Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0489

    2013/489/EU, Euratom: Rådets og Kommissionens afgørelse af 22. juli 2013 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab til Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Serbiens afgørelse om vedtagelse af dets forretningsorden

    EUT L 278 af 18.10.2013, p. 1–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/489/oj

    18.10.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 278/1


    RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 22. juli 2013

    om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab til Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Serbiens afgørelse om vedtagelse af dets forretningsorden

    (2013/489/EU, Euratom)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 8, og artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til Rådets godkendelse i overensstemmelse med artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

    under henvisning til Rådets og Kommissionens afgørelse 2013/490/EU, Euratom af 22. juli 2013 om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved artikel 119 i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side (»aftalen«) er der oprettet et stabiliserings- og associeringsråd.

    (2)

    Ifølge aftalens artikel 120 fastsætter stabiliserings- og associeringsrådet selv sin forretningsorden.

    (3)

    Ifølge aftalens artikel 122 bistås stabiliserings- og associeringsrådet af et stabiliserings- og associeringsudvalg.

    (4)

    Ifølge aftalens artikel 122 fastsætter stabiliserings- og associeringsrådet i sin forretningsorden, hvilke opgaver stabiliserings- og associeringsudvalget skal tillægges, og det kan delegere enhver af sine beføjelser til stabiliserings- og associeringsudvalget.

    (5)

    Ifølge aftalens artikel 124 kan stabiliserings- og associeringsrådet beslutte at nedsætte andre særlige udvalg eller instanser til at bistå det i udførelsen af dets hverv. Endvidere fastsætter stabiliserings- og associeringsrådet i sin forretningsorden, hvilke opgaver sådanne udvalg og instanser skal tillægges, hvorledes de skal sammensættes, og hvordan de skal arbejde.

    (6)

    Dialogen og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet samt regionale og lokale myndigheder i Den Europæiske Union og i Serbien kan i høj grad bidrage til udviklingen af deres forbindelser og de europæiske integrationsbestræbelser.

    (7)

    Det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge et sådant samarbejde ved at nedsætte to fælles rådgivende udvalg —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Eneste artikel

    Den holdning, som på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne skal indtages i Stabiliserings- og Associeringsrådet EU — Serbien til Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Serbiens afgørelse om vedtagelse af dets forretningsorden baseres på det udkast til stabiliserings- og associeringsrådets afgørelse, som er knyttet til denne afgørelse.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2013.

    På Rådets vegne

    C. ASHTON

    Formand

    På Kommissionens vegne For formanden

    C. MALMSTRÖM

    Medlem af Kommissionen


    (1)  Se side 14 i denne EUT.


    UDKAST

    STABILISERINGS- OG

    ASSOCIERINGSRÅDET EU-SERBIENS AFGØRELSE Nr. 1

    af …

    om vedtagelse af dets forretningsorden

    STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET HAR —

    under henvisning til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien, i det følgende benævnt »Serbien«, på den anden side, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 119, 120, 122 og 124, og

    ud fra følgende betragtning: Aftalen trådte i kraft den … —

    VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Formandskab

    Formandskabet for stabiliserings- og associeringsrådet udøves på skift for 12 måneder ad gangen af formanden for Rådet for Den Europæiske Union for Udenrigsanliggender på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Det Europæiske Atomenergifællesskab og af en repræsentant for Serbiens regering. Den første periode løber fra datoen for det første møde i stabiliserings- og associeringsrådet til den 31. december 2013.

    Artikel 2

    Møder

    Stabiliserings- og associeringsrådet træder sammen på ministerplan én gang om året. Der kan afholdes særlige møder i stabiliserings- og associeringsrådet på anmodning af en af parterne, hvis parterne er enige herom. Medmindre parterne bliver enige om andet, holdes alle stabiliserings- og associeringsrådets møder på det sædvanlige sted for Rådet for Den Europæiske Unions samlinger på datoer, som aftales mellem parterne. Stabiliserings- og associeringsrådets sekretærer indkalder til møderne i stabiliserings- og associeringsrådet efter aftale med formanden.

