AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (1) (i det følgende benævnt »Dublinforordningen«), der er trådt i stedet for Dublinkonventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, undertegnet i Dublin den 15. juni 1990 (2) (i det følgende benævnt »Dublinkonventionen«), og at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har vedtaget forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (3) (i det følgende benævnt »forordningen om gennemførelsesbestemmelser til Dublinforordningen«),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen for at lette fastsættelsen af, hvilken medlemsstat der i henhold til Dublinkonventionen er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning (4) (i det følgende benævnt »Eurodac-forordningen«), og forordning (EF) 407/2002 af 28. februar 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (5) (i det følgende benævnt »forordning om gennemførelsesbestemmelser til Eurodac«),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) (i det følgende benævnt »direktiv om beskyttelse af personoplysninger«) af Det Schweiziske Forbund bør anvendes på samme måde, som det anvendes af Den Europæiske Unions medlemsstater, når de behandler oplysninger i henhold til denne aftale,

SOM TAGER HENSYN TIL Det Schweiziske Forbunds geografiske beliggenhed,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Schweiziske Forbunds deltagelse i den del af fællesskabsreglerne, der dækkes af forordningerne »Dublin« og »Eurodac« (i det følgende benævnt »Dublin/Eurodac-reglerne«), vil gøre det muligt at styrke samarbejdet mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Europæiske Fællesskab har indgået en aftale med Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (7), baseret på Dublinkonventionen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er ønskeligt, at Det Schweiziske Forbund associeres på lige fod med Island og Norge i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af »Dublin/Eurodac«-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund bør indgås en aftale, der indebærer rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der er aftalt mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Island og Norge på den anden side,

SOM ER OVERBEVISTE OM, at det er nødvendigt at organisere samarbejdet mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gennemførelsen, den praktiske anvendelse og den videre udvikling af »Dublin/Eurodac«-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er nødvendigt, for at associere Det Schweiziske Forbund i Det Europæiske Fællesskabs aktiviteter på de områder, der er omfattet af nærværende aftale, og for at muliggøre dets deltagelse i de nævnte aktiviteter, at nedsætte et udvalg efter den institutionelle model, der blev etableret i forbindelse med associeringen af Island og Norge,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at samarbejdet på de områder, der dækkes af forordningerne »Dublin« og »Eurodac«, er baseret på principperne om frihed, demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, som er garanteret bl.a. ved den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 4. november 1950,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i de retsakter, der er vedtaget på grundlag af nævnte afsnit, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling, der ved Amsterdamtraktaten er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, men at der bør skabes mulighed for, at Det Schweiziske Forbund og Danmark, i deres indbyrdes forbindelser, kan anvende de grundlæggende bestemmelser i denne aftale,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det bør sikres, at de stater, med hvilke Det Europæiske Fællesskab har oprettet en associering med henblik på gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af »Dublin/Eurodac«-reglerne, også anvender disse regler i deres indbyrdes forbindelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det, for at »Dublin/Eurodac«-reglerne kan fungere efter hensigten, er nødvendigt, at nærværende aftale anvendes samtidigt med aftalerne mellem de forskellige parter, der er associeret i gennemførelsen og udviklingen af »Dublin/Eurodac«-reglerne, til regulering af deres indbyrdes forbindelser,

SOM HENVISER TIL associeringen af Det Schweiziske Forbund i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne,

SOM HENVISER til forbindelsen mellem Schengenreglerne og »Dublin/Eurodac«-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne forbindelse kræver samtidig anvendelse af »Dublin/Eurodac«-reglerne og Schengenreglerne,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

1.   Bestemmelserne i

—	»Dublin« forordningen

—	»Eurodac«-forordningen

—	forordningen om »gennemførelsesbestemmelser til Eurodac« og

—	forordningen om »gennemførelsesbestemmelser til Dublin«

iværksættes af Det Schweiziske Forbund, i det følgende benævnt »Schweiz«, og anvendes i dets forbindelser med Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«.

