25.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/6

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1105/2010 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

De indførte foranstaltninger havde form af en værditold med en resttold på 9,8 %, mens de virksomheder, som var blevet pålagt antidumpingtold, blev pålagt en individuel toldsats på 5,1-9,8 %. Det blev ved den oprindelige undersøgelse konkluderet, at to virksomheder ikke havde foretaget dumping.

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(4)

Anmodningen blev indgivet den 31. august 2015 af CIRFS (»The European Manmade Fibres Association« eller »ansøgeren«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af garn med høj styrke af polyestere.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat og/eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af udvalget, der er oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 28. november 2015 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de eksporterende producenter og importører, som, den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for det pågældende eksporterende land om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(9)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring med Kommissionen.

(10)

I betragtning af det tilsyneladende store antal kinesiske eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen fremgik det af indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at foretage en stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(11)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en repræsentativ stikprøve, blev de kinesiske eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(12)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(13)

I alt blev seks kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører kontaktet ved offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra 15 ikke forretningsmæssigt forbundne importører. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige importører foretog Kommissionen en stikprøveudtagning. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative importmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Den oprindeligt udtagne stikprøve bestod af tre virksomheder og tegnede sig for 29 % af den anslåede importmængde fra Kina til Unionen og 85 % af den importmængde, som de 15 respondenter havde angivet. Der blev kun modtaget en spørgeskemabesvarelse fra én ikke forretningsmæssigt forbunden importør.

(14)

I alt blev ti kendte brugere kontaktet ved offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Der blev modtoget svar fra fire af dem. Man påtænkte ikke at foretage stikprøveudtagning for brugere, og Kommissionen besluttede at undersøge dem alle.

(15)

Fem EU-producenter, som tegnede sig for ca. 97 % af produktionen i Unionen af garn med høj styrke af polyestere i NUP, samarbejdede med Kommissionen. I betragtning af dette lave antal besluttede Kommissionen ikke at anvende stikprøver.

(16)

Der blev fremsendt spørgeskemaer til de fem samarbejdsvillige EU-producenter og til én producent i et potentielt referenceland, som indvilligede i at samarbejde.

(17)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(18)

Den pågældende vare er garn med høj styrke af polyestere (undtagen sytråd), ikke i detailsalgsoplægninger, herunder monofilamenter af finhed under 67 decitex, med oprindelse i Kina (»den pågældende vare« eller »garn med høj styrke«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 5402 20 00.

(19)

Den fornyede undersøgelse bekræftede, at den pågældende vare, garn med høj styrke af polyestere produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet og garn med høj styrke af polyestere produceret og solgt i referencelandet (USA) har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(21)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev vurderet ud fra anmodningen om en udløbsundersøgelse i kombination med andre informationskilder som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (fra Eurostat og kinesiske eksportoplysninger), besvarelsen fra producenten i referencelandet og andre offentligt tilgængelige oplysninger (5).

(22)

Det manglende samarbejde havde indflydelse på sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen på forskellige varetyper. Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 anset for hensigtsmæssigt at fastsætte både den normale værdi og eksportprisen på et globalt grundlag.

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, blev der hver gang det konkluderedes, at omstændighederne ikke havde ændret sig, anvendt den samme metode som den, der blev anvendt til at konstatere dumping i den oprindelige undersøgelse.

(24)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af de priser, der er betalt i et passende tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(25)

I den oprindelige undersøgelse blev Taiwan anvendt som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Taiwan som referenceland, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. I indledningsmeddelelsen blev det endvidere tilføjet, at der findes andre lande med markedsøkonomi, som ifølge Kommissionens oplysninger leverer til Unionen, bl.a. USA og Republikken Korea.

(26)

En interesseret part støttede valget af Taiwan som referenceland, fordi det anvender omtrent det samme udstyr og de samme produktionsprocesser som de kinesiske producenter. Ingen producenter fra Taiwan indvilligede dog i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(27)

Baseret på importstatistikkerne og oplysningerne fra anmodningen om en fornyet undersøgelse overvejede Kommissionen ud over Taiwan at anvende en række andre lande som potentielle referencelande bl.a. Republikken Korea, Indien, Japan og USA (6). Anmodninger om samarbejde blev fremsendt til alle kendte producenter og sammenslutninger fra disse lande. Kun én producent i USA (Dura Fibres) indvilligede i at samarbejde.

(28)

Kommissionen konstaterede, at USA har en betydelig konventionel toldsats på importen af garn med høj styrke fra tredjelande (8,8 %), men ingen antidumpingtold. Dura Fibres er den eneste producent af den pågældende vare i USA og havde en markedsandel på ca. 30 % i den nuværende undersøgelsesperiode, men er udsat for hård konkurrence fra eksportlande (7).

(29)

På baggrund af ovenstående, og da der ikke var fremsat yderligere bemærkninger, konkluderede Kommissionen, at USA er et passende referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(30)

Oplysningerne modtaget fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet blev brugt til at fastsætte den normale værdi.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om de amerikanske samarbejdsvillige producenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg fra Kina til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådant salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev på dette grundlag konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt.

(32)

Kommissionen undersøgte også, om salget af samme vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Den normale værdi blev således baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet, der blev beregnet som gennemsnitsprisen ved salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(33)

Som nævnt i betragtning 15 samarbejdede de kinesiske eksporterende producenter ikke i forbindelse med undersøgelsen. Eksportprisen blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(34)

Cif-prisen, Unionens grænse, blev fastsat på grundlag af de tilgængelige Eurostat-statistikker. Den importerede mængde fra kinesiske producenter, som ikke blev anset for at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse (ca. 40 % af importen fra Kina), blev ikke taget i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af eksportprisen.

(35)

En interesseret part påstod, at mængden fra kinesiske producenter, som ikke blev anset for at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, ikke skulle have været udelukket fra dumpingberegningerne, da der i grundforordningen ikke findes en bestemmelse i denne henseende. Det er imidlertid Kommissionens praksis (8), ved anvendelsen af den fortolkning af antidumpingaftalen, som blev anlagt af WTO's tvistbilæggelsesorgan i sagen om oksekød og ris  (9), at udelukke virksomheder, hvis dumpingmargen i den oprindelige undersøgelse blev anset for at være minimal, fra undersøgelsen. Anmodningen blev derfor afvist.