    Artikel 3

    Repræsentation

    Medlemmer af stabiliserings- og associeringsrådet, som ikke kan deltage i et møde, kan lade sig repræsentere. Et medlem skal, hvis han ønsker at lade sig repræsentere, meddele formanden navnet på den, der skal repræsentere ham, inden det møde, hvor han lader sig repræsentere. Den, der repræsenterer et medlem af stabiliserings- og associeringsrådet, udøver alle dette medlems rettigheder.

    Artikel 4

    Delegationer

    Medlemmerne af stabiliserings- og associeringsrådet kan ledsages af embedsmænd. Formanden underrettes forud for hvert møde om den planlagte sammensætning af parternes delegationer. En repræsentant for Den Europæiske Investeringsbank deltager i stabiliserings- og associeringsrådets møder som observatør, når der er spørgsmål på dagsordenen, som vedrører banken. Stabiliserings- og associeringsrådet kan indbyde ikke-medlemmer til at deltage i møderne for at give oplysninger om særlige spørgsmål.

    Artikel 5

    Sekretariat

    En embedsmand i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og en embedsmand ved Serbiens mission ved Den Europæiske Union fungerer i fællesskab som sekretærer for stabiliserings- og associeringsrådet.

    Artikel 6

    Korrespondance

    Korrespondance til stabiliserings- og associeringsrådet stiles til formanden for stabiliserings- og associeringsrådet og sendes på adressen for Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

    De to sekretærer sørger for, at korrespondancen videresendes til stabiliserings- og associeringsrådets formand, og at den om nødvendigt rundsendes til de øvrige medlemmer af stabiliserings- og associeringsrådet. Rundsendt korrespondance sendes også til Kommissionens Generalsekretariat, medlemsstaternes faste repræsentationer og Serbiens mission ved Den Europæiske Union.

    Meddelelser fra stabiliserings- og associeringsrådets formand sendes af de to sekretærer til adressaterne og om nødvendigt til de øvrige medlemmer af stabiliserings- og associeringsrådet som omhandlet i stk. 2.

    Artikel 7

    Offentlighed

    Møderne i stabiliserings- og associeringsrådet er ikke offentlige, medmindre der træffes anden afgørelse.

    Artikel 8

    Dagsorden for møderne

    1.   Formanden udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den udsendes senest 15 dage før mødet af stabiliserings- og associeringsudvalgets sekretærer til de adressater, der er nævnt i artikel 6. Den foreløbige dagsorden omfatter de emner, som formanden senest 21 dage før mødet har modtaget anmodning om at få optaget på dagsordenen; dog optages emner ikke på den foreløbige dagsorden, hvis den fornødne dokumentation ikke er fremsendt til sekretærerne inden udsendelsen af dagsordenen. Dagsordenen vedtages af stabiliserings- og associeringsrådet ved hvert mødes begyndelse. Emner, som ikke er på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

    2.   Formanden kan efter aftale med parterne afkorte de i stk. 1 nævnte tidsfrister for at tage hensyn til særlige omstændigheder i en sag.

    Artikel 9

    Protokol

    De to sekretærer udarbejder et udkast til protokol for hvert møde. For hvert emne på dagsordenen indeholder protokollen sædvanligvis oplysninger om:

    dokumenter, der er forelagt for stabiliserings- og associeringsrådet

    erklæringer, som et medlem af stabiliserings- og associeringsrådet har anmodet om at få optaget i protokollen

    de vedtagne afgørelser, fremsatte henstillinger, vedtagne erklæringer og dragne konklusioner.

    Udkastet til protokol forelægges stabiliserings- og associeringsrådet til godkendelse. Den godkendte protokol underskrives af formanden og de to sekretærer. Protokollen arkiveres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, der fungerer som depositar for stabiliserings- og associeringsrådets dokumenter. Der sendes en bekræftet genpart til hver af de i artikel 6 nævnte adressater.