2.   Medlemsstaterne anvender de i stk. 1 nævnte forordninger i forbindelserne med Schweiz.

3.   Også de retsakter og andre foranstaltninger vedtaget af Det Europæiske Fællesskab, der ændrer eller supplerer de i stk. 1 nævnte bestemmelser, og de afgørelser, der træffes efter de i nævnte bestemmelser fastsatte procedurer, accepteres, gennemføres og anvendes af Schweiz, jf. dog artikel 4.

4.   Bestemmelserne i direktivet om beskyttelse af personoplysninger, således som de gælder for medlemsstaterne med hensyn til oplysninger, de behandler i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af de i artikel 1 nævnte bestemmelser, gennemføres og anvendes, med de fornødne tilpasninger, af Schweiz.

5.   I forbindelse med stk. 1 og 2 anses de henvisninger til »medlemsstaterne«, der er indeholdt i de i stk. 1 nævnte bestemmelser, for også at omfatte Schweiz.

Artikel 2

1.   Ved udarbejdelsen af nye lovgivningsmæssige bestemmelser, der ændrer eller supplerer de i artikel 1 nævnte bestemmelser, vil Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt »Kommissionen«, foretage en uformel høring af de schweiziske eksperter på samme måde, som den hører medlemsstaternes eksperter ved udarbejdelsen af sine forslag.

2.   Når Kommissionen fremsender de i stk. 1 nævnte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »Rådet«, sender den kopi heraf til Schweiz.

Efter anmodning fra en af de kontraherende parter kan der finde en indledende drøftelse sted i det blandede udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 3.

3.   På væsentlige tidspunkter i tiden forud for vedtagelse af ny lovgivning som omhandlet i stk. 1 konsulterer de kontraherende parter på ny hinanden i det blandede udvalg, efter anmodning fra en af parterne, som led i en løbende informations- og konsultationsproces.

4.   De kontraherende parter samarbejder helhjertet i informations- og konsultationsfasen med henblik på ved processens afslutning at lette det blandede udvalgs varetagelse af sine opgaver i overensstemmelse med denne aftale.

5.   Repræsentanterne for den schweiziske regering har ret til at fremsætte forslag i det blandede udvalg for så vidt angår de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1.

6.   Kommissionen sikrer, at de schweiziske eksperter kommer til at deltage mest muligt — afhængigt af det berørte område — i forberedelsen af udkast til foranstaltninger, der derefter forelægges de udvalg, som bistår Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser. Ved udarbejdelse af foranstaltninger hører Kommissionen således de schweiziske eksperter på samme måde, som den hører medlemsstaternes eksperter.

7.   I tilfælde af, at Rådet får forelagt forslag i overensstemmelse med den procedure, der gælder for det berørte udvalg, videregiver Kommissionen de schweiziske eksperters synspunkter.

Artikel 3

1.   Der nedsættes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende parter.

2.   Det blandede udvalg vedtager sin forretningsorden ved konsensus.

3.   Det blandede udvalg mødes på initiativ af sin formand eller efter anmodning fra et af sine medlemmer.

4.   Det blandede udvalg holder møde på et passende niveau, alt efter behov, for at undersøge den praktiske gennemførelse og anvendelse af de i artikel 1 nævnte bestemmelser og for at drøfte udarbejdelsen af retsakter og foranstaltninger, der ændrer eller supplerer de i artikel 1 nævnte bestemmelser.

Enhver udveksling af oplysninger i henhold til denne aftale anses for at have fundet sted inden for rammerne af det blandede udvalgs kommissorium.

5.   Formandskabet for det blandede udvalg udøves efter tur, for en periode af seks måneder, af repræsentanten for Det Europæiske Fællesskab og repræsentanten for den schweiziske regering.