(36)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik. I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(37)

Med hensyn til hjemmemarkedspriserne for referencelandsproducenten blev der foretaget justeringer for omkostninger til indenlandsk transport og emballering ((2-4 %) af fakturaværdien) samt provisioner (0,5 %-1,5 %). For så vidt angår eksportpriserne blev værdien ab fabrik fastsat ved at fratrække procentsatsen for transport, forsikring, håndtering og andre justeringer som anslået i anmodningen om fornyet undersøgelse (12,98 %) fra cif-prisen, Unionens grænse. Med hensyn til justeringerne for eksportsalg kritiserede en interesseret part anvendelsen af grundforordningens artikel 18 og foreslog at anvende justeringerne fra referencelandsproducenten i stedet for de anslåede justeringer i anmodningen om fornyet undersøgelse. Denne foreslåede metode synes dog ikke at være hensigtsmæssig, da de justeringer, som er angivet af referencelandsproducenten, henviser til hjemmemarkedssalget i USA, og de har ingen betydning for estimeringen af justeringer ved eksport fra Kina til Unionen. Da der ikke foreligger andre pålidelige oplysninger, tager Kommissionen derfor udgangspunkt i de anslåede eksportsalgsjusteringer i anmodningen.

(38)

På baggrund af ovenstående konkluderedes dumpingmargen at udgøre 54,4 %, udtrykt som en procentdel af prisen frit Unionens grænse, ufortoldet.

(39)

Trods den væsentlige forskel mellem den dumpingmargen, der blev konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og den margen, der fremgår af den nuværende analyse, har der ikke været nogen tegn på, at de kinesiske producenter har ændret eksportadfærd. Det er derimod sandsynligt, at årsagen til denne forskel hovedsagelig kan findes i det forhold, at det er umuligt (på grund af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side) at foretage en detaljeret analyse opdelt efter varetyper.

(40)

Kommissionen konstaterede, at de kinesiske eksporterende producenter fortsatte med at eksportere den pågældende vare til Unionen til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(41)

Kommissionen undersøgte endvidere, om der var en sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse undersøgte Kommissionen den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder, situationen på hjemmemarkedet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

(42)

Arbejdet med at fastsætte den uudnyttede kapacitet i Kina lider under den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side. For at få indsamlet så mange oplysninger som muligt anmodede Kommissionen om oplysninger fra to kinesiske eksportørsammenslutninger (China Chamber of International Commerce, »CCOIC«, og China Chamber of Commerce for import and export of textiles, »CCCT«), hvis medlemmer tegner sig for mere end halvdelen af den anslåede produktionskapacitet i Kina. Disse sammenslutninger sendte et detaljeret svar, som dog ikke kunne kontrolleres på grund af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side. I de følgende afsnit fremlægges de modtagne oplysninger, og der foretages en sammenligning med andre foreliggende oplysninger (fra anmodningen om fornyet undersøgelse og andre tilgængelige kilder (10)).

(43)

Ifølge CCOIC-CCCT var den uudnyttede kapacitet i Kina kun kendetegnet ved en begrænset stigning i perioden 2012-NUP og kunne anslås til at have udviklet sig fra et startniveau på 150 000-250 000 ton i 2012 til et niveau på 200 000-300 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(44)

Kommissionens tjenestegrene foretog ligeledes en detaljeret beregning af den uudnyttede kapacitet på grundlag af andre foreliggende oplysninger. Hovedelementerne i denne beregning er: i) de kinesiske producenters installerede kapacitet, ii) indenlandsk efterspørgsel, iii) eksport til andre lande.

(45)

Hvad angår forbruget på det kinesiske hjemmemarked synes alle de interesserede parter at være enige om oplysningerne i anmodningen. Disse oplysninger viser, at den indenlandske efterspørgsel i Kina voksede i den betragtede periode (+ 20 %, fra ca. 900 000 ton i 2012 til ca. 1 150 000 ton i 2015).

(46)

Hvad angår de kinesiske eksportdata tog Kommissionen de kinesiske eksportstatistikker, der viste en vækst på 47 % i perioden 2012-NUP, i betragtning.

(47)

Hvad endelig angår den anslåede produktionskapacitet i Kina, var denne ifølge klagerens anmodning, hvori der henvises til en internationalt anerkendt sektorundersøgelse (11), i starten på mere end 1 600 000 ton i 2012 og nåede op på ca. 2 400 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 1

(48)

De kinesiske producenters uudnyttede kapacitet skønnes på grundlag af denne beregning at udgøre mere end 800 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. ca. syv gange så meget som det samlede disponible EU-marked (15) og næsten ni gange så meget som produktionsmængden fra EU-producenterne (anslået til 92 461 ton).

(49)

Der er derfor grund til at tro, at det kapacitetsskøn, som CCOIC og CCCT har foretaget, er for konservativt. Ved en sammenligning med den anslåede efterspørgsel på det kinesiske hjemmemarked og den kinesiske eksport ville disse undersøgelser bl.a. resultere i en kapacitetsudnyttelsesgrad på over 90 % i 2012 og 2013, hvilket tyder på, at produktionskapaciteten for disse år i høj grad er blevet undervurderet. De kinesiske producenters uudnyttede kapacitet ville under alle omstændigheder — selv hvis denne beregning accepteres — stadig være 200 000-300 000 ton, hvilket er lig med eller højere end den samlede størrelse af det europæiske marked (ca. 217 000 ton, hvoraf 98 000 ton allerede udgøres af kinesiske produkter).

(50)

Med hensyn til den kapacitetsberegning, som er foretaget af CCOIC og CCCT, anfægtede selvsamme sammenslutninger konklusionen om, at deres kapacitetsskøn var for konservativt. Efter deres opfattelse burde såvel deres skøn som den uafhængige undersøgelse anses for at være »lige upålidelige« som følge af manglen på kontrollerede oplysninger. Det skøn, som er foretaget af CCOIC og CCCT, synes dog ikke kun at være overvurderet hvad angår oplysningerne fra den uafhængige undersøgelse, men også kendte eller ubestridte oplysninger om f.eks. forbruget på det kinesiske hjemmemarked og den kinesiske eksport. De kinesiske sammenslutninger anslog eksempelvis den kinesiske faktiske produktion til at udgøre 1 000 000 ton i 2012. Det år androg summen af forbruget på det kinesiske hjemmemarked (oplysninger, som ikke anfægtes af sammenslutningerne) og eksportmængden (som udledt af den kinesiske eksportdatabase) 1 151 000 ton, dvs. et tal, der ligger 15,1 % højere end det anslåede produktionstal. Oplysningerne fra de to sammenslutninger synes derfor i dette tilfælde at være alt for konservative, da de indberettede produktionstal ikke giver mulighed for at imødekomme det beregnede forbrug.

