Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0691

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber EØS-relevant tekst

    EUT L 192 af 22.7.2011, p. 1–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 20/02/2022

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/691/oj

    22.7.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 192/1


    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 691/2011

    af 6. juli 2011

    om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

    efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union foreskriver bl.a., at Unionen »arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten«.

    (2)

    I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (2) blev det bekræftet, at pålidelige oplysninger om miljøets tilstand og om de vigtigste udviklingstendenser, belastninger og faktorer, som bevirker miljøændringer, er af stor betydning for udformningen af en effektiv politik, dens gennemførelse og borgernes myndiggørelse generelt. Der bør udvikles instrumenter med henblik på at øge befolkningens bevidsthed om de miljømæssige konsekvenser af økonomisk aktivitet.

    (3)

    En videnskabeligt forsvarlig tilgang til måling af ressourceknapheden vil i fremtiden være afgørende for bæredygtig udvikling i Unionen.

    (4)

    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1578/2007/EF af 11. december 2007 om Fællesskabets statistiske program 2008-2012 (3) understreger tydeligt behovet for statistikker og regnskaber af høj kvalitet på miljøområdet. Under de vigtigste initiativer for 2008-2012 anføres det endvidere, at der, hvor det er relevant, bør udvikles retsgrundlag for kerneområder i indsamlingen af miljødata, som endnu ikke er omfattet af retsakter.

    (5)

    I sin meddelelse af 20. august 2009 med titlen: »BNP og mere: måling af fremskridt i en verden i forandring« anerkendte Kommissionen behovet for at supplere allerede eksisterende indikatorer med data, som inddrager miljømæssige og sociale aspekter for at sikre en mere sammenhængende og omfattende politikudformning. Miljøøkonomiske regnskaber kan i denne forbindelse anvendes til overvågning af økonomiens belastning af miljøet og til undersøgelse af, hvordan denne kan mindskes. Miljøøkonomiske regnskaber viser vekselvirkningerne mellem økonomiske, husholdningsrelaterede og miljømæssige faktorer, og har som følge heraf en højere informationsgrad end nationalregnskaber alene. De udgør et vigtigt datagrundlag for miljømæssige beslutninger og Kommissionen bør tage dem i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af konsekvensanalyser. I overensstemmelse med principperne om bæredygtig udvikling og initiativerne til sikring af en ressourceeffektiv og lavt forurenende økonomi, der indgår i Europa 2020-strategien og forskellige omfattende initiativer, bliver det så meget desto mere bydende nødvendigt, at der udvikles datasystemer, som på en konsistent måde kombinerer miljømæssige og økonomiske aspekter.

    (6)

    Det europæiske nationalregnskabssystem (ENS), der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (4) (»ENS 95«), og som er i overensstemmelse med FN's nationalregnskabssystem (SNA), som FN's Statistiske Kommission vedtog i februar 1993, er Unionens vigtigste redskab til udarbejdelse af økonomiske statistikker og mange økonomiske indikatorer (herunder også BNP). ENS kan anvendes til analyse og evaluering af forskellige aspekter af økonomien (f.eks. dens struktur, specifikke dele heraf, udviklingen over tid). Til opfyldelse af en række specifikke databehov som f.eks. analyse af vekselvirkningen mellem miljø og økonomi vil den bedste løsning dog være at oprette separate satellitregnskaber.

    (7)

    Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 Unionen og dens medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Nationalregnskaberne bør derfor suppleres med integrerede miljøøkonomiske regnskaber, som indeholder fuldt ud konsistente data.

    (8)

    Det er af stor betydning, at de europæiske miljøøkonomiske regnskaber, så snart systemet er fuldt operationelt, anvendes aktivt og nøjagtigt i alle medlemsstater og i enhver relevant politikudformning på EU-plan som et vigtigt grundlag for konsekvensanalyser, handlingsplaner, lovgivningsmæssige forslag og andre vigtige resultater af den politiske proces.

    (9)

    Der kan også opnås mere aktuelle data gennem »now-casting«, som benytter statistiske teknikker svarende til dem, der bruges til prognoser, til at udarbejde pålidelige skøn.

    (10)

    Ved hjælp af satellitregnskaber kan nationalregnskabernes analysemuligheder på en fleksibel måde udvides til udvalgte områder af samfundsmæssig betydning, f.eks. belastningen af miljøet som følge af menneskets aktiviteter, uden at det overbebyrder eller bringer forstyrrelser i det centrale system. Satellitregnskaber bør regelmæssigt stilles til rådighed for offentligheden i en forståelig form.

