(1)

Den 4. november 1998 vedtog Kommissionen multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (1). De multisektorale rammebestemmelser fandt anvendelse fra den 1 januar 1999 i første omgang for en treårig forsøgsperiode. Varigheden blev i 2001 forlænget indtil den 31. december 2002.

(2)

Disse rammebestemmelser gælder kun regionalstøtte, som defineret i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (2), som skal fremme initialinvesteringer, herunder jobskabelse i forbindelse med initialinvesteringer på grundlag af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c). Rammebestemmelserne berører ikke vurderingen af støtteforslag på grundlag af andre af EØS-aftalens bestemmelser, såsom artikel 61, stk. 3, litra b). I stål- og kunstfibersektoren gælder de også for store enkeltstående tilskud til små og mellemstore virksomheder, som ikke er fritaget ved andre bestemmelser. Rammebestemmelserne gælder ikke sager om omstruktureringsstøtte, der fortsat vil være omfattet af Myndighedens rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (3). Disse rammebestemmelser vil heller ikke påvirke anvendelsen af eksisterende horisontale rammebestemmelser, som Myndighedens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling (4) og Myndighedens rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse (5).

(3)

Støtteintensiteten for regional investeringsstøtte, der ikke er fritaget for anmeldelsesforpligtelsen i artikel 1, stk. 3 i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, vil blive begrænset på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i disse rammebestemmelser

(4)

I henhold til disse rammebestemmelser er det ikke nødvendigt at anmelde støtte til store investeringsprojekter under et vist loft, hvis støtten gives i overensstemmelse med en støtteordning, Myndigheden har godkendt. Disse rammebestemmelser berører dog ikke EFTA-staternes forpligtelse til at anmelde ny individuel (ad hoc) støtte, som ikke er fritaget for anmeldelsesforpligtelsen i artikel 1, stk. 3 i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. Reglerne i disse rammebestemmelser gælder også ved vurderingen af sådanne individuelle (ad hoc) statsstøtteforanstaltninger.

(1)

De støttelofter, Myndigheden har fastsat for alle områder, der er berettiget til regionalstøtte, skal generelt skabe det incitament, der er nødvendigt for udviklingen af de støttede regioner. Da der er tale om et enkelt loft, mere end udligner det imidlertid ofte de regionale ulemper, når det gælder store projekter. Formålet med disse rammebestemmelser er at begrænse incitamentet i forbindelse med store projekter til et niveau, hvor man i videst muligt omfang undgår unødig fordrejning af konkurrencen.

(2)

Store investeringer kan yde et effektivt bidrag til den regionale udvikling blandt andet ved at trække store virksomheder til området og indføre avanceret teknologi samt ved at medvirke til at uddanne arbejdsstyrken. Disse investeringer påvirkes dog mindre af alvorlige regionsspecifikke problemer i ugunstigt stillede områder. For det første kan store investeringer give stordriftsfordele, som mindsker områdespecifikke initialomkostninger. For det andet er de i mange henseender ikke bundet til den region, hvor den fysiske investering finder sted. Store investeringer kan let rejse kapital og få kredit på de globale markeder og er ikke hæmmet af det mere begrænsede udbud af finansielle tjenesteydelser i en bestemt ugunstigt stillet region. Desuden kan virksomheder, der foretager store investeringer, trække på en geografisk mere udbredt arbejdskraftreserve og lettere overføre veluddannet arbejdskraft til den valgte lokalitet.

(3)

Hvis store investeringer modtager omfattende statsstøtte ved at udnytte de regionale støttelofter fuldt ud, opstår der samtidig en øget risiko for påvirkning af samhandelen og dermed for en stærkere fordrejning i forhold til andre konkurrenter i de øvrige EØS-lande. Det skyldes, at det er mere sandsynligt, at støttemodtageren er en vigtig aktør på det pågældende marked, og dermed kan den investering, støtten gives til, ændre konkurrencevilkårene på dette marked.