Artikel 4

1.   Når Rådet vedtager retsakter eller foranstaltninger, der ændrer eller supplerer de i artikel 1 nævnte bestemmelser, og når retsakter eller foranstaltninger vedtages efter de i disse bestemmelser fastsatte procedurer, anvendes disse retsakter eller foranstaltninger samtidig af medlemsstaterne og af Schweiz, medmindre disse udtrykkeligt har truffet anden afgørelse, jf. dog stk. 2.

2.   Kommissionen giver straks Schweiz meddelelse om vedtagelsen af de i stk. 1 nævnte retsakter eller foranstaltninger. Schweiz udtaler sig om, hvorvidt det vil acceptere indholdet heraf og gennemføre det i sin interne retsorden. Beslutningen herom meddeles Kommissionen senest 30 dage efter vedtagelsen af de pågældende retsakter eller foranstaltninger.

3.   Hvis indholdet af ovennævnte retsakter eller foranstaltninger først kan være bindende for Schweiz, når landets forfatningsmæssige krav er opfyldt, meddeler Schweiz Kommissionen dette samtidig med ovennævnte beslutning. Schweiz giver snarest Kommissionen skriftlig meddelelse, når alle forfatningsmæssige krav er opfyldt. Hvis der ikke kræves folkeafstemning, gives meddelelsen umiddelbart efter udløbet af fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning. Hvis der kræves folkeafstemning, har Schweiz en frist på højst to år, regnet fra Kommissionens meddelelse, til at give meddelelse om sin beslutning. Fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden for Schweiz og indtil meddelelsen om, at de forfatningsmæssige krav er opfyldt, anvender Schweiz midlertidigt indholdet af den pågældende retsakt eller foranstaltning, hvor det er muligt.

4.   Hvis Schweiz ikke kan anvende den pågældende retsakt eller foranstaltning midlertidigt, og hvis dette skaber vanskeligheder, der virker forstyrrende på Dublin/Eurodac-samarbejdet, drøftes situationen i det blandede udvalg. Det Europæiske Fællesskab kan over for Schweiz træffe passende og nødvendige foranstaltninger, der kan sikre, at Dublin/Eurodac-samarbejdet fungerer efter hensigten.

5.   Schweiz' accept af de i stk. 1 nævnte retsakter og foranstaltninger skaber rettigheder og forpligtelser mellem Schweiz og Den Europæiske Unions medlemsstater.

6.   I tilfælde af at

a)	Schweiz meddeler sin beslutning om ikke at acceptere indholdet af en retsakt eller foranstaltning som omhandlet i stk. 1, hvor proceduren i denne aftale er blevet anvendt, eller

b)	Schweiz ikke giver meddelelse inden for den frist på 30 dage, der er fastsat i stk. 2, eller

c)

Schweiz ikke giver meddelelse efter udløbet af fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning, eller, i tilfælde af folkeafstemning, inden for den frist på to år, der er fastsat i stk. 3, eller ikke sørger for midlertidig anvendelse af retsakter eller foranstaltninger fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden,

suspenderes nærværende aftale.

7.   Det blandede udvalg undersøger det spørgsmål, der har ført til aftalens suspension, og søger inden for en frist på 90 dage at afhjælpe årsagerne til, at den pågældende retsakt eller foranstaltning ikke blev accepteret eller ratificeret. Efter gennemgang af alle yderligere muligheder for at videreføre aftalen, herunder også muligheden for at tage hensyn til ækvivalent lovgivning, kan udvalget med enstemmighed beslutte at genoptage aftalen. Hvis denne aftale fortsat er suspenderet efter 90 dage, finder den ikke længere anvendelse.

Artikel 5

1.   For at opfylde de kontraherende parters mål om at nå frem til en så ensartet anvendelse og fortolkning som muligt af de i artikel 1 nævnte bestemmelser, overvåger det blandede udvalg løbende udviklingen af retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (i det følgende benævnt »Domstolen«), samt udviklingen i retspraksis ved de kompetente domstole i Schweiz vedrørende sådanne bestemmelser. Med henblik herpå enes de kontraherende stater om at sikre ufortøvet gensidig udveksling af oplysninger om denne retspraksis.

