5.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/114

(1)

Det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1993 (3), er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet.

(2)

I Fællesskabets sjette miljørammeprogram, vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 (4), anføres klimaændringerne som et prioriteret indsatsområde. I dette program erkendes det, at Fællesskabet er forpligtet til at opnå en reduktion på 8 % i emissionen af drivhusgasser i perioden 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet, og at de globale drivhusgasemissioner på længere sigt skal nedbringes med ca. 70 % i forhold til 1990-niveauet.

(3)

I Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen »Begrænsning af den globale opvarmning til 2 °C — Vejen frem for 2020 og derefter« præciseres det, at en global reduktion i CO2-emissionerne på 50 % i 2050 forudsætter en reduktion på 30 % i den udviklede verden i 2020 og på op til 60-80 % i 2050. Det hedder endvidere, at denne reduktion teknisk set er mulig, og at fordelene langt opvejer omkostningerne, men at man for at nå dette mål må udnytte alle afbødningsmuligheder.

(4)

Opsamling og geologisk lagring af kuldioxid (CCS) er en broteknologi, der vil bidrage til at modvirke klimaændringerne. Metoden består i opsamling af kuldioxid (CO2) fra industrianlæg, transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet geologisk formation til permanent lagring. Denne teknologi bør ikke tjene som incitament til at øge andelen af fossilt fyrede kraftværker. Udviklingen heraf bør ikke føre til en reduktion af indsatsen for at støtte energibesparelsespolitikker, vedvarende energi og andre sikre og bæredygtige teknologier med lave CO2-emissioner, hverken inden for forskning eller finansielt set.

(5)

Foreløbige skøn med henblik på at vurdere konsekvensen af direktivet, som er omhandlet i Kommissionens konsekvensanalyse, tyder på, at der vil kunne lagres 7 mio. tons CO2 frem til 2020 og op til 160 mio. tons frem til 2030 ved en 20 % reduktion af drivhusgasemissionerne frem til 2020 og under forudsætning af, at CCS opnår privat og national støtte samt fællesskabsstøtte og viser sig at være en miljøsikker teknologi. De sparede CO2-emissioner vil i 2030 kunne udgøre ca. 15 % af de reduktioner, der kræves i EU.

(6)

Som led i det 2. europæiske klimaprogram, der blev iværksat med Kommissionens meddelelse af 9. februar 2005 med titlen »At vinde kampen mod den globale klimaændring« med henblik på at forberede og analysere den fremtidige klimapolitik i Fællesskabet, blev der nedsat en arbejdsgruppe for CO2-opsamling og geologisk lagring. Arbejdsgruppens mandat var at undersøge mulighederne for at benytte CCS som et middel til at reducere klimaændringerne. Arbejdsgruppen offentliggjorde en detaljeret rapport om reguleringsaspekterne, som blev vedtaget i juni 2006. Den pegede på, at der både burde udvikles politiske og regulerende rammer for CCS, og opfordrede Kommissionen til at gennemføre yderligere undersøgelser på området.

(7)

I Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen »Bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer: Mål:« nær nul »-emissioner fra kul efter 2020« gentages det, at der er behov for en lovramme baseret på en integreret risikovurdering af CO2-udsivning, herunder krav til valg af lagringslokaliteter, så risikoen for udsivning minimeres, overvågnings- og indberetningsordninger til kontrol af lagrene og passende udbedring af eventuelle skader. Meddelelsen opstiller en handlingsplan for Kommissionen for 2007. Ifølge denne skal der udvikles en sund forvaltningsramme for CCS, herunder arbejde med udvikling af en lovramme, en ramme for incitamenter og støtteprogrammer samt eksterne elementer, f.eks. CCS-teknologisamarbejde med nøglelande.

(8)

Det Europæiske Råd i marts 2007 opfordrede også medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke forskning og udvikling på området og udarbejde de nødvendige tekniske, økonomiske og reguleringsmæssige rammer med henblik på at fjerne de juridiske hindringer og udnytte miljøsikker CCS i forbindelse med nye kul- og oliefyrede elværker, om muligt senest i 2020.

(9)

Det Europæiske Råd i marts 2008 mindede om, at formålet med forslaget om regler for CCS er at sikre, at denne nye teknologi anvendes på en miljøsikker måde.

(10)

Det Europæiske Råd i juni 2008 opfordrede Kommissionen til så hurtigt som muligt at tage initiativ til en mekanisme, der kan stimulere medlemsstaternes og den private sektors investeringer med henblik på at sikre opførelsen og driften inden 2015 af op til 12 CCS-demonstrationsanlæg.

(11)

Hver af de forskellige komponenter for CCS, dvs. opsamling, transport og lagring af CO2, har været omfattet af pilotprojekter i mindre målestok end den, der kræves til deres industrielle anvendelse. Disse komponenter bør stadig integreres i en komplet CCS-proces, de teknologiske omkostninger bør reduceres, og der bør samles mere og bedre videnskabelig viden. Det er derfor vigtigt, at Fællesskabets indsats med hensyn til CCS-demonstration inden for rammerne af en integreret strategi starter så hurtigt som muligt, herunder især lovgivningsrammer for miljøsikker anvendelse af CO2-lagring, incitamenter, især til yderligere forskning og udvikling, bestræbelser ved hjælp af demonstrationsprojekter og offentlige informationskampagner.