(4)

Desuden har virksomheder, der foretager store investeringer, normalt en betydelig forhandlingsstyrke over for de myndigheder, der yder støtte. Investorer i store projekter overvejer ofte alternative placeringer i forskellige EØS-lande, hvilket kan føre til, at myndigheder overbyder hinanden med løfter om støtte, der måske går langt videre end det, der er nødvendigt for at udligne de regionale ulemper.

(5)

Resultatet af denne form for overbudspolitik kan let blive, at store investeringer modtager støtte, der overstiger de yderligere omkostninger ved at vælge at placere investeringerne i et ugunstigt stillet område.

(6)

Den del af støtten, der overstiger det minimum, der er nødvendigt for at opveje de regionale ulemper, kan meget vel få unaturlige virkninger (ineffektive valg af placering) og skabe større konkurrencefordrejning og nettotab af velfærd, eftersom støtte indebærer en kostbar overførsel af midler fra skatteyderne til modtagerne.

(7)

I den senere tid har det vist sig, at store investeringsprojekter, der modtager regional investeringsstøtte, er mere kapitalintensive end mindre investeringsprojekter. Som følge heraf indebærer en begunstigelse af mindre investeringsprojekter en begunstigelse i støtteområderne af projekter, som er mere arbejdskraftintensive, hvilket medvirker til at skabe beskæftigelse og mindske arbejdsløsheden.

(8)

Visse former for investeringer forventes at ville skabe alvorlig konkurrencefordrejning, og deres positive virkning for den pågældende region er tvivlsom. Det gælder især investeringer i sektorer, hvor en enkelt virksomhed har en stor markedsandel, eller hvor produktionskapaciteten i sektoren stiger markant uden en tilsvarende stigning i efterspørgselen efter de pågældende produkter. Mere generelt kan man forvente konkurrencefordrejning i sektorer, der lider under strukturproblemer, når den eksisterende produktionskapacitet allerede overstiger efterspørgselen efter produktet, eller når efterspørgselen efter de pågældende produkter falder støt.

(1)

Uden at det berører de kompatibilitetskriterier, der er fastlagt i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, og uden at det berører anmeldelsesforpligtelsen i punkt 4 i afsnit 26A.3. eller de overgangsbestemmelser, der er fastsat i afsnit 26A.8., gælder der som angivet i nedenstående tabel et justeret lavere loft for regional investeringsstøtte, der omfatter støtteberettigede udgifter (6) inden for de tærskelværdier, der er anført nedenfor.

(2)

Det tilladte støttebeløb for et projekt til over 50 mio. EUR vil således blive beregnet efter følgende formel: maksimalt støttebeløb = R*(50 + 0,50 B + 0,34 C), hvor R er det ujusterede regionale loft, B er de støtteberettigede udgifter mellem 50 og 100 mio. EUR, og C er eventuelle støtteberettigede udgifter over 100 mio. EUR (7).

(3)

Eksempelvis kan en stor virksomhed, der investerer 80 mio. EUR i et støtteberettiget område, hvor det ujusterede regionale støtteloft er på 25 % nettosubventionsækvivalent (NSÆ), maksimalt opnå 16,25 mio. EUR i NSÆ, hvilket svarer til en støtteintensitet på 20,3 % NSÆ. For en stor virksomhed, der investerer 160 mio. EUR i samme område, vil den maksimalt tilladte støtte være 23,85 mio. EUR NSÆ, hvilket svarer til en støtteintensitet på 14,9 % NSÆ.

(4)

EØS-staterne skal imidlertid foretage individuel anmeldelse af regional investeringsstøtte, hvis den påtænkte støtte overstiger den maksimale støtte for en investering på 100 mio. EUR ifølge tabellen og reglerne i punkt 26A.3.1. (8). Individuelt anmeldelsespligtige projekter er ikke berettigede til investeringsstøtte, hvis en af de to følgende situationer foreligger:

Det er EFTA-staten, som skal bevise, at de situationer, der er beskrevet i litra a) og b), ikke foreligger (9). Ved anvendelse af litra a) og b) vil det skønnede forbrug blive defineret på det relevante niveau i henhold til Prodcom-klassifikationen (10) i EØS. Hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, benyttes en anden markedssegmentering, der er generelt accepteret for de pågældende produkter, og som der foreligger lettilgængelige statistiske oplysninger om.