2.   Schweiz har ret til at forelægge processkrifter eller skriftlige bemærkninger for Domstolen i tilfælde, hvor en domstol i en medlemsstat har forelagt den et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af en af de i artikel 1 nævnte bestemmelser.

Artikel 6

1.   Schweiz aflægger hvert år rapport til det blandede udvalg om, hvordan landets administrative myndigheder og domstole har anvendt og fortolket de i artikel 1 nævnte bestemmelser, i givet fald som fortolket af Domstolen.

2.   Hvis det blandede udvalg ikke har været i stand til at sikre en ensartet anvendelse og fortolkning senest to måneder efter, at det er blevet underrettet om en væsentlig forskel i Domstolens og de schweiziske domstoles retspraksis eller om en væsentlig forskel mellem de berørte medlemsstaters myndigheder og Schweiz' myndigheder med hensyn til anvendelsen af de i artikel 1 omhandlede bestemmelser, finder proceduren i artikel 7 anvendelse.

Artikel 7

1.   Hvis der opstår en tvist om anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale eller en situation som omhandlet i artikel 6, stk. 2, opføres spørgsmålet officielt på det blandede udvalgs dagsorden som et omtvistet spørgsmål.

2.   Det blandede udvalg har 90 dage regnet fra datoen for vedtagelse af den dagsorden, hvor tvisten er opført, til at bilægge tvisten.

3.   Hvis det blandede udvalg ikke kan bilægge tvisten inden for den i stk. 2 nævnte frist på 90 dage, gives der en yderligere frist på 90 dage til endelig bilæggelse af tvisten. Hvis det blandede udvalg ved udløbet af denne periode ikke har truffet afgørelse, ophører denne aftale med at finde anvendelse ved slutningen af den sidste dag i nævnte periode.

Artikel 8

1.   Hvad angår administrations- og driftsomkostningerne i forbindelse med oprettelsen og driften af Eurodacs centrale enhed bidrager Schweiz til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget med et beløb svarende til 7,286 % af et oprindeligt referencebeløb på 11 675 000 EUR og, fra regnskabsåret 2004, med et årligt bidrag på 7,286 % af de hertil afsatte budgetbevillinger for det pågældende regnskabsår.

Hvad angår de øvrige administrations- eller driftsomkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne aftale, bidrager Schweiz til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget med et årligt beløb svarende til den andel, som landets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt.

2.   Schweiz har ret til at modtage alle dokumenter vedrørende denne aftale på et af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog og til, på møderne i det blandede udvalg, at anmode om tolkning til et af disse sprog, efter eget valg.

Artikel 9

Schweiz' nationale myndighed for beskyttelse af personoplysninger og den uafhængige kontrolinstans oprettet i henhold til artikel 286, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, samarbejder i det omfang, det er nødvendigt for varetagelsen af deres hverv, i særdeleshed ved at udveksle alle relevante oplysninger. Disse to myndigheder fastlægger efter fælles overenskomst de nærmere vilkår for deres samarbejde.

Artikel 10

1.   Denne aftale berører ikke på nogen måde de øvrige aftaler, der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz.

2.   Denne aftale berører ikke på nogen måde eventuelle fremtidige aftaler, som Det Europæiske Fællesskab måtte indgå med Schweiz.

Artikel 11

1.   Kongeriget Danmark kan anmode om at deltage i denne aftale. Betingelserne for en sådan deltagelse fastlægges i en protokol til denne aftale af de kontraherende parter, med Kongeriget Danmarks samtykke.

2.   Schweiz indgår en aftale med Republikken Island og Kongeriget Norge om indførelse af gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til deres respektive associeringer i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Dublin/Eurodac-reglerne.