(12)

På internationalt plan er de lovgivningsmæssige hindringer for geologisk lagring af CO2 i geologiske formationer under havbunden blevet fjernet, idet der er vedtaget risikohåndteringsregler på området under Londonprotokollen fra 1996 til konventionen fra 1972 om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer (Londonprotokollen fra 1996) og under konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-konventionen).

(13)

I 2006 vedtog de kontraherende parter i Londonprotokollen fra 1996 ændringer til protokollen. Med disse ændringer tillades og reguleres lagring af CO2-strømme fra CO2-opsamlingsprocesser i geologiske formationer under havbunden.

(14)

I 2007 vedtog de kontraherende parter i OSPAR-konventionen ændringer til konventionens bilag, hvorved CO2-lagring i geologiske formationer i havundergrunden tillades, en beslutning til sikring af miljøsikker lagring af CO2-strømme i geologiske formationer og OSPAR-retningslinjer om risikovurdering og -håndtering i forbindelse med CO2-lagring. De vedtog også en beslutning, der forbyder deponering af CO2 i havets vandsøjle og på havbunden som følge af de potentielle negative virkninger heraf.

(15)

På fællesskabsplan findes der allerede lovbestemmelser, som regulerer nogle af de miljørisici, der er forbundet med CCS, navnlig i forbindelse med opsamling og transport af CO2, og de bør anvendes, hvor det er muligt.

(16)

Med hensyn til visse industriaktiviteter er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (5) velegnet til at regulere risikoen ved CO2-opsamling for miljøet og menneskers sundhed og bør derfor anvendes på opsamling af CO2-strømme med sigte på geologisk lagring fra anlæg, der er omfattet af det nævnte direktiv.

(17)

Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (6) bør anvendes på opsamling og transport af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring. Det bør også anvendes på lagringslokaliteter efter nærværende direktiv.

(18)

Dette direktiv bør anvendes på geologisk lagring af CO2 inden for medlemsstaternes område, i deres eksklusive økonomiske zoner og på deres kontinentalsokler. Direktivet bør ikke anvendes på projekter med en samlet påtænkt lagerkapacitet på under 100 kilotons, der tager sigte på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer. Denne tærskel vil også være passende for anden relevant fællesskabslovgivning. Lagring af CO2 i lagringskomplekser, der strækker sig ud over dette direktivs geografiske anvendelsesområde, og lagring af CO2 i vandsøjlen bør ikke være tilladt.

(19)

Medlemsstaterne bør bevare retten til at afgøre, i hvilke områder inden for deres territorium der kan vælges lagringslokaliteter. Dette omfatter medlemsstaternes ret til ikke at tillade lagring på dele af eller hele deres område eller til at prioritere enhver anden anvendelse af undergrunden, såsom efterforskning efter, produktion og lagring af kulbrinter eller geotermisk udnyttelse af akviferer. I den forbindelse bør medlemsstaterne især tage behørigt hensyn til andre energirelaterede muligheder for anvendelse af lagringslokaliteter, herunder strategiske muligheder med henblik på at sikre medlemsstaternes energiforsyning eller med henblik på udviklingen af vedvarende energikilder. Valget af en egnet lagringslokalitet er afgørende for at sikre, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet. Medlemsstaterne bør, når de vælger lagringslokaliteter, tage hensyn til deres geologiske karakteristika, f.eks. seismicitet, på den mest objektive og effektive måde. En lokalitet bør derfor kun vælges som lagringslokalitet, hvis der ikke er nogen væsentlig risiko for udsivning, og hvis der under ingen omstændigheder kan ventes væsentlige konsekvenser for miljø og sundhed. Om dette er tilfældet, bør afgøres på grundlag af en karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks efter specifikke krav.

(20)

Forbedret kulbrinteudvinding (EHR) henviser til udvinding af kulbrinte ud over den, der udvindes ved injektion af vand eller på andre måder. EHR er ikke i sig selv omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Hvor EHR kombineres med geologisk lagring af CO2, bør dette direktivs bestemmelser om miljøsikker lagring af CO2 imidlertid finde anvendelse. I så tilfælde er det ikke hensigten, at bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udsivning skal anvendes på mængder af CO2, der frigives fra anlæg på jordoverfladen og ikke udgør mere end hvad der er nødvendigt i den normale proces for udvinding af kulbrinter og ikke bringer sikkerheden ved den geologiske lagring i fare eller påvirker det omgivende miljø i negativ retning. Disse frigivelser er dækket som følge af inddragelsen af lagringslokaliteter i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (7), ifølge hvilket der skal returneres emissionskvoter svarende til eventuelle udsivninger.

(21)

Medlemsstaterne bør stille miljømæssige informationer vedrørende geologisk lagring af CO2 til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning.