(1)

Hvad angår stålindustrien, som defineret i bilag B til disse rammebestemmelser (11), bemærker Kommissionen, at EKSF-stålvirksomhederne i forholdsvis lang tid har drevet virksomhed uden den investeringsstøtte, som de øvrige industrier havde adgang til. Stålvirksomhederne har inddraget denne faktor i deres forretningsstrategier og har vænnet sig til vilkårene. På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for stålindustrien (navnlig strukturen, den eksisterende overkapacitet på såvel europæisk plan som på verdensplan, industriens store kapitalintensitet, stålværkernes typiske beliggenhed i regioner, der er berettiget til regionalstøtte, den igangværende omstrukturering af stålindustrien og omstilling af stålområder med betydelige offentlige midler) og erfaringerne fra den tid, hvor der anvendtes mindre strenge statsstøtteregler, synes det berettiget at opretholde forbuddet mod investeringsstøtte til denne sektor, uanset hvor store investeringer der er tale om. Myndigheden mener derfor, at regionalstøtte til stålindustrien er uforenelig med fællesmarkedet. Denne uforenelighed gælder også for store individuelle støttetildelinger til små og mellemstore virksomheder, som ikke er fritaget ved andre bestemmelser.

(1)

Myndigheden har konsekvent fastholdt, at investering i sektorer, som lider under eller risikerer alvorlig overkapacitet eller vedvarende fald i efterspørgselen, øger risikoen for konkurrencefordrejning uden at skabe de nødvendige kompenserende fordele for den pågældende region. Den rette måde, hvorpå man kan anerkende, at disse investeringer er mindre gunstige ud fra en regionalpolitisk synsvinkel, er at nedsætte investeringsstøtten til projekter i sektorer, hvor der er strukturelle problemer, til et niveau, der ligger under det, der tillades for andre sektorer.

(2)

Hidtil har flere følsomme industrisektorer været underlagt specifikke, strengere regler for statsstøtte (12). I overensstemmelse med punkt 3 i afsnit 26.1 i de tidligere multisektorale rammebestemmelser finder disse specifikke sektorbestemmelser fortsat anvendelse.

(3)

En af målsætningerne for de tidligere multisektorale rammebestemmelser var at give mulighed for at erstatte de eksisterende sektorregler med et enkelt instrument. Myndigheden ønsker med denne revision at medtage disse følsomme industrisektorer i nærværende rammebestemmelser under overholdelse af overgangsreglerne i afsnit 26A.8.

(4)

Inden den 31. december 2003 vil sektorer, hvor der fortsat er alvorlige strukturproblemer, blive anført i en sektorliste, der vedhæftes rammebestemmelserne som bilag. Med forbehold af reglerne i dette afsnit vil regional investeringsstøtte ikke være tilladt i disse sektorer.

(5)

Med henblik på udarbejdelsen af sektorlisten måles alvorlige strukturproblemer i princippet på grundlag af data vedrørende det skønnede forbrug på det relevante niveau i CPA-klassifikationen (13) i EØS, eller hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, på grundlag af en anden markedssegmentering, der er generelt accepteret for de pågældende produkter, og som der foreligger let tilgængelige statistiske oplysninger om. Der er tale om alvorlige strukturproblemer, når den pågældende sektor er i tilbagegang (14). Sektorlisten skal opdateres regelmæssigt med en hyppighed, der fastsættes på tidspunktet for vedtagelsen af sektorlisten.

(6)

Fra og med den 1. januar 2004 skal al regional investeringsstøtte i forbindelse med investeringsprojekter med støtteberettigede udgifter, der overstiger et loft, som myndigheden fastsætter ved udarbejdelsen af sektorlisten (15), i sektorer, der er opført på listen over sektorer med alvorlige strukturproblemer, anmeldes individuelt til Myndigheden. Myndigheden behandler sådanne anmeldelser efter følgende regler: Støtteprojektet skal først og fremmest være i overensstemmelse med de generelle vurderingsregler i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte; desuden vil støtteberettigede udgifter, som defineret under punkt 26A.11.3., der overstiger et loft, som Myndigheden fastsætter ved udarbejdelsen af sektorlisten, ikke kunne modtage investeringsstøtte, undtagen i de tilfælde, der omtales i punkt 26A.5.7.