    (11)

    Det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem (SEEA), der er udviklet kollektivt af De Forenede Nationer, Europa-Kommissionen, Den Internationale Valutafond, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Verdensbanken, er et satellitsystem under SNA. Det samler økonomiske og miljømæssige oplysninger inden for fælles rammer for at måle miljøets bidrag til økonomien og økonomiens påvirkning af miljøet. Det forsyner de politiske beslutningstagere med indikatorer og beskrivende statistikker til overvågning af disse vekselvirkninger samt en database til strategisk planlægning og politikanalyse til afdækning af mere bæredygtige udviklingsmuligheder.

    (12)

    SEEA samler og integrerer så vidt muligt de forskellige kategorier af miljøøkonomiske regnskaber. Generelt udvider alle disse kategorier de eksisterende SNA-begreber som omkostninger, investeringer og kapitalbeholdning ved at supplere dem med yderligere fysiske data, således at miljøomkostninger og forbrug af naturlige aktiver i produktionen er omfattet, eller ved at ændre dem på en sådan måde, at disse data opgjort i pengeværdi indregnes. Inden for disse generelle rammer varierer de forskellige eksisterende kategorier væsentligt for så vidt angår metodologi og de miljøaspekter, der fokuseres på.

    (13)

    Kommissionen præsenterede sin første strategi for »grønne regnskaber« i 1994. Siden da har Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne udviklet og testet regnskabsmetoder i et sådant omfang, at adskillige medlemsstater nu regelmæssigt leverer første sæt af miljøøkonomiske regnskaber. Hyppigst leveres fysiske strømregnskaber for luftemissioner (herunder drivhusgasser) og materialeforbrug samt de monetære regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter og miljøskatter.

    (14)

    En af målsætningerne for den periode, som er omfattet af Fællesskabets statistiske program for 2008-2012, er at tage initiativ til på bestemte områder, hvor europæiske statistikker regelmæssigt udarbejdes og disse har nået et tilstrækkelig højt udviklingstrin, at erstatte aftalerne med europæisk lovgivning.

    (15)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (5) tilvejebringer en referenceramme for europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Navnlig kræves i henhold hertil at europæiske statistikker overholder principperne om faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet.

    (16)

    Da de forskellige kontosæt i de miljøøkonomiske regnskaber er i udviklingsfasen og befinder sig på forskellige udviklingstrin, bør der indføres en modulstruktur, som er tilpas smidig og bl.a. muliggør indførelse af yderligere moduler.

    (17)

    Der bør fastlægges et program for pilotundersøgelser til forbedring af indberetningen og datakvaliteten, forbedring af metodologierne og forberedelse af andet udviklingsarbejde.

    (18)

    Forud for indførelsen af yderligere indberetningskrav bør der foretages en gennemførlighedsvurdering.

    (19)

    Kommissionen bør kunne indrømme medlemsstaterne undtagelsesordninger i overgangsperioderne, i det omfang det er nødvendigt at foretage større tilpasninger i de nationale statistiske systemer.

    (20)

    Unionen bør tilskynde til indførelse af miljøøkonomiske regnskaber i tredjelande, navnlig i tredjelande, som deler miljømæssige ressourcer (først og fremmest vand) med medlemsstater.

    (21)

    Målet med denne forordning, nemlig fastsættelse af en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

    (22)

    Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at tilpasse modulerne til den miljømæssige, økonomiske og tekniske udvikling og yde metodologisk vejledning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

    (23)

    For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (6).

    (24)

    Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Genstand

    Ved denne forordning fastlægges fælles rammer for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber med henblik på udarbejdelse af miljøøkonomiske regnskaber som satellitregnskaber til ENS 95 ved at fastlægge metodologi, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal benyttes til opstilling af miljøøkonomiske regnskaber.

    Artikel 2

    Definitioner

    I denne forordning forstås ved:

    1)   »luftemission«: fysisk strøm af gasformige stoffer eller partikler fra den nationale økonomi (produktions- eller forbrugsprocesser) til atmosfæren (som en del af miljøsystemet)

    2)   »miljørelaterede skatter«: en afgift, hvis beskatningsgrundlag er en fysisk enhed (eller en substitut for en fysisk enhed) af noget, som har en dokumenteret, specifikt negativ indvirkning på miljøet og som er identificeret i ENS 95 som en skat

    3)   »materialestrømsregnskab for økonomien som helhed (EW-MFA)«: konsistente opgørelser over materialeinput i de nationale økonomier, ændringer i materialebeholdninger inden for økonomien og materialeoutput til andre økonomier eller til miljøet.