(22)

De medlemsstater, der agter at tillade geologisk lagring af CO2 på deres område bør påtage sig at vurdere den tilgængelige lagringskapacitet på deres område. Kommissionen bør organisere udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem de pågældende medlemsstater som led i den udveksling af oplysninger, der er fastsat i dette direktiv.

(23)

Medlemsstaterne bør afgøre, i hvilke tilfælde efterforskning er nødvendig for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger med henblik på valg af lokalitet. Til efterforskning, dvs. aktiviteter i undergrunden, bør der kræves tilladelse. Medlemsstaterne behøver ikke at fastsætte adgangskriterier for procedurer for udstedelse af efterforskningstilladelser, men hvis de gør det, bør de i det mindste sørge for, at procedurerne for udstedelse af efterforskningstilladelser er åbne for alle foretagender, der har den nødvendige kompetence. Medlemsstaterne bør også sørge for, at tilladelserne udstedes ud fra objektive, offentliggjorte og ikke-diskriminerende kriterier. For at beskytte og anspore til investeringer i efterforskning bør efterforskningstilladelser udstedes for et afgrænset område med tilhørende volumen i undergrunden og for et begrænset tidsrum, hvor indehaveren af tilladelsen bør have eneret til efterforskning af det potentielle CO2-lagringskompleks. Medlemsstaterne bør sørge for, at der i dette tidsrum ikke gives tilladelse til modstridende anvendelser af komplekset. Hvis der ikke finder nogen aktiviteter sted inden for en rimelig tidsramme, bør medlemsstaterne sikre, at efterforskningstilladelsen trækkes tilbage og kan udstedes til andre enheder.

(24)

Lagringslokaliteter bør ikke drives uden en lagringstilladelse. Lagringstilladelsen bør være det centrale middel til at sikre, at dette direktivs væsentlige krav opfyldes, og at geologisk lagring dermed finder sted på miljøsikker måde. Ved udstedelsen af lagringstilladelsen bør indehaveren af efterforskningstilladelsen, der generelt vil have foretaget væsentlige investeringer, gives fortrinsstilling frem for konkurrenterne.

(25)

I den tidlige fase af dette direktivs gennemførelse bør alle ansøgninger om lagringstilladelse for at sikre konsistens i gennemførelsen af dette direktivs krav i hele Fællesskabet gøres tilgængelige for Kommissionen efter modtagelsen. Udkastene til lagringstilladelser bør tilsendes Kommissionen, så denne kan afgive udtalelse herom senest fire måneder efter modtagelsen. De nationale myndigheder bør tage denne udtalelse i betragtning, når de træffer beslutning om en tilladelse, og enhver afvigelse fra Kommissionens udtalelse bør begrundes. Denne vurdering på fællesskabsplan bør også kunne bidrage til at styrke befolkningens tillid til CCS.

(26)

Den kompetente myndighed bør revurdere og om nødvendigt ajourføre eller tilbagetrække lagringstilladelsen, bl.a. hvis den har modtaget oplysning om udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, hvis operatørernes rapporter eller de inspektioner, der er foretaget, viser, at tilladelsesbetingelserne ikke overholdes, eller hvis den på anden måde har fået kendskab til, at operatøren ikke opfylder tilladelsesbetingelserne. Efter tilbagetrækning af en tilladelse bør den kompetente myndighed enten udstede en ny tilladelse eller lukke lagringslokaliteten. I mellemtiden bør den kompetente myndighed overtage ansvaret for lagringslokaliteten, herunder særlige juridiske forpligtelser. Omkostningerne hertil bør inddrives hos den tidligere operatør.

(27)

Det er nødvendigt at opstille betingelser for sammensætningen af CO2-strømmen, der er i overensstemmelse med det primære formål med geologisk lagring, nemlig at isolere CO2-emissionerne fra atmosfæren, og som er baseret på de risici, som en kontaminering vil kunne indebære for transport- og lagringsnettets pålidelighed og sikkerhed og for miljøet og menneskers sundhed. I dette øjemed bør CO2-strømmens sammensætning kontrolleres inden injektion og lagring. CO2-strømmens sammensætning er et resultat af processerne i opsamlingsanlæggene. Efter medtagelsen af opsamlingsanlæggene i direktiv 85/337/EØF skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering som led i opsamlingstilladelsesprocessen. Medtagelsen af opsamlingsanlæg i direktiv 2008/1/EF sikrer endvidere, at den bedste tilgængelige teknik til forbedring af CO2-strømmens sammensætning skal fastsættes og anvendes. Herudover bør operatøren af lagringslokaliteten i overensstemmelse med dette direktiv kun acceptere og injicere CO2-strømme, hvis der er foretaget en analyse af strømmenes sammensætning, herunder korrosive stoffer, og en risikovurdering, og hvis risikovurderingen har vist, at kontamineringsniveauerne for CO2-strømmen er i overensstemmelse med de kriterier for sammensætning, der er omhandlet i dette direktiv.