    Artikel 10

    Afgørelser og henstillinger

    1.   Stabiliserings- og associeringsrådet vedtager afgørelser og henstillinger ved fælles overenskomst mellem parterne. Stabiliserings- og associeringsrådet kan vedtage afgørelser eller henstillinger ved skriftlig procedure, hvis begge parter er enige herom.

    2.   Stabiliserings- og associeringsrådets afgørelser og henstillinger i henhold til aftalens artikel 121 benævnes henholdsvis »afgørelse« og »henstilling« efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en angivelse af emnet. Stabiliserings- og associeringsrådets afgørelser og henstillinger undertegnes af formanden, og ægtheden bekræftes af de to sekretærer. Afgørelser og henstillinger sendes til hver af de i artikel 6 nævnte adressater. Hver part kan beslutte at offentliggøre stabiliserings- og associeringsrådets afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidende.

    Artikel 11

    Sprog

    Stabiliserings- og associeringsrådets officielle sprog er de to parters officielle sprog. Medmindre der træffes anden afgørelse, foregår stabiliserings- og associeringsrådets forhandlinger på grundlag af dokumenter på disse sprog.

    Artikel 12

    Udgifter

    Den Europæiske Union og Serbien afholder hver især de udgifter til personale, rejser og ophold, de har som følge af deres deltagelse i stabiliserings- og associeringsrådets møder, samt udgifter til postforsendelser og telekommunikation. Udgifter til tolkning ved møderne og til oversættelse og reproduktion af dokumenter afholdes af Den Europæiske Union bortset fra udgifter til tolkning eller oversættelse til eller fra serbisk, som afholdes af Serbien. Andre udgifter i forbindelse med afholdelsen af møder afholdes af den part, der er vært for mødet.

    Artikel 13

    Stabiliserings- og associeringsudvalget

    1.   Der nedsættes herved et stabiliserings- og associeringsudvalg, som skal bistå stabiliserings- og associeringsrådet i udførelsen af dets opgaver. Udvalget består af repræsentanter for Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanter for Europa-Kommissionen på den ene side og af repræsentanter for Serbiens regering på den anden side, normalt på højtstående embedsmandsplan.

    2.   Stabiliserings- og associeringsudvalget forbereder stabiliserings- og associeringsrådets møder og forhandlinger, overvåger efter omstændighederne gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsrådets afgørelser og sørger i almindelighed for, at der er kontinuitet i associeringsforbindelserne, og at stabiliserings- og associeringsaftalen fungerer efter hensigten. Det behandler spørgsmål af enhver art, som forelægges for det af stabiliserings- og associeringsrådet, eller som opstår under den daglige gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen. Det forelægger stabiliserings- og associeringsrådet forslag eller udkast til de afgørelser eller henstillinger, der skal vedtages.

    3.   I de tilfælde, hvor der i stabiliserings- og associeringsaftalen henvises til en forpligtelse til eller mulighed for konsultation, kan en sådan konsultation finde sted i stabiliserings- og associeringsudvalget. Konsultationen kan fortsætte i stabiliserings- og associeringsrådet, hvis begge parter er enige herom.

    4.   Stabiliserings- og associeringsudvalgets forretningsorden er knyttet som bilag til denne afgørelse.

    Artikel 14

    Det fælles rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og for arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien

    1.   Der nedsættes herved et fælles rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og for arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien, som får til opgave at bistå stabiliserings- og associeringsrådet med henblik på at fremme dialogen og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Den Europæiske Union og Serbien. Dialogen og samarbejdet omfatter alle relevante aspekter af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Serbien, som opstår under gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen. Dialogen og samarbejdet tager især sigte på følgende:

    a)

    Forberedelse af arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien på at fungere inden for rammerne af et fremtidigt medlemskab af Den Europæiske Union.

    b)

    Forberedelse af arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet til at deltage i arbejdet i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg efter Serbiens tiltrædelse.