    Artikel 3

    Moduler

    1.   De miljøøkonomiske regnskaber, der skal udarbejdes efter de fælles rammer som omhandlet i artikel 1, grupperes i følgende moduler:

    a)

    et modul for luftemissionsregnskab, jf. bilag I

    b)

    et modul for miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet, jf. bilag II

    c)

    et modul for materialestrømsregnskab for økonomien som helhed, jf. bilag III.

    2.   Hvert bilag skal indeholde følgende oplysninger:

    a)

    målsætningerne for de regnskaber, der skal udarbejdes

    b)

    regnskabernes dækningsområde

    c)

    listen over de områder, for hvilke der skal udarbejdes og indberettes data

    d)

    det første referenceår, indberetningshyppighed og -frister for udarbejdelse af regnskaberne

    e)

    indberetningsskemaer

    f)

    den maksimale varighed af de i artikel 8 nævnte overgangsperioder, inden for hvilke Kommissionen kan indrømme undtagelser.

    3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til den miljømæssige, økonomiske og tekniske udvikling, med henblik på at:

    a)

    yde metodologisk vejledning, og

    b)

    ajourføre de i stk. 1 nævnte bilag, hvad angår de i stk. 2, litra c) til e), nævnte oplysninger.

    Kommissionen sikrer ved udøvelsen af sine beføjelser i henhold til dette stykke, at dens delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne og respondenterne væsentlige yderligere administrative byrder.

    Artikel 4

    Pilotundersøgelser

    1.   Kommissionen udarbejder et program for pilotundersøgelser, som medlemsstaterne gennemfører på frivillig basis for at forbedre indberetningen og datakvaliteten, udarbejde lange tidsserier og udvikle metodologi. Programmet skal omfatte pilotundersøgelser, der skal fastslå, hvorvidt det er muligt at indføre nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber. Kommissionen sikrer i forbindelse med udarbejdelsen af programmet, at medlemsstaterne og respondenterne ikke pålægges yderligere administrative eller økonomiske byrder.

    2.   Resultaterne af pilotundersøgelserne evalueres og offentliggøres af Kommissionen, der sammenholder fordelene ved at råde over disse data med omkostningerne ved indsamlingen og respondenternes administrative byrde. Disse resultater tages i betragtning i de forslag om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, som Kommissionen kan medtage i den rapport, der er omhandlet i artikel 10.

    Artikel 5

    Dataindsamling

    1.   I overensstemmelse med bilagene til denne forordning indsamler medlemsstaterne de nødvendige data til observation af områderne, jf. artikel 3, stk. 2, litra c).

    2.   Medlemsstaterne tilvejebringer under anvendelse af princippet om administrativ forenkling de nødvendige data ved at kombinere nedennævnte kilder:

    a)

    undersøgelser

    b)

    procedurer for statistiske skøn, i sager hvor visse af områderne ikke er blevet observeret for alle enheder

    c)

    administrative kilder.

    3.   Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet og leverer detaljerede oplysninger om de anvendte metoder og kilder.

    Artikel 6

    Indberetning til Kommissionen (Eurostat)

    1.   Medlemsstaterne indberetter de i bilaget omhandlede data, herunder også fortrolige data, til Kommissionen (Eurostat) inden for de heri fastsatte frister.

    2.   Dataene indberettes i et passende teknisk format, som vil blive fastlagt af Kommissionen ved hjælp af gennemførselsretsakter. Disse gennemførselsretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.

    Artikel 7

    Kvalitetsvurdering

    1.   Med henblik på denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal indberettes.

    2.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen (Eurostat) en rapport om kvaliteten af de indberettede data.

    3.   Ved anvendelsen af de kvalitetskriterier, der henvises til i stk. 1, på de data, der er omfattet af nærværende forordning, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastsætte de nærmere retningslinjer for, strukturen i og hyppigheden af kvalitetsrapporterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.

    4.   Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indberettede data og kan inden for én måned fra modtagelsen af dataene anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge yderligere oplysninger om dataene eller et revideret datasæt, hvor det er relevant.