(28)

Overvågning er nødvendig til vurdering af, om den injicerede CO2 opfører sig som forventet, om der forekommer migration eller udsivning, og om eventuelt observeret udsivning skader miljø eller sundhed. I dette øjemed bør medlemsstaterne sørge for, at operatøren i driftsfasen overvåger lagringskomplekset og injektionsanlæggene på grundlag af en overvågningsplan, der er udarbejdet efter specifikke overvågningskrav. Planen bør forelægges den kompetente myndighed og godkendes af denne. I tilfælde af geologisk lagring under havbunden bør overvågningen endvidere tilpasses de særlige betingelser for forvaltning af CCS i havmiljøet.

(29)

Operatøren bør mindst en gang om året bl.a. indberette overvågningsresultaterne til den kompetente myndighed. Derudover bør medlemsstaterne etablere en tilsynsordning til sikring af, at lagringslokaliteten drives i overensstemmelse med kravene i dette direktiv.

(30)

Der er behov for bestemmelser om erstatningsansvar for skader på det lokale miljø og påvirkning af klimaet som følge af mangelfuld permanent indeslutning af CO2. Ansvar for miljøskader (skader på beskyttede arter og naturtyper, vand og land) er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og genopretning af miljøskader (8). Samme direktiv bør anvendes på drift af lagringslokaliteter omfattet af nærværende direktiv. Ansvar for klimaændringer forårsaget af udsivning fra lagringslokaliteter er som følge af inddragelsen af lagringslokaliteter i direktiv 2003/87/EF omfattet af nævnte direktiv, ifølge hvilket der skal returneres emissionskvoter svarende til udsivningsmængden. Herudover bør operatøren af lagringslokaliteten ifølge nærværende direktiv have pligt til at træffe udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder. Dette bør ske på grundlag af en plan for udbedrende foranstaltninger, som forelægges og godkendes af den kompetente nationale myndighed. Hvis operatøren ikke træffer de nødvendige udbedrende foranstaltninger, bør de træffes af den kompetente myndighed, som bør inddrive omkostningerne hos operatøren.

(31)

Er de relevante betingelser i tilladelsen opfyldt, bør en lagringslokalitet lukkes, hvis operatøren anmoder herom og har indhentet godkendelse fra den kompetente myndighed, eller hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse herom efter tilbagetrækning af en lagringstilladelse.

(32)

Efter nedlukning af en lagringslokalitet bør operatøren fortsat være ansvarlig for vedligeholdelse, overvågning og kontrol, rapportering og udbedrende foranstaltninger ifølge kravene i dette direktiv, baseret på en efterbehandlingsplan, der er forelagt og godkendt af den kompetente myndighed, og for alle heraf følgende forpligtelser i medfør af anden relevant fællesskabslovgivning, indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages til den kompetente myndighed.

(33)

Ansvaret for lagringslokaliteten, herunder for særlige juridiske forpligtelser, bør overdrages til den kompetente myndighed, hvis og når al tilgængelig dokumentation peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet. I dette øjemed bør operatøren forelægge en rapport for den kompetente myndighed med henblik på godkendelse af overdragelsen. I den tidlige fase af dette direktivs gennemførelse bør alle rapporter for at sikre konsistens i gennemførelsen af dette direktivs krav i hele Fællesskabet gøres tilgængelige for Kommissionen efter modtagelsen. Udkastene til godkendelsesbeslutninger bør tilsendes Kommissionen, så denne kan afgive udtalelse herom senest fire måneder efter modtagelsen. De nationale myndigheder bør tage denne udtalelse i betragtning, når de træffer afgørelse om godkendelsen, og enhver afvigelse fra Kommissionens udtalelse bør begrundes. Ligesom vurderinger af udkast til lagringstilladelser på fællesskabsplan bør også vurderinger af udkast til godkendelsesbeslutninger bidrage til at styrke befolkningens tillid til CCS.

(34)

Andre former for ansvar end dem, der er omfattet af dette direktiv, direktiv 2003/87/EF og direktiv 2004/35/EF, især vedrørende injektionsfasen, lukningen af lagringslokaliteten og perioden efter overførslen af juridiske forpligtelser til den kompetente myndighed, bør behandles på nationalt plan.

(35)

Når ansvaret er overdraget, bør overvågningen begrænses til et niveau, der fortsat giver mulighed for at detektere udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, men bør igen intensiveres, hvis der detekteres udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder. Omkostninger, der afholdes af den kompetente myndighed efter overdragelsen af ansvaret, bør ikke inddrives hos den tidligere operatør, medmindre denne har begået fejl eller udvist uagtsomhed forud for overførslen af ansvaret for lagringslokaliteten.

(36)

Der bør træffes finansielle dispositioner med henblik på at sikre, at luknings- og efterbehandlingsforpligtelserne, de forpligtelser, der følger af inddragelsen under direktiv 2003/87/EF, og forpligtelserne efter nærværende direktiv til at træffe udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder kan opfyldes. Medlemsstaterne bør sørge for, at den potentielle operatør træffer finansielle dispositioner i form af finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, således at de er gyldige og effektive, inden injektionen påbegyndes.