    c)

    Udveksling af oplysninger om emner af gensidig interesse, især den nuværende situation hvad angår tiltrædelsesprocessen, samt forberedelse af arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien på denne proces.

    d)

    Fremme af udvekslingen af erfaringer og god praksis og skabelse af en struktureret dialog mellem A) arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien og B) arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i medlemsstaterne, herunder etablering af netværker på særlige områder, hvor direkte kontakter og samarbejde kan vise sig at være den mest effektive måde at løse særlige problemer på.

    e)

    Drøftelse af alle andre relevante emner, der måtte blive foreslået af den ene eller anden part, efterhånden som de måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og førtiltrædelsesstrategien.

    2.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg består af ni repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og ni repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien. Det fælles rådgivende udvalg kan invitere observatører til at deltage.

    3.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg udfører sine opgaver på grundlag af stabiliserings- og associeringsrådets høring eller, hvad angår fremme af dialogen mellem erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, på eget initiativ.

    4.   Medlemmerne vælges således, at det sikres, at det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg i størst mulig grad afspejler de forskellige arbejdsmarkedsparter og andre organisationer i civilsamfundet i både Den Europæiske Union og Serbien. Serbiens regering foretager den officielle udnævnelse af de serbiske medlemmer på grundlag af forslag fra arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet. Forslagene baseres på bredt tilrettelagte og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer blandt arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet.

    5.   Formandskabet for det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg varetages i fællesskab af et medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og en repræsentant for arbejdsmarkedets parter og andre organisationer i civilsamfundet i Serbien.

    6.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg vedtager sin forretningsorden.

    7.   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på den ene side og Serbiens regering på den anden side afholder hver især de udgifter til personale, rejser og ophold, de har som følge af deres delegeredes deltagelse i møder i det fælles rådgivende udvalg og i dets arbejdsgrupper.

    8.   Nærmere ordninger vedrørende omkostninger til tolkning og oversættelse fastsættes i forretningsordenen for det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg. Andre udgifter i forbindelse med den materielle tilrettelæggelse af møderne afholdes af den part, der er vært for møderne.

    Artikel 15

    Det fælles rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for Den Europæiske Unions Regionsudvalg og for de lokale og regionale myndigheder i Serbien

    1.   Der nedsættes herved et fælles rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for Den Europæiske Unions Regionsudvalg og for de lokale og regionale myndigheder i Serbien, som får til opgave at bistå stabiliserings- og associeringsrådet med henblik på at fremme dialogen og samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union og i Serbien. Dialogen og samarbejdet tager især sigte på følgende:

    a)

    Forberedelse af de lokale og regionale myndigheder i Serbien på at fungere inden for rammerne af et fremtidigt medlemskab af Den Europæiske Union.

    b)

    Forberedelse af de lokale og regionale myndigheder i Serbien til at deltage i Regionsudvalgets arbejde efter Serbiens tiltrædelse.

    c)

    Udveksling af oplysninger om emner af gensidig interesse, især den nuværende situation hvad angår tiltrædelsesprocessen og de politikområder, hvor Regionsudvalget skal høres ifølge traktaten, samt forberedelse af lokale og regionale myndigheder i Serbien til disse politikker.

    d)

    Fremme af en multilateral struktureret dialog mellem a) lokale og regionale myndigheder i Serbien og b) lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, herunder etablering af netværker på særlige områder, hvor direkte kontakter og samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i Serbien og lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne kan vise sig at være den mest effektive måde at løse særlige problemer af fælles interesse på.

    e)

    Regelmæssig udveksling af oplysninger om mellemregionalt samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i Serbien og lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne.

    f)

    Fremme af udveksling af erfaringer og viden inden for de politikområder, hvor Regionsudvalget skal høres ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, mellem i) lokale og regionale myndigheder i Serbien og ii) lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne, især knowhow og metoder til udarbejdelse af lokale og regionale udviklingsplaner og -strategier og den bedst mulige anvendelse af førtiltrædelses- og strukturfondene.

    g)

    Bistand til de lokale og regionale myndigheder i Serbien gennem udveksling af oplysninger angående den praktiske gennemførelse af nærhedsprincippet i alle aspekter af samfundslivet på lokalt og regionalt plan.

    h)

    Drøftelse af alle andre relevante emner, der måtte blive foreslået af den ene eller anden part, efterhånden som de måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen og førtiltrædelsesstrategien.