    Artikel 8

    Undtagelser

    1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at indrømme medlemsstaterne undtagelser i de i bilagene nævnte overgangsperioder, såfremt det er nødvendigt at foretage større ændringer af de nationale statistiske systemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.

    2.   Med henblik på at opnå en undtagelse i henhold til stk. 1, indgiver den berørte medlemsstat en behørigt begrundet anmodning herom til Kommissionen senest 12. november 2011.

    Artikel 9

    Udøvelse af delegationen

    1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

    2.   De delegerede beføjelser i artikel 3, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra 11. august 2011. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

    3.   Den i artikel 3, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

    4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

    5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

    Artikel 10

    Rapportering og revision

    Senest den 31. december 2013 og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten evaluerer navnlig kvaliteten af de indberettede data, dataindsamlingsmetoderne, den administrative byrde på medlemsstaterne og på respondenterne samt gennemførligheden og effektiviteten af disse statistikker.

    Rapporten ledsages om nødvendigt og under hensyntagen til de resultater, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, af forslag:

    om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, f.eks. miljøbeskyttelsesudgifter og -indtægter (EPER)/regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter (EPEA), sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (EGSS), energiregnskaber, miljørelaterede overførsler (subsidier), regnskaber for ressourceforbrug og udgifter til løbende forvaltning (RUMEA), vandregnskaber (kvantitative og kvalitative), affaldsregnskaber, skovregnskaber, regnskaber for økosystemfunktioner, materialebeholdningsregnskaber for økonomien som helhed (EW-MSA) og måling af ikke anvendte udgravede jordmaterialer (herunder jord)

    udformet med henblik på at forbedre datakvaliteten og dataindsamlingsmetoderne yderligere, hvorved dataenes dækning og sammenlignelighed øges og den administrative byrde for virksomheder og forvaltninger mindskes.

    Artikel 11

    Udvalg

    1.   Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, som blev nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

    2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

    Artikel 12

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Strasbourg, den 6. juli 2011.

    På Europa-Parlamentets vegne

    J. BUZEK

    Formand

    På Rådets vegne

    M. DOWGIELEWICZ

    Formand


    (1)  Europa-Parlamentets holdning af 7.6.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.6.2011.

    (2)  EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

    (3)  EUT L 344 af 28.12.2007, s. 15.

    (4)  EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

    (5)  EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

    (6)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.


    BILAG I

    MODUL FOR LUFTEMISSIONSREGNSKAB

    Afdeling 1

    MÅL

    Luftemissionsregnskaber registrerer og præsenterer data på en måde, som er forenelig med nationalregnskabssystemet. De registrerer de nationale økonomiers emissioner til atmosfæren opdelt efter økonomisk aktivitet i overensstemmelse med ENS 95. De økonomiske aktiviteter omfatter produktion og forbrug.

    I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere til brug for luftemissionsregnskabet. Disse data vil blive udarbejdet på en sådan måde, at emissioner knyttes sammen med erhvervs og husholdningers økonomiske produktions- og forbrugsaktiviteter. De data om direkte emissioner, som indberettes i henhold til denne forordning, vil blive kombineret med de økonomiske input-output-tabeller, tilgangs- og anvendelsestabellerne og dataene vedrørende husholdningernes forbrug, som allerede indberettes til Kommissionen (Eurostat) som led i ENS 95-dataindberetningen.

    Afdeling 2

    DÆKNING

    Luftemissionsregnskabet har samme systemgrænser som ENS 95 og er også baseret på residensprincippet.

    I overensstemmelse med ENS 95 er residensbegrebet baseret på følgende princip: En enhed anses for at være en resident enhed i et land, når dens økonomiske interessetyngdepunkt ligger inden for dette lands økonomiske område — dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter igennem længere tid (et år eller mere) på dette område.

    Luftemissionsregnskaber registrerer emissioner fra aktiviteter fra alle residente enheder, uanset hvor disse emissioner rent faktisk sker geografisk.

    Luftemissionsregnskaber registrerer strømme af gasformige og partikelformige reststoffer fra den nationale økonomi, der strømmer ud i atmosfæren. Med henblik på denne forordning defineres begrebet »atmosfære« som en komponent i miljøsystemet. Systemgrænsen refererer til grænsen mellem den nationale økonomi (som en del af det økonomiske system) og atmosfæren (som en del af miljøsystemet). Efter at have passeret systemgrænsen er de udledte stoffer uden for menneskelig kontrol og indgår i materialernes naturlige kredsløb og kan forårsage mange forskellige miljøpåvirkninger.

