Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0310

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 310/2014 af 25. marts 2014 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 91 af 27.3.2014, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/310/oj

    27.3.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 91/10


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 310/2014

    af 25. marts 2014

    om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2014.

    På Kommissionens vegne For formanden

    Algirdas ŠEMETA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En farvemonitor med flydende krystaller (LCD) med et diagonalt skærmmål på ca. 48 cm (19 tommer) med målene ca. 46 × 37 × 21 cm, og med:

    en standardopløsning på 1 440 × 900 pixel

    understøttede opløsninger på 640 × 480, 800 × 600, 1 024 × 768 og 1 280 × 1 024 pixel

    et billedformat på 16:10

    en pixel pitch på 0,285 mm

    en lysstyrke på 300 cd/m2

    et kontrastforhold på 500:1

    en reaktionstid på 8 ms

    to højttalere

    tænd/sluk og justeringsknapper.

    Apparatet er forsynet med følgende grænseflader:

    en DVI-D

    to VGA.

    Monitoren har en stander med vippemekanisme.

    Monitoren er beregnet til brug i forbindelse med automatiske databehandlingsmaskiner (ADP-maskiner).

    8528 51 00

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8528 og 8528 51 00.

    Givet produktets objektive egenskaber, f.eks. opløsningen, de understøttede opløsninger, billedformatet, pixel pitch egnet til langvarig betragtning på nært hold, lysstyrken og grænseflader, som er almindeligt anvendt i ADP-anlæg, samt tilstedeværelsen af en vippemekanisme, er den tilsigtede anvendelse en monitor, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes i automatiske databehandlingsanlæg henhørende under pos. 8471.

    Monitoren tariferes derfor under KN-kode 8528 51 00, som en monitor, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes i forbindelse med et automatisk databehandlingsanlæg henhørende under pos. 8471.


    Top