    2.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg består af syv repræsentanter for Regionsudvalget på den ene side og syv valgte repræsentanter for lokale og regionale myndigheder i Serbien på den anden side. Der udpeges samme antal suppleanter.

    3.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg udfører sit arbejde på grundlag af stabiliserings- og associeringsrådets høring eller, hvad angår fremme af dialogen mellem lokale og regionale myndigheder, på eget initiativ.

    4.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg kan fremsætte henstillinger til stabiliserings- og associeringsrådet.

    5.   Medlemmerne vælges således, at det sikres, at det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg i størst mulig grad afspejler de forskellige niveauer inden for lokale og regionale myndigheder i både Den Europæiske Union og Serbien. Serbiens regering foretager den officielle udnævnelse af de serbiske medlemmer på grundlag af forslag fra organisationer, der repræsenterer lokale og regionale myndigheder i Serbien. Forslagene baseres på bredt tilrettelagte og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer blandt repræsentanter, der er valgt ved lokale eller regionale valg.

    6.   Det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg vedtager sin forretningsorden.

    7.   Formandskabet for det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg varetages i fællesskab af et medlem af Regionsudvalget og en repræsentant for de lokale og regionale myndigheder i Serbien.

    8.   Regionsudvalget på den ene side og Serbiens regering på den anden side afholder hver især navnlig de udgifter til rejser og ophold, de har som følge af deres delegeredes og ledsagende personales deltagelse i møder i det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg.

    9.   Nærmere ordninger vedrørende omkostninger til tolkning og oversættelse fastsættes i forretningsordenen for det i stk. 1 omhandlede fælles rådgivende udvalg. Andre udgifter i forbindelse med den materielle tilrettelæggelse af møderne afholdes af den part, der er vært for møderne.

    Udfærdiget i

    På stabiliserings- og associeringsrådets vegne

    Formand

    BILAG til

    STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSRÅDET EU-SERBIENS AFGØRELSE NR. 1

    af …

    om vedtagelse af dets forretningsorden Stabiliserings- og associeringsudvalgets forretningsorden

    Artikel 1

    Formandskab

    Formandskabet for stabiliserings- og associeringsudvalget udøves på skift for 12 måneder ad gangen af en repræsentant for Europa-Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Det Europæiske Atomenergifællesskab og af en repræsentant for Serbiens regering. Den første periode løber fra datoen for det første møde i stabiliserings- og associeringsrådet til den 31. december 2013.

    Artikel 2

    Møder

    Stabiliserings- og associeringsudvalget holder møde efter aftale mellem parterne, når omstændighederne kræver det. Parterne aftaler indbyrdes, hvor og hvornår de enkelte møder i stabiliserings- og associeringsudvalget skal afholdes. Det er formanden, der indkalder til møderne i stabiliserings- og associeringsudvalget.

    Artikel 3

    Delegationer

    Formanden underrettes forud for hvert møde om den planlagte sammensætning af parternes delegationer.

    Artikel 4

    Sekretariat

    En tjenestemand i Europa-Kommissionen og en embedsmand fra Serbiens regering fungerer sammen som sekretærer for stabiliserings- og associeringsudvalget. Alle meddelelser til og fra formanden for stabiliserings- og associeringsudvalget i henhold til denne afgørelse sendes til sekretærerne og formanden for stabiliserings- og associeringsudvalget og til sekretærerne og formanden for stabiliserings- og associeringsrådet.