(37)

De nationale myndigheder vil måske efter ansvarsoverdragelsen skulle bære omkostningerne i forbindelse med CO2-lagring, f.eks. overvågningsomkostninger. Operatøren bør derfor stille et finansielt bidrag til rådighed for den kompetente myndighed, før ansvarsoverdragelsen finder sted og på grundlag af nærmere bestemmelser, der fastsættes af medlemsstaterne. Dette finansielle bidrag bør mindst dække de forventede overvågningsomkostninger i en periode på 30 år. Det finansielle bidrags størrelse bør fastsættes på grundlag af retningslinjer, som Kommissionen skal vedtage, således at det bidrager til en ensartet gennemførelse af direktivets krav i hele Fællesskabet.

(38)

Adgang til CO2-transportnet og –lagringslokaliteter vil uanset de potentielle brugeres geografiske lokalitet i EU kunne blive en betingelse for, at virksomheder kan komme ind på eller konkurrere på det indre el- og varmemarked, afhængigt af de relative priser på CO2 og CCS. Der bør derfor træffes foranstaltninger til, at potentielle brugere kan få denne adgang. Hvordan dette skal ske, afgøres af de enkelte medlemsstater, der i den forbindelse respekterer målsætningen om fair, åben og ikke-diskriminerende adgang og bl.a. tager hensyn til, hvor stor en transport- og lagringskapacitet der er til rådighed eller med rimelighed kan tilvejebringes, såvel som til, hvor stor en del af deres CO2-reduktionsforpligtelser ifølge internationale retsakter og fællesskabslovgivningen de agter at opfylde gennem CCS. Rørledninger til transport af CO2 bør, hvor det er muligt, udformes, så de letter adgangen for CO2-strømme, der opfylder rimelige minimumstærskler for sammensætningen. Medlemsstaterne bør også indføre tvistbilæggelsesordninger til hurtig bilæggelse af tvister om adgang til transportnet og lagringslokaliteter.

(39)

I tilfælde af grænseoverskridende CO2-transport, grænseoverskridende lagringslokaliteter eller grænseoverskridende lagringskomplekser bør der fastsættes bestemmelser til sikring af, at de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i fællesskab opfylder kravene i dette direktiv og i al anden fællesskabslovgivning.

(40)

Den kompetente myndighed bør oprette og føre et register over de udstedte lagringstilladelser og alle lukkede lagringslokaliteter og omgivende lagringskomplekser, herunder kort over disses rumlige udstrækning, som de kompetente myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med relevante planlægnings- og tilladelsesprocedurer. Registret bør også forelægges Kommissionen.

(41)

Medlemsstaterne bør forelægge rapporter om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporterne udarbejdes på grundlag af spørgeskemaer, der er udformet af Kommissionen i medfør af Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelsen af en række miljødirektiver (9).

(42)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(43)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

(44)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage de nødvendige ændringer for at tilpasse bilagene. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(45)

Direktiv 85/337/EØF bør ændres, så det dækker opsamling og transport af CO2 -strømme til geologisk lagring samt lagringslokaliteter ifølge nærværende direktiv. Direktiv 2004/35/EF bør ændres, så det dækker drift af lagringslokaliteter omfattet af nærværende direktiv. Direktiv 2008/1/EF bør ændres, så det dækker opsamling af CO2-strømme til geologisk lagring fra anlæg, der er omfattet af nævnte direktiv.

(46)

Vedtagelsen af dette direktiv bør kunne sikre et højt beskyttelsesniveau for miljø og menneskers sundhed mod de risici, der er forbundet med geologisk lagring af CO2. Af denne grund bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (12) ændres, så CO2, der opsamles og transporteres til geologisk lagring, udelukkes fra deres anvendelsesområde. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (13) bør også ændres, så injektion af CO2 i saltholdige akviferer med henblik på geologisk lagring tillades. Denne injektion er omfattet af bestemmelserne i Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af grundvandet og skal være i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/60/EF og med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (14).

(47)

Overgangen til elproduktion med lave CO2-emissioner forudsætter, at der i tilfælde af fossil elproduktion foretages nye investeringer, der kan bane vejen for væsentlige nedbringelser af emissionerne. I dette øjemed bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (15) ændres, så det kræves, at alle fyringsanlæg med en specificeret kapacitet, hvortil den første godkendelse til opførelse eller den første driftstilladelse gives efter nærværende direktivs ikrafttræden, har tilstrækkelig plads på anlægget til det nødvendige udstyr til opsamling og komprimering af CO2, hvis der er adgang til passende lagringslokaliteter og mulighed for CO2-transport samt tekniske og økonomiske muligheder for eftermontering af udstyr til CO2-opsamling. Den økonomiske gennemførlighed af transporten og eftermonteringen bør vurderes under hensyn til de forventede omkostninger ved sparede CO2-emissioner for de særlige lokale betingelser ved eftermontering og de forventede omkostninger ved CO2-kvoter i Fællesskabet. Disse beregninger bør baseres på den seneste dokumentation; der bør også foretages en fornyet gennemgang af tekniske muligheder og en analyse af usikkerhederne i vurderingsprocedurerne. Den kompetente myndighed bør fastslå, om disse betingelser er opfyldt, på grundlag af en vurdering foretaget af operatøren og andre disponible oplysninger, især om beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed.