    Afdeling 3

    OMRÅDER

    Medlemsstaterne skal udarbejde statistikker over emissionerne af følgende luftforurenende stoffer:

    Emissionstype

    Formel

    Indberetningsenhed

    Kuldioxid uden emissioner fra biomasse

    CO2

    1 000 tons (Gg)

    Kuldioxid fra biomasse

    CO2 (fra biomasse)

    1 000 tons (Gg)

    Lattergas

    N2O

    tons (Mg)

    Methan

    CH4

    tons (Mg)

    Perfluorcarboner

    PFC

    tons (Mg) CO2-ækvivalenter

    Hydrofluorcarboner

    HFC

    tons (Mg) CO2-ækvivalenter

    Svovlhexafluorid

    SF6

    tons (Mg) CO2-ækvivalenter

    Nitrogenoxider

    NOX

    ton (Mg) NO2-ækvivalenter

    Ikke-methanholdige flygtige organiske forbindelser

    NMVOC

    tons (Mg)

    Kulilte

    CO

    tons (Mg)

    Partikler < 10 μm

    PM10

    tons (Mg)

    Partikler < 2,5 μm

    PM2,5

    tons (Mg)

    Svovldioxid

    SO2

    tons (Mg)

    Ammoniak

    NH3

    tons (Mg)

    Alle data angives med én decimal.

    Afdeling 4

    FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

    1.

    Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

    2.

    Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.

    3.

    Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

    4.

    Det første referenceår er det år, i hvilket denne forordning træder i kraft.

    5.

    Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2008 frem til det første referenceår.

    6.

    Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret.

    Afdeling 5

    INDBERETNINGSSKEMAER

    1.

    For hvert af områderne i afdeling 3 udarbejdes dataene efter en hierarkisk klassificering af de økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2 (aggregeringsniveau A*64), der er i fuld overensstemmelse med ENS 95. Herudover udarbejdes data for:

    husholdningernes luftemissioner

    udligningsposter — hvorved forstås indberetningsposter, som klart udligner forskellene mellem de luftemissionsregnskaber, som er indberettet i henhold til denne forordning, og de data, som er indberettet i forbindelse med de officielle nationale luftemissionsopgørelser.

    2.

    Den i punkt 1 nævnte hierarkiske klassificering er som følger:

    Luftemissioner efter branche — NACE rev. 2 (A*64)

    Husholdningernes luftemissioner

    transport

    opvarmning/køling

    andet

    Udligningsposter

    Samlede luftemissionsregnskaber (erhverv + husholdninger)

     

    minus nationale residenter i udlandet

    nationale fiskerfartøjer, som opererer i udlandet

    landtransport

    skibsfart

    luftfart

     

    plus ikke-residenter på det nationale område

    +

    landtransport

    +

    skibsfart

    +

    luftfart

     

    (+ eller –) andre tilpasninger samt statistiske afvigelser

     

    = Samlede emissioner af det forurenende stof X indberettet til UNFCCC (1)/CLRTAP (2)

    Afdeling 6

    OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

    Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.


    (1)  FN's rammekonvention om klimaændringer.

    (2)  Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.


    BILAG II

    MODUL FOR MILJØRELATEREDE SKATTER EFTER ØKONOMISK AKTIVITET

    Afdeling 1

    MÅL

    Statistikker over miljørelaterede skatter registrerer og præsenterer dataene med udgangspunkt i de enheder, der betaler skatterne, på en måde, som er fuldt ud forenelig med de data, der indberettes i henhold til ENS 95. De registrerer de nationale økonomiers miljørelaterede skatteindtægter efter økonomisk aktivitet. Økonomiske aktiviteter omfatter produktion og forbrug.

    I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere for miljørelaterede skatteindtægter opdelt efter økonomisk aktivitet.

    Statistikker over miljørelaterede skatter kan benytte skattestatistikker og statistikker over offentlige finanser direkte, men hvis der er mulighed for det, er der fordele ved at anvende de skattedata, der indberettes i henhold til ENS 95.

    Statistikkerne over miljørelaterede skatter baseres på beløb, som fremgår af skatteansættelser eller angivelser, eller periodeafgrænsede indbetalinger for at sikre konsistens med ENS 95 og forbedre sammenligneligheden på internationalt plan.