    Artikel 5

    Offentlighed

    Møderne i stabiliserings- og associeringsrådet er ikke offentlige, medmindre der træffes anden afgørelse.

    Artikel 6

    Dagsorden for møderne

    1.   Formanden udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde. Stabiliserings- og Associeringsudvalgets sekretærer sender denne til de adressater, der er nævnt i artikel 4, senest 15 dage inden mødets begyndelse. Den foreløbige dagsorden skal indeholde de emner, som formanden senest 21 dage før mødet har modtaget anmodning om at få optaget på dagsordenen; dog optages emner ikke på den foreløbige dagsorden, hvis den fornødne dokumentation ikke er fremsendt til sekretærerne inden udsendelsen af dagsordenen. Stabiliserings- og associeringsudvalget kan anmode eksperter om at deltage i møderne for at give oplysninger om særlige spørgsmål. Dagsordenen vedtages af stabiliserings- og associeringsudvalget ved hvert mødes begyndelse. Emner, som ikke er på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

    2.   Formanden kan efter aftale med parterne afkorte de i stk. 1 nævnte tidsfrister for at tage hensyn til særlige omstændigheder i en sag.

    Artikel 7

    Protokol

    Der udarbejdes en protokol for hvert møde, som bygger på formandens sammendrag af de konklusioner, som stabiliserings- og associeringsudvalget er nået frem til. Når protokollen er godkendt af stabiliserings- og associeringsudvalget, undertegnes den af formanden og sekretærerne og arkiveres af begge parter. En genpart af protokollen sendes til hver af de i artikel 4 nævnte adressater.

    Artikel 8

    Afgørelser og henstillinger

    I de særlige tilfælde, hvor stabiliserings- og associeringsrådet i henhold til artikel 122 i stabiliserings- og associeringsaftalen har givet stabiliserings- og associeringsudvalget bemyndigelse til at træffe afgørelser eller vedtage henstillinger, benævnes disse retsakter henholdsvis »afgørelse« og »henstilling« efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en angivelse af emnet. Der vedtages afgørelser og fremsættes henstillinger ved fælles overenskomst mellem parterne. Stabiliserings- og associeringsudvalget kan træffe afgørelser eller vedtage henstillinger ved skriftlig procedure, hvis parterne er enige herom. Stabiliserings- og associeringsudvalgets afgørelser og henstillinger undertegnes af formanden, ægtheden bekræftes af de to sekretærer, og de sendes til de adressater, der er nævnt i artikel 4. Hver part kan beslutte at offentliggøre stabiliserings- og associeringsudvalgets afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidende.

    Artikel 9

    Udgifter

    Den Europæiske Union og Serbien afholder hver især de udgifter til personale, rejser og ophold, de har som følge af deres deltagelse i stabiliserings- og associeringsudvalgets møder, samt udgifter til postforsendelser og telekommunikation. Udgifter til tolkning ved møderne og til oversættelse og reproduktion af dokumenter afholdes af Den Europæiske Union bortset fra udgifter til tolkning eller oversættelse til eller fra serbisk, som afholdes af Serbien. Andre udgifter i forbindelse med afholdelsen af møder afholdes af den part, der er vært for mødet.

    Artikel 10

    Underudvalg og særlige arbejdsgrupper

    Stabiliserings- og associeringsudvalget kan nedsætte underudvalg eller særlige arbejdsgrupper, der arbejder under stabiliserings- og associeringsudvalget og aflægger rapport til dette udvalg efter hvert af deres møder. Stabiliserings- og associeringsudvalget kan beslutte at opløse de nedsatte underudvalg eller arbejdsgrupper, at fastsætte eller ændre de nærmere regler for disse eller at nedsætte yderligere underudvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af dets opgaver. Disse underudvalg og arbejdsgrupper har ingen beslutningsbeføjelser.