(48)

Kommissionen bør inden den 30. juni 2015 foretage en revision af dette direktiv i lyset af den indvundne erfaring i den tidlige fase af dets gennemførelse og i givet fald fremsætte forslag til en revision heraf.

(49)

Målet for dette direktiv, nemlig fastsættelse af rammebestemmelser til miljøsikker lagring af CO2, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af direktivets omfang og virkninger, bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(50)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (16) tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(51)

Anvendelsen af dette direktiv berører ikke traktatens artikel 87 og 88

1)

»geologisk lagring af CO2«: injektion efterfulgt af lagring af CO2-strømme i underjordiske geologiske formationer

2)

»vandsøjle«: den kontinuerlige vertikale vandmængde fra overfladen til bundsedimenterne i en vandmasse

3)

»lagringslokalitet«: et bestemt område med tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af CO2, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg

4)

»geologisk formation«: lithostratigrafisk underinddeling i distinkte bjergarter, som kan påvises og kortlægges

5)

»udsivning«: frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset

6)

»lagringskompleks«: lagringslokaliteten og de geologiske omgivelser, som kan have betydning for den overordnede integritet og sikkerhed ved lagringen (dvs. sekundære indeslutningsformationer)

7)

»hydraulisk enhed«: et hydraulisk forbundet porevolumen, hvor trykpåvirkning kan måles teknisk, og som er begrænset af flowbarrierer, som f.eks. forkastninger, salthorste, lithologiske grænser, eller af formationens udkiling eller blotning

8)

»efterforskning«: vurderingen af potentielle lagringskomplekser med henblik på geologisk lagring af CO2 ved hjælp af aktiviteter i undergrunden som f.eks. boringer med henblik på at tilvejebringe geologiske data om lagene i det potentielle lagringskompleks og om nødvendigt injektionstest for at karakterisere lagringslokaliteter

9)

»efterforskningstilladelse«: en skriftlig, begrundet beslutning om tilladelse til efterforskning, der præciserer betingelserne for at foretage denne efterforskning, udstedt af den kompetente myndighed i medfør af dette direktiv

10)

»operatør«: en fysisk eller juridisk, privatretlig eller offentligretlig person, der driver eller kontrollerer lagringslokaliteten, eller som efter national lovgivning har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf

11)

»lagringstilladelse«: en skriftlig, begrundet beslutning eller beslutninger om tilladelse til operatørens geologiske lagring af CO2 på en lagringslokalitet, der præciserer betingelserne for at foretage denne lagring, udstedt af den kompetente myndighed i medfør af dette direktiv

12)

»væsentlig ændring«: ændring, der ikke er omhandlet i lagringstilladelsen, og som kan have betydelige virkninger på miljøet eller menneskers sundhed

13)

»CO2-strøm«: en strøm af stoffer hidrørende fra CO2-opsamlingsprocesser

14)

»affald«: stoffer, der er defineret som affald i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/12/EF

15)

»CO2-udbredelsen«: det volumen af CO2, der udbredes i den geologiske formation

16)

»migration«: CO2's bevægelser i lagringskomplekset

17)

»væsentlig uregelmæssighed«: enhver uregelmæssighed i injektions- eller lagringsoperationerne eller i selve lagringskompleksets tilstand, som indebærer risiko for udsivning eller risiko for miljøet eller menneskers sundhed

18)

»væsentlig risiko«: en kombination af en sandsynlighed for, at en skade indtræffer, og et omfang af skade, som der ikke kan ses bort fra, uden at der sættes spørgsmålstegn ved dette direktivs formål for så vidt angår den pågældende lagringslokalitet

19)

»udbedrende foranstaltninger«: enhver foranstaltning, der træffes for at udbedre væsentlige uregelmæssigheder eller lukke lækager med henblik på at forhindre eller standse frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset

20)

»lukning« af en lagringslokalitet: endegyldig indstilling af CO2-injektion i lagringslokaliteten

21)

»efterbehandlingsfase«: tidsrummet efter nedlukningen af en lagringslokalitet, herunder tidsrummet efter overdragelsen af ansvaret til den kompetente myndighed

22)

»transportnet«: net af rørledninger, herunder tilknyttede boosterstationer, til transport af CO2 til lagringslokaliteten.

1)

den potentielle operatørs navn og adresse

2)

dokumentation for den potentielle operatørs tekniske kompetence

3)

karakterisering af lagringslokaliteten og lagringskomplekset og en vurdering af den forventede sikkerhed ved lagringen, jf. artikel 4, stk. 3 og 4

4)

den samlede mængde CO2, der skal injiceres og lagres, de forventede kilder og transportmetoder, CO2-strømmenes sammensætning, injektionsrater og -tryk samt injektionsanlæggenes beliggenhed

5)

beskrivelse af foranstaltninger til hindring af væsentlige uregelmæssigheder

6)

forslag til overvågningsplan, jf. artikel 13, stk. 2

7)

forslag til plan for udbedrende foranstaltninger, jf. artikel 16, stk. 2

8)

forslag til foreløbig efterbehandlingsplan, jf. artikel 17, stk. 3

9)

oplysninger indgivet i medfør af artikel 5 i direktiv 85/337/EØF

10)

dokumentation for, at den finansielle sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, jf. artikel 19, vil være gyldig og effektiv, inden injektionen påbegyndes.