Artikel 12

1.   Denne aftale skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos generalsekretæren for Rådet, der fungerer som depositar.

2.   Denne aftale træder i kraft den første dag i måneden efter, at depositaren har underrettet de kontraherende parter om, at det sidste ratifikations- eller godkendelsesinstrument er deponeret.

3.   Artikel 2 og 3 og artikel 4, stk. 2, første punktum, finder midlertidig anvendelse fra den dato, hvor denne aftale undertegnes.

Artikel 13

Med hensyn til retsakter eller foranstaltninger, der vedtages efter undertegnelsen af aftalen, men inden dens ikrafttræden, regnes den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, sidste punktum, fra den dato, hvor denne aftale træder i kraft.

Artikel 14

1.   Denne aftale anvendes kun, hvis de i artikel 11 nævnte aftaler også bringes i anvendelse.

2.   Endvidere finder denne aftale kun anvendelse, hvis aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne også bringes i anvendelse.

Artikel 15

1.   Liechtenstein kan tiltræde denne aftale.

2.   Liechtensteins tiltrædelse giver anledning til udfærdigelse af en til denne aftale knyttet protokol, der fastlægger alle følger af tiltrædelsen, herunder indførelse af rettigheder og forpligtelser mellem Liechtenstein og Schweiz og mellem, på den ene side, Liechtenstein og, på den anden side, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, for så vidt de er bundet af denne aftale.

Artikel 16

1.   Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved at indgive en skriftlig erklæring til depositaren. En sådan erklæring får virkning seks måneder efter indgivelsen.

2.   Denne aftale betragtes som opsagt, hvis Schweiz opsiger en af de i artikel 11 nævnte aftaler eller den i artikel 14, stk. 2, nævnte aftale.

Artikel 17

1.   Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

2.   Tekstudgaven af denne aftale på maltesisk vil blive bekræftet af de kontraherende parter på grundlag af en brevveksling. Den får samme gyldighed som teksterne på de i stk. 1 nævnte sprog.

---

(1)  EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.

(2)  EFT C 254 af 19.8.1997, s. 1.

(3)  EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3.

(4)  EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.

(5)  EFT L 62 af 5.3.2002, s. 1.

(6)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 3.10.2003, s. 1).

(7)  EFT L 93 af 3.4.2001, s. 38.

SLUTAKT

De befuldmægtigede har vedtaget følgende fælleserklæringer, der er knyttet til nærværende slutakt:

1.	De kontraherende parters fælleserklæring om en tæt dialog

2.	De kontraherende parters fælleserklæring om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af personoplysninger.

De befuldmægtigede har desuden noteret sig følgende erklæringer, der er knyttet til nærværende slutakt:

1.	Schweiz’ erklæring vedrørende artikel 4, stk. 3, om fristen for accept af videreudviklingen af Dublin/Eurodac-reglerne.

2.	Europa-Kommissionens erklæring om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser.

FÆLLESERKLÆRING OM FÆLLES MØDER I DE BLANDEDE UDVALG

Europa-Kommissionens delegation,

de delegationer, der repræsenterer regeringerne for Republikken Island og Kongeriget Norge,

den delegation, der repræsenterer Det Schweiziske Forbund,

—

har besluttet, at møderne i de blandede udvalg, der er nedsat dels i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en af medlemsstaterne eller i Island eller Norge, dels i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, skal afholdes som fælles møder

—

noterer sig, at afholdelsen af disse møder som fælles møder kræver en pragmatisk løsning af spørgsmålet om, hvem der har formandskabet, når dette påhviler de associerede stater i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, eller aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en af medlemsstaterne eller i Island eller Norge

—

noterer sig, at de associerede stater ønsker, om nødvendigt, at give afkald på udøvelsen af deres formandskab og at lade dette rotere blandt sig efter landenavnenes alfabetiske rækkefølge fra det tidspunkt, hvor aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, træder i kraft.