(51)

Det skal endvidere nævnes, at de oplysninger, som er indsamlet af de kinesiske sammenslutninger, kun repræsenterer ca. halvdelen af producenterne i Kina, mens den uafhængige undersøgelse blev gennemført af et konsulentfirma, der har 30 års erfaring på området, og som professionelt stiller prognoser og skøn for fibermarkedet til rådighed for sine abonnenter. I betragtning af både oplysningernes kilde og pålideligheden af disse (også sammenlignet med resultaterne af en uafhængig undersøgelse (16)) er det derfor ikke nødvendigt at ændre konklusionen om, at de kinesiske sammenslutningers beregning af den uudnyttede kapacitet er for konservativ. Det bør dog nævnes, at konklusionen vedrørende den uudnyttede kapacitet stadig vil være den samme, selv om den foretagne beregning som beskrevet i det følgende afsnit accepteres.

(52)

På grundlag af ovennævnte beregninger kan det derfor ikke benægtes, at den kinesiske uudnyttede kapacitet er enorm og udgør mellem 92-138 % og ca. 385 % af EU-markedets størrelse (afhængigt af skønnene). En sammenligning mellem den kinesiske uudnyttede kapacitet og den andel af EU-markedet, som endnu ikke udgøres af kinesiske produkter, viser, at den uudnyttede kapacitet varierer fra ca. 168-252 % til ca. 700 %. Endelig udgør den kinesiske uudnyttede kapacitet fra 216-324 % til 904 % af EU-produktionen af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(53)

Kommissionen konkluderede derfor, at de kinesiske producenter råder over en enorm uudnyttet kapacitet, hvis man sammenligner med EU-markedets størrelse.

(54)

Kina eksporterer en betydelig mængde af den pågældende vare til andre tredjelande end Unionen, bl.a. USA, Republikken Korea, Brasilien, Indien og Tyrkiet. En sammenligning af de gennemsnitlige prisniveauer pr. kg viste, at gennemsnitsprisen på de vigtigste eksportmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode lå på linje med eller under den gennemsnitlige pris ved salg til Unionen. På det amerikanske marked (nummer to efter EU i eksporterede mængder) lå gennemsnitsprisen i NUP en anelse under gennemsnitsprisen i Europa (1,85 USD/kg i forhold til 1,89 USD/kg), mens gennemsnitsprisen på det koreanske marked (tredje eksportmarked for den pågældende vare efter EU og USA) var væsentligt lavere (1,58 USD pr. kg, dvs. ca. 16 % lavere end EU-priserne). Hvad angår disse konklusioner påstod en interesseret part, at der er tre vigtige eksportmarkeder for kinesiske varer, hvor gennemsnitspriserne ligger over priserne på EU-markedet, nemlig Canada (1,90 USD/kg), Indonesien (2,07 USD/kg) og Brasilien (1,95 USD/kg). For så vidt angår denne påstand skal det først bemærkes, at prisforskellene er forholdsvis små (fra + 0,5 % til + 9,4 %); størrelsen af eksporten på disse markeder er desuden ret begrænset, hvis man sammenligner med eksporten til Europa. EU-markedet absorberede 30,3 % af den kinesiske eksport i NUP, mens Canada kun udgjorde 3,1 % af den samlede mængde og Brasilien 5,1 %. Det skal desuden nævnes, at Indonesien, som er det land med den største prisforskel (+ 9,4 %), kun tegner sig for 2 % af den kinesiske eksport, og de konklusioner, som kan drages ud fra dets priser, er derfor begrænsede. Den interesserede part nævner heller ikke fire andre eksportmarkeder, som tegner sig for lignende eksportmængder, nemlig Indien (5,6 %), Tyrkiet (4,3 %), Taiwan (2,4 %), Sydafrika (2,3 %). I alle disse lande lå gennemsnitspriserne under dem, som blev indberettet i Unionen i løbet af NUP, med procenttal fra ca. 4 % til 12 %. De fremlagte beviser var derfor ikke tilstrækkelige til at ændre konklusionen om EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser.

(55)

Selv om denne sammenligning ikke kan anses for at være afgørende som følge af manglende oplysninger om produktsammensætningen, tyder prisniveauet på det vigtigste eksportmarked på, at dumpingen kan være strukturel og også almindelig på andre vigtige markeder for kinesiske varer.

(56)

Det vigtigste bevis for sandsynligheden for fortsat dumping får man imidlertid ved at tage eksportmængden fra Kina til EU i betragtning. Udviklingen i eksportsalget i perioden 2012-NUP viser, at de kinesiske producenters eksport steg med 47 %. Dette gælder også, selv om analysen ikke omfatter salget for de to eksportører, som konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, og som derfor ikke er omfattet af de nuværende antidumpingforanstaltninger. De resterende virksomheders eksportsalg i samme periode fulgte en lignende tendens (+ 48 %). Da Kommissionen sammenlignede denne vækstrate med den mere begrænsede vækstrate for den indenlandske efterspørgsel i samme periode (+ 20 %) og med den meget hurtigere vækstrate for installeret kapacitet i Kina (+ 54 % ifølge eksportørsammenslutningerne og +69 % ifølge klageren), blev det klart, at de kinesiske virksomheder er nødt til at føre en aggressiv prisfastsættelsesstrategi på deres eksportmarked for at opnå et acceptabelt kapacitetsudnyttelsesniveau.

(57)

Hvad angår disse eksporttal påstod en interesseret part, at den andel af den kinesiske eksport, som er rettet mod EU-markedet, er faldende. Andelen af den kinesiske eksport til Unionen faldt i perioden 2012-NUP fra ca. 35 % til 30 %. Hvad angår denne påstand skal det først bemærkes, at EU forbliver det vigtigste eksportmarked for kinesiske eksportører. Dette forholdsvis lette fald skyldes desuden hovedsagelig de kinesiske eksportørers gode resultater på andre markeder — resultater, som også synes at skyldes en aggressiv prissætningspolitik på disse markeder. I samme periode, 2012-NUP, steg den kinesiske eksport til Republikken Korea (et marked, hvor de kinesiske priser som nævnt ovenfor var ca. 16 % lavere end på EU-markedet i NUP) for eksempel med ca. 72 %. De kinesiske eksportresultater led til gengæld på det indonesiske marked, der nævnes ovenfor som et eksempel på retfærdig prissætning (9,4 % over EU-gennemsnitsprisen), idet eksporten faldt med ca. 16 %. Dette bekræfter således konklusionen om, at kinesiske virksomheder er nødt til at føre en aggressiv prisfastsættelsespolitik på deres eksportmarkeder.