(7)

Som undtagelse fra punkt 6 i afsnit 26A.5. kan Myndigheden godkende investeringsstøtte til sektorer, der er opført på sektorlisten på grundlag af de støtteintensiteter, der er fastsat i afsnit 26A.3 i disse rammebestemmelser, hvis det pågældende EFTA-stat påviser, at markedet for det pågældende produkt vokser hurtigt, selv om sektoren betragtes som værende i tilbagegang (16).

(1)

Ved udarbejdelsen af disse rammebestemmelser har Myndigheden søgt at sikre, at bestemmelserne så vidt muligt bliver klare og utvetydige, forudsigelige og effektive, og at den yderligere administrative byrde, de indebærer, begrænses mest muligt.

(2)

For at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn er der behov for at fastlægge et standardformat, hvori EFTA-staterne kan give Myndigheden kortfattede oplysninger i den form, der er vist i bilag A, når der i overensstemmelse med disse rammebestemmelser gives støtte til investeringer på over 50 mio. EUR i henhold til disse rammebestemmelser. Ved udbetaling af støtte, der falder ind under disse rammebestemmelser, skal EFTA-staterne senest 20 arbejdsdage efter, at den kompetente myndighed har påbegyndt tildelingen af støtten, sende Myndigheden sådanne kortfattede oplysninger.

(3)

EFTA-staterne fører detaljerede optegnelser over tildeling af individuel støtte, der falder ind under disse rammebestemmelser. Sådanne optegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den maksimale støtteintensitet som fastlagt efter disse rammebestemmelser er overholdt. EFTA-staterne skal opbevare optegnelser over individuel støtte i 10 år efter tildelingsdatoen. På skriftlig anmodning skal den pågældende EFTA-stat i løbet af 20 arbejdsdage eller en længere periode, der fastsættes i anmodningen, forelægge Myndigheden alle de oplysninger, den finder nødvendige for at vurdere, om disse rammebestemmelser er overholdt.

(1)

Disse rammebestemmelser gælder indtil den 31. december 2009. Inden den 31. december 2009 foretager Myndigheden en evaluering af rammebestemmelserne. Myndigheden kan ændre rammebestemmelserne inden den 31. december 2009 af vigtige konkurrencepolitiske hensyn eller af hensyn til andre EØS-politikker eller internationale forpligtelser. En sådan ændring vil imidlertid ikke berøre forbuddet mod investeringsstøtte til stålindustrien.

(2)

Hvad angår stålindustrien, som defineret i bilag B, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 1. januar 2003. De nugældende specifikke sektorregler for visse stålsektorer, der ikke er omfattet af EKSF-traktaten (17), finder ikke anvendelse fra denne dato. Hvad angår motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, og kunstfiberindustrien som defineret i bilag D, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 1. januar 2003. Anmeldelser, der er modtaget ved Myndigheden inden den 1. januar 2003 for motorkøretøjsindustrien og kunstfiberindustrien vil dog blive behandlet på grundlag af de kriterier, der gjaldt på anmeldelsestidspunktet.

(3)

Hvad angår andre sektorer end dem, der er nævnt i punkt 26A.7.2, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 1. januar 2004. De hidtidige multisektorale rammebestemmelser finder anvendelse indtil den 31. december 2003. Anmeldelser, der er modtaget af Myndigheden inden den 1. januar 2004, vil dog blive behandlet på grundlag de kriterier, der gjaldt på anmeldelsestidspunktet.

(4)

Myndigheden vil undersøge, om investeringsstøtte, der er tildelt uden dens tilladelse, er forenelig med fællesmarkedet:

(1)

Indtil den dato, fra hvilken den i punkt 26A.5.4. nævnte sektorliste finder anvendelse:

(2)

Inden den dato, fra hvilken den i punkt 26A.5.4. nævnte sektorliste finder anvendelse, vil Myndigheden tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, og kunstfiberindustrien, som defineret i bilag D, skal opføres på sektorlisten.