    Det fremgår også af ENS 95, hvilke brancher og sektorer der betaler skatterne. Oplysninger om skatter indberettet i henhold til ENS 95 fremgår af regnskaberne for de institutionelle sektorer og tilgangs- og anvendelsestabellerne.

    Afdeling 2

    DÆKNING

    Miljørelaterede skatter har samme systemgrænser som ENS 95 og består af obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af det offentlige eller EU-institutioner.

    Miljørelaterede skatter falder ind under følgende kategorier i ENS 95:

    produktions- og importskatter (D.2)

    løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5)

    kapitalskatter (D.91).

    Afdeling 3

    OMRÅDER

    Medlemsstaterne udarbejder statistikker over miljørelaterede skatter for følgende områder:

    energiskatter

    transportskatter

    forureningsskatter

    ressourceskatter.

    Alle data angives i mio. national valuta.

    Afdeling 4

    FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

    1.

    Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

    2.

    Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.

    3.

    Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

    4.

    Det første referenceår er det år, i hvilket denne forordning træder i kraft.

    5.

    Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2008 frem til det første referenceår.

    6.

    Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret.

    Afdeling 5

    INDBERETNINGSSKEMAER

    For hvert af de i afdeling 3 nævnte områder indberettes dataene med udgangspunkt i de enheder, der betaler skatterne.

    For producenter indberettes dataene opdelt efter en hierarkisk klassificering af de økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2 (aggregeringsniveau A*64 som fastsat i ENS 95).

    For forbrugere indberettes data for:

    husholdninger

    ikke-residenter.

    Såfremt skatten ikke kan henføres til en af ovenstående aktivitetsgrupper, indberettes dataene som ikke fordelt.

    Afdeling 6

    OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

    Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.


    BILAG III

    MODUL FOR MATERIALESTRØMSREGNSKAB FOR ØKONOMIEN SOM HELHED (EW-MFA)

    Afdeling 1

    MÅL

    EW-MFA omfatter alle faste, gasformige og flydende materialer, undtagen luft- og vandstrømme, målt i masseenheder pr. år. Ligesom nationalregnskabssystemet tjener EW-MFA to hovedformål. De detaljerede materialestrømme giver et righoldigt empirisk datagrundlag for en lang række analytiske undersøgelser. De anvendes også til udarbejdelse af forskellige materialestrømsindikatorer for de nationale økonomier.

    I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere til brug for EW-MFA.

    Afdeling 2

    DÆKNING

    Sondringen mellem beholdninger og strømme er et fundamentalt princip i et materialestrømssystem. Almindeligvis er en strøm en variabel, som måler en mængde pr. tidsperiode, mens en beholdning er en variabel, som måler en mængde på et bestemt tidspunkt. EW-MFA er et strømbegreb. Det måler strømmene af indgående og udgående materialer og beholdningsændringer inden for økonomien i masseenheder pr. år.

    EW-MFA er konsistent med principperne i nationalregnskabssystemet som f.eks. residensprincippet. I EW-MFA opgøres de materialestrømme, der er forbundet med de aktiviteter, som udøves af alle residente enheder i en national økonomi uanset deres geografiske placering.

    I EW-MFA er der to typer materialestrømme, der overskrider systemgrænserne, som er relevante:

    1.

    Materialestrømmene mellem den nationale økonomi og det naturlige miljø. Disse omfatter indvinding af materialer (dvs. råstoffer, rå eller ubehandlede materialer) fra og udledning af materialer (ofte benævnt residualer) til det naturlige miljø.

    2.

    Materialestrømmene mellem den nationale økonomi og den øvrige verdens økonomi. Disse omfatter import og eksport.

    Alle strømme, som passerer disse systemgrænser, opgøres i EW-MFA, tillige med forøgelserne af de menneskeskabte beholdninger. Alle andre materialestrømme inden for økonomien er ikke omfattet af EW-MFA. Dette betyder, at den nationale økonomi betragtes som en helhed i EW-MFA, og f.eks. strømme af produkter mellem brancherne medregnes ikke. Tilsvarende ses der bort fra naturlige strømme inden for det naturlige miljø.

    Afdeling 3

    OMRÅDER

    Medlemsstaterne udarbejder statistikker, der dækker de områder, som er nævnt i afdeling 5 for EW-MFA, når det er relevant.

    1.

    Indenlandsk ressourceindvinding (domestic extraction — DE) omfatter den årlige mængde faste, flydende og luftformige materialer (undtagen luft og vand), der indvindes fra det naturlige miljø.