(58)

Hvad angår prognoserne for fremtiden så viser en uafhængig sektorspecifik undersøgelse desuden, at efterspørgslen i Kina efter kemofibre (en bredere varekategori, der omfatter den pågældende vare) vil forblive flad indtil i hvert fald 2018 (17). En anden undersøgelse viser endvidere, at de kinesiske lagerbeholdninger er fulde som følge af faldende råvarepriser (18). Dette har fået de efterfølgende produktionsled til at reducere deres forsyning af garn med høj styrke til det nødvendige minimum for at undgå risici som følge af prisudsving.

(59)

Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, fortsat vil føre en aggressiv prissætningspolitik for at erobre yderligere markedsandele i Europa til deres betydelige overskydende kapacitet.

(60)

Undersøgelsen, der bygger på de bedste foreliggende oplysninger, viser, at de kinesiske producenter har gjort brug af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Det blev fastslået, at Kina råder over en enorm uudnyttet kapacitet (sammenlignet med EU-markedets størrelse). I betragtning af den langsomme vækst på det kinesiske hjemmemarked er de kinesiske eksporterende producenter desuden nødt til fortsat at indføre betydelige mængder af den pågældende vare på EU-markedet for at opnå et acceptabelt salgsniveau.

(61)

Det konkluderes derfor, at den dumpingpraksis, som ikke blev stoppet ved hjælp af foranstaltningerne, med stor sandsynlighed vil fortsætte på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(62)

Samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af seks EU-producenter, som udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Ingen af dem modsatte sig indledningen af den fornyede undersøgelse.

(63)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af de importstatistikker, der var til rådighed, de samarbejdsvillige EU-producenters faktiske salg på EU-markedet og de ikke-samarbejdsvillige EU-producenters anslåede salg. Definitionen af forbrug vedrører salget på det frie marked, inklusive salg til forretningsmæssigt forbundne parter, men udelukkende til bunden anvendelse. Bunden anvendelse, dvs. interne overførsler af den samme vare mellem integrerede EU-producenter til videreforarbejdning, er ikke inkluderet i EU-forbruget, da disse interne overførsler ikke er i konkurrence med salg fra uafhængige leverandører på det frie marked. Salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder blev medregnet i tallet for EU-forbruget, da disse virksomheder ifølge oplysninger, der var blevet indsamlet under undersøgelsen, også frit kunne købe den pågældende vare hos andre kilder. Desuden blev det konstateret, at EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser til forretningsmæssigt forbundne parter lå på linje med de gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne parter.

(64)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

EU-forbruget

(65)

EU-forbruget steg med 11 % fra 196 478 ton i 2012 til 217 171 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Forbruget var i det meste af den betragtede periode højere end forbruget på 205 912 ton i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (juli 2008 til juni 2009).

(66)

En interesseret part påstod, at Kommissionens tjenestegrene burde have medregnet det bundne salg i forbruget, og at den kinesiske markedsandel ville have været stabil, hvis de havde gjort det. Den interesserede part påstod, at Kommissionens tjenestegrene med urette havde skelnet mellem tre markeder, nemlig salg til ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder, salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder med henblik på salg på det frie marked og salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder med henblik på bunden anvendelse, mens alle disse former for salg angiveligt burde have været medtaget i fastsættelsen af EU-forbruget.

(67)

Det skal først understreges, at der ikke blev foretaget nogen skelnen mellem de tre forskellige markeder. Forretningsmæssigt forbundne virksomheders bundne anvendelse blev ikke medtaget, da disse varer ikke bringes i fri omsætning på EU-markedet og derfor ikke konkurrerer med importen. Dette salg består blot i overførsler af produkter til forretningsmæssigt forbundne enheder med henblik på indarbejdelse i andre produkter, som ikke er genstand for undersøgelse. Denne bundne anvendelse kan derfor ikke anses for at indgå i EU-forbruget af den pågældende vare.

(68)

For det andet vil den hypotetiske tilføjelse af det bundne salg til EU-forbruget under alle omstændigheder ikke resultere i en stabil udvikling af Kinas markedsandel. Tendensen forbliver derimod stort set den samme som i tabel 3 nedenfor.

(69)

Der mindes om, at importmængder, som blev anset for ikke at være dumpet, i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev udelukket fra analysen af udviklingen af importen fra Kina på EU-markedet og indvirkningen på EU-erhvervsgrenen.

(70)

Mængden og markedsandelen af den kinesiske dumpingimport blev fastlagt på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og udviklede sig således:

Tabel 3

Mængde og markedsandel for import, der er omfattet af foranstaltninger

(71)

Mens den kinesiske dumpingimport udgjorde en markedsandel på 18,8 % og 38 404 ton i den oprindelige undersøgelsesperiode, er den steget betydeligt i den betragtede undersøgelsesperiode. Dumpingimporten fra Kina steg fra 44 484 til 57 465 ton i den betragtede periode og udgjorde en markedsandel på 26,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(72)

Importpriserne blev fastsat ud fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og faldt i gennemsnit med 12 % i den betragtede periode.

Tabel 4

Priser på import, der er omfattet af foranstaltninger

(73)

På grund af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side og de deraf følgende manglende eksportprisoplysninger i forbindelse med varetype har Kommissionen ikke kunnet foretage en detaljeret prissammenligning pr. varetype. Af disse grunde blev underbudsberegningerne foretaget på grundlag af en sammenligning mellem gennemsnitspriserne for den kinesiske eksport, der er omfattet af foranstaltninger, og EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser i den nuværende undersøgelsesperiode. Efter justering for den konventionelle toldsats på 4 % blev det fastslået, at underbudsmargenen var 22,7 %. I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev der fastslået en lignende underbudsmargen på 24,1 %. Denne margen var dog baseret på en sammenlignelig varetypesammenligning, da kinesiske eksportører samarbejdede i dette tilfælde.

(74)

Kommissionen konkluderede derfor, at de kinesiske eksportører har en konsekvent tilgang til at underbyde EU-producenternes priser.

(75)

En interesseret part påstod, at den ikke-dumpede import burde have været medtaget i underbudsberegningerne.

(76)

Kommissionen finder imidlertid, at det ikke er påkrævet at medtage den ikke-dumpede import baseret på anvendelsen af WTO's tvistbilæggelsesorgans fortolkning af antidumpingaftalen i sagen om oksekød og ris  (19), som allerede nævnt i betragtning 35.

(77)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen på grundlag af en vurdering af alle relevante økonomiske indikatorer, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra 2012 til udgangen af NUP.