(3)

I skibsbygningssektoren vil de nugældende regler i henhold til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 12/99 være i kraft indtil den 31. december 2003. Inden denne dato vil Myndigheden undersøge, om støtte til skibsbygningssektoren skal være omfattet af disse rammebestemmelser og anføres på sektorlisten.

(1)

For at sikre, at reglerne i disse rammebestemmelser gennemføres, vil Myndigheden foreslå passende foranstaltninger, jf. artikel 1, stk. 1 i protokol til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. Der vil blandt andet blive tale om følgende foranstaltninger:

(2)

EFTA-staterne skal foretage de nødvendige ændringer senest den 31. december 2003 med undtagelse af foranstaltningerne vedrørende stålindustrien, for hvilken ændringerne skal være gennemført fra den 1. januar 2003, og kunstfiberindustrien og motorkøretøjsindustrien, for hvilke ændringerne skal være gennemført fra den 1. januar 2003. EFTA-staterne opfordres til at give deres udtrykkelige samtykke til de foreslåede foranstaltninger senest 20 arbejdsdage efter den dato, de blev meddelt. Modtager Myndigheden ikke noget svar, vil den antage, at de pågældende EFTA-stater ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.

(1)

EFTA-staterne opfordres til at benytte den anmeldelsesblanket, der er vedhæftet disse rammebestemmelser (bilag E) til at anmelde støtteforslag i henhold til disse rammebestemmelser.

(1)

Der gælder følgende definitioner af udtryk i disse rammebestemmelser:

(2)

»Investeringsprojekt« betyder en initialinvestering, som defineret i punkt 25.4 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte. Et investeringsprojekt må ikke opdeles kunstigt i underprojekter for at omgå disse rammebestemmelser. I forbindelse med disse rammebestemmelser omfatter et investeringsprojekt alle faste investeringer i et anlæg, som foretages af en eller flere virksomheder inden for en periode på 3 år. I forbindelse med disse rammebestemmelser er et produktionsanlæg en i økonomisk henseende udelelig serie af faste anlægsaktiver, der udfører en præcis teknisk funktion, er forbundet fysisk eller funktionelt og har klart definerede mål, såsom produktion af et bestemt produkt. Når to eller flere produkter fremstilles af samme råmaterialer, anses produktionsenhederne for sådanne produkter at udgøre et enkelt produktionsanlæg.

(3)

»Støtteberettigede udgifter« fastsættes i overensstemmelse med reglerne herfor i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

(4)

»Det regionale støtteloft« er den maksimale støtteintensitet, der er tilladt for store virksomheder i det pågældende støtteberettigede område på tildelingstidspunktet.

De maksimale støtteintensiteter fastsættes i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte på grundlag af det regionale støttekort, Myndigheden har godkendt.

(5)

Ved »pågældende produkt« forstås et produkt, investeringsprojektet tager sigte på, og eventuelle erstatningsprodukter, der anses som sådanne enten af forbrugeren (på grund af produkternes kendetegn, pris og påtænkte anvendelse), eller af producenten (i kraft af fleksibel anvendelse af produktionsanlæggene). Når projektet vedrører et halvfabrikat, og en betydelig del af produktionen ikke sælges på markedet, anses det pågældende produkt for at omfatte produkterne i næste trin i produktionskæden.

(6)

»Skønnet forbrug« af det pågældende produkt er produktionen plus importen minus eksporten.

(5)

Når Myndigheden i overensstemmelse med disse rammebestemmelser fastslår den gennemsnitlige årlige vækst i det skønnede forbrug af det pågældende produkt, vil den om fornødent tage hensyn til en væsentlig ændring af trenden.

(8)

Når investeringsprojektet vedrører en servicesektor, vil Myndigheden for at afgøre markedets størrelse og udviklingsretning, frem for det skønnede forbrug anvende omsætningen for de pågældende tjenester på grundlag af en markedssegmentering, der er almindeligt udbredt for de pågældende tjenester, og som der foreligger statistiske data om.