—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions årsregnskab for regnskabsåret 2010 (KOM(2011) 473 — C7-0257/2011) (2),

—

der henviser til beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning — Sektion I — Europa-Parlamentet — Regnskabsåret 2010 (3),

—

der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2010,

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2010, med institutionernes svar (4),

—

der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring (5) for regnskabsåret 2010 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Euratomtraktatens artikel 106a,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6) (finansforordningen), særlig artikel 145, 146 og 147,

—

der henviser til artikel 13 i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget (7),

—

der henviser til finansforordningens artikel 147, stk. 1, hvorefter institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge,

—

der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om retningslinjerne for 2010-budgetproceduren — Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX (8),

—

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2009 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2010 (9),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 77, artikel 80, stk. 3, og bilag VI,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0120/2012),

A.

der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at samtlige institutioner med hensyn til administrationsudgifter i 2010 på tilfredsstillende vis har anvendt de overvågnings- og kontrolsystemer, der kræves i finansforordningen, og at 93 % af de 58 reviderede betalinger var fri for væsentlige fejl,

B.

der henviser til, at generalsekretæren den 16. juni 2011 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at Parlamentets budget var blevet gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den iværksatte ramme for kontrol giver de nødvendige garantier med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed,

C.

der henviser til, at nogle af de emner, der blev taget op under drøftelserne i Budgetkontroludvalget om decharge for regnskabsåret 2010, lå ud over de specifikke 2010-emner og indgik i nogle vidtrækkende spørgsmål fra udvalget, mens denne beslutning først og fremmest fokuserer på budgetgennemførelse og decharge for regnskabsåret 2010, idet det konstateres, at behandlingen af budgetspørgsmål uddybes, navnlig i den arbejdsgruppe, der er ved at blive nedsat med henblik på at behandle Europa-Parlamentets udgifter og mulige besparelser, og i overensstemmelse med de budgetretningslinjer for 2013, der blev vedtaget den 8. februar 2012, med det formål for øje at iværksætte betydelige besparelser på lang sigt via en uafhængig evaluering af Europa-Parlamentets budget, der skal føre til, at der inden udgangen af 2012 kan fremsættes forslag, som derefter hurtigt kan gennemføres,

1.

påpeger, at gennemførelsen af 2010-budgettet var en udfordring, fordi det var det første hele driftsår efter valget til Europa-Parlamentet i 2009 og blev afviklet med de vedvarende finansielle problemer i Unionen som baggrund;

2.

bemærker, at Parlamentets budget (hvor de endelige bevillinger beløb sig til 1 616 760 399 EUR sammenlignet med 1 529 970 930 EUR i 2009) udgjorde lidt under en femtedel af udgiftsområde V (Administrationsudgifter) i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2010 (19,99 % sammenlignet med 19,67 % i 2009 og således under de sædvanlige 20 %);

3.

noterer sig i den forbindelse svaret fra Parlamentets sekretariat, ifølge hvilket de årlige omkostninger forbundet med Parlamentets hjemsted i Strasbourg præcist udgjorde 51 500 000 EUR i 2010, hvilket omfatter 33 500 000 EUR i infrastrukturomkostninger og 18 000 000 EUR i driftsomkostninger for de 12 månedlige mødeperioder; påpeger, at disse officielle tal er meget lavere end de tidligere fremsatte overslag, som lå på mellem 169 000 000 EUR og 203 000 000 EUR; noterer sig imidlertid, at administrationen i overslagene for 2006 beregnede de årlige besparelser ved kun ét arbejdssted til 204 000 000 EUR og i 2010 til 180 000 000 EUR, hvilket var et lavere tal efter købet af bygningerne i Strasbourg og informationsteknologiske forbedringer, og minder om, at Europa-Parlamentet i sit overslag for 2013 stemte med 429-184 stemmer for kun ét hjemsted med henblik på at spare udgifter;

4.

bemærker, at Lissabontraktatens ikrafttræden betød en forøgelse af Parlamentets beføjelser, aktiviteter og lovgivningsmæssige arbejdsbyrde, hvilket har nødvendiggjort store ændringer i organisationen og arbejdsmetoderne med henblik på fortsat at tage udgangspunkt i god lovgivning og fortsætte forberedelsen af udvidelsen med Kroatien; bemærker desuden, at de nye udfordringer gjorde det nødvendigt at vedtage metoder til forbedring af omkostningseffektiviteten igennem øget produktivitet, omrokering af personale og forbedrede arbejdsmetoder;

5.

bemærker, at vedtagelsen af et ændringsbudget (nr. 1/2010 af 19. maj 2010) på 9 397 164 EUR var nødvendig for at finansiere de ekstra udgifter, der var en direkte følge af Lissabontraktatens ikrafttræden; bemærker desuden, at dette ændringsbudget især forstærkede to budgetposter (konto 1200»Vederlag og godtgørelser« og konto 4220/01 »Parlamentarisk assistance: lokaltansatte«) med henblik på at øge assistancen til medlemmerne til varetagelse af deres øgede lovgivningsmæssige opgaver; beklager imidlertid, at denne forøgelse ikke i væsentlig grad er blevet reduceret ved hjælp af mere vidtrækkende besparelser;

6.

bemærker, at der i dette regnskabsår skete en konsolidering og yderligere modernisering af administrationen med stærkere fokus på de centrale aktiviteter, omstrukturering af tjenestegrene, bedre udnyttelse af moderne teknologi og øget interinstitutionelt samarbejde;

7.

påpeger, at 2010 var det første år, hvor den nye statut for medlemmer og statutten for assistenter (begge i kraft fra den 14. juli 2009) blev gennemført fuldt ud, og hvor en række ændringer til gennemførelsesbestemmelserne til begge statutter trådte i kraft efter forslag fra den midlertidige evalueringsgruppe og med betydelige yderligere arbejdsopgaver for Parlamentets administration til følge;

8.

bemærker, at Præsidiet den 24. marts 2010 vedtog en ikt-strategi på mellemlang sigt (og ikke mindst videnstyringssystemet KMS, der er en del heraf) samt en bygningspolitik på mellemlang sigt, som begge har en væsentlig økonomisk dimension;

9.

bemærker, at Parlamentets indtægter i 2010 beløb sig til 243 094 204 EUR (141 250 059 EUR i 2009), hvoraf de 110 298 523 EUR var formålsbestemte indtægter;

10.

noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2010:

11.