(78)

I den forbindelse skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. De makroøkonomiske indikatorer for den betragtede periode blev fastsat, analyseret og kontrolleret på grundlag af oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. De mikroøkonomiske indikatorer blev fastlagt på grundlag af data, der var indsamlet og kontrolleret hos de samarbejdsvillige EU-producenter. På grund af problemer med afstemning af oplysninger fra et datterselskab af DuraFiber group efter en omorganisering (DuraFiber Technologies (DFT) GmbH, Tyskland) blev der ved fastsættelsen af de mikroøkonomiske indikatorer set bort fra de oplysninger og spørgeskemabesvarelser, som var blev fremsendt af virksomheden.

(79)

En interesseret part påstod, at udelukkelsen af DuraFiber Germany muligvis havde ændret skadesindikatorerne grundlæggende.

(80)

Det skal først bemærkes, at udelukkelsen af de delvis kontrollerede oplysninger fra DuraFiber Germany kun påvirkede fastsættelsen af de mikroøkonomiske indikatorer. Det har derfor ikke påvirket analysen af makroindikatorerne. Mikroindikatorerne var desuden baseret på oplysningerne fra de resterende fire EU-producenter, der tegnede sig for ca. 80 % af EU-produktionen. De specifikke indikatorer forbliver derfor repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Endelig skal det nævnes, at de delvis kontrollerede oplysninger fra DuraFiber Germany generelt fulgte tendensen i de mikroøkonomiske indikatorer for de fire EU-producenter, hvis oplysninger blev taget i betragtning.

(81)

I lyset af begge ovennævnte betragtninger konkluderes det, at udelukkelsen af DuraFiber Germany fra analysen af mikroindikatorerne ikke ændrede tendenserne for skadesindikatorerne, og konklusionerne i den forbindelse er derfor repræsentative for erhvervsgrenen som helhed.

(82)

De makroøkonomiske indikatorer er i de følgende afsnit: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, varelagre, salgsvolumen, markedsandel og vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelse af den pågældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping. De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, produktionsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og arbejdskraftomkostninger.

(83)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(84)

Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen forblev stabil i den betragtede periode.

(85)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(86)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 3 %, og dens respektive markedsandel faldt med 4,1 procentpoint, fra 34,4 % til 30,3 % i den betragtede periode.

(87)

EU-forbruget steg med 11 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 3 %.

(88)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(89)

Beskæftigelsen faldt med 3 % i løbet af den betragtede periode. Samtidig steg produktiviteten med 3 %, jf. tabel 7 i betragtning 88.

(90)

Den dumpingmargen, der blev fastslået for Kina i den oprindelige undersøgelse, lå langt over bagatelgrænsen. Undersøgelsen fastslog, at importen af garn med høj styrke af polyestere fra Kina fortsat blev indført på EU-markedet til dumpingpriser. Den dumpingmargen, der blev fastslået i denne nuværende undersøgelsesperiode, lå ligeledes langt over bagatelgrænsen, se betragtning 38. Dette faldt sammen med en stigning i dumpingimporten fra Kina og et fald i priserne, der resulterede i en øget markedsandel i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen mistede som følge heraf både markedsandele og salgsmængder i samme periode. Den formåede ikke desto mindre at begrænse sine tab.

(91)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser

(92)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 9 %. Dette kan delvis forklares ved et fald i enhedsproduktionsomkostningerne på 13 %. Priserne faldt imidlertid mindre end omkostningerne, hvilket forklarer den positive virkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, jf. betragtning 98.

(93)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(94)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat var stabile i den betragtede periode. Dette kan hovedsageligt forklares med EU-erhvervsgrenens stigende indsats for at kontrollere produktionsomkostningerne og derigennem bevare sin konkurrenceevne.

(95)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(96)

EU-erhvervsgrenens lagre steg i den betragtede periode generelt med 4 %. En betydelig andel af produktionen af garn med høj styrke af polyestere består af standardvarer. EU-erhvervsgrenen er derfor nødt til at opretholde et vist lagerniveau for hurtigt at kunne efterkomme kundernes efterspørgsel. Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen var forholdsvis stabile og fulgte udviklingen i EU-erhvervsgrenens produktion.

(97)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(98)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af dens omsætning. Rentabiliteten var stadig negativ, selv om den forbedredes fra – 4,7 % til – 1,1 % i den betragtede periode. Dette er dog stadig lavere end den målfortjeneste på 3 %, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(99)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, og den var negativ i den betragtede periode. Selv om indikatoren viser en betydelig forbedring på 29 %, er den stadig negativ. Dette giver anledning til bekymring med hensyn til EU-erhvervsgrenens evne til selv at kunne finansiere sine aktiviteter.

(100)

Investeringerne voksede betydeligt i perioden hovedsagelig med det formål at dække vedligeholdelsesbehov, og hvor en lille del gik til modernisering, hvilket havde en lille indvirkning på kapacitetsudvidelsen.

(101)

Investeringsafkastet er nettofortjenesten udtrykt i procent af den bogførte bruttoværdi af investeringerne. Denne indikator steg fra – 4,3 % til – 1,4 % i den betragtede periode som et resultat af den øgede rentabilitet og de stagnerende investeringer i den betragtede periode.

(102)

I betragtning af den negative rentabilitet og likviditet forblev erhvervsgrenens evne til at rejse kapital meget begrænset.

(103)

Størstedelen af de vigtigste skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 4,1 procentpoint fra 34,4 % til 30,3 %, og salgsmængden og enhedssalgsprisen i EU faldt med henholdsvis 3 % og 9 %. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3 %, og eksportsalget til ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder faldt med 28 %, ligesom enhedssalgspriserne ved eksport i den forbindelse faldt med 17 %. Produktiviteten steg med 2,9 %.

(104)

Trods ovennævnte udvikling forbedredes rentabiliteten fra – 4,7 % til – 1,1 % i den betragtede periode. Selv om det er en betydelig forbedring set i forhold til EU-erhvervsgrenens rentabilitet i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse (1. juli 2008 til 30. juni 2009), som lå på – 13,3 %, er rentabiliteten stadig negativ. Denne tabsgivende situation for EU-erhvervsgrenen førte til et vedvarende negativt investeringsafkast. Ikke desto mindre forbedredes likviditeten.

(105)

Det blev i den oprindelige undersøgelse konkluderet, at markedsandelen på 18,8 % for den kinesiske import, som blev anset for at være dumpet og underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med 24,1 %, var tilstrækkelig til at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. En sammenlignelig situation blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode. Den kinesiske dumpingimport tegnede sig for en markedsandel på 26,5 % og underbød EU-erhvervsgrenens salspriser med 18,6 %, jf. betragtning 110.

