Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0299

    2010/299/: Kommissionens afgørelse af 21. maj 2010 om ophævelse af afgørelse 2002/627/EF om nedsættelse af de europæiske tilsynsmyndigheders gruppe vedrørende elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst)

    EUT L 127 af 26.5.2010, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/299/oj

    26.5.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 127/18


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 21. maj 2010

    om ophævelse af afgørelse 2002/627/EF om nedsættelse af de europæiske tilsynsmyndigheders gruppe vedrørende elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

    (EØS-relevant tekst)

    (2010/299/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Efter etableringen i 2002 af et regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (4) vedtog Kommissionen afgørelse 2002/627/EF (5) om nedsættelse af en rådgivende gruppe af de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder vedrørende elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, kaldet de europæiske tilsynsmyndigheders gruppe vedrørende elektroniske kommunikationsnet og tjenester (ERG).

    (2)

    ERG har bidraget positivt til en ensartet reguleringspraksis ved at lette samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem disse myndigheder og Kommissionen samt ved at formidle rådgivning og bistand til Kommissionen på området elektronisk kommunikation.

    (3)

    Regelsættet for elektronisk kommunikation af 2002 er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF (6) og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF (7) samt suppleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor (8).

    (4)

    Med forordning (EF) nr. 1211/2009 styrkes og anerkendes den rolle, som tidligere blev varetaget af ERG, gennem nedsættelsen af BEREC og bestemmelserne om dette organs øgede deltagelse i udviklingen af reguleringspolitikken og i de ordninger, der er etableret for at sikre en ensartet anvendelse af reglerne på tværs af medlemsstaterne. Navnlig skal BEREC i henhold til denne forordning erstatte ERG og fungere som det eneste forum for samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og mellem disse myndigheder og Kommissionen i udførelsen af samtlige deres opgaver i medfør af EU-regelsættet.

    (5)

    Afgørelse 2002/627/EF bør derfor ophæves —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Eneste artikel

    Kommissionens afgørelse 2002/627/EF ophæves med virkning fra den 1. juni 2010.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2010.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

    (2)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.

    (3)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.

    (4)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.

    (5)  EFT L 200 af 30.7.2002, s. 38.

    (6)  EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37.

    (7)  EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11.

    (8)  EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1.


    Top