konstaterer, at der var indgået forpligtelser for 96 % af bevillingerne i budgettet for 2010 (93 % i 2009), at de bortfaldne bevillinger tegnede sig for 4 % (6,7 % i 2009), og at udnyttelsen af bevillingerne ligesom i tidligere regnskabsår var meget høj;

12.

bemærker imidlertid, at der blev foretaget betragtelige fremførsler til 2010 (190 365 823 EUR (10)), hvilket i vid udstrækning skyldtes de særlige forhold, der gjorde sig gældende for 2009 som valgår, og opfordrer til en bedre planlægning af udgifterne, der tager højde for dette, forud for kommende valg til Europa-Parlamentet;

13.

bemærker, at dette generelt høje gennemførelsesniveau til dels skyldes to øremærkede overførsler, der blev foretaget inden udgangen af regnskabsåret 2010 (9 240 000 EUR til køb af Europahuset i Sofia og 10 923 000 EUR til fire store it-projekter); glæder sig over, at der for anden gang ikke blev foretaget nogen opsamlingsoverførsel mellem 2010 og 2011; opfordrer imidlertid indtrængende administrationen til fremover at tilstræbe en bedre og mere gennemskuelig budgetplanlægning og budgetdisciplin og bemærker, at det ville skabe fuldstændig økonomisk klarhed, hvis bygninger, it og alle andre store udgifter fremgik af budgettet; mener, at der bør tages fuldstændig højde for alle betydelige udgifter i det årlige budget, og at disse ikke blot bør opstå som et resultat af et behov for at anvende underudnyttede bevillinger;

14.

glæder sig over erklæringen af 16. juni 2011 fra generalsekretæren, den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede, vedrørende de anvisningsberettigedes årlige aktivitetsrapporter for 2010, hvori han bekræfter, at han har fået rimelig sikkerhed for, at Parlamentets budget er blevet gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den iværksatte ramme for kontrol giver de nødvendige garantier med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

15.

konstaterer, at centrale tjenestegrene på grundlag af oplysninger fra de anvisningsberettigede afdelinger har udarbejdet en årsberetning (11) til budgetmyndigheden om kontrakter tildelt i 2010, og noterer sig desuden nedenstående tabel over alle de kontrakter, der blev tildelt i 2009 og 2010:

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2010, s. 5)

16.

noterer sig, at fordelingen efter procedure af kontrakter tildelt i 2010 og 2009 var som følger:

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet i 2010, s. 6-7)

17.

glæder sig over, at alle generaldirektorater siden 2010 i et bilag til deres årlige aktivitetsrapport fremlægger detaljerede oplysninger om kontrakter, som er blevet tildelt under anvendelse af »særlige tilfælde af udbud efter forhandling«, med angivelse af en begrundelse for, hvorfor denne procedure blev anvendt samt andre oplysninger, som kræves i henhold til punkt 50 i Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2010 (12) om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, Sektion I — Europa-Parlamentet;

18.

noterer sig den positive tendensvending i 2010 (sammenlignet med 2009 og tidligere år) i antallet af særlige tilfælde af udbud efter forhandling med hensyn til alle kontrakter med en større værdi end 25 000 EUR (13), som fremgår af nedenstående tabel:

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2010, s. 11)

19.

opfordrer de generaldirektører, hvis tal stadig er høje, navnlig GD INLO, til yderligere at reducere antallet/andelen af disse procedurer; opfordrer desuden indtrængende administrationen til at fortsætte sin nøje kontrol med disse procedurer, navnlig med hensyn til eventuelle interessekonflikter, og til at anvende intensiverede og afskrækkende sanktioner for uregelmæssigheder; opfordrer generalsekretæren til hver sjette måned at aflægge rapport til Budgetkontroludvalget om de fremskridt, der gøres;

20.

glæder sig over GD PRES's etablering af en indkøbsafdeling inden for Enheden for Planlægning, Budgetforvaltning og Kontrakter, da dette vil øge gennemsigtigheden i forbindelse med de offentlige indkøbsprocedurer;

21.

glæder sig over, at Revisionsretten ved sin revision ikke konstaterede væsentlige fejl i betalingerne som helhed og, at Revisionsretten ikke fandt væsentlige svagheder ved undersøgelsen af, hvorvidt overvågnings- og kontrolsystemerne opfylder kravene i finansforordningen;

22.

bemærker, at Revisionsretten har fastslået, at de gældende procedurer i 2010, ifølge hvilke grupperne ikke skal fremlægge dokumentation for de rejseomkostninger, der rent faktisk er afholdt, og som omfatter kontantudbetalinger til gruppeledere, skaber risiko for overbetaling og begrænser muligheden for at foretage intern kontrol med disse betalinger, og noterer sig vedtagelsen af de seneste ændringer til denne ordning; påpeger imidlertid, at medlemmerne fortsat har mulighed for at anmode om kontant betaling til besøgsgrupper; anmoder generalsekretæren om at udbede sig Revisionsrettens holdning til de ændrede regler;

23.

bemærker med beklagelse, at Revisionsretten konstaterede, at der i fire af de fem sager, dvs. i ikke mindre end 80 % af de sager, som indgik i revisionen, forelå utilstrækkelig dokumentation for gennemgangen af ansøgningerne, resultaterne af samtalerne og beslutningen om, at de pågældende personer skulle udvælges, uden at dette havde nogen konsekvenser for det involverede personale og derfor heller ingen incitamenter for det til at forbedre situationen; tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling af, at der fremover sikres fuldstændig dokumentation med henblik på den interne kontrol;

24.

beklager, at Revisionsretten fandt fejl, uoverensstemmelser og andre svagheder i de indkøbsprocedurer, der blev revideret; fremhæver de foranstaltninger, der for nylig er truffet for at forbedre disse procedurer, og opfordrer administrationen til at foretage yderligere forbedringer på dette område; glæder sig over udviklingen af it-redskabet Webcontracts, som blev indført i 2010, og som gør det muligt at udføre arbejdet med kontrakterne online;

25.

opfordrer Præsidiet til at genoverveje alle kontrolmekanismer for offentlige indkøb for at sikre de mest konkurrencedygtige priser for de tilbudte ydelser og varer;

26.

noterer sig Revisionsrettens konstateringer hvad angår de politiske gruppers fremførsel af uudnyttede bevillinger og opsplitningen af år med valg til Europa-Parlamentet i to halvdele ved beregningen af de tilladte fremførsler; er af den opfattelse, at man for at undgå en gentagelse af de problemer, der opstod i begyndelsen af 2010, fremover bør anvende hele valgåret til beregning af fremførslerne for de politiske grupper, der ikke ophører med at fungere efter et valg;