(106)

En interesseret part påstod, at EU-erhvervsgrenen ikke lider væsentlige skade, eftersom produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen forbliver stabil. Den fejlagtige definition af forbruget anses for at påvirke udviklingen i andre indikatorer som f.eks. salgsmængder og markedsandel som påstået i betragtning 66.

(107)

Påstanden om, at forbruget er fejlagtigt fastsat, blev afvist i betragtning 67. Endvidere kan hverken en eller flere af de relevante skadesfaktorer i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, nødvendigvis være udslagsgivende for afgørelsen. Den omstændighed, at nogle faktorer forblev stabile, ændrer derfor ikke konklusionerne om skade.

(108)

Af ovenstående grunde konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen fortsat lider væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(109)

I betragtning af disse undersøgelsesresultater vedrørende væsentlig skade undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Kommissionen undersøgte også, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(110)

Der er sket en delvis genrejsning af EU-erhvervsgrenen, men denne befinder sig fortsat i en skrøbelig situation, og den kinesiske dumpingimport anses for fortsat at forvolde væsentlig skade trods de gældende foranstaltninger. Selv i betragtning af den kombinerede virkning af omkostningerne efter importen på 2,7 %, som er bekræftet af de samarbejdende ikke forretningsmæssigt forbundne importører, den konventionelle toldsats på 4 % og den antidumpingtold, der blev betalt i den nuværende undersøgelsesperiode, blev gennemsnitspriserne på den kinesiske dumpingimport stadig anset for i væsentlig grad at underbyde EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser (18,6 %). Denne import fortsatte desuden med at stige i de senere år, og dette havde en negativ indvirkning på markedet generelt, idet det trykkede priserne og medvirkede til nedgangen i EU-erhvervsgrenens markedsandel. Det fortsatte pres på EU-markedet gjorde det ikke muligt for EU-erhvervsgrenen fuldt ud at drage fordel af de faldende råvarepriser.

(111)

En interesseret part påstod, at der ikke var nogen sammenhæng mellem de kinesiske priser og EU-erhvervsgrenens situation.

(112)

Denne analyse var imidlertid baseret på tendenser i perioden 2011-2015, der adskiller sig fra den betragtede periode i den nuværende undersøgelse, som løber fra 2012 til NUP (slutter i september 2015). Analysen kunne derfor ikke tages i betragtning. Det skal under alle omstændigheder bemærkes, at priserne på den kinesiske dumpingimport generelt faldt i den betragtede periode og underbød EU-erhvervsgrenens priser. I visse år (NUP) steg den kinesiske eksportpris, og EU-erhvervsgrenens situation forværredes ikke, men dette sætter ikke spørgsmålstegn ved relevansen af denne betragtning. Påstanden afvises derfor.

(113)

På grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, blev andelen af den bundne produktion ikke anset for at være væsentlig. Kun ca. 15 % af EU-erhvervsgrenens produktion anvendes på bunden vis. Generelt fører en større produktionsmængde til stordriftsfordele for den pågældende producent. Kun en lille del af EU-erhvervsgrenen er vertikalt integreret, og den bundne produktion anvendes til yderligere forarbejdning af varer med en merværdi i de efterfølgende produktionsled. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret produktionsproblemer, der hænger sammen med disse varer i de efterfølgende produktionsled. På baggrund af ovennævnte betragtninger mener Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens bundne produktion ikke havde nogen negativ indvirkning på erhvervsgrenens finansielle situation.

(114)

De vigtigste lande, der eksporterer til Unionen, er Republikken Korea, Taiwan, Schweiz, Hviderusland og Tyrkiet. Den samlede import af den pågældende vare fra tredjelande, herunder import fra Kina, der ikke er genstand for foranstaltninger, steg med 11 % (fra 84 467 til 93 973 ton) i den betragtede periode, hvilket svarede til 43,3 % af EU-forbruget. I samme periode har den gennemsnitlige importpris pr. enhed været støt faldende fra 2,19 til 2,09 EUR pr. kg, dvs. et fald på 4 %. Der blev ligeledes konstateret en tendens til faldende importpriser hos de fleste andre tredjelandseksportører til EU-markedet (Republikken Korea – 7 %, Schweiz – 15 %, Hviderusland – 13 %, Tyrkiet – 6 %). Samtidig faldt enhedspriserne ved import fra Kina, som ikke er genstand for foranstaltninger, med kun 3 %.

Tabel 12

Import fra tredjelande

(115)

Som det fremgår af tabel 12, var markedsandelen for importen fra andre lande og faldet i priserne på importen fra Kina, som ikke er genstand for foranstaltninger, ikke væsentlig nok til at blive anset for at være årsag til, at EU-erhvervsgrenen har lidt skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

(116)

Kommissionen modtog bemærkninger vedrørende årsagerne til EU-erhvervsgrenens nuværende negative situation som f.eks. udviklingen i råvarepriserne, mangel på investeringer og modernisering, dårlig ledelse og manglende visioner, forældede produktionsmetoder, mangel på store produktionsanlæg og dårlig varekvalitet. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens situation ikke kunne tilskrives disse årsager. Undersøgelsen viste snarere, at EU-erhvervsgrenen vedblev med at fungere effektivt på et meget konkurrencepræget marked, og at den optimerede anvendelsen af de eksisterende aktiver uden at investere kraftigt i kapacitetsudvidelse og modernisering, hvorved den formåede at øge sin rentabilitet efter indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2010. Disse påstande blev derfor afvist.

(117)

En interesseret part påstod, at EU-erhvervsgrenens angiveligt betydelige investeringer havde påvirket EU-erhvervsgrenens likviditet og fortjeneste, at en sådan indvirkning ikke burde have været tilskrevet den kinesiske import, og at disse faktorer burde have været medtaget i en separat undersøgelse af, hvad der må tilskrives andre skadesfaktorer end dumpingimporten.

(118)

Trods de investeringer, der blev foretaget i NUP, blev EU-erhvervsgrenens fortjeneste og likviditet for det første forbedret, hvilket viste, at der var behov for sådanne investeringer, og at de havde en positiv virkning. For det andet kan fortjenesten kun påvirkes af de pro rata temporis-afskrivninger, som er forbundet med investeringerne og de finansielle omkostninger, der bæres af virksomhederne ved finansieringen af investeringerne. Endelig ville kun de finansielle omkostninger kunne påvirke EU-erhvervsgrenens likviditet direkte og ikke afskrivningerne, da disse udgør fradragsberettigede omkostninger, som ikke ledsages af en udgående pengestrøm.

