This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017R2006
Commission Implementing Regulation (EU) 2017/2006 of 8 November 2017 amending Council Regulation (EU) 2016/44 concerning restrictive measures in view of the situation in Libya
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2006 af 8. november 2017 om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2006 af 8. november 2017 om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
C/2017/7553
EUT L 290 af 9.11.2017, p. 17–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
9.11.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 290/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2006
af 8. november 2017
om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1),
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (2), særlig artikel 20, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag V til forordning (EU) 2016/44 indeholder en liste over skibe, der er udpeget af FN's sanktionskomité i henhold til punkt 11 i FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2146 (2014). Disse skibe er underlagt en række forbud i henhold til nævnte forordning, herunder forbud mod at laste, transportere eller losse råolie fra Libyen og anløbe havne på Unionens område. |
(2) |
Den 31. oktober 2017 forlængede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité opførelsen af skibet Lynn S på listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og ændrede de dertil hørende oplysninger. Bilag V til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres. |
(3) |
For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag V til Rådets forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2017.
På Kommissionens vegne
For formanden
Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter
(1) EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.
(2) EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.
BILAG
I bilag V til Rådets forordning (EU) 2016/44 foretages følgende ændringer:
|
Punktet: »2. Navn: Lynn S opføres på listen i henhold til resolution 2146 (2014), stk. 10, litra a) og b), som ændret og modificeret ved resolution 2362 (2017), stk. 2, (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). I henhold til resolution 2146, stk. 11, er denne opførelse på listen gyldig fra den 2. august 2017 til den 2. november 2017, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til resolution 2146, stk. 12. Flagstat: Saint Vincent og Grenadinerne. Supplerende oplysninger: Den Internationale Søfartsorganisation (IMO): 8706349. Skibet befandt sig den 26. juli 2017 i internationalt farvand ca. 50 sømil sydøst for Cypern.« |
|
affattes således: »2. Navn: Lynn S opføres på listen i henhold til resolution 2146 (2014), stk. 10, litra a) og b), som ændret og modificeret ved resolution 2362 (2017), stk. 2, (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). Den 31. oktober 2017 forlængede komitéen opførelsen på listen i henhold til punkt 11 i resolution 2146, og denne opførelse er gyldig indtil den 29. januar 2018, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til punkt 12 i resolution 2146. Flagstat: Saint Vincent og Grenadinerne. Supplerende oplysninger: Opført på listen den 2. august 2017. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO): 8706349. Den 6. oktober 2017 befandt skibet sig i libanesisk territorialfarvand, hvorfra det afsejlede mod vest.« |