1)

Den kompetente myndighed finder det på grundlag af den i henhold til artikel 7 indgivne ansøgning og eventuelt andre relevante oplysninger godtgjort:

2)

Den kompetente myndighed har taget enhver udtalelse fra Kommissionen om udkastet til tilladelsen, jf. artikel 10, i betragtning.

1)

operatørens navn og adresse

2)

lagringslokalitetens og lagringskompleksets nøjagtige beliggenhed og afgrænsning samt informationer vedrørende den hydrauliske enhed

3)

kravene til lagringsoperationen, den samlede mængde CO2, der må lagres geologisk, grænserne for reservoirtrykket og de maksimale injektionsrater og -tryk

4)

krav til CO2-strømmens sammensætning og til proceduren for modtagelse af CO2-strømmen i henhold til artikel 12, og om nødvendigt yderligere krav til injektion og lagring, navnlig med det formål at forebygge væsentlige uregelmæssigheder

5)

den godkendte overvågningsplan, forpligtelse til at gennemføre planen og krav om ajourføring af planen i medfør af artikel 13 samt rapporteringskrav i medfør af artikel 14

6)

kravet om at underrette den kompetente myndighed i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, den godkende plan for udbedrende foranstaltninger og forpligtelsen til at gennemføre denne i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, jf. artikel 16

7)

betingelserne for lukning og den godkendte foreløbige efterbehandlingsplan, der er omhandlet i artikel 17

8)

bestemmelser om ændringer, revurdering, ajourføring og tilbagetrækning af lagringstilladelsen, jf. artikel 11

9)

krav om oprettelse og opretholdelse af finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, jf. artikel 19.

a)

hvis den har fået meddelelse om eller får kendskab til udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, jf. artikel 16, stk. 1

b)

hvis de i medfør af artikel 14 forelagte rapporter eller de i medfør af artikel 15 gennemførte miljøinspektioner viser, at tilladelsesbetingelserne ikke overholdes, eller at der er risiko for udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder

c)

hvis den har kendskab til, at operatøren på anden måde ikke opfylder tilladelsesbetingelserne

d)

hvis det forekommer nødvendigt på grundlag af de seneste videnskabelige resultater og teknologiske fremskridt, eller

e)

fem år efter udstedelsen af tilladelsen og derefter hvert tiende år, jf. dog litra a)-d).

a)

skade lagringslokalitetens eller den tilhørende transportinfrastrukturs integritet

b)

indebære en væsentlig risiko for miljøet eller menneskers sundhed eller

c)

overtræde kravene i den relevante fællesskabslovgivning.

a)

kun accepterer og injicerer CO2-strømme, hvis der er foretaget en analyse af strømmenes sammensætning, herunder korrosive stoffer, og en risikovurdering, og hvis risikovurderingen har vist, at kontamineringsniveauerne er i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i stk. 1

b)

fører et register over de leverede og injicerede CO2-strømme med angivelse af mængde og egenskaber, herunder disse strømmes sammensætning.

a)

sammenligne CO2's og formationsvandets faktiske og modellerede opførsel på lagringslokaliteten

b)

detektere væsentlige uregelmæssigheder

c)

detektere CO2's migration

d)

detektere udsivning af CO2

e)

detektere væsentlige negative virkninger for det omgivende miljø, herunder navnlig for drikkevandet, for befolkningen eller for brugerne af den omgivende biosfære

f)

vurdere effektiviteten af udbedrende foranstaltninger truffet i medfør af artikel 16

g)

ajourføre vurderingen af lagringskompleksets sikkerhed og integritet på kort og lang sigt, herunder vurdere, om den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.

1)

alle de i rapporteringsperioden indhentede resultater af overvågningen efter artikel 13, herunder oplysninger om den anvendte overvågningsteknologi

2)

oplysning om de CO2-strømme, der er leveret og injiceret i rapporteringsperioden og er registreret i medfør af artikel 12, stk. 3, litra b), med angivelse af mængde, egenskaber og sammensætning

3)

dokumentation for etablering og opretholdelse af finansiel sikkerhedsstillelse, jf. artikel 19 og artikel 9, nr. 9)

4)

oplysninger, som den kompetente myndighed anser for nyttige til at vurdere overholdelsen af betingelserne i lagringstilladelsen og forbedre kendskabet il CO2's opførsel i lagringslokaliteten.

a)

hvis den kompetente myndighed har fået meddelelse om eller kendskab til udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, jf. artikel 16, stk. 1

b)

hvis rapporterne i henhold til artikel 14 viser, at tilladelsesbetingelserne ikke er overholdt til fulde

c)

for at undersøge alvorlige klager, der vedrører miljøet eller menneskers sundhed

d)

i andre situationer, hvor den kompetente myndighed anser det for hensigtsmæssigt.