    BILAG

    Udelukkende til Rådets orientering

    UDKAST

    STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSUDVALGET EU-SERBIENS AFGØRELSE Nr. 1/2013

    af dag måned 2013

    om nedsættelse af underudvalg og en særlig arbejdsgruppe

    STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSUDVALGET HAR —

    under henvisning til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side, særlig artikel 123, og

    under henvisning til udvalgets forretningsorden, særlig artikel 10 —

    BESTEMT FØLGENDE:

    Eneste artikel

    Herved nedsættes de i bilag I nævnte underudvalg og den deri nævnte særlige arbejdsgruppe. Deres mandat er fastsat i bilag II.

    Udfærdiget i …, den dag måned 2013.

    På stabiliserings- og associeringsudvalgets vegne

    Formand

    BILAG I

    STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSAFTALE EU-SERBIEN

    Tværfaglig underudvalgsstruktur

    Titel

    Emne

    Artikel i aftalen

    1.

    Handel, industri, told og beskatning

    Frie varebevægelser

    Art. 18

    Industrivarer

    Art. 19-23

    Handelsanliggender

    Art. 34-48

    Standardisering, måling, akkreditering, certificering, overensstemmelsesvurdering og markedstilsyn

    Art. 77

    Industrisamarbejde

    Art. 94

    SMV

    Art. 95

    Turisme

    Art. 96

    Told

    Art. 99

    Beskatning

    Art. 100

    Oprindelsesregler

    Protokol 3

    Administrativ bistand i forbindelse med toldspørgsmål

    Protokol 6

    2.

    Landbrug og fiskeri

    Landbrugsprodukter i bred forstand

    Art. 24, art. 26, stk.1 og 4, art. 27, stk. 1, og art. 31, 32 og 35

    Landbrugsprodukter i snæver forstand

    Art. 26, stk. 2 og 3, og art. 27, stk. 2

    Fiskevarer

    Art. 29 og 30

    Forarbejdede landbrugsprodukter

    Art. 25, protokol nr. 1

     

    Vin

    Art. 28 og protokol nr. 2

    Beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, fiskevarer og fødevarer undtagen vin og spiritus

    Art. 33

    Landbrug og agroindustri, dyre- og plantesundhedsmæssige anliggender

    Art. 97

    Fiskerisamarbejde

    Art. 98

    Fødevaresikkerhed

     

    3.

    Indre Marked og Konkurrence

    Etableringsret

    Art. 52-58

    Levering af tjenesteydelser

    Art. 59-61

    Andre spørgsmål i forbindelse med afsnit V i aftalen.

    Art. 65-71

    Tilnærmelse af lovgivning og lovhåndhævelse

    Art. 72

    Konkurrence

    Art. 73-74, Protokol 5

    Intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret

    Art. 75

    Offentlige indkøb

    Art. 76

    Bank- og forsikringsvirksomhed samt andre finansielle tjenesteydelser

    Art. 91

    Forbrugerbeskyttelse

    Art. 78

    Folkesundhed

     

    4.

    Økonomiske og finansielle anliggender og statistikker

    Kapitalbevægelser og betalinger

    Art. 62-64

    Økonomisk politik

    Art. 89

    Statistisk samarbejde

    Art. 90

    Investeringsfremme og -beskyttelse

    Art. 93

    Finansielt samarbejde

    Art. 115-118

    Revision og finanskontrol

    Art. 92

    5.

    Retfærdighed, frihed og sikkerhed

    Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder

     

    Politi- og retssamarbejde

     

    Retsstaten

    Art. 80

    Databeskyttelse

    Art. 81

    Visum, grænsekontrol, asyl og migration

    Art. 82

    Ulovlig indvandring og tilbagetagelse

    Art. 83

    Hvidvaskning af penge

    Art. 84

    Narkotika

    Art. 85

    Bekæmpelse af terrorisme

    Art. 87

    Kriminalitet og andre ulovlige aktiviteter

    Art. 86

    6.