27.

noterer sig, at der — mens det er blevet hævdet, at skriftlige spørgsmål fra offentligheden i almindelighed besvares inden for to uger — for øjeblikket ikke findes noget system, som sikrer, at spørgsmål fra medlemmerne til formanden eller generalsekretæren besvares inden for en tilsvarende tidsfrist;

28.

noterer sig med tilfredshed den hurtighed og det omfang, hvormed de skriftlige svar vedrørende dechargebeslutningen for regnskabsåret 2009 blev forelagt Budgetkontroludvalget, som modtog dem den 6. oktober 2011, og kvaliteten af drøftelserne mellem generalsekretæren og Budgetkontroludvalget den 11. oktober 2011 i forbindelse med opfølgningen af dechargeproceduren for regnskabsåret 2009;

29.

glæder sig over de forskellige svar på en række anmodninger, der indgik i ovennævnte beslutning, og ser frem til afslutningen på opfølgningen af følgende anmodninger, der blev fremsat i beslutningen:

30.

anmoder generalsekretæren om senest den 31. oktober 2012 at aflægge beretning til Parlamentets kompetente udvalg om, hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet;

31.

glæder sig over, at et eksternt evalueringsfirma har bekræftet, at den interne revisionstjeneste ligger på højeste niveau hvad angår overensstemmelse med »International Standards for the Professional Practice of Internal Auditing« (IAS);

32.

bemærker, at den interne revisor på det kompetente udvalgs møde den 24. januar 2012 fremlagde sin årlige beretning underskrevet den 15. juli 2011 og oplyste, at han i 2010 havde udført følgende revisionsarbejde i forbindelse med Parlamentets administration:

33.

noterer sig og støtter de synspunkter, den interne revisor har fremsat med hensyn til nødvendigheden af:

34.

henviser til de bemærkninger, det har fremsat om interne revisionsberetninger i tidligere dechargebeslutninger; erkender, at de interne revisionsberetninger tjener som redskab for forbedringer af systemer og resultater og kun kan fortolkes korrekt, hvis ændringer og resultater færdiggøres på grundlag af i de deri indeholdte anbefalinger; påpeger imidlertid, at den igangværende revision af finansforordningen behandler spørgsmålet om tilgængeliggørelse af disse beretninger efter anmodning, idet der tages hensyn til EU-Domstolens afgørelse om dette spørgsmål;

35.

konstaterer med tilfredshed, at alle generaldirektører kunne afgive en uforbeholden revisionserklæring med hensyn til gennemførelsen af budgettet inden for deres tjenestegrene i 2010; er opmærksom på, at aktivitetsrapporterne er et internt administrationsværktøj, hvis primære formål er at give generalsekretæren et klart overblik over administrationens aktiviteter og navnlig eventuelle svagheder;

36.

konstaterer med tilfredshed, at den risikoansvarlige påbegyndte sit arbejde den 1. juni 2010 og rapporterer direkte til generalsekretæren; glæder sig over, at der blev udgivet en håndbog om risikostyring den 16. december 2011, og gentager sin anmodning om, at det kompetente udvalg får udleveret den risikoansvarliges aktivitetsrapport for 2010 og bliver orienteret om udviklingen med hensyn til gennemførelsen af Parlamentets nye risikostyringspolitik;

37.

anmoder om, at det kompetente udvalg inden udgangen af september 2012 bliver underrettet om, hvilken strategi og hvilke foranstaltninger der tages i brug for at identificere og forvalte følsomme stillinger;

38.

noterer sig, at budgettet til sikkerhed er faldet en smule mellem 2009 og 2010, fra 45 980 000 EUR til 45 590 000 EUR; glæder sig over den faldende tendens for budgetudgifterne, der er fortsat i 2011 (endelige bevillinger: 42 830 000 EUR) sammenlignet med 2010, og Præsidiets vedtagelse i juli 2011 af en samlet sikkerhedsstrategi, der gør sikkerheden i Parlamentet mere moderne og mere effektiv;

39.

gentager sin anmodning til generalsekretæren om at gøre det obligatorisk for medlemmer at vise deres tjenestekort, når de henholdsvis går ind og ud af Parlamentets bygninger; foreslår, at medlemmernes tjenestekort også underlægges elektronik kontrol;

40.

insisterer på, at styrkelsen af sikkerheden i Parlamentets bygninger og disses umiddelbare omgivelser skal have højeste prioritet; anmoder som et led i dette arbejde om, at sikkerheden på parkeringspladserne forbedres, og at adgangen til de dele af bygningerne, hvor medlemmernes kontorer ligger, kontrolleres;

41.

understreger, at tyverier fandt sted i medlemmernes aflåste kontorer, hvilket beviser, at der er et lavt sikkerhedsniveau for kontorerne; opfordrer generalsekretæren til omgående at træffe foranstaltninger til at forbedre den nuværende situation;

42.

er bekymret over det lave sikkerhedsniveau på Parlamentets parkeringsområder; noterer sig, at adskillige biler forsætligt er blevet skadet på parkeringspladsen i Bruxelles; opfordrer Præsidiet til at iværksætte passende foranstaltninger til at forbedre situationen;

43.

gentager sin anmodning til generalsekretæren om inden den 30. juni 2012 at fremsætte forslag til et mere effektivt, sikkert og bedragerisikkert signatursystem (herunder en undersøgelse af åbningstiderne for indskrivning) samt især til et nyt elektronisk signatursystem, hvormed medlemmerne både kan undertegne dokumenter (f.eks. ændringsforslag) og tilkendegive deres tilstedeværelse ved hjælp af en digital signatur, selv om det er klar over, at der kun kan forventes en minimal virkning, hvad besparelser angår;

44.

konstaterer med tilfredshed, at internaliseringen af akkrediteringstjenesterne nu er ved at blive afsluttet på grundlag af Præsidiets afgørelse af 5. juli 2010; forventer, at det nye akkrediteringssystem vil sikre en bedre og mere effektiv service; mener, at Parlamentets sikkerhedstjeneste fortsat bør forbedres og moderniseres, og at den bør gøres mere professionel, hovedsageligt ved at indføre specifikke udvælgelses- og rekrutteringsprocedurer samt den nødvendige in house-uddannelse, videreuddannelse og genopfriskningskurser; ser med interesse frem til udviklingen i forbindelse med det nye globale sikkerhedskoncept, navnlig sondringen mellem forskellige områder (»zoning«), som vil indebære betydelige forbedringer, ikke mindst med hensyn til sikkerhedsproblemerne i forbindelse med medlemmernes kontorer;

