EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0061

2012/61/EU: Rådets afgørelse af 27. januar 2012 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank

EUT L 30 af 2.2.2012, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/61(1)/oj

2.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/19


RÅDETS AFGØRELSE

af 27. januar 2012

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank

(2012/61/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 9. december 2011 til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank (ECB/2011/22) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank udløb efter revisionen for regnskabsåret 2011. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2012.

(3)

De Nederlandsche Bank har valgt Deloitte Accountants BV som eksterne revisorer for regnskabsårene 2012-2018.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at Deloitte Accountants BV udnævnes til eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank for regnskabsårene 2012-2018.

(5)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges, og Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 8, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»8.   Deloitte Accountants BV godkendes som eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank for regnskabsårene 2012-2018.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2012.

På Rådets vegne

N. WAMMEN

Formand


(1)  EUT C 367 af 16.12.2011, s. 1.

(2)  EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69.


Top