    Innovation, informationssamfundet og socialpolitik

    Arbejdskraftens bevægelighed

    Art. 49-51

    Arbejdsvilkår og ligestilling

    Art. 79

    Socialt samarbejde

    Art. 101

    Uddannelse og erhvervsuddannelse

    Art. 102

    Kulturelt samarbejde

    Art. 103

     

    Information og kommunikation

    Art. 107

    Samarbejde på det audiovisuelle område

    Art. 104

    Netværk og tjenester inden for elektronisk kommunikation

    Art. 106

    Informationssamfundet

    Art. 105

    Forskning og innovation

    Art. 112

    7.

    Transport, energi, miljø og regionaludvikling

     (1)

    Transport

    Art. 52, 55, 61 og 108 og protokol 4

    Energi

    Art. 109

    Nuklear sikkerhed

    Art. 110

    Miljø

    Art. 111

    Klima

    Art. 109 og 111

    Regional og lokal udvikling

    Art. 113


    Den særlige arbejdsgruppes struktur

    Titel

    Emne

    Artikel i aftalen

    Særlig arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning

    Reform af den offentlige forvaltning

    Afsnit VI Tilnærmelse af lovgivning, lovhåndhævelse, Art. 72, og afsnit VII, Retsvæsen og indre anliggender, Art. 80 og 114

    BILAG II

    MANDAT FOR UNDERUDVALGENE EU-SERBIEN OG DEN SÆRLIGE ARBEJDSGRUPPE

    Sammensætning og formandskab

    Underudvalgene og den særlige arbejdsgruppe vedrørende reform af den offentlige forvaltning består af repræsentanter for Europa-Kommissionen og repræsentanter for Serbiens regering. Formandskabet varetages i fællesskab af de to parter. Medlemsstaterne underrettes om og inviteres til møderne i underudvalgene og den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning.

    Sekretariat

    En tjenestemand fra Europa-Kommissionen og en regeringsembedsmand fra Serbien fungerer i fællesskab som sekretærer for de enkelte underudvalg og den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning.

    Alle meddelelser vedrørende underudvalgene sendes til sekretærerne for det pågældende underudvalg og den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning.

    Møder

    Underudvalgene og den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning holder møde efter behov og med begge parters samtykke. Tid og sted for de enkelte møder i et underudvalg og i den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning aftales mellem parterne.

    Hvis parterne er enige, kan underudvalgene og den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning invitere eksperter til at deltage i møderne for at give særlige oplysninger, som der måtte være behov for.

    Emner

    Underudvalgene behandler emner inden for de områder, som er omfattet af aftalen, og som er opført i den tværfaglige underudvalgsliste. Der skal inden for alle emner foretages en vurdering af fremskridtene med tilpasningen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen og af centrale spørgsmål vedrørende programmeringen og gennemførelsen af IPA-projekter. Underudvalgene undersøger alle problemer, der måtte opstå i de relevante sektorer, og stiller forslag til eventuelle foranstaltninger.

    Underudvalgene skal også tjene som et forum, hvor der gives yderligere præciseringer af gældende fællesskabsret, og hvor det kan vurderes, hvilke fremskridt Serbien har gjort med tilpasningen til gældende fællesskabsret i forhold til de forpligtelser, landet har påtaget sig i aftalen.

    Den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning drøfter spørgsmål, der vedrører reform af den offentlige forvaltning, og stiller forslag til eventuelle foranstaltninger.

    Protokol

    Der tages referat af hvert møde, og referatet godkendes efter mødet. En kopi af referatet fremsendes af sekretæren for underudvalget eller den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning til sekretæren for stabiliserings- og associeringsudvalget.

    Offentlighed

    Møderne i underudvalgene og den særlige arbejdsgruppe for reform af den offentlige forvaltning er ikke offentlige, medmindre der træffes anden afgørelse.


    (1)  Ved gennemførelsen af protokol nr. 4 til aftalen udgør dette underudvalg det særlige underudvalg, der er omhandlet i protokollens artikel 21.


    Top