45.

bemærker, at der blev foretaget en større omstrukturering af GD PRES i 2010; glæder sig over centraliseringen af nogle finansielle funktioner og af planlægningen og forvaltningen af indkøb og sikkerhed i Direktoratet for Ressourcer, som blev oprettet i marts 2010;

46.

gør opmærksom på delegationernes politiske betydning for Parlamentets arbejde både inden for og uden for Unionen; konstaterer imidlertid, at der tilsyneladende er stor forskel på udgifterne pr. medlem pr. dag (fra 1 400 EUR til 5 300 EUR) fra delegation til delegation, især for dem, der arbejder uden for Unionen; opfordrer Præsidiet til i samarbejde med alle berørte generaldirektorater at udvikle principper for en mere økonomisk og ensartet omkostningsstruktur for delegationsrejser, især under hensyntagen til rejsernes politiske betydning og varighed, samt den optimale fordeling mellem medlemmer og personale; opfordrer til, at der udvikles et it-budgetkonsolideringssystem, som skal give detaljerede oplysninger om budgettet for hver delegation og forbedre omkostningsforvaltningen; opfordrer til, at der i forbindelse med fremtidige delegationsrejser udarbejdes en detaljeret oversigt over udgifterne for alle de rejsende;

47.

finder det betænkeligt, at konto 3242 (Udgifter til publikation, information og deltagelse i offentlige arrangementer) ikke er tilstrækkelig gennemsigtig, bortset fra udgifterne til Det Lovgivningsmæssige Observationsorgan; mener, at især udgifterne under underkonto 3242/01 bør udspecificeres for at forbedre gennemsigtigheden i de kommende regnskabsår;

48.

bemærker, at de indgåede forpligtelser for konto 3243»Besøgscentret« steg kraftigt (+ 227 %) i forhold til underudnyttelsen i 2009 og beløb sig til 12 725 985 EUR; påpeger det store problem med sikkerheden af de falske lofter, som forsinkede projektet i 2010 og tvang administrationen til at lade et beløb på 1 000 000 EUR, som så blev fremført automatisk fra 2009 til 2010, bortfalde; noterer sig, at de samlede omkostninger anslås til 20 530 000 EUR, hvilket er en stigning på 15,3 % i forhold til 2007; anmoder om garantier for, at andre planer i en størrelsesorden på flere millioner euro ikke rammes af tilsvarende stigninger;

49.

glæder sig over åbningen af Besøgscentret den 14. oktober 2011 (som efter planen skulle have fundet sted op til valget til Europa-Parlamentet i 2009); beklager dog den store forsinkelse og budgetoverskridelsen i forbindelse med dette projekt; opfordrer til en revision af Besøgscentret, når dette har været operationelt i tolv måneder, med henblik på at vurdere offentlighedens reaktion, Besøgscentrets stærke og svage sider samt omkostningsfordelene ved det for at sikre, at man får noget for pengene;

50.

bemærker, at Præsidiet den 5. juli 2010 vedtog Parlamentets ajourførte kommunikationsstrategi, der omfattede projektet med Huset for Europæisk Historie, og at en international jury gennemgik projektet i september 2010; bemærker endvidere, at kapitel 106»Reserve til prioriterede projekter under udvikling« ikke er blevet anvendt til dette projekt, idet samtlige bevillinger under dette kapitel (5 000 000 EUR) blev overført til artikel 210»Datamatik og telekommunikation«; insisterer på, at der stilles de nødvendige midler til rådighed til dækning af de samlede finansielle konsekvenser af projektet, navnlig i lyset af de komplikationer, som den underjordiske flod Maalbeek, der flyder under bygningens fundament, har forårsaget; forventer fortsat, at den omkostningsplan, der indgår i aktivitetsplanen, omhyggeligt overholdes;

51.

beklager, at de afgørelser, som Præsidiet og andre organer har truffet vedrørende Huset for Europæisk Historie, ikke var baseret på de samlede »anslåede« endelige udgifter, der er forbundet med etablering af et fuldt ud operationelt projekt; opfordrer Præsidiet og kvæstorerne til i fremtiden ikke at godkende noget projekt eller initiativ, for hvilket der ikke forelægges et samlet finansielt overslag over de direkte eller indirekte udgifter;

52.

erkender, at besøgsordningen bidrager til at øge opmærksomheden omkring Parlamentet og dets lovgivningsarbejde; noterer sig de nyeste ændringer, der er blevet foretaget i betalingsordningen for besøgsgrupper siden 2010, og opfordrer til, at den nye betalingsordning og godtgørelsesordningen underkastes en evaluering, der kan vise, hvordan udgifterne har udviklet sig, og i hvor høj grad betalingerne afspejler de udgifter, der rent faktisk er afholdt af grupperne; foreslår Revisionsretten at følge dette op og afventer den interne revisors bemærkninger om gennemførelsen af den nye ordning;

53.

opfordrer indtrængende Parlamentets administration til at rapportere til Parlamentet om de generelle erfaringer med størrelsen af officielle besøgsgrupper og navnlig om følgerne af disse bestemmelser for tilrettelæggelsen og kapacitetsudnyttelsen;

54.

udtrykker bekymring over — som følge af åbenlyse sikkerhedshensyn og under hensyntagen til Parlamentets anseelse — at institutionen udbetaler store kontantbeløb til ledere af besøgsgrupper;

55.

beklager, at EuroparlTV ikke kan betragtes som en succeshistorie i betragtning af det meget lave antal direkte individuelle brugere (14) (når bortses fra seere, der falder ind under partnerskabsaftaler med regionale tv-stationer) på trods af de betydelige bevillinger på ca. 9 000 000 EUR, der blev afsat til det i 2010 (konto 3246); glæder sig over den indsats, der er gjort for at reducere dette budget med 14 % (til 8 000 000 EUR) i 2011 og de efterfølgende år; erkender imidlertid med beklagelse, at det ikke er rimeligt med yderligere tilskud, og opfordrer generalsekretæren til at fremsætte forslag til dets kompetente udvalg om at standse projektet;

56.

bemærker, at omkostningerne i forbindelse med LUX-prisen androg 380 666,18 EUR i 2010; finder det foruroligende, at omkostningerne til arrangementet steg til 573 722,08 EUR i 2011 (med over 50 %), og håber, at denne tendens brydes fra og med 2012; anmoder navnlig om, at følgende aktiviteter begrænses for at nedbringe udgifterne:

57.

noterer sig udgifterne til priserne i perioden 2009-2011:

58.

mener, at stigningen på 89 % i udgifterne til priserne i perioden mellem 2009 og 2011 slugte midler, som kunne være blevet brugt bedre andre steder; kræver, at de fremtidige udgifter til priser bringes tilbage til niveauet for 2009;

59.

bemærker, at omkostningerne i forbindelse med Journalistprisen beløb sig til 118 059 EUR i 2010, hvilket var en stigning på 18 % i forhold til 2009; finder det foruroligende, at omkostningerne til arrangementet i 2011 steg med mere end en fjerdedel, og kræver, at der foretages en fuldstændig cost-benefit-analyse, inden der udvikles alternativer i forhold til pressen eller andre områder, nu hvor tildelingen af denne pris ophører;

60.

mener ikke, at priserne er en af Parlamentets kerneaktiviteter, og anmoder om, at der foretages en cost-benefit-analyse, inden der udvikles nye initiativer til priser for at tage hensyn til den stadig forværrede finansielle og økonomiske situation i medlemsstaterne;

61.

bemærker oprettelsen i 2010 af Direktoratet for Ressourcer, som bl.a. skal varetage den centraliserede samordning af offentlige indkøb, hvilket betyder, at de decentrale informationskontorer i mindre grad berøres af den praksis, der går ud på at flytte personale i centrale stillinger fra følsomme poster;

62.

bemærker, at 978 tjenesterejser fra Parlamentets 32 informationskontorer til Bruxelles og Strasbourg samlet kostede 944 330 EUR, hvilket gennemsnitligt svarer til 701 EUR for en tjenesterejse til Bruxelles og 1 064 EUR for en tjenesterejse til Strasbourg; bemærker, at en tjenesterejse fra Luxembourg til Bruxelles i gennemsnit koster 250 EUR, medens en tjenesterejse fra Luxembourg til Strasbourg i gennemsnit koster 630 EUR; anmoder om i fremtiden også at få forelagt denne gennemsnitlige udgift pr. tjenesterejse (s. 68 i svarene til spørgeskemaet);

63.

noterer sig, at Parlamentets forbindelseskontor i april 2010 blev åbnet i Washington, og at ordningen med etårige tjenesterejser for fire tjenestemænd blev indført i oktober 2010; bemærker, at selv om oprettelsen af kontoret i Washington ikke har medført oprettelse af nye stillinger, har der uundgåeligt været andre udgifter forbundet med dette; ønsker at blive informeret om niveauet for disse udgifter i 2011 og 2012; kræver, at der forelægges en redegørelse for dets struktur, aktiviteter og udgifter for Præsidiet med kopier til de relevante kompetente udvalg;

64.

glæder sig over, at generaldirektoratet har været i stand til at forbedre resultaterne som følge af eksternalisering af visse funktioner (som f.eks. administrationen af vuggestuer) og den øgede anvendelse af it i forvaltningen af personalemapper; glæder sig over gennemførelsen af it-applikationen Streamline;

65.

noterer sig indvirkningen af Rådets afgørelse fra december 2009 om tildeling af en årlig tilpasning af vederlagene på kun 1,85 % i stedet for de 3,7 %, som var angivet og foreslået af Kommissionen, hvilket førte til uindfriede forpligtelser (på lidt under 6 000 000 EUR eller 1,4 %) i konto 1200»Vederlag og godtgørelser«;

66.

bemærker, at der samlet var 6 285 stillinger i Parlamentets stillingsfortegnelse; hvoraf 5 348 (eller 85,1 %) var til Parlamentets sekretariat, og 937 (eller 14,9 %) var til de politiske grupper, hvilket svarer til en stigning fra 2009 til 2010 på 3,35 % (en stigning på 204 stillinger), der hovedsagelig skyldes Parlamentets øgede beføjelser efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009;

67.

bemærker de ændringer, der er foretaget i sekretariatets struktur, som blev vedtaget af Præsidiet i 2009, og som trådte i kraft i begyndelsen af 2010 som forberedelse til den nye valgperiode, navnlig med henblik på at forbedre ydelserne til medlemmerne; bemærker, at disse ændringer navnlig førte til omstrukturering i DG PRES, DG PERS og DG INLO, og også medførte oprettelse af et direktorat for ressourcer i DG PRES, DG IPOL, DG EXPO og DG COMM, dvs. i de fire generaldirektorater med et hovedsagelig politisk ansvarsområde;

68.

bemærker, at hovedparten af personalet den 31. december 2010 i sekretariatet (58,4 %) og inden for administratorernes ansættelsesgruppe (51,7 %) var kvinder; glæder sig over, at antallet af kvindelige generaldirektører inden for den øverste ledelse og på mellemlederniveau steg i 2010 (til 36,4 %, hvilket er fire ud af 11) og blandt kontorchefer (til 26,2 %);

69.

påpeger vanskelighederne med at ansætte tjenestemænd eller øvrige ansatte fra visse medlemsstater som f.eks. Tyskland, Det Forenede Kongerige, Østrig eller Nederlandene, for hvilke andelen af personalet i Parlamentets sekretariat er betydeligt lavere end den »demografiske vægtning« af det pågældende land i Unionen (15), og bemærker, at en forholdsvist høj andel af personalet har belgisk (13,6 %) eller luxembourgsk statsborgerskab (2,3 %) som følge af Parlamentets arbejdssteder; anmoder Præsidiet om at gennemgå ansættelsesprocedurer og -krav for at vurdere, i hvilket omfang de kan skabe vanskeligheder med at ansætte personale;

70.

bemærker, at der i 2010 var 33 200 tjenesterejser (officielle rejser), der samlet svarede til 98 629 rejsedage, hvoraf de fleste vedrørte rejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder; gentager behovet for at undgå unødvendige tjenesterejser mellem de tre arbejdssteder og de omkostninger, som de medfører, med mere systematiske og dokumenterede begrundelser og bedre kontrol; anmoder om, at generalsekretæren aflægger beretning som led i dechargeproceduren om de besparelser, der er blevet foretaget som en konsekvens af yderligere rationaliseringer, og om yderligere initiativer, der er taget eller ved at blive forberedt, som vil føre til færre tjenesterejser; mener endvidere, at intet udvalgsmøde generelt bør finde sted i Strasbourg med undtagelse for de udvalg, hvis dagsorden er direkte relateret til betænkninger eller drøftelser, som er på dagsordenen for den pågældende uges mødeperiode; opfordrer Revisionsretten til yderligere at undersøge de eksisterende procedurer for tjenesterejser og komme med anbefalinger til at forbedre deres effektivitet; opfordrer generalsekretæren til navnlig at gennemgå de stillinger, der er baseret uden for Bruxelles, navnlig de ansatte, der foretager gentagne tjenesterejser til Bruxelles, for at vurdere, om de skal omplaceres; foreslår, at aftalen med de luxemburgske myndigheder, som fastsætter antallet af Parlamentets ansatte i Luxembourg uden hensyntagen til udviklingen i Parlamentets behov, eventuelt skal revideres;

71.

bemærker med tilfredshed, at overgangen til denne nye ansættelsesordning generelt har været budgetneutral med ca. 15 ansatte til forvaltning af ansættelsen af ca. 1 400 assistenter, og ser frem til at modtage en kopi af beretningen om gennemførelsen af den nye ansættelsesordning, dens samlede indirekte og direkte udgifter, herunder den arbejdsløshedsunderstøttelse, som udbetales af Kommissionen;

72.

bemærker, at der endnu ikke er fundet en løsning på Revisionsrettens konstatering af mangler i dokumentationen for og sporbarheden af udgifter til assistenters tjenesterejser i egen bil; opfordrer indtrængende Parlamentets forvaltning til hurtigst muligt at finde en gennemsigtig og sporbar løsning på spørgsmålet;

73.

noterer sig den mellemlange og langsigtede ejendomspolitik (bygningsstrategi), som Præsidiet vedtog den 24. marts 2010 og dens hovedparametre:

74.

bemærker, at Det Europæiske Råd, samtidig med at det med rette kræver besparelser fra Parlamentets side, fortsat ikke giver det mulighed for at foretage betydelige besparelser, som ville være mulige, hvis der ikke længere blev afholdt møder i Strasbourg;

75.

bemærker, at udgifterne til vedligeholdelse, reparation, drift og rengøring af bygninger på alle tre arbejdssteder samlet steg fra 33 700 000 EUR for 2009 til 38 700 000 EUR for 2010, og at overslagene udviser yderligere stigninger i årene 2011-2013, undtagen for en mindre reduktion i udgifterne for Luxembourg i 2013; bemærker endvidere, at forbruget af energi og almindelige ydelser udviser mindre dramatiske, men konstante stigninger for den samme periode;

76.

bemærker, at der er betydeligt færre acontobetalinger i 2010 (5 700 000 EUR sammenlignet med 58 600 000 EUR i 2008 — det højeste beløb i de seneste år); bemærker de mindre ekstreme svingninger i lejeudgifter (25 300 000 EUR i 2010 sammenlignet med det højeste beløb på 31 200 000 EUR i 2006 og det laveste beløb på 19 900 000 i 2007) og bemærker også de varierende beløb, der er anvendt på bygninger med det højeste beløb 165 900 000 EUR i 2006, med nul i 2009 og 20 200 000 EUR i 2010;

77.

noterer sig med tilfredshed, at det ifølge svarene til dechargespørgeskemaet vurderes, at hvis institutionen havde lejet alle sine bygninger, skulle den i sit 2010-budget have afsat midler til yderligere udgifter på 163 000 000 EUR svarende til 10 % af det samlede budget; støtter derfor denne politik, der foretrækker køb frem for leje, som Revisionsretten i adskillige år kraftigt har anbefalet, senest i dens særberetning nr. 2/2007 om udgifterne til bygninger;

78.

bemærker, at udgifterne til arbejdet med at fjerne asbest fra tre bygninger i Strasbourg i 2010, hvilket udgjorde 2 464 701 EUR, hovedsagelig blev betalt af Strasbourg by, der bidrog med 2 015 000 EUR;

79.

noterer sig, at den belgiske stat den 27. januar 2010 tilbagebetalte 85 987 000 EUR i forbindelse med sin overtagelse af byggegrunden for Willy Brandt- og József Antall-Bygningerne og udviklingsomkostningerne til taget over Bruxelles-Luxembourg-banegården; påpeger, at dette beløb er blevet opført i regnskaberne som »formålsbestemte indtægter« i overensstemmelse med finansforordningen og har været anvendt til at finansiere ejendomsprojekter;

80.

noterer sig købet i 2010 af Remard-Bygningen i Bruxelles (11 000 000 EUR) og beslutningen om at købe Europahuset i Sofia (9 240 000 EUR); beklager, at udgifterne til vedligeholdelse, renovering og køb som følge af det begrænsede marked er unødvendigt høje, og at det er vanskeligt at holde forhandlingerne fortrolige; mener, at det foreslåede krav i henhold til den reviderede finansforordning til institutionerne om at offentliggøre deres byggeplaner for en række år i fremtiden ville føre til en betragtelig udgift for institutionerne og skatteyderne;

81.

bemærker, at muligheden for en direkte finansiering af bygninger i den reviderede finansforordning vil have en positiv indvirkning, idet den vil gøre det muligt for Parlamentet at gøre brug af lån uden brug af tredjeparter og dermed reducere udgifterne og samtidig øge gennemsigtigheden; påpeger, at dette allerede er tilfældet med finansieringen af KAD-Bygningen i Luxembourg, hvorom der er blevet indgået et partnerskab med Den Europæiske Investeringsbank, som står for 50 % af midlerne;

82.

anmoder i denne forbindelse om en detaljeret finansieringsoversigt over de allerede afholdte udgifter og dem, som er planlagt for de næste 20 år, med hensyn til KAD-Bygningen i Luxembourg, og insisterer på, at de forventede samlede udgifter til byggeriet, anslåede driftsudgifter og andre udgifter, som opstår i forbindelse med byggeriet og driften af denne bygning, offentliggøres i detaljer;

83.

glæder sig over generalsekretærens forsikring om, at der ikke længere afsættes kontorer til lobbyister eller fonde, men bemærker, at Pegasus-Fonden og Kænguru-Gruppen indtil den 31. december 2011 havde kontorer til rådighed i Parlamentets bygninger;

84.

beklager, at der i 2010 blev anvendt kontorarealer af akkrediterede lobbyorganisationer, hvilket dermed skabte en favorisering af disse organisationer for Unionens skatteyderes penge;

85.

gentager sit krav om mere varierede cateringmuligheder i Parlamentets bygninger ved ikke længere at give monopol til en enkelt cateringudbyder, når de nuværende kontrakter udløber;

86.

bemærker, at der samlet blev oversat 1 721 191 sider i 2010 (hvoraf 1 033 176 — eller 60 % — blev oversat internt) og glæder sig over, at alle dokumenter, der var nødvendige til afstemninger, blev oversat til tiden af DG TRAD, og at 90 % af de samlede oversættelser var inden for de tidsfrister, som var fastsat for afleveringen, til trods for at 65 % af anmodningerne om oversættelse blev fremsat på et sent tidspunkt (dvs. efter de ti arbejdsdage, som foreskrives i adfærdskodeksen vedrørende flersprogethed);

87.

konstaterer med tilfredshed, at DG TRAD bevæger sig i retning af øget produktivitet og en mere effektiv brug af sit budget, samtidig med, at det sikres, at flersprogetheden respekteres; understreger i denne sammenhæng, at den interne produktivitet steg fra 1 500 sider om året til 1 800 sider; vil hilse offentliggørelsen af produktivitetstal for hver sprogenhed velkommen;

88.

bemærker imidlertid, at efter en stigning på mere 10 % i overholdelsen af adfærdskodeksen for flersprogethed mellem 2008 og 2009 (dets første gennemførelsesår), er overholdelsen faldet mellem 2009 og 2010 (16); opfordrer udvalgene, delegationerne og de politiske grupper til nøje at overholde fristerne i adfærdskodeksen;

89.

glæder sig over den nye tjeneste »Interpretation ad Personam« (IAP), der tilbydes af DG INTE til medlemmerne, og som blev indført, efter at pilotprojektet blev iværksat i 2010;

90.

bemærker med tilfredshed, at den gennemsnitlige betalingsfrist for fakturaer er reduceret til 21 dage i 2010;

91.

bemærker, at rejseudgifterne for medlemmer og ansatte i 2010 udgjorde ca. 107 000 000 EUR (17) (eller 6,6 % af alle samlede endelige bevillinger), og at en 5 % reduktion nu er trådt i kraft; mener, at potentialet for yderligere reduktioner gennem samling af bonuspoint for flyvninger bør overvejes; anmoder om, at der foretages en analyse af artikel 300 ved hjælp af en note til regnskabet om de gennemsnitlige rejseudgifter pr. tjenestemand for følgende seks strækninger: Bruxelles-Luxembourg; Luxembourg-Bruxelles; Luxembourg-Strasbourg; Strasbourg-Luxembourg; Bruxelles-Strasbourg; Strasbourg-Bruxelles;

92.

bemærker, at endelige bevillinger til Rejsebureauet udgjorde 1 438 000 EUR i 2010 med en høj forpligtelsesgrad (94 %); bemærker endvidere, at det opnår forhandlede priser fra flyselskaber, hvilket betyder, at der er en gennemsnitlig pris for den bedste service; understreger dog, at dette ikke betyder, at det ikke er muligt for en bestemt dag eller rejse at få bedre priser ved at booke direkte hos rejsearrangører; kræver en uafhængig undersøgelse med henblik på at udarbejde en præstationsevaluering af rejsebureauet, dets struktur og dets drift; opfordrer den nuværende kontrahent for rejsebureauet til at gøre en større indsats for at sikre, at den billigste mulighed altid foreslås til medlemmer og ansatte; opfordrer endvidere det relevante direktorat til at overvåge serviceniveauet, som leveres af rejsebureauet;

93.

beklager, at rejsebureauet i nogle tilfælde ikke giver den bedste pris, sammenlignet med andre både normale og onlinebaserede rejsebureauer; anmoder GD for Finans om at udvikle en passende kontrolmekanisme, som sikrer det bedste forhold mellem kvalitet og pris;

94.

mener, at sammenlignelige oplysninger om priser for flyrejser skal fremskaffes for at finde frem til den bedste pris for en given flyrejse;

95.

mener, at Parlamentet så vidt muligt bør ophøre med at tildele monopolistiske kontrakter, og at der ville kunne opnås reducerede omkostninger og en bedre service for medlemmer og ansatte, hvis de havde mere end ét rejsebureau til deres rådighed;

96.

glæder sig over, at proceduren for opsamlingsoverførsler ikke blev anvendt ved udgangen af regnskabsåret 2010, sådan som Budgetkontroludvalget har anmodet om i de senere år, hvilket dermed forhindrede, at der blev en betydelig forskel mellem det planlagte budget for året og dets gennemførelse, sådan som det har været tilfældet i de foregående år, og mener, at alle EU-institutioner kan bidrage til at gøre kontrollen og dechargen for de kommende år lettere, hvis de planlagde udgifter til bygninger på en gennemsigtig måde via budgetproceduren;

97.

bemærker, at selv om værdien af aktiverne i den frivillige pensionsfond i 2010 steg med 13,3 %, idet investeringsmarkederne fortsatte med at komme sig over den globale finansielle krise fra 2008, havde den frivillige pensionsfond pr. 31. december 2010 et underskud på 178 960 000 EUR, hvilket giver anledning til bekymring for, at fonden ikke kan opfylde sine forpligtelser; minder om, at Parlamentet garanterer betaling af pensionsrettigheder til alle tidligere og nogle nuværende medlemmer af denne frivillige pensionsfond, når og hvis den ikke kan opfylde sine forpligtelser; vil gerne holdes underrettet om, hvordan og med hvilken budgetpost Parlamentet i så tilfælde vil opfylde sine forpligtelser;

98.

erkender, at to tredjedele af indbetalingerne til fonden blev foretaget direkte af Parlamentet i stedet for af de enkelte medlemmer; minder fondens medlemmer om, at deres bidrag var frivillige, og insisterer på, at Parlamentet ikke bør yde noget yderligere finansielt bidrag til opfyldelse af betalinger eller reducering af underskuddet i en fond, som formodentlig ikke fra starten var struktureret på en tilfredsstillende måde;

99.

bemærker endvidere, at forpligtelserne som følge af bestemmelserne i regulativet (omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer) i forbindelse med efterladtepension og invalidepension (bilag II) beløber sig til 28 950 000 EUR; påpeger, at der er beløb, der anvendes til at dække de tilfælde — hovedsagelig med italienske og franske medlemmer — hvor der er forskel mellem de nationale og Europa-Parlamentets pensionshensættelser (bilag III) på 195 640 000 EUR, og beløb fra den nyoprettede ordning i statutten med 152 210 000 EUR (hvor det sidstnævnte beløb vil stige år for år); gør opmærksom på, at der ikke er nogen midler til at dække disse udgifter;

100.

noterer sig Præsidiets afgørelser af 17. juni 2009 og 18. oktober 2010 om at udvide Wi-Fi-dækningen i Europa-Parlamentet til at omfatte mødesalen, udvalgenes mødelokaler, medlemmernes kontorer og de offentlige rum både i Bruxelles og Strasbourg (projektets første fase: EUR 7 878 000); opfordrer DG ITEC til at gøre det muligt for de enkelte medlemmer at anmode om ikke i fremtiden at modtage papirdokumenter til de udvalgsmøder, hvor e-Committee anvendes; mener, at dette kan bidrage til projektets succes;

101.

glæder sig over den igangværende grafiske omstrukturering af Europa-Parlamentets websted efter Præsidiets beslutning den 22. november 2010 om »Strategien for Europa-Parlamentets tilstedeværelse på internettet — Fornyelse af Parlamentets websted«; kræver en forbedret support til webstedet, navnlig ved at foretage regelmæssige test;

102.

glæder sig over AT4AM-systemet, som blev indført i 2010, der gør det lettere for medlemmerne at ændre forslag til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige tekster;

103.

noterer sig med tilfredshed de forbedringer i it-sektoren fra 2010 og fremefter, der har ført til: øget kapacitet til at administrere de vigtigste aspekter internt, internalisering af aktiviteter, etablering af centrale ledende organer (Udvalget for ikt-innovationsstrategi og Styregruppen for ikt-innovation), oprettelsen af en it-planlægningsfunktion og rapporteringssystemet om status for it-udviklingsprojekter og udvikling af en gennemsigtig planlægningsmetode på kort sigt; glæder sig over den omfattende brug af resultatindikatorer i dette generaldirektorat; udtrykker sin bekymring over den øgede risiko for ulovlig adgang til og manipulation af Parlamentets ikt-systemer, og mener, at der hurtigst muligt skal udarbejdes en langsigtet strategi for at beskytte dem; anmoder generalsekretæren om at holde det underrettet om de foranstaltninger, der træffes med henblik på dette;

104.

forventer en fuldstændig rapport om, hvordan Parlamentets open source software-projekter har udviklet sig med hensyn til brug og brugere i Parlamentet, interaktion med borgerne og indkøbsaktiviteter; foreslår en undersøgelse af Parlamentets forpligtelser i henhold til artikel 103 med hensyn til open source software og åbne standarder;

105.

opfordrer DG ITEC til at stræbe efter at forberede udbudsprocedurer bedre, især i tilfælde af rammekontrakter, der ofte er komplekse, ved at fastsætte de kontraktlige forpligtelser til leverancer og resultater, snarere end blot levering og ved bedre at definere Parlamentets behov og mål; foreslår, at Parlamentet snarere end at bruge sanktionsbestemmelser bør søge erstatning fra en leverandør eller tjenesteyder, som undlader at levere eller bruge truslen om tab af fremtidigt arbejde i tilfælde af rammekontrakter;

106.

bemærker, at det nye afstemningsudstyr i mødesalene kostede 2 135 623 EUR og blev fuldt ud finansieret fra 2010-bevillingen; bemærker endvidere, at udgifterne til vedligeholdelse og teknisk bistand til afstemningsudstyret var på 147 149 EUR i 2010;

107.

noterer sig, at bevillingerne på konto 4000 i 2010 blev anvendt som følger:

108.

glæder sig over tilsagnet fra Parlamentets administration, som fremgår af Revisionsrettens beretning, om at gå over til at bruge hele kalenderåret til at beregne fremførsler fra politiske grupper ved slutningen af valgårene i stedet for to adskilte halve år; glæder sig over den klare forbedring i den finansielle prognoser, der kommer til udtryk ved, at uudnyttede bevillinger blev returneret af de politiske grupper i 2010;

109.

noterer sig, at bevillingerne på konto 4020 og 4030 i 2010 blev anvendt som følger (20):

110.

bemærker ændringerne siden 2010, herunder kontrolbesøg, hvor der foretages stikprøvekontroller af budgettet, ansættelser, udbud og andre ordninger;

111.

bemærker den CO2-handlingsplan, som Præsidiet vedtog i 2010; glæder sig over den betydelige reduktion i energiforbruget i Parlamentets hjemsted i Strasbourg, som faldt med 74 % mellem 2006 og 2010; beklager imidlertid, at Parlamentets CO2-fodaftryk for hjemstedet i Strasbourg, der svarer til energiforbruget for 2010, var på 1 533 ton CO2;

112.

mener, at man bør overveje muligheden for at gennemføre både miljøforbedringer og besparelser på Parlamentets budget ved hjælp af andre arbejdsgange, der er grønnere og billigere, men ikke forringer Parlamentets arbejde, herunder anvendelse af telekonferencer;

113.

glæder sig over, at der i december 2010 blev indført et system med tredjepartsbetaling for NMBS/SNCB's (23) abonnementskort i Bruxelles, hvor Parlamentet betaler 50 % af udgifterne til de enkelte årskort, som erhverves af dets personale; opfordrer sin administration til at træffe de nødvendige forholdsregler til også at yde refusion til det personale, som er nødt til at kombinere bane- og bytransport; mener, at dette yderligere kunne fremme brugen af offentlig transport og reducere Parlamentets CO2-fodaftryk;

114.

glæder sig over de pilotprojekter på logistikområdet, som blev gennemført i 2010 (f.eks. køb af lavemissionskøretøjer — Euro V-normen, gennemførelse af uddannelse i miljøvenlig ansvarlig kørsel for chauffører og flyttefolk, deling af beholdere til transport af arbejdsdokumenter og dermed reducere CO2-emissionerne med ca. 33 % på dette område) som led i EMAS-handlingsprogrammet;

115.

glæder sig over, at Præsidiet den 10. november 2010 vedtog forslaget fra Arbejdsgruppen om bygninger, transport og et grønt Parlament til ændring af bestemmelserne om medlemmers anvendelse af tjenestevogne, der har gjort det muligt for Parlamentet at modernisere sin bilpark med mindre forurenende køretøjer og organisere gruppetransport med VIP-minibusser til lufthavnene i Bruxelles og Strasbourg;

116.

opfordrer Formandskonferencen til at fastsætte en drøftelse om decharge for Parlamentet på et andet tidspunkt end drøftelsen om de andre dechargebetænkninger for at give medlemmerne mulighed for at give drøftelsen den særlige opmærksomhed, som dechargen for deres egen institution fortjener;

117.

foreslår Præsidiet, at det bør sætte en drøftelse af dechargebeslutningen på sin dagsorden, efter at denne beslutning er blevet vedtaget af plenarforsamlingen.