(119)

Nogle parter påstod også, at den kinesiske dumpingimport ikke havde forvoldt skade i den betragtede periode, eller at importen fra andre lande var skyld i skaden. Eftersom det blev konstateret, at priserne på den kinesiske dumpingimport fortsat lå væsentligt under EU-erhvervsgrenens priser og var lavere end andre landes importpriser, blev denne påstand afvist.

(120)

En interesseret part påstod, at Kommissionen bedre skulle have forklaret indvirkningen af de andre årsagssammenhængsfaktorer i den såkaldte undersøgelse af, hvad der må tilskrives andre skadesfaktorer end dumpingimporten.

(121)

Det skal i den forbindelse påpeges, at formålet med nævnte undersøgelse er at fastlægge, hvorvidt den konstaterede årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade for EU-erhvervsgrenen kunne være blevet brudt af en anden faktor, hvorved en årsagssammenhæng bliver usandsynlig eller endog umulig. Ingen af de betragtede faktorer besad denne egenskab, og påstanden afvises derfor.

(122)

Selv om andre faktorer også kan have bidraget til skaden, blev disse ikke anset for at være tilstrækkelige til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og skaden for EU-erhvervsgrenen.

(123)

Det blev konstateret, at de kinesiske eksportører rådede over en uforholdsmæssig stor uudnyttet kapacitet i den betragtede periode, jf. betragtning 50, hvis man sammenligner med størrelsen af det europæiske marked.

(124)

Den kinesiske eksport til Unionen steg i den betragtede periode betydeligt (29 %). Som anført i betragtning 54 eksporterede Kina den pågældende vare til EU-markedet hovedsagelig til højere priser end til resten af verden. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke fundet bevis for, at situationen vil ændre sig, i hvert fald ikke på kort sigt. EU-markedet blev derfor anset for at være et ret attraktivt marked for de kinesiske eksportører på grund af muligheden for at eksportere betydelige mængder til højere priser end ved eksport til resten af verden.

(125)

Undersøgelsen viste, at 60 % af den kinesiske import fandt sted til dumpingpriser, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Den kinesiske dumpingimport underbød fortsat væsentligt EU-producenternes priser på samme niveau som i den oprindelige undersøgelse. Mere specifikt blev det konkluderet, at den kinesiske import, der er genstand for foranstaltninger, underbød priserne med 22,8 %, hvilket viste, at der blev gjort brug af en aggressiv prisfastsættelsespolitik. Dette vil sandsynligvis føre til yderligere prisfald og bringe den skrøbelige genrejsning af EU-erhvervsgrenen i fare. Der er således en klar risiko for, at EU-erhvervsgrenen fortsat vil lide væsentlig skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(126)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen fra Kina efter al sandsynlighed vil medføre fortsat væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen.

(127)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(128)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(129)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(130)

EU-erhvervsgrenen har konsekvent tabt markedsandele og har lidt væsentlig skade i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen forbedrede dog sit rentabilitetsniveau til næsten break-even (rentabiliteten var dog stadig negativ), mens salget forblev på næsten samme niveau. Denne udvikling i retning af et mere stabilt marked kan formentlig tilskrives de gældende foranstaltninger. Hvis foranstaltningerne blev ophævet, ville EU-erhvervsgrenen sandsynligvis befinde sig i en endnu værre situation.

(131)

Det konkluderedes derfor, at opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(132)

15 ikke forretningsmæssigt forbundne importører udfyldte stikprøveskemaer i forbindelse med indledningen af proceduren, så det blev besluttet at anvende bestemmelserne om stikprøver. Tre importører blev udvalgt og anmodet om at udfylde et spørgeskema. I sidste ende indsendte kun én importør en spørgeskemabesvarelse, som blev verificeret.

(133)

Undersøgelsen viste, at virksomheden kun importerede varer fra én kinesisk producent, der er genstand for foranstaltninger, og som den har en længerevarende forretningsforbindelse med. Undersøgelsen viste, at de gældende foranstaltningers virkning på virksomheden ikke var betydelig. Dette bekræftes af den kendsgerning, at importøren besluttede ikke at ændre leverandør trods indførelsen af de oprindelige foranstaltninger.

(134)

25 brugere gav sig til kende ved indledningen af undersøgelsen og anmodede om at udfylde spørgeskemaer. I sidste ende blev der kun modtaget spørgeskemabesvarelser fra fire brugere. De blev alle aflagt besøg, og deres indsendte oplysninger blev verificeret. Det skal dog bemærkes, at deltagelsen fra brugerindustriens side i denne udløbsundersøgelse var væsentligt mindre, end da der først blev indført foranstaltninger. 33 brugere samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, mens kun fire brugere deltog i udløbsundersøgelsen. Størstedelen af brugerne synes at have været i stand til at tilpasse sig de indførte foranstaltninger med begrænset skade for deres aktiviteter.

(135)

Kommissionen konstaterede, at indvirkningen af de nuværende foranstaltninger på en bruger med aktiviteter i sytrådsindustrien, hvad angår omkostninger og rentabilitet, ikke var betydelig. Hvad angår de tre andre brugere, som alle importerer garn med høj styrke fra Kina, og som har aktiviteter inden for væveindustrien (seler, remme, surreliner osv.), blev det konstateret, at indvirkningen på rentabiliteten var mere markant, selv om de nuværende foranstaltningers indvirkning på brugernes omkostninger var lille, da disse virksomheder opererer med meget lave fortjenstmargener. Ikke desto mindre synes toldens virkninger at være begrænsede, da der var mange andre mulige leverandører med konkurrencedygtige priser.

(136)

Brugere, som havde fremsat bemærkninger, hæftede sig ved de problemer, som de havde med EU-producenter, som f.eks. manglende kapacitet, mangel på visse kvaliteter og manglende levering til tiden. Brugerne påstod, at de eksisterende foranstaltninger (0 %-9,8 %) i kombination med den almindelige told på 4 % sætter deres konkurrenter i stand til at importere varer i efterfølgende produktionsled til lavere priser til EU-markedet, da disse ikke skal betale told på deres råvarer (den pågældende vare). Det er deres opfattelse, at denne situation vil føre til yderligere udflytning af de efterfølgende produktionsled til steder uden for EU og skabe usikkerhed omkring ca. 4 000 ansattes fremtid inden for deres sektor. I forbindelse med undersøgelsen blev det konstateret, at beviserne for disse påstande og påståede risici ikke kunne dokumentere, at der er tale om tilbagevendende og strukturelle problemer for EU-erhvervsgrenen.

