This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016D1108
Council Decision (CFSP) 2016/1108 of 7 July 2016 amending Decision 2013/354/CFSP on the European Union Police Mission for the Palestinian Territories (EUPOL COPPS)
Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1108 af 7. juli 2016 om ændring af afgørelse 2013/354/FUSP om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS)
Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1108 af 7. juli 2016 om ændring af afgørelse 2013/354/FUSP om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS)
EUT L 183 af 8.7.2016, p. 65–65
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
8.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 183/65 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/1108
af 7. juli 2016
om ændring af afgørelse 2013/354/FUSP om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 3. juli 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/354/FUSP (1), der videreførte EUPOL COPPS fra og med den 1. juli 2013. |
(2) |
Den 2. juli 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1064 (2), der ændrede afgørelse 2013/354/FUSP og forlængede EUPOL COPPS fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016. |
(3) |
Efter den foreløbige strategiske revision af EUPOL COPPS bør missionen forlænges for en yderligere periode på 12 måneder til den 30. juni 2017. |
(4) |
Afgørelse 2013/354/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
EUPOL COPPS vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2013/354/FUSP foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 12, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPOL COPPS for perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017 er på 10 320 000 EUR.« |
2) |
Artikel 15, stk. 3, affattes således: »Den udløber den 30. juni 2017.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes fra den 1. juli 2016.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2016.
På Rådets vegne
M. LAJČÁK
Formand
(1) Rådets afgørelse 2013/354/FUSP af 3. juli 2013 om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS) (EUT L 185 af 4.7.2013, s. 12).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1064 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse 2013/354/FUSP om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS) (EUT L 174 af 3.7.2015, s. 21).