lastet på et transportskib, i tilfælde af LNG.

4.3.   Måleenheder

Mængderne skal indberettes i to enheder:

4.3.1.

i fysiske mængder, i mio. m3 (mio. kubikmeter), idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa)

4.3.2.

i en enhed for energiindhold, nemlig TJ (terajoule), baseret på øvre brændværdi.

4.4.   Frist for fremsendelse af data

Senest 55 dage efter referencemåneden.

BILAG D

KORTFRISTEDE MÅNEDLIGE STATISTIKKER

I dette bilag gøres der rede for den kortfristede månedlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, referenceperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.

I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.

Følgende bestemmelser gælder for alle dataindsamlinger, der er anført i dette bilag:

a)	Referenceperiode: Referenceperioden for de indberettede data er en kalendermåned.

b)	Hyppighed: Data indberettes en gang om måneden.

c)	Fremsendelsesformat: Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard.

d)	Fremsendelsesmetode: Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal.

1.   NATURGAS

1.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel omfatter indberetning af naturgas.

1.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes:

1.2.1.   Produktion

1.2.2.   Import

1.2.3.   Eksport

1.2.4.   Lagerændringer

1.2.5.   Samlede ultimolagre på det nationale område

1.3.   Måleenheder

Mængder angives i TJ (terajoule), baseret på øvre brændværdi.

1.4.   Frist for fremsendelse af data

Senest en kalendermåned efter indberetningsmåneden.

2.   ELEKTRICITET

2.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel omfatter indberetning af elektricitet.

2.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes:

2.2.1.   ELPRODUKTION I ALT

Den samlede elproduktion (brutto).

Omfatter også kraftværkers egetforbrug.

2.2.2.   IMPORT

Ved importerede elmængder forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej. Hvis elektricitet transiterer gennem et land, anføres den pågældende mængde som både import og eksport.

2.2.3.   EKSPORT

Ved eksporterede elmængder forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej. Hvis elektricitet transiterer gennem et land, anføres den pågældende mængde som både import og eksport.

2.3.   Måleenheder

Mængder angives i GWh (gigawatttimer).

2.4.   Frist for fremsendelse af data

Senest en kalendermåned efter indberetningsmåneden.

2.5.   Fritagelser og undtagelser

Tyskland fritages for indsamling af disse data.

3.   OLIE OG OLIEPRODUKTER

3.1.   Berørte energiprodukter

Dette kapitel omfatter indberetning af:

3.1.1.

Råolie

3.1.2.

LPG

3.1.3.

Benzin (summen af motorbenzin og flybenzin)

3.1.4.

Petroleum (summen af jetbrændstof af petroleumstypen og anden petroleum)

3.1.5.

Gas- og dieselolie

3.1.6.

Brændselsolie

3.1.7.

»Olie i alt«, dvs. summen af alle ovennævnte produkter, undtagen råolie, omfatter også alle andre i bilag A definerede olieprodukter (såsom raffinaderigas, ethan, nafta, jordoliekoks, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, paraffinvokser, bitumen, smøremidler mv.)

3.2.   Liste over aggregater

Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit.

3.2.1.   Produktion for så vidt angår råolie og raffinaderiernes produktion (raffinaderiernes bruttoproduktion, herunder raffinaderibrændsel) for så vidt angår alle andre produkter opført i afsnit 3.1.

3.2.2.   Import

3.2.3.   Eksport

3.2.4.   Ultimolagre

3.2.5.   Lagerændringer

Lagertilgang anføres med et positivt tal, og lagerafgang med et negativt tal.

3.2.6.   Tilførsel til raffinaderierne (observeret tilførsel til raffinaderierne) for så vidt angår råolie og efterspørgsel efter alle andre produkter, der er opført i afsnit 3.1.

Efterspørgsel defineres som leverancer eller salg til det indenlandske marked (indenlandsk forbrug) + raffinaderibrændsel + bunkring (international sø- og lufttrafik). Efterspørgslen efter olie i alt omfatter også råolie.

3.3.   Måleenheder

Mængder angives i kiloton.

3.4.   Frist for fremsendelse af data

Senest 25 dage efter referencemåneden.