(137)

Det skal først erindres, at brugerne kun samarbejdede i begrænset omfang i forbindelse med denne undersøgelse set i forhold til den oprindelige undersøgelse (33 brugere samarbejdede på daværende tidspunkt), hvorfor ovennævnte problemer næppe er fælles for alle brugere, som opererer på EU-markedet.

(138)

Med hensyn til de samarbejdende brugeres specifikke påstande viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen stadig havde tilstrækkelig uudnyttet kapacitet (kapacitetsudnyttelsen i den nuværende undersøgelsesperiode var 84 %) og tilbyder en lang række varer og kvaliteter. Ud over de fem producenter i EU findes der desuden mange andre leverandører fra tredjelande med konkurrencedygtige priser og et bredt udvalg af varer, herunder kinesisk import, som ikke er genstand for antidumpingtold. I betragtning af det forholdsvise lave antidumpingtoldniveau og den kendsgerning, at en stor del af den kinesiske import ikke er genstand for foranstaltninger, er det desuden usandsynligt, at de gældende foranstaltninger ville have afgørende betydning for den påståede udflytning af efterfølgende produktionsled. Endelig var beviserne for manglende levering til tiden ubetydelige.

(139)

Med hensyn til EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse i den nuværende undersøgelsesperiode påstod en interesseret part, at en kapacitetsudnyttelse på 84 % svarer til næsten fuld kapacitet, og at der derfor ikke var tilstrækkelig disponibel kapacitet.

(140)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige affaldsproduktion udgjorde ca. 6 % af den samlede produktion i NUP, hvilket således svarer til en teoretisk maximal kapacitetsudnyttelse på 94 % og udgør en mere rimelig vurdering af den fulde kapacitetsudnyttelse end de påståede 84 %. På grundlag af den resterende ledige kapacitet på mindst 10 % blev denne påstand afvist.

(141)

Samme interesserede part påstod, at EU-producenterne og de ikke-kinesiske producenter ikke er i stand til at imødekomme den samlede efterspørgsel og størrelsen af den europæiske brugerindustris enkeltstående ordrer.

(142)

Det skal bemærkes, at opretholdelse af foranstaltningerne ikke ændrer ved de eksisterende underliggende markedsvilkår. Undersøgelsen viste ikke nogen grundlæggende ændringer i brugerefterspørgslen med hensyn til ordrernes størrelse eller kvalitet. Det er desuden en kendsgerning, at EU-erhvervsgrenen ikke selv kan dække efterspørgslen på markedet, og at importen således er nødvendig. Det skal desuden — og hvad der er endnu vigtigere — nævnes, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at genskabe lige vilkår og rimelige handelsvilkår for alle berørte parter ved at afhjælpe den væsentlige skade forvoldt af den kinesiske dumpingimport. Der er derfor ingen grund til, at EU-erhvervsgrenen alene skulle kunne forsyne EU-markedet. I nærværende sag importeres der fra mange forskellige kilder, og import, der er genstand for foranstaltninger, fortsatte desuden trods de indførte foranstaltninger. Opretholdelse af foranstaltningerne i deres nuværende form og på deres nuværende niveau forhindrer således ikke brugerne i at købe kinesiske varer. Bestemmelserne i antidumpingforordningen blev i den forbindelse overholdt, og argumentet bør følgelig afvises.

(143)

Det blev også påstået, at de europæiske producenter ikke har udnyttet antidumpingtolden til at øge deres produktionskapacitet eller modernisere deres udstyr, og at de følgelig ikke har været i stand til at bevare deres markedsandel på et voksende marked, men har indtaget en yderst bekvem position uden at forsøge at være konkurrencedygtige.

(144)

Det skal først erindres — som nævnt ovenfor — at formålet med antidumpingforanstaltninger er at afhjælpe skadevoldende dumping, og at der ikke er noget juridisk krav om, at EU-erhvervsgrenen skal omstrukturere eller modernisere.

(145)

Som allerede nævnt i betragtning 138 var EU-erhvervsgrenen under alle omstændigheder i stand til at øge sit salg, eftersom der var tilstrækkelig uudnyttet kapacitet til rådighed. Derudover viser den positive udvikling i rentabiliteten, at EU-erhvervsgrenens produktionsmetoder stadig gør det muligt at være konkurrencedygtig på et marked, som er beskyttet mod dumpingpraksis. Endvidere kan EU-erhvervsgrenens situation slet ikke anses for at være yderst bekvem, eftersom undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen fortsat led væsentlig skade i den betragtede periode, hvor den mistede markedsandele og led tab. Det er netop EU-erhvervsgrenens skrøbelige situation, som delvis skyldes tidligere dumpingpraksis og den fortsatte underbydning af dens priser, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at investere kraftigt i kapacitetsudvidelse og en mere udtalt modernisering.

(146)

En anden påstand vedrører udflytningen af de efterfølgende produktionsled som følge af de eksisterende antidumpingforanstaltninger. Påstanden blev underbygget ved at henvise til tidligere fremsatte bemærkninger og en høring, hvor samme påstand var blevet fremsat.

(147)

Det skal bemærkes, at det i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret, at indvirkningen på de stikprøveudtagne brugeres rentabilitet var begrænset og derfor ikke kan anses for at være afgørende for udflytningen af brugerindustrien i Unionen. Foranstaltningerne blev endvidere videreført på samme niveau som før. Endelig skal det nævnes, at de fremsatte bemærkninger i forbindelse med høringen ikke opregner virksomheder, som reelt har udflyttet deres aktiviteter.

(148)

En importør fremsatte påstand vedrørende de store økonomiske problemer, som er forbundet med at skifte leverandør af den pågældende vare på grund af den nødvendige lange testfase og risikoen for at miste kunder i tilfælde af ustabil kvalitet og uregelmæssige leveringer.

(149)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at foranstaltningerne gjaldt i en periode på næsten seks år, og at dette kan anses for at være tilstrækkelig tid til, at en importør kan nå at finde andre leverandører selv i en situation, hvor testfasen kan være lang.

(150)

På baggrund af ovenstående blev det i forbindelse med undersøgelsen konkluderet, at indvirkningen af foranstaltningerne på brugerne og importørerne ikke er betydelig, og der er således ingen indlysende grunde til at ophæve foranstaltningerne på grundlag af Unionens interesser.

(151)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle redegørelser og bemærkninger.

(152)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EU) nr. 1105/2010, bør opretholdes, således som anført i grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(153)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser vurderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, som finder anvendelse på virksomheder, for hvilke der indføres individuelle toldsatser, består af følgende: fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre producenter.

(154)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (20). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(155)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —