This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008D0780
2008/780/EC: Council Decision of 29 September 2008 on the conclusion, on behalf of the European Community, of the Southern Indian Ocean Fisheries Agreement
2008/780/EF: Rådets afgørelse af 29. september 2008 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean
2008/780/EF: Rådets afgørelse af 29. september 2008 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean
EUT L 268 af 9.10.2008, p. 27–28
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
9.10.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 268/27 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 29. september 2008
om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean
(2008/780/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Fællesskabet har beføjelse til at vedtage foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer og til at indgå aftaler med lande og internationale organisationer. |
(2) |
Fællesskabet er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention, der forpligter alle medlemmer af det internationale samfund til at samarbejde om at bevare og forvalte havets biologiske ressourcer. |
(3) |
Fællesskabet og dets medlemsstater har ratificeret aftalen om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter. |
(4) |
Fællesskabet har deltaget i forhandlingerne om en fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA) lige fra begyndelsen og har spillet en aktiv og konstruktiv rolle i denne proces, der kulminerede med, at aftalen blev vedtaget på den diplomatiske konference i Rom den 7. juli 2006. |
(5) |
SIOFA blev åbnet for undertegnelse den 7. juli 2006, og den blev undertegnet af Fællesskabet samme dag, jf. Rådets afgørelse 2006/496/EF (1). |
(6) |
EF-flåden fisker i aftaleområdet, og det er i Fællesskabets interesse at spille en reel rolle i aftalens gennemførelse. |
(7) |
Aftalen bør derfor godkendes — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (2) godkendes herved på Fællesskabets vegne.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at deponere godkendelsesinstrumentet hos Generalsekretæren for De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, der er depositar for aftalen, jf. aftalens artikel 25.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) EUT L 196 af 18.7.2006, s. 14.
(2) EUT L 196 af 18.7.2006, s. 15.