24.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 195/24

(1)

Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (i det følgende benævnt »ØMU«) blev indledt den 1. januar 1999. Ved beslutning 98/317/EF (4) traf Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringscheferne på sit møde i Bruxelles den 3. maj 1998 afgørelse om, at Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 1999.

(2)

Rådet traf ved beslutning 2000/427/EF (5) afgørelse om, at Grækenland opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2001. Rådet traf ved beslutning 2006/495/EF (6) afgørelse om, at Slovenien opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2007. Rådet traf ved beslutning 2007/503/EF (7) og 2007/504/EF (8) afgørelse om, at Cypern og Malta opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2008.

(3)

I overensstemmelse med punkt 1 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der er knyttet som bilag til traktaten, meddelte Det Forenede Kongerige Rådet, at det ikke agtede at gå over til tredje fase af ØMU den 1. januar 1999. Denne meddelelse er ikke blevet ændret. I overensstemmelse med punkt 1 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Danmark, der er knyttet som bilag til traktaten, og afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne i Edinburgh i december 1992 har Danmark meddelt Rådet, at det ikke vil deltage i tredje fase af ØMU. Danmark har ikke anmodet om, at proceduren i artikel 122, stk. 2, indledes.

(4)

I henhold til beslutning 98/317/EF er Sverige en medlemsstat med dispensation som defineret i traktatens artikel 122. I overensstemmelse med artikel 4 i tiltrædelsesakten af 2003 er Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet medlemsstater med dispensation som defineret i traktatens artikel 122. I henhold til artikel 5 i tiltrædelsesakten af 2005 er Bulgarien og Rumænien medlemsstater med dispensation som defineret i traktatens artikel 122.

(5)

Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ECB«) blev oprettet den 1. juli 1998. Det Europæiske Monetære System er blevet erstattet af en valutakursmekanisme, som blev indført ved Det Europæiske Råds resolution af 16. juni 1997 om oprettelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (9). Procedurerne for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ERM II) blev fastlagt i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (10).

(6)

I traktatens artikel 122, stk. 2, er procedurerne for ophævelse af de pågældende medlemsstaters dispensation fastlagt. Ifølge denne artikel aflægger Kommissionen og ECB mindst én gang hvert andet år eller på anmodning af en medlemsstat med dispensation beretning til Rådet efter fremgangsmåden i traktatens artikel 121, stk. 1. De seneste regelmæssige konvergensberetninger fra Kommissionen og ECB blev godkendt i maj 2008. Den 4. april 2008 forelagde Slovakiet en formel anmodning om en konvergensvurdering.

(7)

Medlemsstaternes nationale lovgivninger, herunder de nationale centralbankers statutter, skal om nødvendigt tilpasses for at gøre dem forenelige med traktatens artikel 108 og 109 samt med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB-statutten«). Kommissionens og ECB’s beretninger indeholder en detaljeret vurdering af foreneligheden af Slovakiets lovgivning med traktatens artikel 108 og 109 samt med ESCB-statutten.

(8)

I henhold til artikel 1 i protokollen om konvergenskriterierne, jf. artikel 121 i traktaten, betyder kriteriet vedrørende prisstabilitet som omhandlet i traktatens artikel 121, stk. 1, første led, at en medlemsstat har en holdbar prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Med henblik på dette kriterium måles inflationen ved harmoniserede forbrugerprisindekser (HICP) som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser (11). Med henblik på at vurdere prisstabilitetskriteriet måles en medlemsstats inflation ved den procentvise ændring i det aritmetiske gennemsnit af de sidste tolv månedlige indekser i forhold til det aritmetiske gennemsnit af de tolv månedlige indekser i den foregående periode. I den etårige periode, der sluttede i marts 2008, var de tre medlemsstater med de bedste prisstabilitetsresultater Malta, Nederlandene og Danmark med en inflationstakt på henholdsvis 1,5 %, 1,7 % og 2,0 %. I deres beretninger har Kommissionen og ECB taget udgangspunkt i en referenceværdi beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit af inflationstakterne i de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, plus 1,5 procentpoint. Det har resulteret i en referenceværdi på 3,2 % i den etårige periode, der sluttede i marts 2008.

(9)

I henhold til artikel 2 i protokollen om konvergenskriterierne, jf. traktatens artikel 121, betyder kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling som nævnt i traktatens artikel 121, stk. 1, andet led, at medlemsstaten på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsafgørelse som omhandlet i traktatens artikel 104, stk. 6, om, at den pågældende medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort underskud.

(10)

I henhold til artikel 3 i protokollen om konvergenskriterierne som nævnt i traktatens artikel 121, betyder kriteriet vedrørende deltagelse i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme som nævnt i traktatens artikel 121, stk. 1, tredje led, at en medlemsstat har overholdt de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme (ERM) uden alvorlige spændinger i mindst de seneste to år før undersøgelsen. Medlemsstaten må især ikke i samme periode på eget initiativ have devalueret sin valutas bilaterale centralkurs over for en anden medlemsstats valuta. Siden den 1. januar 1999 har ERM II udgjort rammen for vurderingen af opfyldelsen af valutakurskriteriet. Ved vurderingen af opfyldelsen af dette kriterium i deres beretninger har Kommissionen og ECB undersøgt den toårige periode, der sluttede den 18. april 2008.

(11)

I henhold til artikel 4 i protokollen om konvergenskriterierne, jf. traktatens artikel 121, betyder kriteriet vedrørende konvergens i rentesatserne som nævnt i traktatens artikel 121, stk. 1, fjerde led, at en medlemsstat over en periode på et år før undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2 procentpoint. Med henblik på vurderingen af rentekonvergenskriteriet er der blevet anvendt sammenlignelige rentesatser på 10-årige toneangivende statsobligationer. Med henblik på at vurdere opfyldelsen af rentekriteriet er der i Kommissionens og ECB’s beretninger taget udgangspunkt i en referenceværdi beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit af den langfristede nominelle rentesats i de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, plus 2 procentpoint. Det har resulteret i en referenceværdi på 6,5 % i den etårige periode, der sluttede i marts 2008.

(12)

I overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om konvergenskriterierne, jf. artikel 121 i traktaten, skal Kommissionen tilvejebringe de statistiske data, der bruges til den aktuelle vurdering af, om konvergenskriterierne er opfyldt. Kommissionen har tilvejebragt data med henblik på udarbejdelsen af denne beslutning. Budgetdataene har Kommissionen tilvejebragt efter indberetning fra medlemsstaterne pr. 1. april 2008 i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (12).

(13)

På grundlag af beretningerne fra Kommissionen og ECB om de fremskridt, Slovakiet har gjort med opfyldelsen af sine forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union, konkluderer Kommissionen følgende:

I lyset af vurderingen af lovgivningens forenelighed og af opfyldelsen af konvergenskriterierne samt af de yderligere faktorer og forudsat, at beslutning 2005/182/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Slovakiet ophæves af Rådet, opfylder Slovakiet de nødvendige betingelser for indførelse af euroen.

(14)

Rådet ophævede ved beslutning 2008/562/EF (14) på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutning 2005/182/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Slovakiet.

(15)

I henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om, hvilke medlemsstater med dispensation der opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta, og ophæver de pågældende medlemsstaters dispensation —