    2.

    Fysisk import og fysisk eksport omfatter alle importerede eller eksporterede varer opgjort i masseenheder. Handlede varer omfatter varer på alle produktionsstadier fra råvarer til færdigvarer.

    Afdeling 4

    FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

    1.

    Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

    2.

    Statistikkerne indberettes inden 24 måneder efter udgangen af referenceåret.

    3.

    Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

    4.

    Det første referenceår er det år, i hvilket denne forordning træder i kraft.

    5.

    Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2008 frem til det første referenceår.

    6.

    Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret.

    Afdeling 5

    INDBERETNINGSSKEMAER

    Der udarbejdes data opgjort i masseenheder for de områder, som er opført i følgende skemaer:

    Skema A — Indenlandsk ressourceindvinding (domestic extraction — DE)

    1.   Biomasse

    1.1.   Afgrøder (undtagen foderafgrøder)

    1.1.1.   Korn

    1.1.2.   Rodfrugter og rodknolde

    1.1.3.   Sukkerafgrøder

    1.1.4.   Bælgfrugter

    1.1.5.   Nødder

    1.1.6.   Olieholdige afgrøder

    1.1.7.   Grøntsager

    1.1.8.   Frugt

    1.1.9.   Fibre

    1.1.10.   Andre afgrøder i.a.n.

    1.2.   Afgrøderesidualer (anvendte), foderafgrøder og biomasse til græsning

    1.2.1.   Afgrøderesidualer (anvendte)

    1.2.1.1.   Halmstrå

    1.2.1.2.   Andre afgrøderesidualer (blade af sukkerroer og foderroer, andet)

    1.2.2.   Foderafgrøder og biomasse til græsning

    1.2.2.1.   Foderafgrøder inkl. høstede græsmarker

    1.2.2.2.   Biomasse til græsning

    1.3.   Træ (frivillig indberetning af nettotilvækst af tømmertræ)

    1.3.1.   Tømmer (industrikævler)

    1.3.2.   Brænde og andre skovprodukter

    1.4.   Fangst af vildfisk, vandplanter/vanddyr, jagt og indsamling

    1.4.1.   Fangst af vildfisk

    1.4.2.   Alle andre vanddyr og vandplanter

    1.4.3.   Jagt og indsamling

    2.   Metalmalme (råmalme)

    2.1.   Jernmalm

    2.2.   Ikke-jernholdige metaller

    2.2.1.   Kobber (frivillig indberetning af metalindhold)

    2.2.2.   Nikkel (frivillig indberetning af metalindhold)

    2.2.3.   Bly (frivillig indberetning af metalindhold)

    2.2.4.   Zink (frivillig indberetning af metalindhold)

    2.2.5.   Tin (frivillig indberetning af metalindhold)

    2.2.6.   Guld, sølv, platin og andre ædle metaller

    2.2.7.   Bauxit og andre aluminiumholdige metaller

    2.2.8.   Uran og thorium

    2.2.9.   Andre metaller i.a.n.

    3.   Ikke-metalliske mineraler

    3.1.   Marmor, granit, sandsten, porfyr, basalt og andre dekorativ- eller bygningssten (undtagen skifer)

    3.2.   Kridt og dolomit

    3.3.   Skifer

    3.4.   Kemiske mineraler og gødningsmineraler

    3.5.   Salt

    3.6.   Kalksten og gipssten

    3.7.   Ler og kaolin

    3.8.   Sand og grus

    3.9.   Andre produkter af ikke-metalliske mineraler i.a.n.

    3.10.   Udgravede jordmaterialer (herunder jord), kun hvis anvendt (frivillig indberetning)

    4.   Fossile energimaterialer/-bærere

    4.1.   Kul og andre faste energiprodukter/-bærere

    4.1.1.   Brunkul

    4.1.2.   Stenkul

    4.1.3.   Olieskifer og tjæreholdigt sand

    4.1.4.   Tørv

    4.2.   Flydende og gasformige energimaterialer/-bærere

    4.2.1.   Råolie, naturgaskondensater og flydende naturgas

    4.2.2.   Naturgas

    Skema B (import — handel i alt), C (import — extra-EU-handel), D (eksport — handel i alt), E (eksport — extra-EU-handel)