a)

hvis de relevante betingelser i tilladelsen er opfyldt

b)

efter dokumenteret anmodning fra operatøren og med tilladelse fra den kompetente myndighed eller

c)

hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse herom efter tilbagetrækning af en lagringstilladelse i medfør af artikel 11, stk. 3.

a)

om nødvendigt ajourføres, idet der tages hensyn til risikoanalyse, bedste praksis og teknologiske forbedringer

b)

forelægges den kompetente myndighed til godkendelse og

c)

godkendes af den kompetente myndighed som den endelige efterbehandlingsplan.

a)

Alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet.

b)

En minimumsperiode, der fastsættes af den kompetente myndighed, er udløbet. Denne minimumsperiode må ikke være under 20 år, medmindre den kompetente myndighed er overbevist om, at det kriterium, der er omhandlet i litra a), er opfyldt inden udløbet af den pågældende periode.

c)

De i artikel 20 nævnte finansielle forpligtelser er opfyldt.

d)

Lokaliteten er forseglet og injektionsanlæggene fjernet.

a)

at den injicerede CO2's faktiske opførsel stemmer overens med den modellerede opførsel

b)

at der ikke er nogen detekterbar udsivning

c)

at lagringslokaliteten udvikler sig hen imod en tilstand af varig stabilitet.

a)

efter lukning af en lagringslokalitet i medfør af artikel 17, stk. 1, litra a) eller b), indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages til den kompetente myndighed, jf. artikel 18, stk. 1-5

b)

efter tilbagetrækning af en lagringstilladelse, jf. artikel 11, stk. 3:

a)

hvor stor en lagringskapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed i de i medfør af artikel 4 fastslagte områder, og hvor stor en transportkapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed

b)

hvor stor en andel af deres CO2-reduktionsforpligtelser ifølge internationale retsakter og fællesskabslovgivningen de agter at opfylde gennem CO2-opsamling og geologisk lagring

c)

nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, og dette problem ikke kan løses rimelig let, og

d)

nødvendigheden af at imødekomme behørigt dokumenterede rimelige behov hos ejeren eller operatøren af lagringslokaliteten eller transportnettet og de interesser, som gør sig gældende for alle andre potentielt berørte brugere af lageret eller nettet eller relevante forarbejdnings- eller håndteringsfaciliteter.

a)

et register over udstedte lagringstilladelser og

b)

et permanent register over alle lukkede lagringslokaliteter og omgivende lagringskomplekser, herunder kort og tværsnit, der viser anlæggenes rumlige udstrækning, samt de tilgængelige oplysninger, der er relevante for at vurdere, om den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.

1)

I bilag I foretages følgende ændringer:

2)

I bilag II foretages følgende ændringer:

»—

injektion af kuldioxidstrømme til oplagringsformål i geologiske formationer, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse, forudsat at injektionen foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid (17) eller ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, jf. dets artikel 2, stk. 2.

»14.

Drift af lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid (17).

»a)

luftformige stoffer, der udsendes i atmosfæren, og kuldioxid, der opsamles og transporteres med henblik på geologisk lagring, og som lagres geologisk i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid (17) eller ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, jf. dets artikel 2, stk. 2

»h)

overførsler af CO2 med henblik på geologisk lagring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid (17).

»6.9.

Opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette direktiv, med henblik på geologisk lagring i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid (17).

—

om permanent indeslutning af CO2 med henblik på at forebygge og i videst muligt omfang mindske negative virkninger på miljøet og deraf følgende risici for menneskers sundhed og sikkerheden for miljøet og mennesker ved CCS er blevet tilstrækkelig dokumenteret

—

om procedurerne i forbindelse med Kommissionens vurderinger af udkast til lagringstilladelser jf. artikel 10, og af udkast til beslutninger om ansvarsoverdragelse jf. artikel 18, fortsat er nødvendige

—

erfaringerne med bestemmelserne om kriterier og procedure for modtagelse af CO2-strømme i artikel 12

—

erfaringerne med de bestemmelser om tredjepartsadgang, der er nævnt i artikel 21 og 22, og med bestemmelserne om grænseoverskridende samarbejde i artikel 24

—

de bestemmelser vedrørende fyringsanlæg med en nominel effekt på 300 MW eller derover, der er nævnt i artikel 9a i direktiv 2001/80/EF

—

udsigterne for geologisk lagring af CO2 i tredjelande

—

den videre udvikling og opdatering af de kriterier, der er nævnt i bilag I og II

—

erfaringerne med incitamenter for anvendelse af CCS i anlæg, der forbrænder biomasse

—

behovet for yderligere lovgivning om miljørisici i forbindelse med CO2-transport

a)

lagringslokaliteter, der anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning den 25. juni 2009;

b)

lagringslokaliteter, der er tilladt i henhold til denne lovgivning før eller den 25. juni 2009, forudsat at lokaliteterne anvendes senest et år efter denne dato.