EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32007R0163
Commission Regulation (EC) No 163/2007 of 19 February 2007 fixing, for the 2005/06 marketing year, the amounts to be paid by sugar manufacturers to beet sellers in respect of the difference between the maximum amount of the base levy and the amount of that levy to be charged
Kommissionens forordning (EF) nr. 163/2007 af 19. februar 2007 om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af de beløb, som sukkerfabrikanter skal betale sælgere af sukkerroer som følge af forskellen mellem det maksimale basisafgiftsbeløb og det faktiske afgiftsbeløb
Kommissionens forordning (EF) nr. 163/2007 af 19. februar 2007 om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af de beløb, som sukkerfabrikanter skal betale sælgere af sukkerroer som følge af forskellen mellem det maksimale basisafgiftsbeløb og det faktiske afgiftsbeløb
EUT L 51 af 20.2.2007, p. 16–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010
20.2.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 51/16 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 163/2007
af 19. februar 2007
om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af de beløb, som sukkerfabrikanter skal betale sælgere af sukkerroer som følge af forskellen mellem det maksimale basisafgiftsbeløb og det faktiske afgiftsbeløb
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 18, stk. 5,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (2), særlig artikel 44, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 er det fastsat, at hvis basisafgiftsbeløbet eller B-afgiftsbeløbet er mindre end det i samme forordnings artikel 15, stk. 3 og 4, omhandlede maksimumsbeløb, eventuelt justeret i henhold til stk. 5 i samme artikel 15, er sukkerfabrikanterne forpligtet til at betale sælgerne af sukkerroer 60 % af forskellen mellem maksimumsbeløbet og det beløb, der opkræves for basisafgiften eller B-afgiften. I artikel 9, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker (3), der fortsat gælder for produktionsåret 2005/06, er det fastsat, at ovennævnte beløb, som skal betales, fastsættes samtidig med og efter samme procedure som produktionsafgifterne. |
(2) |
Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1296/2005 af 5. august 2005 om revision for produktionsåret 2005/06 i sukkersektoren af det maksimale B-afgiftsbeløb og ændring af minimumsprisen for B-sukkerroer (4) er det maksimale B-afgiftsbeløb fastsat til 37,5 % af interventionsprisen for hvidt sukker. I Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007 af 19. februar 2007 om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af produktionsafgifterne for sukker (5) blev basisafgiften fastsat til 1,0022 %, og der blev ikke fastsat en B-afgift. Som følge af disse forskelle bør det i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001 fastsættes, hvilke beløb sukkerfabrikanterne skal betale sælgerne af sukkerroer pr. ton A- og B-sukkerroer af standardkvalitet. |
(3) |
Forvaltningskomitéen for Sukker har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
For produktionsåret 2005/06 fastsættes de beløb, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som sukkerfabrikanterne skal betale sælgerne af sukkerroer, pr. ton sukkerroer af standardkvalitet til 0,492 EUR for A-sukkerroer og til 18,372 EUR for B-sukkerroer.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2007.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Ophævet ved forordning (EF) nr. 318/2006.
(2) EFT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2011/2006 (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 1).
(3) EUT L 50 af 21.2.2002, s. 40. Ophævet ved forordning (EF) nr. 952/2006 (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39).
(4) EUT L 205 af 6.8.2005, s. 20.
(5) Se side 17 i denne EUT.