EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007D0605

2007/605/EF: Kommissionens beslutning af 7. august 2007 om, hvorvidt udgifter, som visse medlemsstater afholder i 2007 til indsamling og forvaltning af data, der er nødvendige for at kunne gennemføre den fælles fiskeripolitik, er støtteberettigede (meddelt under nummer K(2007) 3737)

EUT L 238 af 11.9.2007, p. 34–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/605/oj

11.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 238/34


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 7. august 2007

om, hvorvidt udgifter, som visse medlemsstater afholder i 2007 til indsamling og forvaltning af data, der er nødvendige for at kunne gennemføre den fælles fiskeripolitik, er støtteberettigede

(meddelt under nummer K(2007) 3737)

(2007/605/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten (1), særlig artikel 24, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 861/2006 fastsættes det, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan få bidrag fra Fællesskabet til dækning af udgifter til deres nationale programmer for indsamling og forvaltning af data.

(2)

Sådanne programmer skal opstilles i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1543/2000 af 29. juni 2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik (2), og Kommissionens forordning (EF) nr. 1639/2001 af 25. juli 2001 om udformning af det minimale og det udvidede EF-program for indsamling af data i fiskerisektoren og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1543/2000 (3).

(3)

Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Finland, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige har indsendt nationale programmer for 2007. De pågældende medlemsstater har også indsendt ansøgninger om et finansielt EF-bidrag.

(4)

Kommissionen har gennemgået medlemsstaternes programmer og vurderet, om udgifterne er støtteberettigede.

(5)

Rådets beslutning 2000/439/EF (4) blev ophævet ved Rådets forordning (EF) nr. 861/2006. Ifølge artikel 16 i sidstnævnte forordning kan EF-medfinansieringssatsen i forbindelse med indsamling af grunddata ikke overstige 50 % af medlemsstaternes udgifter til gennemførelse af et program som omhandlet i artikel 23, stk. 1, i samme forordning (forordning (EF) nr. 861/2006). Ifølge artikel 24, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 861/2006 fastsættes satsen for det finansielle bidrag ved kommissionsbeslutninger. Ifølge artikel 5 i forordning (EF) nr. 1543/2000 fastsættes der i beslutningerne om medlemsstaternes udgifter til dataindsamling en medfinansieringssats på 50 % for det minimale program og på 35 % for det udvidede program.

(6)

Første rate bør udbetales til de pågældende medlemsstater. Anden rate bør udbetales i 2008, når Kommissionen har modtaget og godkendt en finansiel og teknisk aktivitetsrapport, hvori der gives nærmere oplysninger om, i hvilken udstrækning de mål, der blev opstillet, da de minimale og udvidede programmer blev udformet, er nået.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ved denne beslutning fastsættes for 2007 de støtteberettigede udgifter for hver enkelt medlemsstat og satserne for det finansielle EF-bidrag til indsamling og forvaltning af data, der er nødvendige for at kunne gennemføre den fælles fiskeripolitik.

Artikel 2

Med hensyn til udgifter til indsamling og forvaltning af data, der er nødvendige for at kunne gennemføre den fælles fiskeripolitik, jf. bilag I, ydes der et finansielt EF-bidrag på højst 50 % af de støtteberettigede udgifter for det minimale program, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1543/2000.

Artikel 3

Med hensyn til udgifter til indsamling og forvaltning af data, der er nødvendige for at kunne gennemføre den fælles fiskeripolitik, jf. bilag II, ydes der et finansielt EF-bidrag på højst 35 % af de støtteberettigede udgifter for det udvidede program, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1543/2000.

Artikel 4

1.   Fællesskabet udbetaler første rate på 50 % af det finansielle EF-bidrag, jf. bilag I og II.

2.   Anden rate udbetales i 2008, når den finansielle og tekniske rapport er modtaget og godkendt.

Artikel 5

1.   Beløb, der er støtteberettiget efter denne beslutning, omregnes til euro efter kursen i maj 2006.

2.   Udgiftsanmeldelser og forskudsansøgninger med beløb er anført i national valuta fra de medlemsstater, der ikke deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, omregnes til euro efter kursen i den måned, hvor Kommissionen modtager de pågældende anmeldelser og ansøgninger.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2007.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 160 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EFT L 176 af 15.7.2000, s. 1.

(3)  EFT L 222 af 17.8.2001, s. 53. Ændret ved forordning (EF) nr. 1581/2004 (EUT L 289 af 10.9.2004, s. 6.).

(4)  EFT L 176 af 15.7.2000, s. 42. Ændret ved beslutning 2005/703/EF (EFT L 267 af 12.10.2005, s. 26).


BILAG I

Minimalt program

(EUR)

Medlemsstat

Støtteberettigede udgifter (EUR)

Maksimalt EF-bidrag (EUR)

BELGIEN

1 039 161

519 581

DANMARK

5 723 552

2 861 776

TYSKLAND

3 927 965

1 963 982

ESTLAND

516 054

258 027

IRLAND

4 821 622

2 410 811

GRÆKENLAND

1 781 330

890 665

SPANIEN

8 887 744

4 443 872

FRANKRIG

7 019 156

3 509 578

ITALIEN

3 927 432

1 963 716

CYPERN

597 228

298 614

LETLAND

412 174

206 087

LITAUEN

141 947

70 973,5

MALTA

449 853

224 927

NEDERLANDENE

3 537 657

1 768 829

POLEN

662 847

331 424

PORTUGAL

3 253 056

1 626 528

SLOVENIEN

250 225

125 113

FINLAND

1 307 541

653 771

SVERIGE

3 082 718

1 541 359

DET FORENEDE KONGERIGE

7 757 951

3 878 975

I alt

59 097 212

29 548 606


BILAG II

Udvidet program

(EUR)

Medlemsstat

Støtteberettigede udgifter (EUR)

Maksimalt EF-bidrag (EUR)

BELGIEN

 

 

DANMARK

 

 

TYSKLAND

626 510

219 279

ESTLAND

29 661

10 381

IRLAND

426 553

149 294

GRÆKENLAND

231 600

81 060

SPANIEN

1 276 056

446 620

FRANKRIG

342 409

119 843

ITALIEN

566 008

198 103

CYPERN

 

 

LETLAND

5 742

2 010

LITAUEN

 

 

MALTA

 

 

NEDERLANDENE

450 538

157 688

POLEN

 

 

PORTUGAL

305 456

106 910

SLOVENIEN

 

 

FINLAND

154 691

54 142

SVERIGE

60 647

21 226

DET FORENEDE KONGERIGE

1 132 625

396 419

I alt

5 608 495

1 962 973


Top