    1.   Biomasse og biomasseprodukter

    1.1.   Afgrøder, rå og forarbejdede

    1.1.1.   Korn, rå og forarbejdet

    1.1.2.   Rodfrugter og rodknolde, rå og forarbejdede

    1.1.3.   Sukkerafgrøder, rå og forarbejdede

    1.1.4.   Bælgfrugter, rå og forarbejdede

    1.1.5.   Nødder, rå og forarbejdede

    1.1.6.   Olieholdige afgrøder, rå og forarbejdede

    1.1.7.   Grøntsager, rå og forarbejdede

    1.1.8.   Frugt, rå og forarbejdet

    1.1.9.   Fibre, rå og forarbejdede

    1.1.10.   Andre afgrøder i.a.n., rå og forarbejdede

    1.2.   Afgrøderesidualer og foderafgrøder

    1.2.1.   Afgrøderesidualer (anvendte), rå og forarbejdede

    1.2.1.1.   Halmstrå

    1.2.1.2.   Andre afgrøderesidualer

    1.2.2.   Foderafgrøder

    1.2.2.1.   Foderafgrøder

    1.3.   Træ og træprodukter

    1.3.1.   Tømmer, rå og forarbejdet

    1.3.2.   Brænde og andre skovprodukter, rå og forarbejdede

    1.4.   Fiskefangst og andre vanddyr og vandplanter, rå og forarbejdede

    1.4.1.   Fiskefangst

    1.4.2.   Alle andre vanddyr og vandplanter

    1.5.   Levende dyr, undtagen 1.4, og animalske produkter

    1.5.1.   Levende dyr, undtagen 1.4

    1.5.2.   Kød og tilberedt kød

    1.5.3.   Mejeriprodukter, fugleæg og honning

    1.5.4.   Andre produkter fra dyr (animalske fibre, skind, pelse, læder mv.)

    1.6.   Produkter hovedsagelig fra biomasse

    2.   Metalmalme og koncentrater deraf, rå og forarbejdede

    2.1.   Jernmalme og koncentrater deraf, jern og stål, rå og forarbejdet

    2.2.   Ikke-jernholdige metalmalme og koncentrater deraf, rå og forarbejdede

    2.2.1.   Kobber

    2.2.2.   Nikkel

    2.2.3.   Bly

    2.2.4.   Zink

    2.2.5.   Tin

    2.2.6.   Guld, sølv, platin og andre ædle metaller

    2.2.7.   Bauxit og andre aluminiumholdige metaller

    2.2.8.   Uran og thorium

    2.2.9.   Andre metaller i.a.n.

    2.3.   Produkter hovedsagelig af metal

    3.   Ikke-metalliske mineraler, rå og forarbejdede

    3.1.   Marmor, granit, sandsten, porfyr, basalt og andre dekorativ- eller bygningssten (undtagen skifer)

    3.2.   Kridt og dolomit

    3.3.   Skifer

    3.4.   Kemiske mineraler og gødningsmineraler

    3.5.   Salt

    3.6.   Kalksten og gipssten

    3.7.   Ler og kaolin

    3.8.   Sand og grus

    3.9.   Andre produkter af ikke-metalliske mineraler i.a.n.

    3.10.   Udgravede jordmaterialer (herunder jord), kun hvis anvendt (frivillig indberetning)

    3.11.   Produkter hovedsagelig af ikke-metalholdige mineraler

    4.   Fossile energimaterialer/-bærere, rå og forarbejdede

    4.1.   Kul og andre faste energiprodukter, rå og forarbejdede

    4.1.1.   Brunkul

    4.1.2.   Stenkul

    4.1.3.   Olieskifer og tjæreholdigt sand

    4.1.4.   Tørv

    4.2.   Flydende og gasformige energiprodukter, rå og forarbejdede

    4.2.1.   Råolie, naturgaskondensater og flydende naturgas

    4.2.2.   Naturgas

    4.3.   Produkter hovedsagelig af fossile energiprodukter

    5.   Andre produkter

    6.   Affald importeret (skema B og C)/eksporteret (skema D og E) til endelig behandling og bortskaffelse

    Følgende korrektioner for residensprincippet foretages i skema B og D:

    Brændstof bunkret af residente enheder i udlandet (lægges til importen i skema B) og brændstof bunkret af ikke-residente enheder på det nationale område (lægges til eksporten i skema D)

    1

    Brændstof til landtransport

    2

    Brændstof til skibsfart

    3

    Brændstof til luftfart

    Afdeling 6

    OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

    Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.


    Top